Vinter Depression

Jeg skal altid opretholde et ”proforma”, som rækker ud over min standard. Jeg mangler uopnåelig viden, og dette gør mig utilpas i uvante omgivelser.
Jeg har erkendt at jeg intet ved. Blot det, at jeg skal tænke i lang tid over mine formuleringer, gør mig bevist om min uvante tilstand. (en klar/bevidstheds udvidende tilstand).
I Øjet det blødte, Salte tåre:
Jeg føler mig glad igen, mere rationel. Jeg forstår i mindre grad mine tidligere tanker.
Jeg føler mig intetsigende for omverden, dette kan forklare at jeg er nød til at opretholde et proforma.
Kan det lade sig gøre ikke at være god til noget som helst? (bogligt, socialt osv.) er det kun mig?

- at vide man intet ved, men hvad har det med en depression i vinterudgave at gøre? Bliver du mere vidende om sommeren?