Veninden som jeg gerne så som kæreste - hvad gør jeg?

Hej debattører,
Har brug for lidt input på det følgende. Har måske også bare brug for at skrive mine følelser ud, for at få styr på dem. Men her følger situationen:
For nogle år siden mødte jeg den mest fantastiske pige. Vi endte med at kysse lidt i nogle uger, og så skete der ikke mere end det (hun ville ikke rigtigt mere). I stedet gik vi hen og blev rigtigt gode venner. Jeg ved stort set alt hvad der foregår i hendes liv, hun fortæller mig stort som småt og jeg ligeså til hende. Men ikke alt. Jeg er stadig hamrende tiltrukket af hende, og kan mærke at jeg på en eller anden måde gejler mig selv unødigt op hver gang vi skal lave noget sammen. Jeg har fortalt hende nogle gange hvordan jeg føler, men hun gengælder det desværre ikke, og vil kun være venner. Jeg har haft et par kærester i mellemtiden, men jeg har virkelig aldrig kunne slippe tanken om hende veninden, hun har altid ligget i baghovedet. Hun har ligeså også haft kærester on/off mens jeg har kendt hende.
Jeg føler lidt at jeg går og snyder mig selv, og hende ligeså ved at blive ved med at være venner. Til gengæld har jeg pissesvært ved at overbevise mig selv om at tage skridtet og afslutte mit venskab med hende. Jeg har efterhånden rationaliseret mig selv frem til at det tager alt for meget af min tid, og jeg går efterhånden ret tit og tænker på hende, og ønsker at ... Har tænkt mig at fortælle hende præcis hvad jeg føler og hvorfor jeg siger "slut nu". For at finde ud af hvad jeg egentlig har lyst til at sige, har jeg prøvet at skrive det. Det hjalp lidt til at få styr på mine følelser.
I må meget gerne prøve at kigge på det, og give input, f.eks. hvis der er nogle af jer der har stået eller står i samme situation. Hvis i har brug for lidt uddybende så bare skriv en kommentar, så skal jeg prøve. Tak.
Anyways, here goes (løst hvad jeg kunne forestille mig at sige - bare en mental kladde, da jeg ikke vil skrive det til hende pr. mail eller noget, jeg er af den overbevisning at jeg skal sige det face-til-face til hende, måske er jeg gammeldags):
------
"[NAVN PÅ VENINDE], du har gjort så uendelig meget for mit liv, og jeg ved slet ikke hvilken person jeg ville være hvis jeg ikke havde mødt dig. Men jeg har et problem:
Har prøvet at skyde den her beslutning frem og frem og frem i håbet om aldrig at skulle træffe den, men jeg føler desværre at jeg bliver nødt til det. Der er ikke noget godt tidspunkt.
Mit problem er at jeg gerne vil være din ven, men hver gang at jeg taler med dig om problemer med fyrene og i det hele taget om de fyre kan jeg ikke lade være med at tænke, hvis jeg var din kæreste ville jeg fandeme behandle dig ordentligt og med den respekt du fortjener. For at sige det lige ud har jeg aldrig fattet at du tit er stødt ind i fyre som har behandlet dig på de mærkeligste møder. Selvfølgelig skal man have modspil, men ikke så ekstremt. Jeg har aldrig fattet hvorfor at fyre der har været sammen med dig har gjort som de har gjort, for i mine øjne er du den mest fantastiske person i hele den vide verden. For det fulde billedes skyld ved jeg godt, at jeg kun har hørt alting fra din side.
Jeg vil ikke presse dig til noget. Du har alligevel allerede sagt nej til mig et par gange og det vil jeg fuldt ud respektere. Så dette er ikke endnu et ynkeligt "vil-du-være-sammen-med-mig-please-opråb". Så derfor bliver jeg nødt til at sætte det lidt på en spids og sige, at når du ikke vil have mig, kan jeg ikke give mig selv halvt som ven, der hele tiden har skjulte motiver overfor dig. Så vil jeg hellere fortælle dig sandheden.
Du kan sige, at jeg burde have gjort det her for lang, lang tid siden, men det har virkelig været uendeligt svært at beslutte at gøre - i det hele taget at gøre. Jeg tror jeg ved hvor meget jeg giver afkald på. Men jeg er ikke helt sikker på om jeg forstår fuldt ud hvad det er jeg gør lige nu. Vil helt sikkert fortryde det tit. Er ikke helt sikker på hvordan jeg vil undvære dit venskab, men min halvfalske venskab med det evige ønske om mere, vil jeg simpelthen ikke være bekendt.
Derfor - tak for alt og tak fordi du har været og er så vidunderlig. Jeg kan simpelthen ikke takke nok, eller undskylde nok for at have truffet den her beslutning. Men jeg blev nødt til at træffe den. Jeg forlanger ikke at du forstår, men håber du gør det på et eller andet tidspunkt.
Inderst inde elsker jeg dig. Både i den forelskede forstand men virkelig også fordi jeg holder uendelig meget af dig som person. Jeg syntes hele vejen igennem at du er fantastisk på alle planer. Selvfølgelig opfører du dig åndsvagt engang imellem, men det gør vi alle - og det er det der gør os til hvem vi er. Det betyder virkelig også at jeg selvom jeg forstår at det ikke bliver mig der får dig, håber jeg inderligt på at du på et eller andet tidspunkt finder en som ser dig, som jeg ser dig lige nu og altid har set dig, som den mest vidunderlige prinsesse på den her jord! Du fortjener virkelig at finde en der kan gøre dig lykkelig, sørger for at prikke til dig, når du har brug for det, fortæller dig når du er langt ude med et eller andet, får dig ned på jorden når du er skør og sørger for at få dig til at flyve af helt samme grund.
Tak for alt hvad vi har oplevet sammen. Det smider jeg ikke bare ud. Jeg bliver bare nødt til at gøre dette, da jeg ikke kan være andet bekendt - både overfor dig, men så sandelig også overfor mig selv."

- du har taget den rigtige beslutning. Hvis der er nogen som helst mulighed for et forhold til hende, så er metoden at flytte sig væk, så hun får tid og plads til at tænke og savne.
- Det er desværre sådan indrettet, at der er ét skud i bøssen i de sager, men afklaring er ikke det værste i denne verden og dine ressourcer skal vel ikke spildes helt.
- Jeg håber for dig, det lykkes. Du er god til at skrive breve!
Alt de bedste til dig
Dulkis.

Helt ind i hjertet og der ramte du også mig -
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til dig, men jeg syntes du behøver /fortjener respons på det indlæg, som du med garanti har lagt megen energi og følelser i -
Du er dog et empatisk og respekterende menneske, flot så flot -
Jeg tror jeg selv ville tage det skridt du tager her, for det er efter moden overvejelse kan jeg forstå og du har besluttet at det mere er til pine for dig at fortsætte, med det du selv kalder den ½ løsning, mener jeg du skrev -
Også fordi du ikke føler du er ægte og 100 % indforstået med at være "kun" en ven, det fortæller mig at du også er meget ærlig og ønsker at handle så autentisk som muligt i dine valg i dit liv -
Det kan jeg kun tilslutte mig, ærlighed, respekt (for andre og sig selv) og empati er vigtige elementer i et menneskeliv -
Du formulerer dig godt, dit brev er ikke til at misforstå, ej heller er det hårdt eller koldt, du har tydeligt givet udtryk for at du holder af hende (men syntes du roser meget) noget irriterende MÅ hun sgu være ind imellem, hun er vel et menneske ikke en engel ;O)
Nå jeg vidste ikke helt hvad jeg ville skrive til dig, men det gik jo alligevel meget godt hen af vejen -
Slutteligt vil jeg sige til dig, mine tanker omkrng valg af kærester osv : Iflg min overbevisning/erfaring kald det hvad du vil, så vælger vi ud fra, hvad vi mangler at lære/erfare om, mennesker vi er sammen med, livssituationer, alting, og vælger vi de samme (føler os tiltrukket af) f.eks typer mennesker, så mangler vi stadig at lære et eller andet, ikke om dem, men om os selv -
Er det for kringlet ?
Et ordsprog : "Sålænge du ikke lærer af dine "fejltagelser" (læs erfaringer) sålænge er du dømt til at gentage dem"
NOk for nu
jeg vil ønske dig
God vind
og jeg håber for dig at du en dag
virkelig falder over den STORE kærlighed
som er gengældt
DEN ER ET STED DERUDE/INDE
vær blot opmærksom uden at lede
God aften
guller

sgu hamrende reel. Det du gør er både stort og fornuftigt. Hvis blot flere var sådan... Min eneste øvrige kommentar er, at når du nu omsider er så ligefrem, kan du godt droppe det med at skrive at det ikke er "endnu et forsøg på at score hende", - for det er det jo, om end det sidste...
Held og lykke!

Tak til alle tre for jeres indlæg. Alene det at få det skrevet og smidt ud i cyberspace til anonym "gennemkigning" kunne jeg virkelig mærke gjorde en forskel for mig. Ja, jeg bliver nødt til at gøre det og sige "slut nu" til hende. Så er det bare lige det med at mande sig op til det - men nu har jeg efterhånden taget så meget tilløb, at det skal gøres inden længe. Men fuck da, det bliver svært :-(
Axel_Orm: Tak for din kommentar, som virkelig ramte hovedet lige på sømmet: Inderst inde er det rigtigt set "endnu et forsøg på at score hende". Kan ligeså godt være reelt overfor hende der, ville være dumt at lægge beslag på noget, når "sandhedens time" er der. Tror bare jeg på en eller anden underbevidst måde ved at skrive det som jeg gjorde skjulte mine reelle følelser. Og de skal sku' på bordet i den her sag. Derfor: igen, tak fordi du lige fangede den!

Det du har skrevet får du ikke sagt lige så godt. Send det. Du har sikkert prøvet at sige det her 100 gange, men situationen har ikke været til det. Hvis du begynder at sige det her, vil du ikke få alt det gode med, du har skrevet, fordi det vil virke kloset, når I står der. Hun vil sikkert bryde ind og sige et eller andet og væk er din linie.
Tilføj noget om, hvorfor du skriver og ikke siger det personligt. Du kan ikke sige det lige så godt, det gør for ondt eller noget andet.
Hvis du vælger at sige det, går I jo ikke fra hinanden som uvenner. I vil kramme (måske kysse farvel) OG hvem komme så næste gang hun kalder for det var jo et hyggeligt sidste møde.
Bare min mening og det er det rigtige du gør, ved at trække dig.
Det er ikke en "gøre det forbi situation" med kæresten. Så er det nemlig rigtigt, at man skylder kæresten, at sige det personligt.

Som har levet og oplevet.Det smukkeste jeg længe har læst. Hvilken empati.
Jeg er kvinden, som har oplevet en mands kærlighed, og ikke kunne gengælde den. Det handler dybest set om kemi. Man kan ikke tvinge sig til , at elske. Men hør lige her: Det er lidt af en gave, at ha' kendt kærligheden.Tykt understreget.
Det er ikke alle beskåret. Du handler så korrekt ved at melde ud.
Hvilken pine-- at høre om hendes genvordigheder med fyrene, når du står med åbne arme, og en forpint sjæl.( En tanke strejfer mig)Måske har denne vidunderlige pige, ikke i virkeligheden, den samme empati--- og den er nødvendig i et forhold, se sådan på det, du er måske forskånet ,for at se den virkelighed. kærlighed gør blind--- Bevar dette som en smuk DRØM.
for hvis pigen var af den rigtige støbning, ville hun skåne dig for visse udmeldinger, NÅR HUN NU VED, DU ELSKER HENDE.
Jeg funderer over din alder!!!
Dit brev kan være skrevet af en 17- årig. FORDI man der har de mest ægte følelser, ang kærlighed. Jeg kan selvfølgelig tage fejl.
Husker disse følelser-- jeg var 18, og han gengædte dem ikke.
Jeg har ikke siden følt sådan.
Tro mig----- hvis i skilles, er det hende der mister.
Gør det-- disse to menneske typer passer ikke sammen.
En dag møder du igen kærligheden, men aldrig den samme.
Og sammenlign aldrig din nye kvinde med -hende- den nye har andre kvaliteter.
Tro mig det vil ske. På med livet kære ven.

Hmm Jeg har også prøvet at tage mig sammen og gå, fordi jeg var alt for forelsket og han ikke var, men det bed mig desværre temmelig alvorligt bagi og jeg endte med at sidde fast i en masse håb og afsavn. Jeg ved ikke i dag om jeg egentlig er kommet over det, for et eller andet sted håber jeg stadig, han vil opsøge mig og det håb har ikke rod i nogen form for virkelighed. Jeg ville i dag nok have valgt at være hans ven, i håb om at tiden ville gøre ham til lige præcist det. Jeg ved ikke om det er et råd, for du ved i virkeligheden selv hvad du bør gøre, men jeg læser dit indlæg som dit sidste forsøg før du smækker døren og jeg er bare bange for at du kommer til at smække med døren mange gange, fordi du vil lede efter en vej tilbage og du vil finde den hver gang. Men jeg ønsker dig alt det bedst og held og lykke.
Knus
Helene

føler med dig. Har selv stået i samme sko som dig. Sendte også et brev til fyren hvor i fortale ham hvad jeg følte.
Det skræmte ham væk, desværre.
Men ved jo godt, inderst inde at det jo så ikke skulle være ham.
Han lovede elles også at han ville fortælle mig hvorfor han ikke ville mere end et venskab, men nu 9 mdr efter sidder jeg stadigvæk og venter på at få et svar. Og det gør da ondt endnu og ikke mindst nu hvor jeg lige har læst dit meget dejlige brev.
Du skal nok kommme vidre selv om det helt sikkert vil gør ondt i lang tid. Og selvfølglige er der også en anden til dig der ude og vil dig for den du er.
Ønsker alt godt for dig i fremtiden.

Flot skrevet, og dejligt at se du er så reel. Jeg ville måske undlade afsnittet om de dårlige valg af kærester hun har truffet. Det er jo dybest set ikke dig, der skal gøre dig til dommer over dette*s*
Jeg har selv oplevet at afstand har gjort det nemmere for mig at komme over en kærestesorg, og istedet opbygge et reelt venskab til samme person. Måske det vil kunne lykkes for dig?

så skal du altså IKKE henvende dig til hende som beskrevet i dine ellers velskrevne skitser her...Du er altfor pæn og sød og rar og forstående. Men alt dette vil kvinden selvfølgelig godt have OGSÅ..men det kommer altså EFTER hun er faldet for dig som mand. Så se at få dyret frem ...altså i overførst betydning hvis du forstår. Tænk på hende som kvinde og dig selv som mand..KAN du mon det, og uden at den rare søde ven kommer imellem og stiller sig i vejen???
Du fortsætter som den gode forstående VEN, og det vil bestemt ikke virke på hende som du åbenbart kunne ønske dig det. Nå ja selvfølgelig vil hun da savne dig, hvis du bryder venskabet, men det er jo "kun" som ven hun vil savne dig..ikke som den mand du vist godt og meget hellere vil være for hende!
Hun falder for mænd, der ikke tager samme hensyn til hende, som du gør. Måske er det nemmere for hende at falde for dem, når hun har dig ..har du tænkt over det? Men ja på næsten venindebasis, opvejer du noget...for du indfrier den varme og støtte hun ellers ville have søgt i en kæreste. Så det vil under alle omstændigheder være sundt for hende, at miste dit venskab..for en tid. Men jeg tror ikke på, hun af den grund vil savne dig som en potentiel kæreste. Sådan ser hun dig slet ikke, for sådan agerer du ikke i forhold til hende. Du er lidt for PÆN tror jeg ;-)
Ok,mit råd er at du selvfølgelig skal fortsætte med at være følsom osv.overfor hende, men ikke før alt andet.Du ¨måse at slippe den attityde, hvor HUN hele tiden går forud for dig selv. Prøv at fokuser lidt mere på dig selv som MAND og vedkend dig at du begærer hende...tør du det????
For det er nok mere dette (manden fremfor vennen) hun skal FØLE førend hun "opdager" dig som en potentiel kæreste/mand.
Dine breve vil kun cementere vennen endnu mere,er jeg bange for..nu bare som en mistet VEN.

Det minder mig om et ordsprog som dårligt kan passe meget bedre på det du er igennem.
- Det er så svært for den der elsker, at gå ved siden af den som kun holder af!
Jeg synes du har truffet det rigtig valg, og jeg synes også du har skrevet et rigtig flot brev til hende.
Men jeg må desværre fortælle dig, at der nok går RIGTIG lang tid inden du helt kommer over tanken "hvad nu hvis" Men det er også bedre end at rende rundt med halv hjerte som du kalder det.
Du virker super sympatisk, og følelsesmæssig intelligent, og det kan du fandeme bruge til meget på vejen i dit liv :)
SÅ op på hesten, du kommer nok først videre, når du bliver RIGTIG forelsket i en anden, men tilgengæld så finder du også ud af at der er andre som du kan blive ligeså glade for.
En ting som slår mig lidt, det er hvis hun er så perfekt en ven, hvad så når du finder dig en kæreste som du bliver HAMMERENDE forelsket i, så er du jo ikke interesseret i hende på DEN måde, kunne det så ikke fungere❓Måske skal du ikke brænde broen, og i stedet for holde en dør på klem.. Bare en tanke.

STOP! Send det endelig ikke!
Hun tænder på de hårde drenge. De selvoptagede og egoistiske røvhuller. Der er ikke en skid status i at være sammen med dig.
Siger hun "jeg sidder bare herhjemme og slapper af" til veninden i telefonen, når hun i virkeligheden sidder og hygger med dig? Det gør hun garanteret. Til gengæld har hun vildt travlt med at fortælle om det, når hun har set en "kendt" i Magasin.
Hun skal se sig selv helt anderledes, hvis hun skal være sammen med en fyr, som forguder hende. Det er hun ikke klar til overhovedet. Og du er ikke klar til at være hendes elsker endnu.
Du skal først indse, at du er hendes lille logrende køter. Hun tager dig kun frem fra hylden, når hun kan bruge dig. Støver dig lidt af, får sit kick, sætter dig tilbage på hylden. Det vil du ikke være. Det er ikke værdigt for nogen. Bliv bare gal på hende, hvis det hjælper. Det holder alligevel ikke længe, så hårdt som du er ramt :)
Hey man. Op med hagen. Mand dig lidt op. Du er en kanon fyr. Du har bare ikke forstand på de der små prinsesser, og nu har du forelsket dig i en. Det skal du npk klare, men pas på dig selv. Drop at tilsidesætte dig selv. Og drop de der følsomme breve. Det er netop din følsomhed og oprigtighd som fik dig herud til at starte med.
Vær gerne lidt mystisk. Vær stærk. Vær dig. SÅ kan du score hende.

har jeg selv brugt, når jeg egentlig godt kan lide personen.
Men ikke ser ham som kæreste, for at ikke gøre ham al for ked af det.
Det er lidt en måde og sno sig uden på.
Og jeg syntes din historie tangere stilen,sorry.
da jeg selv løb hornene af mig,blev jeg også tiltrukket af dem med lidt vildskab i sig.
Men når man så søger en seriøs partner,så er det din type der vinder.
Man bliver jo lidt mere bevidst med årene.
Og du finder med garanti en der værdsætter dig som du er.
God vind.

føj for den hopeles_angel
Det er helt OK, at du rejser alle mulige debatter om alle mulige emner - men jeg synes ikke, det er OK, at du lader som om det er din egen virkelighed, du beskriver.
Det er noget skidt, fordi folk sidder og prøver at hjælpe dig i en skør situation, i den tro, at det er rigtigt. Ved ikke, hvad du får ud af det - et sygt grin eller sådan noget, måske?
Så tag lige og vær ærlig i stedet for at føre folk bag lyset på den måde! Det er f... ikke respektfuldt over for de andre debattører!
du burde skamme dig!!!!!!!!!!!!!!
føj

Så: Fisk?

Du kunne også give det til hende og være der mens hun læste det. Bagefter kunne I tage snakken.
Held og lykke til dig

og hvem er du selv så? En stakkels fortabt sjæl som higer efter opmærksomhed af enhver slags? Sølle

Jeg tror, at du gør det helt rigtige.
Du er total skudt i pigen - og hun ved det - men du kommer aldrig videre, før du har glemt hende. Du skriver også selv, at når du møder nye piger, så har du stadig hende i tankerne. Det er er en ubehagelig situation, men jeg ville gøre (og har gjort) det samme. Dog har jeg aldrig ventet flere år med at gøre det.
Så ha hende som et godt minde - og lær af det. Og så pas på "vennefælden" fremadrettet. For når du først er blevet katagoriseret som "ven" i hendes hjerne, jamen så er det meget svært at blive hendes kæreste.
Der er dog den mulighed, at hun rent faktisk vågner op, den dag du ikke er der længere. For du giver hende sikkert en masse positive ting - men uden at hun skal risikere noget. Så du kunne evt. tviste dit brev til, at du ikke vil se hende i et "stykke tid". Og så kan du håbe på, at hun ringer før eller siden når hun begynder at savne dig...Det er også derfor, at du skulle have sagt det til hende for laaaaang tid siden, for da havde i sikkert noget mere sammen (og dermed havde hun noget mere at miste).

Hej med dig,
længe siden du skrev men jeg er nødt til at kommentere på dit indlæg!
Jeg har prøvet det selv, være så dødhamrende forelsket i en mand, som kun ville være min ven, det var bare så hårdt. Jeg kunne slet ikke opføre mig normalt når vi var sammen, og det var vi næsten hver eneste dag. På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg havde ødelagt vores venskab ved at forelske mig i ham. Man bliver jo "sindsyg" når man er forelsket, så jeg var slet ikke mig selv sammen med ham - og det var jo ikke særligt godt. Jeg mener at i et venskab er netop det at kunne være 100% sig selv kanon vigtigt.
Jeg endte med at fortælle ham det, og vi blev enige om ikke at ses en periode. Han fandt en kæreste og jeg var helt slået ud. Men så skete det.... jeg mødte en gammel kæreste som
jeg begyndte at se. Vi fandt sammen igen:-) nu er min ven min ven - og min kærestes ven også.....dejligt!!!