"Vi er ikke din trofaste og kloge træl"
dag lærer VTS, at Russell (ham selv alene) aldrig var den ”trofaste og kloge tjener”, som Jesus taler om i Matt 24:45. Og dette er i overensstemmelse med, hvad Russell lærte i 1881, hvor han skrev således i VT fra oktober/november...
Vi tror at hvert lem på Kristi legeme, enten direkte eller indirekte, har del i det velsignede arbejde der består i at give troens husholdning mad i rette tid.
Men FORKYNDER-bogen gør opmærksom på, at der var en periode i Selskabets historie, hvor man lærte det modsatte. På side 143 bliver denne vigtige kendsgerning anerkendt, nemlig at Russell nogle år senere ændrede sin mening...
over ti år senere (efter 1881) gav broder Russells hustru imidlertid udtryk for den tanke at Russell selv var den trofaste og kloge træl. De fleste af bibelstudenterne holdt fast ved denne opfattelse i omkring 30 år. Broder Russell benægtede det ikke... (efter disse 30 år blev) den forståelse som broder Russell gav udtryk for i 1881 (at han ikke var den trofaste og kloge træl) bekræftet i Vagttårnet for 15. marts 1927. - FORKYNDER-bogen, side 143.
I 1917 skrev Rutherford således...
Ved apostelen Johannes åbenbarede Jesus for menigheden, at den skulle udvikles igennem syv forskellige perioder eller tidsafsnit, og at han i hver af disse perioder ville lade en særlig engel eller budbringer betjene de andre lemmer på legemet. Det følger heraf, at budbringeren i det sidste tidsrum, Laodikeaperioden, skulle frembære budskabet om Kristi nærværelse. Den store mester (Jesus) lagde særlig vægt på den syvende, Laodikeamenighedens, budbringers gerning, idet han udtalte om denne, at han ville blive en ”tro og forstandig husholder, som Herren ville sætte over sit tyende til at give dem den bestemte kost i rette tid...De indviede kristne, der har læst og fuldt ud forstået Sandheden, som den indeholdes i de foregående seks bind af Studier i Skriften, vil let kunne se og være enige med os om, at Charles Taze Russell var budbringeren for Laodikeamenigheden. For alle dem, der tror på Bibelen, vil de beviser, som indeholdes i dette bind, fastslå dette som en kendsgerning uden skygge af tvivl... Pastor Russell indtog stillingen som den særlige Herrens tjener, der skulle give troens husstand mad i rette tid... Det jordiske redskab, som han (Jesus) frem for alle andre har benyttet som budbringer, ”den tro og forstandige tjener”, er Charles Taze Russell. - STUDIER I SKRIFTEN, bind 7, side 3,5-6.
fra ca. 1897 til februar 1927 (30 år) lærte VTS, at Russell var den ”trofaste og kloge tjener”, og derfor lærte de ikke i denne tidsperiode, at Selskabet og dets ledelse var denne ”tjener”. Hvad betyder det?
Hvad det betyder
For det første betyder det, at hvis VTS i dag lærer sandhed angående den ”trofaste og kloge tjener”, at Russell som enkeltperson ikke var Jesu ”trofaste og kloge tjener”, så var det de lærte fra 1897 til 1927 ikke sandhed. Denne lære var derfor baseret på Russells hustrus ”menneskelige visdom”.
Det betyder også ifølge VTS’s fortolkning af Matt 24:45-47, at Jesus i 1919 sagde til
VTS...
"I er min trofaste og kloge tjener".
Men ifølge VTS’s historie sagde de...
"Vi er ikke din trofaste og kloge tjener"
De lærte, at Russell var Jesu ”tjener.” Da Russell døde i 1916 troede de, at han straks fik en opstandelse og derefter var i himmelen sammen med Jesus, og derfor lærte de, at Selskabet og dets ledelse ikke var den ”trofaste og kloge tjener.” Hvis Jesus i virkeligheden prøvede på at udvælge dem i 1919 som den ”trofaste og kloge tjener”, så afslog de udvælgelsen. Og dette fortsatte de med hver eneste dag de næste otte år indtil februar 1927.
Hvis Jesus (eller andre) i 1919 havde stillet spørgsmålet i Matt 24:45, ”Hvem er så den trofaste og kloge tjener?”, så ville de have svaret i henhold til, hvad de troede - ”Charles T. Russell.” Der var ingen på jorden eller i himlen, som kunne ændre Rutherfords mening, før han selv ændrede den i 1927. Men dette var otte år for sent.
Hvorfor det har betydning
Dette er endnu et eksempel på, at VTS’s historie ikke passer med deres fortolkning af Matt 24:45-47. Der er intet i Jesu illustration eller i VTS’s fortolkning af den, som giver den forståelse, at den ”trofaste og kloge tjener” ikke vidste, hvem han selv var og derfor ville afslå Jesu udnævnelse bare i én dag, og da slet ikke i næsten tretusinde dage (8 år).
Hvordan Vagttårnsselskabet forklarer det
De forsøger slet ikke at komme med en forklaring i FORKYNDER-bogen. De lader simpelthen som om, det ingen betydning har.
Når de kommer med en forklaring, så forsøger de at fordreje, hvad VTS lærte på dette tidspunkt, som for eksempel i VT (engelsk) 15. januar, 1994, hvor de skriver på side 16...
I 1919 blev denne træl identificeret som den salvede rest af de kristne.
Men dette er jo ikke sandhed! VTS identificerede ikke denne ”træl” før i 1927. I 1919 blev denne ”træl” identificeret som Charles T. Russell. - se FORKYNDER-bogen side 143 og STUDIER I SKRIFTEN, bind 7, side 3,5-6.
Vi tror at hvert lem på Kristi legeme, enten direkte eller indirekte, har del i det velsignede arbejde der består i at give troens husholdning mad i rette tid.
Men FORKYNDER-bogen gør opmærksom på, at der var en periode i Selskabets historie, hvor man lærte det modsatte. På side 143 bliver denne vigtige kendsgerning anerkendt, nemlig at Russell nogle år senere ændrede sin mening...
over ti år senere (efter 1881) gav broder Russells hustru imidlertid udtryk for den tanke at Russell selv var den trofaste og kloge træl. De fleste af bibelstudenterne holdt fast ved denne opfattelse i omkring 30 år. Broder Russell benægtede det ikke... (efter disse 30 år blev) den forståelse som broder Russell gav udtryk for i 1881 (at han ikke var den trofaste og kloge træl) bekræftet i Vagttårnet for 15. marts 1927. - FORKYNDER-bogen, side 143.
I 1917 skrev Rutherford således...
Ved apostelen Johannes åbenbarede Jesus for menigheden, at den skulle udvikles igennem syv forskellige perioder eller tidsafsnit, og at han i hver af disse perioder ville lade en særlig engel eller budbringer betjene de andre lemmer på legemet. Det følger heraf, at budbringeren i det sidste tidsrum, Laodikeaperioden, skulle frembære budskabet om Kristi nærværelse. Den store mester (Jesus) lagde særlig vægt på den syvende, Laodikeamenighedens, budbringers gerning, idet han udtalte om denne, at han ville blive en ”tro og forstandig husholder, som Herren ville sætte over sit tyende til at give dem den bestemte kost i rette tid...De indviede kristne, der har læst og fuldt ud forstået Sandheden, som den indeholdes i de foregående seks bind af Studier i Skriften, vil let kunne se og være enige med os om, at Charles Taze Russell var budbringeren for Laodikeamenigheden. For alle dem, der tror på Bibelen, vil de beviser, som indeholdes i dette bind, fastslå dette som en kendsgerning uden skygge af tvivl... Pastor Russell indtog stillingen som den særlige Herrens tjener, der skulle give troens husstand mad i rette tid... Det jordiske redskab, som han (Jesus) frem for alle andre har benyttet som budbringer, ”den tro og forstandige tjener”, er Charles Taze Russell. - STUDIER I SKRIFTEN, bind 7, side 3,5-6.
fra ca. 1897 til februar 1927 (30 år) lærte VTS, at Russell var den ”trofaste og kloge tjener”, og derfor lærte de ikke i denne tidsperiode, at Selskabet og dets ledelse var denne ”tjener”. Hvad betyder det?
Hvad det betyder
For det første betyder det, at hvis VTS i dag lærer sandhed angående den ”trofaste og kloge tjener”, at Russell som enkeltperson ikke var Jesu ”trofaste og kloge tjener”, så var det de lærte fra 1897 til 1927 ikke sandhed. Denne lære var derfor baseret på Russells hustrus ”menneskelige visdom”.
Det betyder også ifølge VTS’s fortolkning af Matt 24:45-47, at Jesus i 1919 sagde til
VTS...
"I er min trofaste og kloge tjener".
Men ifølge VTS’s historie sagde de...
"Vi er ikke din trofaste og kloge tjener"
De lærte, at Russell var Jesu ”tjener.” Da Russell døde i 1916 troede de, at han straks fik en opstandelse og derefter var i himmelen sammen med Jesus, og derfor lærte de, at Selskabet og dets ledelse ikke var den ”trofaste og kloge tjener.” Hvis Jesus i virkeligheden prøvede på at udvælge dem i 1919 som den ”trofaste og kloge tjener”, så afslog de udvælgelsen. Og dette fortsatte de med hver eneste dag de næste otte år indtil februar 1927.
Hvis Jesus (eller andre) i 1919 havde stillet spørgsmålet i Matt 24:45, ”Hvem er så den trofaste og kloge tjener?”, så ville de have svaret i henhold til, hvad de troede - ”Charles T. Russell.” Der var ingen på jorden eller i himlen, som kunne ændre Rutherfords mening, før han selv ændrede den i 1927. Men dette var otte år for sent.
Hvorfor det har betydning
Dette er endnu et eksempel på, at VTS’s historie ikke passer med deres fortolkning af Matt 24:45-47. Der er intet i Jesu illustration eller i VTS’s fortolkning af den, som giver den forståelse, at den ”trofaste og kloge tjener” ikke vidste, hvem han selv var og derfor ville afslå Jesu udnævnelse bare i én dag, og da slet ikke i næsten tretusinde dage (8 år).
Hvordan Vagttårnsselskabet forklarer det
De forsøger slet ikke at komme med en forklaring i FORKYNDER-bogen. De lader simpelthen som om, det ingen betydning har.
Når de kommer med en forklaring, så forsøger de at fordreje, hvad VTS lærte på dette tidspunkt, som for eksempel i VT (engelsk) 15. januar, 1994, hvor de skriver på side 16...
I 1919 blev denne træl identificeret som den salvede rest af de kristne.
Men dette er jo ikke sandhed! VTS identificerede ikke denne ”træl” før i 1927. I 1919 blev denne ”træl” identificeret som Charles T. Russell. - se FORKYNDER-bogen side 143 og STUDIER I SKRIFTEN, bind 7, side 3,5-6.