Veninde ud af vagten?

Jeg er havnet i en situation, der under alle omstændigheder kræver tårer og måske hårde ord, at komme ud af.
Jeg har en veninde, har kendt hende i 6 år. Hun har i al den tid jeg har kendt hende, haft kæreste på - stort set gået fra den ene kæreste og videre til den næste. Alle hendes kærester har været nogle 'rødder' eller haft en lidt plettet fortid. Det er så hendes valg at være sammen med dem, hun tiltrækkes af den type.
Nu har hun været sammen med en fyr i knapt 5 måneder - de har planlagt bryllup til november og hun er lige blevet gravid. Jeg er meget glad på hendes vegne, hun elsker ham højt og han elsker og værdsætter hende også meget - det er hvad jeg kan forstå på det hun fortæller mig.
Fyren (R) har så denne her fortid, hvor han har været afhængig af stoffer og alkohol, desuden har han handlet med stoffer. Han har været på afvænningsklinik og på antabus, så er han klar over den har været gal. Men han kan stadig ikke styre sit alkoholforbrug; når først han drikker, så tager det overhånd. Som så mange andre, ryger han ofte fed.
Forleden fik jeg at vide, at han faktisk handler med stoffer igen. Midt om natten var min veninde vågnet af, at der blev ringet på døren, og en (gravid!) pige stod udenfor og ville købe af R.
Hvis det var min kæreste, havde han fået noget af en advarsel, om ikke andet røget lige ud af vagten.
Min veninde er ellers en 'skrap' pige - hun siger hvad hun mener og finder sig ikke i noget. Hvorfor hun så finder sig i det liv, han er ved at involvere hende i, forstår jeg ikke. Det skal dog siges, at hun aldrig ville røre stoffer, ej heller handle med det.
Jeg har, ganske stille og roligt, givet udtryk for at jeg måske syntes de gik hurtigt frem, da hun omkring nytår fortalte at hun havde smidt p-pillerne. Da var han allerede flytte ind hos hende - dvs efter 1½ måneds kæresteri.
Hun kan da gøre som hun vil, og jeg må vel i lige så høj grad reagere på det hun fortæller mig?? Nej, jeg fik lige i hovedet at hun 'også altid skal retfærdiggøre sine beslutninger over for mig'. Jeg var for langsom til at tage det op med hende, syntes dog ikke hun havde ret!
Nu er jeg ved at brænde inde med mine bekymringer.
Hun vil ikke høre på mine tanker omkring hele den situation med hendes kæreste, meget har jeg f.eks. hørt gennem vores fælles veninde (som jeg stoler 110% på). Jeg får kun de positive historier om deres forhold (nu har vi købt ring/kjole, nu er jeg gravid etc). Alle de ting, som jeg selvfølgelig glæder mig over på hendes vegne.
Men det bliver svært at se dem blive gift, velvidende at brylluppet stort set er sponsoreret af narko-dealing.
Skal jeg blande mig udenom, og bare se på, mens det bliver mere og mere indviklet med R?
Eller skal jeg fortælle hende, at jeg er bekymret og ikke kan forstå, hvorfor hun vil giftes og have barn med en fyr, der har så rodet et liv?
Gode råd modtages...

Hejsan
Forestil dig, man selv tager ansvar for sit liv, nogle ryger, de ved det er farligt, men gør det alligevel, nogle er fede, men de kan ikke tage sig sammen til at begynde at løbe, kan du følge mønstret?...Og den klasiske, jeg falder altid for fyre, der er lidt rå....Det kræver noget at indse, at man burde livsstilen om..... Hvis de "pæne" fyre ikke vil have noget at gøre med din veninde, er det klart hun vælger een på sit eget niveau, det kan der jo være mange årsager til.. Du kan vælge at støtte hende, eller lade hende sejle i sin egen sø, tror ikke hun er lydhør, siden hun sætter sig selv i sådan en situation.. desværre..

Hej
Jeg synes du skal lade din veninde bestemme over sit eget liv og træffe sine egne beslutninger hvad enten de er gode eller dårlige efter din mening. Hun er voksen og gammel nok til at tage ansvar for sit og sit ufødte barns liv. Og jeg tror bestemt ikke hun er lydhør pt. Jeg kender andre eksempler på piger/kvinder i ligende forhold og så længe de elsker fyren er det utroligt hvad disse kvinder finder sig i..!! Men så længe de tror at kæresten nok skal forandre sig og tror på det gode i forholdet og vælger at se bort fra de negative sider er der intet at gøre.
Lad hende dog gøre sine egne erfaringer og så må du bestemme om du vil være ved hendes side eller ej trods hendes forhold til denne fantastiske fyr!! MM

udemærket godt at du er bekymret, og var det mig der stod i den situation, ville jeg højst tænkeligt også blande mig,,,, når det er sagt, skal det siges at jeg højst tænkeligt nok også ville miste denne veninde, hvis jeg blev ved med at komme med bedrevidende-råd til hende... Det er nu engang sådan at vi mennesker lærer af vores fejl, og af skade bliver vi kloge..... Så mit råd til dig( som er s.... uretfærdigt og næsten umuligt at holde), er at lade hende tage sine beslutninger selv, hvis det bliver for meget for dig, kan du ikke gøre andet end at lukke øjnene, og beslutte dig for om du vil se på det der sker eller om du vil vende ryggen til,, Det er hårdt men nok den eneste mulighed.... Under alle omstændigheder for du intet ud af at irretesætte hende, det eneste der kommer ud af det, er at din veninde tager afstand til dig,,,, Livet er ikke fair, min ven, men det skal leves alligevel...

Meld ham til politiet for salg af stoffer.
Når fjolset har svedet den af nogle gange, så stopper
han med at tage og sælge lortet. Desuden vil din veninde
søge hen til dig, når han sidder i brummen og sveder
talg.

og fortæl hende hvor meget du holder af hende. Fortæl hende at du utrolig gerne vil tale med hende om hendes liv, og læg ud med at fortælle at du udemærket er klar over at hun selv skal styre sit liv og at du også bakker hende 100% op, men fortæl hende samtidig at hendes livsstil gør dig lidt urolig.. og fortæl hende så hvordan du har det med hende..
Det vigtige er bare at du hele tiden forsøger at holde øje med hendes reaktioner, for det er ofte sådan at hvis en person godt selv inderst inde er klar over hvor vedkommende har sat sig selv, vil vedkommende automatisk gå i forsvarsposition. Derfor vil det rent psykologisk være klogest hvis du undgår at sige du til vedkommende..Du må ikke rette din "anklage" direkte mod hende, men hellere fortælle hende hvordan du synes tendensen er.. forstår du?
Held og lykke med det!
/Helene

Tak for de gode svar - I har helt ret, hun må selv lære af sine handlinger. Sådan har jeg egentlig også tænkt det indtil nu, men jeg kan bare ikke holde ud at stå på sidelinien og klappe i mine små hænder, fordi hun har fundet sig en sød kæreste. Der er så meget mere i det, og jeg er åbenbart så moralsk anlagt, for jeg trækker mig mere og mere væk fra hende.
Det skal lige siges, at der ligger så meget mere i det, end som så. Så det med hendes kæreste, er nok bare dråben der får det hele til at blive for meget.
Og ja....det er livet og gu skal det da leves, med de op- og nedture der nu engang er.

og er jeres forhold sådan, at i har været der, for hinanden.
Så ville jeg føle at der var kun 1 ting at gøre :
Da hun selv må tage ansvaret for sine valg og ikke vil have kritik og bedreviden, så vil du mærke en afstandtagen fra hendes siden, hvis du kommer med de gode råd.
Det eneste og det bedste du kan gøre, er at sige stille og blidt, hvor bekymret du er, og i samme åndedrag fortælle hende, at du er der for hende, når hun får brug for det.
Din rolle vil så være at VÆRE der.
Som andre, der så klogt har rådet dig her siger, man har selv ansvar, og er man igang med at lære af livet, er der ingen fornuftig stemme, der er særlig velkommen, og det er det, tror jeg du oplever, med din veninde.
Det er meget frustrerende at være tilskuer til, men det eneste du kan gøre, uden at miste en god ven, er altså, som sagt at fortælle, du vil være der.
Ingen er herre over, hvordan vi nu engang lærer vores lektie her i livet, og der er mange smertefulde omveje til simple erkendelser.
Desværre, især for den, som står på sidelinien og kan se det hele udvikle sig udefra, uden de følelser, der driver din veninde.
Ja det er så hulens svært, for hvorfor kan hun ikke forstå det, som er så tydeligt og enkelt ?
Ja det må guderne vide, men sådan er det for os alle, måske ikke lige i dette rollespil, men så i en anderledes opsætning.
Det kan vi alle, når vi er ærlige og kan huske tilbage, nikke genkendende til.
Nemlig at andre i vores livsafsnit, faktisk forgæves har forsøgt at give og velmenende råd, vi ikke lyttede til.
For det var vi ikke klar til, på det tidspunkt.
Ja jeg kan kun ønske dig held og lykke, jeg har også stået i din situation, både som din veninde og senere som dig.
Det at bevæge sig derud, hvor mange følelser prøves af, og hvor uforståelige ting og risikofyldte chancer tages, uden at tage fornuften med på råd.
håber at du kan bruge det
hilsen guller

Jeg har også en veninde med sådan en kæreste, han tager stoffer dagligt og bollede udenom da hun var højgravid...desuden smadrer han jævnligt hendes hjem, og han har også slået hende og bl.a. sparket hende hårdt i ryggen da hun var højgravid.
Nu er han på afvænningshjem, og hun har slået op med ham - MEN hun vil tage ham tilbage når han bliver udskrevet, på trods af alt !!!
Hun er en meget "pæn" stille pige,som aldrig kunne finde på så meget som at parkerer ulovligt, men hun er besat af ham (kald det forelsket om i vil), og hun kan ikke komme vidre åbenbart.
Min mening/råd til dig, er at der er ikke noget du kan gøre andet end lade hende vide at du er der for hende når det går galt.
Desværre vil det sansynligvis gå ud over barnet, men som de andre også skriver, der er ikke noget du kan gøre overhovedet - det er hendes liv, og desv. har hun set sig blind på en idiot af format, men hun bliver nød til selv at finde ud af det.
Mvh.

...det er bare så ærgerligt at hun ikke selv kan se det! Hun har været forelsket i nogle fyre, der viste sig at være idioter heeeeele vejen igennem. I al fald med 2 af dem, har hun sagt at de har snakket om at hun skulle smide p-pillerne. Jeg forstår hende virkelig ikke.....det er den der med at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i glashus - hun kan selv være ret fordømmende, og stille sig helt uforstående over for andres valg af mænd, og diverse andet man nu vælger i sit liv.
Jeg skal ikke sige til hende at jeg synes hun burde overveje det bryllup en gang eller 2 til, det styrer hun selv. Men jeg må vel for dælen da være fri nok, til at give udtryk for min mening/bekymring for den hastighed de kører i? Eller hvad? Er det også at blande sig for meget?
Jeg vil bare ikke se hende sidde som ulykkelig nybagt mor, og faderen er ude i hampen med stoffer og måske i fængsel; så kan jeg nok så pænt stå på sidelinien og sige 'sagde jeg det ikke nok' - det kan hverken hun eller jeg bruge til noget. Meningen er jo, at hun slet ikke skal havne i den situation, og jeg ville da gerne gøre et forsøg, så hun ikke havner der. Og det kan jo kun ske ved, at jeg prøver at få hende til at se det hele fra en anden vinkel - udefra.
Godt nok fortæller hun, at han siger han elsker hende, flere gange hver dag, og han er nok så fantastisk. Mit indtryk af ham, de gange jeg har set dem sammen, har altså været at han er temmelig ligeglad. Han løj hende lige op i hovedet forleden, mens vi andre var der. Hvis han er så forelsket, hvorfor kan han så ikke være ærlig?
I sidste ende ønsker jeg jo kun det bedste for hende, og jeg tror virkelig at R er 'bad news'.

Kære dig.
Det lyder bestemt, som om din veninde har brug for hjælp. Imidlertid kan du ikke hjælpe et menneske, som ikke ønsker hjælpen. Hun har ikke forstået, hvad det er, der sker. Desværre kan hun nok heller ikke bringes til at forstå det lige med det samme.
Det bedste, du kan gøre, er at blive ved med at spejle det "normale" overfor din veninde. Være ærlig og vise hende, at du stadig er hendes veninde og at du holder af hende - og at du er bekymret for hende. Fortæl hende, hvad du har hørt uden at fordømme hverken hende - eller ham. Og fortæl hende så om din bekymring.
Søg eventuelt viden om misbrug - både af alkohol og stoffer. Prøv at søge på nettet, så du ved mest muligt, når du får en snak med din veninde. Ikke for at være bedrevidende eller "holde moralske taler" for hende - men fordi du kan spejle det normale med din reaktion.
Hvis han er, som du beskriver ham her - vil hun få brug for hjælp på et tidspunkt. Han vil sandsynligvis også forsøge at isolere hende og evt. prøve at stoppe jeres kontakt. Du kan allerede nu sige til hende, at du altid vil være der for hende, hvis hun har brug for hjælp. Det vil hun ikke kunne bruge til noget lige nu - men HVIS hun får brug for hjælp, vil hun huske dine ord.
Flere andre debattører har skrevet "...NÅR hun har brug for hjælp". Her ville jeg nok råde dig til at holde fast i at sige "HVIS" til din veninde. Ellers risikerer du, at hun tager afstand fra dig, fordi hun kunne opfatte dette lille "når" som fordømmende og fordomsfuldt.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på en dagbog, jeg har læst på www.fyldepennen.dk, som netop handlede om en "R", misbruger og kriminel, som efter den første lyserøde forelskelse virkelig trådte i karakter som voldelig overfor sin kæreste.
Jeg kan sandelig godt forstå din bekymring! Jeg bliver også bekymret over at læse, hvad din veninde er på vej ud i.
Kærlig hilsen og mange tanker til dig
fra en stærkt bekymret

Kæmpe mange tak for et godt råd - der er selvfølgelig kommet mere til siden sidst. Manden røg på druk med nogle kolleger (skulle have en 'fyraftensbajer'...), kom op at slås, og blev anholdt med en kniv på sig. FJOLS!
Det er svært at gå til hende, og fortælle hende om min bekymring, når hun ikke engang ved, at jeg kender til hans handlinger. Jeg har, som før skrevet, hørt det fra vores fælles veninde, og jeg vil ikke gå imellem dem, ved at 'afsløre' at hun faktisk fortæller det hele videre til mig.
Jeg havde lyst til at sætte mig ned og græde, da jeg fik det sidste nye at vide, forleden dag.
Det er så frustrerende at stå og se på; det lader til hun ikke forstår alvoren i det. Hun har været sammen med nogle fjolser før i tiden, fyre som hun godt selv kan se, var 'no good'.
At hun ikke kan reflektere over sammenhængen mellem dem og R, forstår jeg ikke. Denne gang er det jo meget værre! Han er mere kriminel, længere ude i misbrug, og det hele tørner sammen i, at hun er gravid og de planlægger bryllup. Får de det, som de vil have det, er de lænket sammen for evigt - og jeg ønsker ikke sådan et liv for min søde veninde! :(
Jeg takker for de gode råd - jeg har bare også brug for at komme ud med min frustration. En skønne dag vil jeg konfrontere hende med det, men indtil videre forstår jeg det, at hun ikke fortæller mig 'de grimme ting', som at hun ikke vil høre min reaktion på og mening om det.