Vores mishandlede jord
I 1805 nåede de to opdagelsesrejsende Meriwether Lewis og William Clark til Columbiafloden i det der i dag er kendt som staten Washington i USA. Det der fangede deres opmærksomhed mere end selve floden, var det væld af laks der var i den. „Mængden af laks er helt ufattelig,“ skrev de i deres logbog. „De kommer i så store mængder ned ad floden, og drives op på land, at indianerne blot behøver at samle dem, skære dem i stykker og tørre dem på træstativerne.“ Ja, der var så mange laks at indianerne tørrede dem og brugte dem som brændsel!
I dag er det en ganske anden historie. „Forskere har i over ti år vidst at der forsvinder fisk fra havet hurtigere end de kan nå at formere sig,“ står der i en rapport i tidsskriftet Newsweek. Det anslås for eksempel at 90 procent af den vildtlevende laksebestand i Nordatlanten er forsvundet.
Men det er ikke kun fisk der er mangel på. Naturressourcer, som for eksempel fossile brændsler, mineraler og træ, forbruges utrolig hurtigt. Verdensnaturfonden rapporterer at 30 procent af Jordens naturressourcer blev opbrugt mellem 1970 og 1995. Udnyttelsen af naturressourcerne er i mange tilfælde et tveægget sværd, for de metoder der bruges til at få fat i dem, kan ødelægge levesteder.
Nogle slutter at vi mennesker må kunne løse disse problemer eftersom det er os selv der har skabt dem. For eksempel er det i de senere år lykkedes at mindske luftforureningen i mange industribyer. Betyder sådanne positive resultater at menneskene er ved at få styr på situationen?
I dag er det en ganske anden historie. „Forskere har i over ti år vidst at der forsvinder fisk fra havet hurtigere end de kan nå at formere sig,“ står der i en rapport i tidsskriftet Newsweek. Det anslås for eksempel at 90 procent af den vildtlevende laksebestand i Nordatlanten er forsvundet.
Men det er ikke kun fisk der er mangel på. Naturressourcer, som for eksempel fossile brændsler, mineraler og træ, forbruges utrolig hurtigt. Verdensnaturfonden rapporterer at 30 procent af Jordens naturressourcer blev opbrugt mellem 1970 og 1995. Udnyttelsen af naturressourcerne er i mange tilfælde et tveægget sværd, for de metoder der bruges til at få fat i dem, kan ødelægge levesteder.
Nogle slutter at vi mennesker må kunne løse disse problemer eftersom det er os selv der har skabt dem. For eksempel er det i de senere år lykkedes at mindske luftforureningen i mange industribyer. Betyder sådanne positive resultater at menneskene er ved at få styr på situationen?