1tilføjet af

Virker pisken?

Jeg troede, at Claus Hjorts krav til ledige om 4 jobansøgninger om ugen var annulleret. Men èn som arbejder indenfor systemet, har oplyst mig om følgende:
"I skrivende stund er det følgende der gælder:
Hvis den ledige har søgt 4 reelle jobs om ugen, er vedkommendes rådighed pr. definition ok, og a-kassen skal ikke lave en konkret rådighedsvurdering.
Hvis den ledige ikke har søgt 4 reelle jobs om ugen, skal a-kassen foretage en konkret rådighedsvurdering.
Og det er der ikke noget nyt i. A-kasserne har i laaang tid (også før grænsen på de 4 jobs kom frem) skulle foretage konkrete rådighedsvurderinger ud fra et ledigt medlems jobsøgning.
I en konkret rådighedsvurdering kigger man på, om den ledige har gjort hvad han/hun kan for at komme i job. Der skal faktisk tages mange ting i betragtning fx, hvor bor man, hvilken uddannelse har man, udbuddet af job i det pågældende område osv osv.
Det betyder, at man sagtens fortsat kan stå til rådighed og modtage dagpenge, selvom man man ikke har søgt 4 jobs om ugen.
Det gode er jo, at det altid er en konkret vurdering (med mindre man har søgt 4 om ugen).
Det kedelige er, at det kan skabe usikkerhed (læs: har jeg nu gjort nok for at komme i job?), da der nemlig ikke er en fast objektiv sort/hvid grænse.
Jeg håber, at det gav lidt klarhed over reglerne."

Den usikkerhed, som de nuværende regler kan skabe, skal man tage meget alvorligt. Når der ikke er en fast grænse, kan det jo være op til den enkelte sagsbehandler at beslutte, om en ledig har været jobsøgende nok.
Hvis man f.eks. er nyuddannet er det vel ikke urimeligt, hvis man i første omgang forsøger at finde et job der nogenlunde svarer til den uddannelse, man har fået. Hvis man så f.eks. har en cand. mag. i arkæologi eller litteraturvidenskab, så er der altså slet ikke 4 opslåede fuldtidsstillinger om ugen, man kan søge. Og uopfordrede ansøgninger, eller Ph.D. ansøgninger, tæller ikke, da der SKAL være tale om OPSLÅEDE stillinger, før de bliver godkendt. Man bliver altså nødt til at gå LANGT udenfor sit eget fagområde, for at finde 4 jobs om ugen, som man kan søge. Og dét risikerer også at være ugyldigt, da det hedder, at man skal søge jobs som det er sandsynligt, at man kan få.
Så hvis man som nyuddannet cand. mag. har søgt 2 opslåede stillinger som kontormedhælper og lærer, én upfordret og én Ph.D. ansøgning, så er det fuldstændig op til sagsbehandleren at bestemme, om det er nok. Ofte har en sagsbehandler ingen forstand på éns uddannelse eller kvalifikationer, eksempelvis kender jeg en sæson-ansat cellist på supplerende dagpenge, som blev sat til at søge en opslået stilling som træblæser! Det havde jo noget med musik at gøre... Men mon dog han derfor kunne spille fløjte?
Som nyuddannet akademiker kommer man altså ikke hurtigere i job af at skrive 4 ansøgninger om ugen, som er helt hen i vejret. Dét der virker er, at pleje sine kontakter, skrive artikler som publiceres i videnskabelige tidsskrifter, og skaffe sig erfaring via f.eks. deltidsansat underviser, eller andet kreativt... Og det har man altså ikke tid til, når man skal skrive 4 bevidstløse ansøgninger om ugen.
Hvis der var nogen anstændighed til, ville man give alle nyuddannede minimum 6 måneder til på egen hånd at finde et job. Og derefter gradvist optrappe kravene, Så de efter 1 år kom til at ligge på det nuværende niveau. Og så iøvrigt fra starten af ledigheden at tilbyde frivillige kurser i jobsøgning og cv-skrivning. Noget man nu først kan få efter min. et halvt års ledighed.
Derudover burde man slække på kravene til jobsøgning for de deltidsansatte på supplerende dagpenge i de første 6 måneder. Alene dét at være deltidsansat gør jo, at man lettere kan få et fuldtidsarbejde, da man derved får erfaringer og holder sig beskæftiget, hvilket er attraktivt for en arbejdsgiver.
Som det er nu, bliver alle pisket fordi nogle er dovne. Der bliver stukket en kæp i hjulet på nyuddannedes jobsøgning, da den ikke kan passes ind i skemaet for en langtidsledig. Det er overformynderisk og mangel på respekt for individdet, hvilket stemmer meget dårligt overens med de borgerlige idealer.
tilføjet af

Konkret vurdering er naturligvis at foretrække

Det er helt korrekt, at hvis man ikke har søgt 4 stillinger om ugen, så skal sagsbehandleren foretage en konkret rådighedsvurdering.
Og hvis sagsbehandleren ikke mener, at det er nok - ja så ryger dagpengene.
Sagsbehandleren skal have en rigtig god grund, og klagen kan ankes til arbejdsdirektoratet.
Men....vær dog glad for, at der er tale om en konkret vurdering. CHF idioti med at stille fast grænse op, er jo lige netop det du brokker dig over.
Naturligvis kan man ikke sætte sådan et tal op. Der er alt for mange faktorer i spil: som du selv nævner, er der uddannelsesniveau, bopæl, tidligere erfaring, udbuddet af jobs i ens område, hvor lang tid har du været ledig osv osv.
Der er altså ingen nyuddannede, der får pisk fordi de søger job indenfor deres uddannelsesområde.
Til gengæld kan du ikke nøjes med at søge indenfor det område, hvis du fx har været ledig i 3 år. Så skal man se sig om efter noget andet også.
Der er ufatteligt få medlemmer af en a-kasse, der får frataget dagpengene, fordi de ikke har søgt nok stillinger (der skal da nok være et par stykker her og der, men der skal f... meget til).
99,999% af de ledige jeg har været i kontakt med, vil jo allerhelst bare have et job! 🙂
Og disse 99,999% opfylder betingelserne ved at "gøre hvad de kan for at komme i job".
Hvad man kan gøre og hvilke stillinger man skal søge, kommer jo igen an på ens konkrete situation.
Bor man på Samsø og er arkæolog med speciale i indiske relieffer fra 1200-tallet, kommer man nok til at søge andre stillinger end kun indenfor dette felt.
Er man jurist i København, er der masser af stillinger at søge.
Er man tømrer og har søgt 200 tømrerstillinger og har fået afslag på alle - så skal man nok finde en anden karrierevej.
Når alt det så er sagt: a-kassen er sådan set på den lediges side. 🙂
A-kassen får intet økonomisk ud af, at tage pengene fra en ledig - tværtimod.
Lige meget om det er korrekt at lukke for kassen, vil den ledige naturligvis blive gal på a-kassen (selv om denne bare følger statens regler).
Gale medlemmer har det med at skifte a-kasse, og se så taber a-kassen penge.
Derfor:
- vær glad for, at det er a-kassen der træffer afgørelsen og laver rådighedsvurderingen. Forestil dig at det var staten- dvs CHF og jobcentrene.
- vær glad for, at der rent faktisk er tale om en konkret vurdering. Alt andet er der jo ingen der kan bruge til noget. Hverken den ledige, a-kassen eller staten. Se bare forslaget om de 4 jobs om ugen.
- bed din a-kasse om hjælp til at komme i job. Langt de fleste a-kasser har frivillige tilbud til deres medlemmer. Gratis.
Jeg er ikke enig med dig i dine forslag til, hvordan reglerne kan ændres. Jeg tænker her på dine 3 sidste afsnit. Men at begynde at diskuterer dette her, ville gøre mit indlæg endnu længere end det allerede er. 😉
(og jeg hader selv, når indlæg er for lange) 😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.