Voldtægt og ensomhed

En vens mor blev voldtaget flere gange som ung og flyttede rundt, isolerede sig derefter i årevis uden at kunne komme igang, uden netværk og hendes familie interesserede sig ikke for hende.

Er det normalt og acceptabelt at voldtægtsofre i Danmark isolerer sig og går i stå socialt ?

Det er meget normalt at folk i dette samfund bliver overladt til sig selv.
Når krisen rammer og du bliver udsat for overgreb, smidt på gaden eller bliver udsat for anden form for traume-krise, syntes familien og vennerne det er spændende at fortælle alle andre om det med det samme. Så har de noget spændende og nyt at fortælle, og de vil selvfølgelig lytte til ofret i den første uge.
Når der er gået lidt tid, er det ikke spændende mere, og de kan så ikke holde ud at se eller høre på den kriseramte længere, og derfra starter det store svigt.
Det tager længere tid end en uge at komme sig over et chok-traume, og hvis man ikke har nogen til at holde ved, bliver det endnu sværere at komme ovenpå igen.
Det kommunale system er heller ikke bedre selv. Kommer du på kommunen for at få hjælp, skal man lige ned og slikke gulvtæppet først, smide tøjet og stå splitter ragende nøgen overfor systemet og bede om hjælp.
I denne kolde tid vi lever i, er det alle mand for sig selv.
Ved det lyder hårdt, men hård er virkeligheden.
Du er en meget heldig person hvis du bare har ét familiemedlem eller en ven som er ved din side hele vejen igennem krisen.

Det er meget normalt at folk i dette samfund bliver overladt til sig selv.
Når krisen rammer og du bliver udsat for overgreb, smidt på gaden eller bliver udsat for anden form for traume-krise, syntes familien og vennerne det er spændende at fortælle alle andre om det med det samme. Så har de noget spændende og nyt at fortælle, og de vil selvfølgelig lytte til ofret i den første uge.
Når der er gået lidt tid, er det ikke spændende mere, og de kan så ikke holde ud at se eller høre på den kriseramte længere, og derfra starter det store svigt.
Det tager længere tid end en uge at komme sig over et chok-traume, og hvis man ikke har nogen til at holde ved, bliver det endnu sværere at komme ovenpå igen.
Det kommunale system er heller ikke bedre selv. Kommer du på kommunen for at få hjælp, skal man lige ned og slikke gulvtæppet først, smide tøjet og stå splitter ragende nøgen overfor systemet og bede om hjælp.
I denne kolde tid vi lever i, er det alle mand for sig selv.
Ved det lyder hårdt, men hård er virkeligheden.
Du er en meget heldig person hvis du bare har ét familiemedlem eller en ven som er ved din side hele vejen igennem krisen.

Mener du seriøst: Kommer du på kommunen for at få hjælp, skal man lige ned og slikke gulvtæppet først, smide tøjet og stå splitter ragende nøgen overfor systemet og bede om hjælp.
Er det måske så enkelt, at man så får hjælp❓

Ja det mener jeg i metaforisk tale.
Man skal igennem mange ydmygende faser for at få hjælp af det offentlige, og en sådan tur er meget vanskelig at komme helskindet igennem når man er ramt af traume.

Hvis man isolerer sig, og ikke søger kontakt med andre, så er der jo ikke rigtigt nogen der ved at man har problemer, og hvis man er blevet voldtaget op til flere gange skulle man måske overveje sig en ny bekendtskabskreds, da det er yderst sjaeldent at solen skinner to gange på samme dag, på den samme hunds røv. 😕