Vi ønsker ikke altid det bedste for vores børn.

I Danmark er det ikke så velset at være den forælder der presser sine børn til at være den bedste til noget. Den danske kultur er præget af jantelov, men også bløde værdier, der skal give børn lov til at være børn for en hver pris.
Det er ikke så længe siden DR1 kørte en dokumentar om forældre der forcer deres børn til at træne noget bestemt, og være den bedste, og der kom ret mange reaktioner på disse forældre og deres måde at 'tvinge' børnene til 'noget det nok ikke ville', men var det overhovedet sandheden?
Der var en dreng i udsendelsen, som havde valgt det sociale fra, fordi han trænede kampsport, og det brugte han rigtigt meget af sin tid på, og han så faktisk ret glad ud, men strakt skal beskyldninger om hjernevask og 'han kender ikke til andet' regne ned over ungen og forældrene, men hvad fanden ved folk egentligt om det?
Hvorfor er det forkert at ville være den bedste til noget? Og hvorfor er man en dårlig forælder når man går all in, og støtter barnet 100% i det de laver?
Måske er der flere måder at være barn på, og måske er det ikke den samme måde der er rigtig for alle. Hvad siger folk herinde?
Er det overdrevet at børn trænes til at blive verdensmestre til noget bestemt, eller bør forældre ikke have ambitioner på deres børns vejne?
(Husk at holde en god stemning, for eller kommer hende her efter jer: http://www.bt.dk/bt-tv/her-er-den-7-aarige-pige-du-ikke-turde-moede-i-en-moerk-gyde) 😉

Det er endelig meget simplet, hvis man gør noget anderledes end hvad andre folk gør så er det forkert.
Eks da jeg var hos min ex så gav jeg altid min pige frugt eller grønt fredag/lørdag aften før hun fik et stykke slik eller 2, det samme gjorde jeg overfor de andre mødres børn hvis de kom på besøg.
Jeg fik dog og vide at det var synd for børnene at de ikke kunne mærke det var weekend ved at de fik grønt istedet for kun slik. Man kan så for evigt diskutere hvad der er bedst men det eneste som det handler om er hvad man selv er opdraget med.

Men de fik vel stadig slik? Wtf?? O.O

Det er vist kun dem der har den fejlagtige antagelse at vi alle skal være ens og "lige", der syntes det er forkert at ville være den bedste til noget.
Ofte er det at skulle være "social", jo i virkeligheden at være tvunget til at spilde sin tid på nogle ting og nogle mennesker man intet har til fælles med og hvis interresser man ikke deler alligevel.
Fakta er, at vi alle er forskellige, - der er ikke to mennesker der er ens.
Det er netop ved at dyrke forskellighederne vi kan udvikle os samlet, - ikke ved at gøre os alle "lige" eller ens.
Det kender man ikke meget til i DK, fordi det kræver pionerånd i stedet for jantelov.

Jah, hvad så når det handler om at en dreng på 7 træner 6 timer omdagen efter skole og 2 igen efter aftensmad?

Det kan også blive for meget, når det handler om at en dreng på 7 år træner 10 timer om dagen før og efter skole og igen efter aftensmad...
Det er vel fint nok at være god, men behøver børn at være den bedste til noget?

Jojo bare ikke nok, da jeg var barn fik vi kaffe telerken hvor der vel var ca 5-6stykker indtil vi var omkring 12. Vi var mange børn så der var råd til særlig meget.
Min ex var vandt til at de kunne få saftevand dagligt slik kage osv osv når de havde lyst. Det var hun vandt til i sin barndom så det skulle hendes børn også have mulighed for, jeg havde så den holdning at slik var noget man fik ved særlige lejligheder ligesom sodavand kage osv. Desuden ville de børn have bedre af lidt lækkert skåret frugt som de nyd ligeså meget hvis ikke mere.
Det kan jo så godt være at jeg er den kedelige far som ikke giver mit børn hvad det vil have, men sagen er jo med børn at de ikke ved hvad de vil have da de ikke selv kan tænke længere end (Det smage godt jeg vil have mere fordi det smage godt).
Derfor er vi nød til og tage beslutningerne for dem, og det er der så bare nogle som ikke kan eller vil.
Mht din sag, hvis børn vil træne eks Basketbold som jeg gjorde hver dag efter skole i flere timer for og blive bedre jamen så lad dem da gøre det. Det gav mig en selvtillid jeg ikke fik i skolen da jeg havde svært ved og forstå undervisningen i næsten alt. Men Basketbold var jeg god det, så hvis ungerne finder selvtilliden i det de laver jamen så opmuntrer dem da.

Jeg ville være den bedste til basketbold på holdet på skolen på fritidshjemmet osv osv, det var mit ønske fordi det ville jeg bare. Børn er ligeså fokuseret på Rang ligesom så mange andre. Idag er jeg stadig en konkurance menneske, jeg skal bla være den bedste på arbejde til alt hvad jeg laver selvom der er 1000 andre folk.
Men det giver også mig anderkendelse blandt dem som jeg arbejder sammen med og hos div chefer at jeg forsøger at blive bedre hver eneste dag. Det er kun sundt hvis børn ønsker og være bedre end alle andre indtil de bliver næsvise.

Well, jeg kan godt forstå at det skal være lidt fede i weekenden, og det er jo så en smagssag hvor meget.
Og klart man skal opmuntre sine børn når der er noget de godt kan lide at lave, men spørgsmålet er om forældrene skal dedikere alle deres vågne (og ikke arbejdende) timer til at presse barnet mod et mål som de (eller barnet selv) har sat?
Personligt synes jeg det er cool nok, hvis barnet er lige så passioneret omkring dét.

Det er næsten en helt japansk tankegang, hvor man SKAL være den bedste af de bedste til det man laver, uanset hvad.
Det er cool nok når man selv sætter sig det mål, og gør det til et projekt, men når det bliver forældrenes projekt for én, så er det hjernevask og lidt synd synes jeg.

[sun]

I Danmark er det ikke så velset at være den forælder der presser sine børn til at være den bedste til noget. Den danske kultur er præget af jantelov, men også bløde værdier, der skal give børn lov til at være børn for en hver pris.
Det er ikke så længe siden DR1 kørte en dokumentar om forældre der forcer deres børn til at træne noget bestemt, og være den bedste, og der kom ret mange reaktioner på disse forældre og deres måde at 'tvinge' børnene til 'noget det nok ikke ville', men var det overhovedet sandheden?
Der var en dreng i udsendelsen, som havde valgt det sociale fra, fordi han trænede kampsport, og det brugte han rigtigt meget af sin tid på, og han så faktisk ret glad ud,
(SNIP)

Jeg så lidt af den udsendelse du omtaler, og jeg tænkte faktisk at det var i overkanten med al den træning.
Men på den anden side, så er det en sag mellem ham og hans forældre, så jeg ville egentlig aldrig kommentere den slags, men der var en ting som jeg studsede over.
Knægten fortalte at om morgenen fik han en protein-shake, og om aftenen fik han aftensmad...
Den måde det blev sagt på lød nærmest som om det var det eneste han fik af mad, og hvis det er korrekt, så mener jeg helt seriøst at hans forældre er ude i noget snavs!
En ting er at jeg principielt er modstander af kraftfoder, også til mennesker, men at et barn tilsyneladende får den slags som erstatning for et rigtigt måltid går over min forstand.
Nu er der selvfølgelig alle muligheder for, at den måde den unge mand beskrev sine måltider på ikke var et helt korrekt billede af hvad han i virkeligheden får at spise, det blev kun nævnt som en slags bisætning, så jeg har ikke den helt store sag at komme efter....

Ja! Der var mange der studsede over den sætning, og moren forklarede også at han kun nævnte det, fordi det er de måltider der er langt nogle bestemte elementer i af vitaminer og den slags, men skolen har en frokostordning, derfor talte han ikke den med.
Så han får morgen- middag- og aftensmad, men ja protein-shake er sgu nok ikke for børn, men jeg synes heller ikke det det er noget nogen andre brude spise for den sags skyld, til fordel for rigtig mad...

Ja! Der var mange der studsede over den sætning, og moren forklarede også at han kun nævnte det, fordi det er de måltider der er langt nogle bestemte elementer i af vitaminer og den slags, men skolen har en frokostordning, derfor talte han ikke den med.
Så han får morgen- middag- og aftensmad, men ja protein-shake er sgu nok ikke for børn, men jeg synes heller ikke det det er noget nogen andre brude spise for den sags skyld, til fordel for rigtig mad...

OK, jeg så ikke hele udsendelsen, da jeg faktisk ikke synes at det var værd at spilde tid på, men det lader da til at forældrene har rimeligt styr på hvad de foretager sig, så ikke noget brok herfra 😉

Altså hvis jeg havde en søn som ville spille fodbold og spurgte om jeg ville hjælpe ham hver dag så ville jeg da gøre det. Men jeg ville ikke presse min søn til og spille Fodbold hvis han ikke ville bare fordi jeg havde en drøm om Superligaen eks. Der sætter jeg grænsen.

Helt enig, men siger blot at nogle børn bare har det drive og det skal de udforske.

Desuden er det heller ikke nogen dårlig idé at lære børn at når de arbejder hårdt, så vil de også se de bedste resultater.
Hvis 10 timers træning er det der skal til, og barnet har interessen for det, så er 10 timer ikke for meget...

Hvor mange børn kan fordybe sig i én ting i 10 timer om dagen?...

Nej, han skal da klart også have passionen for det selv, men man må da gerne give ham gode ideer, og vise ham at man gerne må tænke stort ;)