Året er 1938

Året er 1938 min far mor er død i 1937 det har været nogle hårde år med krisen i 30 årene med stor arbejdsløs og fattigdom og sult, min far er 4 år da hans mor bliver taget fra ham, dette er en historie fra arbejder kvarteret i vestbyen i Vejle. Min fars far finder en ny kone, som altid har levet som en skygge i mit liv, denne nye kvinde der kommer ind i hjemmet, kommer fra Hamborg i Tyskland, som havde en skønhed, som normalvis gør man ikke har problemer med at finde et hankøns væsen. Dog vælger denne kvinde at forlade Tyskland på et tidspunkt, hvor landet er den rigeste og største magt i Europa, og biograferne er fyldte i Tyskland og folket ser propaganda film som Den evige Jøde og Viljen til magt og andre film der glorificere den germanske race, og om den tysk industri fremgang og store militær parader, hvor de tjene ånder masere i takt, og folket er blevet som en flok roborter og falder på knæ for nationalsocialismen.
Dette store slående land rejser denne kvinde fra, hvis blod jeg desværre ikke har i mine åre, og bosætter sig her i et fattig arbejder kvarter i byen, og føder flere børn da tiden er meget hård kommer min far til bo hos sin mormor, som altid er svært at forstå som et lille barn. Dog står denne stedmor i min bevidsthed som en af de største mennesker, der ser igennem denne masse psykose som Tyskland befinder sig i, og rejser for dette land. Jeg husker ikke denne kvinde fra da jeg var lille, som jeg nåde at møde et par gange, og jeg har måske heller ikke fået så meget opmærksomhed, da vi var så mange andre børnebørn.
Men jeg ved når alt kritik ophøre, og man kun dyrker det elitær menneske og enerne og det store slående, så ved jeg tros alt hvor menneskeheden er påvej hen af, og tros jeg ikke har denne kvindes blod fra Hamborg i mine åre, så prøver jeg at leve efter hendes værdier.
Hvor mange store mennesker som mon bakker på vores døre i stilhed og taler sagte, da det kan være farligt at tale for højt, jeg har dog muligheden for at tale lidt endnu.
Mvh i forsat tro på det lille menneske i samfundet.

Men jeg er og var ikke i familie med hende, det var min fars stedmor. Men jeg vil gerne have kunne huske hende, min far kom til bo hos sin mormor, og vi har aldrig rigtig haft noget med dem at gøre, før her i de senere år, snakker familien mere med dem.
Hun fik 7 børn og der var tre fra det første ægte skab, så hun har sikkert haft rigligt at se hvad det angår, ellers har jeg ingen historier om nogen i min familie der har været frihedskæmper.
De fleste var og er gløende socialdemokrater i den del af familien.
Mvh. og håber du haft en god nats søvn(S)