Veninde på 46 vil have flere børn

Jeg har en veninde, der fik en lille dreng for to år siden. Han er en dejlig unge, godt to år i dag. Min veninde har holdt 46 års fødselsdag og har to teenagepiger(16 og 14), så der er liv og glade dage og altid god teenagestemning.
Faren til den lille, en rar mand, netop fyldt 50, arkitekt med eget firma og forhenværende ungkarl siger ikke så meget, når hans kone (min veninde) kører ”op” omkring en lille mere, men jeg kan se på ham, at det ikke passer ham.
Han siger til mig, at han har rigeligt i den ene, at det for ham også er et spørgsmål om at prioritere sin tid med drengen og at kunne give sønnen det, som han synes sønnen skal have! Hun(min veninde) kører op og ned om spørgsmålet, siger han, hvilket også er det jeg hører hos min veninde!
Jeg ved, der har været meget store skænderier om det at få et barn mere. Jeg ved også, står det til min veninde, får hun det sidste ord!


Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om det hele? Hvad synes du?
Skal jeg gå i gang med at skrive bogen: ”Kend dine begrænsninger, min tøs!”


BMW

Kan han ikke bare få strengene snittet? Efter 6 måneder er der ikke mere livgivende materiale tilbage på den udafgående side af sædgangene.

Jeg synes din veninde er ufattelig egoistisk!
Da jeg var omkring de 40 besluttede jeg mig til at nu var det slut med det der med at lave børn, for man skal lige tænke lidt frem i tiden: Når de unge teenagere tager vennerne med hjem er det måske ikke så fedt at der sidder et par gamle mimrehoveder inde i stuen og ligner noget der er blevet kasseret fra etnografisk samling pga alder.....
Det er selvfølgelig ikke noget du dom veninde har nogen inflydelse på, men jeg kan følge dig 100%

Jeg synes at du skal lade far og mor snakke sammen om emnet og blande dig udenom. Børn eller ej, antal og alder må være en privatsag.
Hvorfor have så mange meninger om hvad andre bør gøre eller ikke bør gøre?
Det er så nemt at have meninger om andre...

Det siger jeg sg. til ham næste gang jeg ser ham, måske Sct. Hans.

BMW

men når jeg ligefrem bliver indviet i det, (fra første parket), bliver jeg sg. nødt til at sige noget.

Bortset fra det, blander jeg mig heller ikke [:|] Gider du lige

Jeg tænker, at vi jo alle kender til minus siderne ved at blive mor i så sen en alder...høj risiko for at barnet bliver født med handicap, barnet skal måske sige farvel til en eller begge forældre inden det selv er ret gammelt osv. Men der kan jo også være plus sider ved at blive forældre/mor i en sen alder. Man har (forhåbentlig) styr på økonomi, uddannelse, job og bolig. Man kender sine grænser og dermed også (måske) er bedre til at sætte grænser for sit barn? Man har en masse erfaringer fra livet og viden man kan give videre til sine børn osv. osv.
Der er dog en ting du bedst selv kan svare på, det er jo dig der kender din veninde og ved hvilke tanker hun gør sig omkring spørgsmålet; Hvordan har hun det med sin alder? Er ideen om at blive mor igen, en 'desperat løsning' på en form for midtvejs-krise? Jeg tænker at hun måske har svært ved at acceptere at hun ikke længere er ung i kroppen, som hun måske er i sjælen? Og at det at ville føde, amme og pleje igen, i virkeligheden er fordi hun vil bevise noget over for sig selv og andre? Håber du forstår hvad jeg mener? Hvis det er tilfældet, er det en egoistisk grund til at ville have børn så 'sent'.
Noget andet er, at manden selvfølgelig skal være medbestemmende! Har han ikke lyst, mener jeg at du bør tale hende til fornuft i den retning...hun har jo været så heldig at kunne få børn tidligere i livet...så hun bør da glæde sig over at se dem blive voksne og vokse op og bare nyde at hun har oplevet den lykke hele 3 gange i sit liv😉
Håber mine tanker kunne bruges...

I dit indlæg fremlægger du det som, at manden har indviet dig i sine tanker, men du nævner ikke, at du er blevet spurgt til råds. Så du behøver vel ikke sige noget?
Kan godt forstå hvis du er bekymret for dine venner, når de nu er så uenige om emnet. Men syns ikke du behøver at tage stilling eller fortælle dem om din holdning - men du vil være en sød - og omsorgsfuld - ven, hvis du fortæller begge parter, at du kan forstå, at de ikke er helt enige, og opfordre dem til at tage en alvorlig snak.
Andres mening kan de ikke bruge til noget - det er deres "projekt" som hverken skal godkendes eller nedstemmes af andre.

Det må de to voksne mennesker da selv finde ud af - og bestemme for den sags skyld 😉

Men jeg forstår godt hendes tankegang. Hun har to jævnaldrende teenagere og har set, hvorI meget glæde de har af hinanden. Manden er åbenbart udskiftet og nu har han en søn, som sætter alle andre i baggrunden. Er det godt for sønnen? Som nævnt er der noget med forældre og alder. Det er nok nemmere at være to i samme båd..
Jo jo moarere tænker mange tanker. Især fordi det ikke alt tid er rendyrket egoisme, der driver værket men familiens vilkår i det hele taget. Jeg havde også nok i et barn, men for barnets skyld gav jeg det søskende.

Blande dig fuldkommen uden om i noget der slet slet ikke kommer dig ved!!!! Meld dig til guitar undervisning, svømning eller andet og koncentrerer dig om dig selv i stedet for andres....

Det rager ikke dig, så hold snotten væk... NÆGTER AT TRO PÅ DU ER TVUNGET IND I DET, DU kan vælge ikke a være det... HVAD SKER DER FOR JER BLANDEMASKINER????? Begynd hos dig selv, er du selv så ren og god?????

.....den egocentrerede sæk, der åbenbart trods sin begavelse med hele tre unger i forvejen stadig sætter sin eksistensberettigelse lig antallet af afkom hun kan producere i en overbefolket verden, til at få et rigtigt liv.

Igen og igen når jeg læser dine indlæg herinde, og det har jeg efterhånden gjort et par år, får jeg fornemmelsen af at du er en værre blandemaskine ?
Lad være med at blande dig, og lev dit eget liv 😉
Det er tro det eller ej ment kærligt, det giver så meget bøvl og problemer altid at skulle stikke næsen ned i andres problemer - og tror du virklig din menning vil have indflydelse på om veninden får trumfet et barn mere igennem ?

Ayla

rend og hop.
Kig efter e'et.
Black magic womAn = sand
Black magic womEn = falsk

Jeg blander mig ikke i deres forhold eller deres forholds beslutninger. De spørger begge om min mening og indvier mig begge. Jeg kan godt sige dig - det er en balancegang fra min side og bestemt ikke blanderi. Jeg holder rigtig meget af dem begge to og prøver at være neutral i deres "konflikter".
Du har fuldstændig ret i, i det med bøvl og problemer når man stikker næsen ned i andres problemer og nej, jeg tror ikke, jeg har indflydelse. Min veninde gør som hun vil. 🙂[s]😃[f]

Fik du luft...

Det er da en jammerdal at høre på alle andre er sådan og sådan, kom nu selv ind i kampen...