12tilføjet af

Biblen og Harry Potter

Vil lige starte med at sige at folk må tro på hvad de vil, men...
Når der er gået 1000 år eller mere og man har glemt hvem der skrev Harry Potter ville det ikke undre mig om det blev til en ny bibel/religion, i bund og grund er biblen jo kun en eventyrbog !!!!
Før der var noget der hed grundlov og alm. ro og orden, og før igen, var det sikkert en god måde at holde nogen ro og orden på, præsterne hade jo sin magt, og kunne med biblen i hånden bidrage til et civiliseret samfund.
I dag er Religion skyld i langt de fleste krige i verden !!!
Ingen religion i noget samfund burde have mere magt end den lokale skakklub.
tilføjet af

Måske du burde

læse lidt i Bibelen før du kommer med alt for forkerte påstande.
Bibelen er i høj grad det jødiske folks historie, med betydende slægtstavler osv. De blev nedtegnet af præster, da det var dem der kunne skrive - antager jeg.
en eventyrbog - læs H.C. andersen i stedet for!
kapanui
tilføjet af

Religion..

Er jo også en stor glæde for mange, husk det, når du tænker på alt det negative.
/Karina
tilføjet af

the stone and the grail....

2nd class English is all we can be, but the 'Commonwealth' to come is ours =D
tilføjet af

Kære "Fyrste"

Klap da lige hesten!
Og hav mere respekt!
Jeg er ikke selv særlig Bibelstærk; men det du skriver er lige en tand for stærkt eller slapt om du vil.
Tror du selv på noget!?
God aften til dig ;-)
tilføjet af

Tror du....

at der nogensinde har været "almindelig ro og orden"?
Næh, "de gode gamle dage", hvor der herskede fred og ingen fare i den ganske verden er en drøm.
Der har altid været noget at slås om.
Jagtområder, almindelig berigelse etc.
Så velkommen til Verden!
tilføjet af

intressant tanke:-)

og har tænkt det samme!
giver dig bare ret..ville ikke hue mig det mindste at disse eventyrfigurer engang længe efter os vil give grobund for en ny religion
sjov tanke!vil lege vidre med den
tilføjet af

Overtro og videnskab

"I de gode gamle dage". Hvornår var det nu lige det var? Nå, men altså, dengang Darwin og hans proselytter begyndte at vise deres intellektuelle overtag ift. kirkens konservative præster, blomstrede en ny folkesport op. En sport, hvor det galdt om, at stille de nye videnskabelige landvindinger op som en modsætning til den mørke middelalders kristendom.
Det har altid været en god ide, at udstille skinnende ædelstene på en mørk baggrund. Det får dem til at skinne endnu tydeligere. Der er bare det, at den mørke kirkebaggrund fremskridtstroens forkyndere benyttede, samtidigt var deres fundament! Det er ikke tilfældigt, at det var i den kristne europæiske verden, at den videnskabelige tænkning fik så stor succes: Kirken havde nemlig selv næret den ved sit bryst.
Jeg kender en del til videnskabsteori. Og jeg kender en del til kristendom. Og jeg kan ganske enkelt ikke få øje på den modsætning mellem tro og videnskab du beskriver. Jeg kan sagtens få øje på modsætningen mellem videnskab og bizarre kristne retninger (såsom Jehovas Vidner), men jeg mener stadig Bibelen har meget at sige til det moderne menneske.
Jeg har mødt mange mennesker der har læst Bibelen. Nogle troende, andre ikke-troende. Men jeg har aldrig, gentager aldrig, mødt nogen der har læst Bibelen uden at vedgå, at Bibelen stadig kan inspirere og sætte store tanker i gang hos det moderne menneske.
Ligesom den vestlige kultur i høj grad bygger på den gamle hellenistiske kultur (tænk blot på psykologien), således bygger vores videnskabelige kultur på kristendommen og Bibelen. At afvise Bibelen er ethvert menneskes ret, men jeg er enig med de mennesker jeg har talt med, som kender Bibelen af gavn i stedet for blot af gavn: Et liv, hvor man har kasseret Bibelen bliver et fattigt liv, hvor væsentlige dele af fundamentet for at forstå sig selv og sin kultur mangler!
Hvad Harry Potter bøgerne betyder om 2000 år ved jeg ikke. Som jeg ser det kan de forklare noget om den kultur viu lever midt i. Men Bibelens budskab er noget mere vægtigt: når man læser Bibelen bliver man personligt påvirket- ikke fordi historien er spændende (som Harry Potter), men fordi man pludseligt forstår ting man ikke tidligere forstod. Bibelen er "sand" i det midste i den forstand, at vi bliver klogere på os selv og vores medmennesker når vi læser den.
2000 års kulturhistorie smider man ikke bare på møddingen, fordi man i sin naivitet tror det bare er underholdning!
tilføjet af

religion...hmm

      Religion - en forhistorie
Jeg er nået dertil, hvor diskussionen om hvorvidt den ene eller anden religion er den rigtige hænger mig langt ud af halsen. Hvorfor er der ingen der reelt siger hvad det drejer sig om – nemlig svage mennesker! Uanset om man støtter den ene eller den anden religion er det et tegn på, at man som menneske har brug for hjælp.
En tanke: Hvis man virkelig tror på at Gud skabte mennesket på seks dage og at der fandtes en Edens have, en Noahs ark og at Jesus kunne genopstå fra de døde – Ja så har man et problem. Og hvis man virkelig tror på, at Allah lod sig transportere gennem luften for at lande i Mekka – ja så er man ikke meget klogere.
Hvorfor sker det så i dagens virkelighed? Jo, de kristne præster og menighedsråd, der buldrer mod Islam udstiller blot deres egen fortvivlelse over, at egne menigheder er så små, at de kan tælles på én hånd, samtidig med at ingen gider involvere sig i den danske Folkekirke. De er oppe imod en involvering omkring Islam, der må få enhver Kristen præst til at overveje en konvertering, samtidig med at (vi) andre kan sidde og dybt rystede overveje, hvordan det kan lade sig gøre at styre så mange personer udfra en tro, der stort set ikke lader Kristendommen noget efter i overtro og overleveringer.
Det kan ikke passe, at der i det 21 århundrede findes så mange uoplyste mennesker i Danmark, at de uden blussel kan mene, at en tro på et overnaturligt levn på niveau med Walt Disney og Peter Pan kan lade deres liv styre af en bog bygget på overleveringer. Der er stort set ingen forskel på Biblen og Koranen når det gælder overnaturlige overleveringer som INGEN kan bevise! Hvad skal vi så med den ene og den anden religion?? Svaret må stå hen i det uvisse, men hvis vi ønsker at leve fredeligt og roligt sammen så lad os dog for pokker leve i nuet og i en verden der bygges på fakta og ikke eventyr beskrevet i den ene eller anden eventyr bibel, hvis eneste formål er at bibeholde mennesker i uoplysningens vælde!!
Vel - religionen - læs: Kristendommen er en del af vores historie, og der er mange gode budskaber deri, ligesom der givet er i andre relioner. Men hvem har ret?? Findes der x-antal guder og "rigtige" trosretninger, eller er det bare bluff? Selvfølgelig er det det!! Hvad er forskellen på Jesus, Mohammad og Thor? INGEN!
At religion betyder noget for mnge mennesker kan ingen være i tvivl om - tænk på hvormange mord der dagligt udføres med baggrund i den ene eller anden religion: Muslimer mod Vesten - jøder mod palæstinensere osv.
Igen må jeg sige: Religion er for uselvstændige, svage, uoplyste og usikre personer, der ikke har så megen tiltro til sig selv, at de tør/vil leve efter en rationel og fornuftig tilgang til livet...det er så deres problem, eller hvad??
Det er uheldigvis ikke bare "deres problem". Vi andre skal leve og dø med, at fanatikere indenfor enhver religion tér sig, som om de i deres tåbelige tro finder svar, begrundelser og tilladelse til, at opføre sig som de vil.
Hvordan pokker får vi oplyst folk rundt om i verden om, at den eneste vej er troen på sig selv??
tilføjet af

Ps: jeg er selv ikke-troende

Bare lige for det tilfældes skyld, at du skulle tro at jeg er her for at forsvare min personlige religion, vil jeg lige præcisere, at jeg selv er ikke-troende- men jeg afviser omvendt ikke Guds eksistens (jeg håber vel nærmest på at Gud findes).
tilføjet af

Hvis man...

én gang har mærket, at der var "noget" som holdt hånden over én i en farlig situation, så begynder man at få øjnene eller rettere sanserne op for, at der er "noget" der er større end én selv!
Personligt er jeg ikke specielt "kirkekristen"-troende; men jeg VED at der er "nogen" der hjælper mig, hvis jeg lærer at lytte efter og ikke bare er til falds for videnskaben.
Kærlige hilsner
En troende
tilføjet af

PS:

Jeg lever et rigt liv og føler mig ikke specielt svag; men jeg er ydmyg og lyttende til naturens (det guddommelige om du vil) tegn.
Man kan leve spirituelt liv ad mange veje.
Men tro som bygger på ensretning og styring har ikke noget med tro at gøre.
Den/dem som mener de har sandheden er jeg VIRKELIG på vagt overfor.
Ha' en dejlig aften ;-)
tilføjet af

Har du aldrig tænkt på...

at det kunne være dit ubevidste selv, der gav dig en hint.
At dit ubevidste tænkte før dit bevidste jeg. Ja endog handler før dit bevidste jeg.
Hvad er det der får dig til at handle som du gør? Dine refekser? Dine ubevidste livserfaringer? eller noget helt tredie, som også har noget med dig og dit ubevidste at gøre?
Eller har det vitterlig været noget udenfor dig og dit ubevidste, der greb ind?
Med venlig hilsen
larsvangach
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.