1tilføjet af

Voldsmanden Ole Krarup smidt ud

Under en paneldebat i Helsingør i går aftes gav Ole Krarup, der er folketingskandidat for Enhedslisten, ifølge flere tilstedeværende socialdemokraten Thomas Horn en lussing. Den udlægning er Krarup dog selv langt fra enig i.
Mere en berøring end vold
DR Nyheder har endnu ikke fået kontakt til Ole Krarup, men over for Politiken afviser folketingskandidaten, at der var tale om vold. Han bekræfter dog, at han berørte Thomas Horn.
- Det var ikke en lussing. Baggrunden for hændelsen var en betydelig verbal kontrovers, og han bad mig forlade lokalet på grund af mine udtalelser. På vej ud - ja, jeg kærtegnede ham ikke, men jeg gav ham et lille, hvad skal man sige, jeg kan ikke finde den rigtige glose, der rammer, men det var en afskedssalut, kan man sige, siger han til avisen.
På spørgsmålet om, om han kan bekræfte, at han har slået Thomas Horn, svarer Ole Krarup:
- Det, der skete, ligger langt uden for begrebet 'vold' i straffeloven.
Men rørte du ham?
- Ja, jeg rørte ham. Men det var mere en berøring end vold, siger han.
- Det var en ordentlig lussing
Den udlægning afviser Thomas Horn dog blankt.
- Det var ikke bare et lille klap. Det var en ordentlig lussing, siger Thomas Horn til DR Nyheder.
Han kalder episoden en "meget surrealistisk oplevelse", og overvejer lige nu, om han skal politianmelde Krarup for vold.
For mig er der noget principielt i episoden - man kan ikke bare gå og slå på folk, hvad enten man er 16 år eller 76 år, siger Thomas Horn.
Fejl at opstille ham
Først og fremmest er han dog kritisk overfor Enhedslisten i Region Hovedstaden.
- Jeg undrer mig over, at man lokalt har opstillet Ole Krarup, hvis han går og slås med sit temperament på den måde, siger han.
Socialdemokraten fortæller dog, Ole Krarup her til formiddag har ringet og undskyldt episoden.
tilføjet af

Her er en anden

der "slås" med sit temperament:
http://www.youtube.com/watch?v=3znDZNVG9Og
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.