Voksende egoisme i samfundet
Nu var det jo en fantastisk soldag går, og derfor måtte jeg med mine børn ud til vandet - ved stranden.
Vi ankom og gik lavmælt talende med hinanden et godt stykke ned af stranden, hvor der var langt mellem gæsterne - der slog vi os ned og hyggede lige så stille.
Efter at have været på stranden i ½ time ankommer 4 unge mennesker med 2 kamphunde og placerer sig nogle meter fra os - de slipper hundende og hygger sig med dem. Tanken stejfer mig et par gange, at det ikke er i orden, men det går fint nok og det glemmes igen - allifevel har jeg et øje mod hundene for at sikre mig, at en af hundende ikke pludseligt kommer stormende mod mine unger.
Kort tid efter ankommer 10 unge mennesker der placerer sig 4 meter bagved os - hvorefter de starter en ghetto-blaster og i øvrigt mener at der ikke er nogen grund til at bevæge sig hen til hinanden, når man skal tale sammen, men at det er meget nemmere at skrige beskeder til hinanden over 20 - 30 meters afstande, når nogle af dem går i vandet.
Slutteligt ankommer en ung gruppe pakistanere - som synes at de skal slå sig ned en meter bag os, med deres mobiler kørende på højttaler og pakistansk musik, samt taburiner og dans - og når man nu har musik kørende bliver man naturligvis selv nødt til at overdøve musikken, når man taler indbyrdes .....syntes de at tænke!
Jeg sagde intet til nogle af de nævnte grupper, men de gjorde da oplevelsen af "en hyggelig dag ved stranden" til en ganske anden -især når jeg selv opdrager mine unger til at tage hensyn til andre
Så kan det jo kun undre mig hvad i alverden der sker i vores samfund - hvorfor tror alle at de er de eneste i verden og hvorfor lærer de ikke at tage hensyn til andre?
Er det ikke en naturlig del af opdragelsen længere?
Er vi stolte af at opdrage og opfostre små egoister❓Uanset deres etnisitet er det en nødvendighed i det danske samfund at man tager bare en smule hensyn til andre ....hvorfor er det pludseligt forkert at forvente - og hvorfor er det MIG, der forventer at alle har lige meget ret til at "fylde", der vil bliver opfattet som en nar, hvis jeg siger noget og beder andre tage hensyn?
Vi ankom og gik lavmælt talende med hinanden et godt stykke ned af stranden, hvor der var langt mellem gæsterne - der slog vi os ned og hyggede lige så stille.
Efter at have været på stranden i ½ time ankommer 4 unge mennesker med 2 kamphunde og placerer sig nogle meter fra os - de slipper hundende og hygger sig med dem. Tanken stejfer mig et par gange, at det ikke er i orden, men det går fint nok og det glemmes igen - allifevel har jeg et øje mod hundene for at sikre mig, at en af hundende ikke pludseligt kommer stormende mod mine unger.
Kort tid efter ankommer 10 unge mennesker der placerer sig 4 meter bagved os - hvorefter de starter en ghetto-blaster og i øvrigt mener at der ikke er nogen grund til at bevæge sig hen til hinanden, når man skal tale sammen, men at det er meget nemmere at skrige beskeder til hinanden over 20 - 30 meters afstande, når nogle af dem går i vandet.
Slutteligt ankommer en ung gruppe pakistanere - som synes at de skal slå sig ned en meter bag os, med deres mobiler kørende på højttaler og pakistansk musik, samt taburiner og dans - og når man nu har musik kørende bliver man naturligvis selv nødt til at overdøve musikken, når man taler indbyrdes .....syntes de at tænke!
Jeg sagde intet til nogle af de nævnte grupper, men de gjorde da oplevelsen af "en hyggelig dag ved stranden" til en ganske anden -især når jeg selv opdrager mine unger til at tage hensyn til andre
Så kan det jo kun undre mig hvad i alverden der sker i vores samfund - hvorfor tror alle at de er de eneste i verden og hvorfor lærer de ikke at tage hensyn til andre?
Er det ikke en naturlig del af opdragelsen længere?
Er vi stolte af at opdrage og opfostre små egoister❓Uanset deres etnisitet er det en nødvendighed i det danske samfund at man tager bare en smule hensyn til andre ....hvorfor er det pludseligt forkert at forvente - og hvorfor er det MIG, der forventer at alle har lige meget ret til at "fylde", der vil bliver opfattet som en nar, hvis jeg siger noget og beder andre tage hensyn?