11tilføjet af

Åndernes magt - svar til Jalmer.

Jeg fik besked på, at der ikke var plads til flere indlæg i tråden om ondskab i verden.
Jeg ville svare dig Jalmer.
Du skrev at du slugte alt om åndernes magt og den 6. sans.
I linket her er den unge mand, der medvirkede i udsendelsen Åndernes magt
http://www.djh.dk/semesterprojekt/2005e/eksorcisme/menubar.swf
Det var virkeligt uhyggeligt, som han var besat af dæmoner/onde ånder.
Jeg har set en enkelt udsendelse med den 6. sans.
Det der gør, at nogen rammer bedre en andre, det er jo hvem der har den bedste kontakt til ånderne.
Men når man er kristen, kontakter man ikke åndeverdenen, vi må jo ikke have andre guder, og vores kamp er jo ikke mod kød og blod, men mod onde åndsmagter i himmelrummet - frit efter hukommelsen.
tilføjet af

Hejsa Lyjse - du glemmer en bitte ting -

´🙂

Nemlig mit udsagn med:
DETTE ER DEN ULTRAKORTE VERDSLIGE FORKLARING!
Jeg skrev jo ikke at det var min forklaring.

Hvilket så selvfølgelig siger, at jeg har hverken noget at sige for og imod -
Jeg ved at der er personer der uforvarende og uden selv at vide det, kan få ting og sager til at ske, og i ovennævnte forbindelser med verdslig forklaring, skrev jeg re.: POLTERGEIST - Når den type mennesker er ude af Psykisk balance.
Jeg har ingen forklaring - Og ingen oplevelser jeg kan referere til andet end et par småting, og Bordet - Jeg har fået at vide af en clairvoyant, at jeg har anlæg for det, men at jeg er afskærmet fra det af grunde der ikke kan forklares - Jeg skal indrømme, at jeg lignede et stort spørgsmålstegn, fordi beskeden kom uden at jeg havde bedt om at få den 😮
Og jeg har både læst dit link, samt set det i TV.
Og som tidligere skrevet - Så er jeg, trods min temmelig store interesse for både "Åndeverden" og den "Kristne verden", henholdsvis skeptiker og Ikke Troende -
Re.: Bordet har jeg et problem, simpelthen fordi det ikke kan forklares - Og jeg elsker logiske forklaringer på alt andet end på mine egne handlinger som ind imellem er temmelig ulogiske - Hvilket også har givet sine skrammer! 😃

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

Måske..

er du afskærmet på grund af din Bibellæsning 😉
Jeg kan fortælle dig, at jeg på et tidspunkt var kommet i selskab med en clairvoyant - hun mente det var meget interessandt for gæsterne, at hun kunne spå om deres fremtid.
Jeg havde på det tidspunkt været igennem de 3 år med ånder, så jeg skulle ikke nyde noget.
Jeg bad i mit stille sind, at hun ikke ville begynde at spå mig.
Da hun kom til mig, siger hun : "Dig kan jeg ikke spå, der er ligesom en mur foran dig."
Tak Jesus 😃
Et andet eks. var, da min veninde - som har rendt til mange clairvoyanter i sin tid, og healere m.m. - tog med til et helbredelsesmøde med Hans Berntsen.
Hun tog kort tid efter til en clairvoyant som skulle være meget "dygtig", og han sagde til hende: "Det her har jeg aldrig oplevet før, jeg kan simpelthen ikke få kontakt, du må komme igen senere."
Jeg sagde til hende, at det da selvfølgelig var fordi, hun lige havde været til forbøn hos Berntsen 🙂
Du skrev:
Re.: "Bordet har jeg et problem, simpelthen fordi det ikke kan forklares."
Svar:
Jeg ved godt hvorfor alt det jeg har fortalt om skete - det var en ond ånd, jeg havde fået slæbt med hjem.
Og det var derfor den forsvandt i Jesus navn [s]
tilføjet af

Hej Lyjse, hej Jalmar

Nu må jeg lige give mit besyv med.
Jeg har også troet meget på det med clairvoyante engang, - at de havde kontakt med "noget", men i dag tror jeg altså de er en gang fupmagere - alle tilhobe!!! Ja, undskyld mig, men det tror jeg altså virkelig!
Men det er ikke det samme som at jeg ikke tror, der eksisterer ånder, for jeg er jo, som bekendt, kristen som Lyjse, men jeg tror altså ikke at der er nogen som kan få kontakt med afdøde. Det er svindel og humbug.
Var der ingen af jer der så Operation X for et par måneder siden? Her tog Morten Spiegelhauer rundt til 17 forskellige såkaldte clairvoyante i hele landet, og de kunne alle, som en, få kontakt med en fiktiv afdød person, som aldrig havde eksisteret! Desuden blev flere afsløret i, at hente informationer om folk på internettet inden en "sitting" eller inden de "spiritistiske seancer", hvor mange var samlet. (De skulle lige opgive navn ved tilmelding til en seance - og vupti - så havde den clairvoyante noget at gå ud fra). Tilmed blev Englands mest kendte medie Graham Bishop afsløret i den såkaldte "cold reading", som er en brugt spørgeteknik, der kan "tømme" klienten for informationer. Man kan købe bogen om det og lære sig selv det.
Og til sidst forsøgte Morten Spiegelhauer sig selv som clairvoyant. Han var ikke supergod (det var også 1. gang), men han fik dog et par personer til at stortude, fordi de følte sig ramt.
Der var simpelt hen ikke en eneste clairvoyant i de to udsendelser der fremstod troværdig. Jeg sad og tabte kæben - med munden på vid gab. Jeg troede ikke de kunne være så samvittighedsløse, disse clairvoyante - at trække penge ud af folk i en svær situation - og samtidig være bevidste om, at det de laver er fup!!!
Men dermed ikke sagt, at jeg ikke tror på besættelse eller poltergeist. For det tror jeg bestemt eksisterer. Men det er noget helt andet.
Mange hilsner
solsystem
tilføjet af

Meget er fup og svindel.

I dag kan man jo tage kurser i clairvoyanse, og ikke alle er åbne nok, så de kan få de "rigtige" kontakter.
Og så benytter de sig af svindel, som vi kunne se på TV -udsendelsen.
Noget andet er, at djævelens dæmoner er nogle drillepinde, ingen får hele sandheden.
Hermed har jeg også sagt, at INGEN får kontakt til afdøde, men til ånderne, og de kender jo den afdøde.
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=31
Hvis ikke der var onde ånder / dæmoner, ville Bibelen jo ikke advare imod dem :
5. Mosebog 18
v9 Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. v10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, v11 ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. v12 Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; v13 udadlelig skal du være over for Herren din Gud.
tilføjet af

Sådan som jeg tro det er

Hej Lyjse
Jeg er meget enig. Men jeg fik dog ikke det hele med.
For jeg tror også, at mange clairvoyante er i kontakt med et eller andet. Men ikke en afdød person, sådan som budskabet er i den alternative verden. Og udsendelsen viste jo også, at de kunne få "kontakt" med fiktive afdøde personer, hvilket siger en hel del!!!!
Endvidere tror jeg, at reinkarnationslæren er falsk. Jeg har for ikke så længe siden haft en længere diskussion med "Visdommen" inde på Religion.dk om reinkarnation og kristendom kan forenes, men jeg opgav simpelt hen til sidst, for tilhængerne af reinkarnationslæren tager et helt andet udgangspunkt i biblen end jeg gør. Vi stod for langt fra hinanden til diskussionen kunne fortsætte. For det første forkastede Visdommen hele det gamle testamente samt alle de dele af det nye testamente, som ikke beskrev Jesus liv! Det tror jeg altså ikke man kan.
Men jeg tror ligesom dig, at man godt kan komme ind i åndeverdenen igennem en clairvoyant, men at man kommer i kontakt med noget andet end det, man umiddelbart tror.
Hilsen
solsystem
tilføjet af

Hej solsystem - Det er et af de nemmeste steder at fuppe folk

´

Men det med bordet - det er mit Bord og jeg sad ved det, og en limet og dyvlet bordplade drejede sig en kvart omgang uden det rørte et ben for det ene sad jeg med mellem mine ben - Det er meget svært at benægte noget man selv har oplevet - Jeg sønnen 2 kammerater og min mor som kan få kontakt - Bordet har også "sagt" noget der faktisk var utopisk for mig på det tidspunkt, men som alligevel skete fuldstændig som bordet havde angivet - Det er svært at Tro på selv for mig der oplevede det - Og derfor også svært at benægte det!

Mange hilsner
jalmar
P.s. Håber det går godt ?
J*
tilføjet af

Hej :-)

Hej Jalmar
Jeg tror 100 % på din oplevelse. Og jeg tror der har været nogen i huset. Også i min egen familie, blandt mine forfædre (ikke så langt tilbage i linjen), er der sket uforklarlige hændelser, dog ikke med borde eller ting, der har flyttet sig, men nogen andre ting.
Og tak for din hilsen. :-) Jo tak jeg har det rimeligt godt. Jeg kan uddybe "rimelig" over solmailen. Håber også det går godt hos dig. :-)[f]
Hilsen
solsystem
tilføjet af

Reinkarnation.

Hej sol-system
Du har ret - reinkarnationslæren kan ikke forenes med den kristne tro.
Det er da også en kamp, at skulle leve sit liv om og om igen, og hele tiden lærer noget til næste liv - jeg havde en lille snak med en buddist på et tidspunkt, han sagde at man også kunne blive genfødt som en edderkop 😮
Nej så er det da en befrielse og en tryghed at kende Jesus - han er verdens lys - Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Vi er enige 🙂
tilføjet af

Hej Jalmar, jeg må simpelthen fortælle dette

En Dag efter at have brugt flere dage på at male en mandala jeg havde tegnet, hvor flere cirkler og streger overgik hinanden og dannede et billede hvor det hvide begyndte fra midtens meget symmetriske center og bredte sig i stadig mørkere farver
(mest gult rødt og brunt for at ende i sort)
ud efter i de skabte felter, fuld kommen symmetrisk ens på begge sider.
Det havde taget lang tids dyb koncentration og da jeg endelig syntes det var færdigt satte jeg mig i min dagligstue og slappede af og bare så på det.
For mig lignede det en repetition af former som bægre med oblater ombølget af lys som kom ud fra dem, men altsammen meget abstrakt.
Jeg følte mig dybt absorberet af det hele og følte næsten at jeg blev et med billedet, lige pludseligt så jeg til min overraskelse to lyskegler udgå fra mine tommelfingre som fra en lille lommelygte, de strakte sig omkring to til tre meter og jeg kunne krydse dem med hinanden og lege med dem efter som jeg bevægede mine tommelfingre.
Der var ved at blive lidt mørkere da dagen var ved at falde på Hal og jeg troede at jeg drømte eller var i en slags trance, så kom min kone ind som er meget følsom over det overnaturlige, jeg forklarede hende ikke hvad jeg så, men spurgte om hun så noget anderledes ved mig, hun svarede ganske naturligt, ja der går lys ud af dine tommelfingre, så satte hun sig ved min side og vi betragtede begge fænomenet som efter nogle minutter blev svagere og svagere indtil det tilsidst forsvandt helt .
Jeg har mange gange senere prøvet at fremkalde den samme fænomen men har indtil nu aldrig haft held med mig.
det har for mig været et stort vendepunkt i mit liv, da jeg før havde nægtet alt overnaturligt og endda har hånet og skændet folks voodoo ofre, jeg har som så mange andre, i mit barnlige hovmod, forlangt at Gud skulle give mig tegn på sin tilstedeværelse, her tror jeg helt sikkert at her var der et tegn på at der var meget mere i verden end jeg havde forståelse for.
Med tiden har jeg fået øjnene op for at livet er et fantastisk mirakel, men da vi lever midt i det, opfatter vi det som værende ganske almindeligt og tænker normalt ikke på at det i sig selv er et kæmpe mirakel,
efter det har jeg prøvet så godt som man nu kan at være et godt menneske, og jeg har mange gange følt at jeg har fået en hjælpende hånd fra komplet uventede sider,lige på de rette tidspukter, som for mig har virket som små mirakler, og jeg har slået mig til ro med at jeg får beskyttelse fra positive kræfter, så længe jeg ikke dummer mig, og det har som sagt gjort mit liv meget anderledes og mere lykkeligt og trygt end før.

venlig hilsen til alle på Solen fra tot.
tilføjet af

Spændende - rigtig spændende -

´

Jeg kunne vældig godt tænke mig at prøve slige ting -
desværre er det jeg har oplevet smuler fra de riges bord 🙂
En af de ting vi ikke må glemme i denne diskussion er, at det jo er bevist, at et
normalt-begavet menneske kun udnytter et sted mellem 20 og 30% af sin hjernekapacitet!
Hvad resten skal bruges til, ved vi faktisk ikke - Bortset fra, at men ved noget af det
uudnyttede kan "overtales" til at bruges som back-up for evt. syge eller døde hjernecentre!
Men det giver stadig ikke nogen fornuftig
forklaring på hvad vi skal med "al" den hjerne -
Og
jeg ved ikke om man har undersøgt "clairvoyante",
for at se om de udnytter noget af samme "Overkapacitet"!

Hvorfor lykkes det ikke igen - Fordi DU vil have det til at lykkes - du kommer under et
forventningspres - og vil gøre det, indtil den hændelse overskygges af en anden hændelse!
Så pludselig vil det måske ske igen - Jeg tror personligt på ALT og INTET - Det kunne
aldrig falde mig ind, at mistro hvad folk fortæller af forskellig art, med mindre jeg
står med stensikre modbeviser!

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

En smuk historie.

men om der er noget overnaturligt, tror jeg nu ikke at der har været, du siger at du lige havde malet, så det kan jo være, at du har kommet til at kombinere en kemisk reaktion, lige som ildfluer laver.
ikke så mirakuløst igen ;)
hvad der er mirakler for nogle er viden for andre.
http://www.youtube.com/watch?v=YMnKYtAHUXc
men hvis det var mig det havde sket for, havde jeg nok vasket mine fingre 😉
kunne jo være at slut produktet var ætsende....
men en tanke har dog strejfet mig, hvis nu nogle kunne gøre sig usyndelie og hjælpe andre, men hvergang de hjælper andre mennesker, så ender det med at de bliver mere religiøse, men det er slet ikke deres mening. de vil bare hjælpe en i nød, det kunne være alfer, hvis man har lyst til at kalde dem det.
Det jeg vil med denne lille historie er at man nogle gange giver nogle mærkelige forklaringer på noget der ikke skal tænkes så meget over, en hjælper dig, hust at gengive denne hjælp til en anden 😉
Nu er lys ud af fingrene nu ikke så meget en hjælp, så hvad er så budskabet?
at du er halvt alien?
he he 😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.