Ændring af skattelettelserne & fradrag

Hvis finansloven mangler 30 milliarder; kan man så ikke bare sætte skatten op❓
Hvad med børnefamiliechecken; behøver de mange tusinde i gode jobs med høje lønninger en børnefamiliecheck❓
Kan man ikke nøjs med at den som udgangspunkt er sikret automatisk til forældre med en oplyst årsindkomst under 200.000 ?

Alle der ikke har børn selv, syndtes at det med "børnechekken" er noget der bør sparres væk?, jeg har en fed fidus til at få nogle penge i statskassen, læg en enorm afgift på ordet "anonym", så ville der hurtigt komme de 30- milliarder i statskassen😮.
200.000-Kr er altså ikke ret meget, og især ikke hvis man Feks er ène om at tjene dem og har en familie der også gerne vil havde alt muligt som F.eks tøj og mad.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Så det går ikke.
Derimod kan man hente pengene ved at afskaffe efterlønnen og ændre på dagpengereglerne.
Det vil også give 100.000 til 150.000 nye jobs på sigt og så vil statens budget holde.

Hvordan i himmelen`s navn kan fjernelsen af efterlønnen og ændringer i dagpengereglerene GIVE FLERE JOB`S, det eneste jeg ser der vil ske er at der er flere "på arb.market", men de er jo uden job, for job er der jo ingen af.
Du må kunne forklare mig, hvordan at fordi der pludseligt er 2-3 ansøgninger til hver stilling, at det så giver flere arb.pladser?.
Venlig Hilsen Poul jørgensen

Dels kommer de fleste efterlønnere direkte fra job. Det er 85 % og det er ca 35.000 om året.
Dvs der bevares 35.000 arbejdspladser af folk i arbejde. Det medfører naturligvis ikke flere ledige, da arbejdsmarkedet ikke er som en kø ved bageren, hvor der kommer en ind, når der går ind ud.
Da efterlønnen er på tre år, vil en udfasning betyde at der efter tre år er ca. 100.000 flere i jobs hvilket vil gøre dansk finanspolitik holdbar.

Hvis du har et "rør" på 2 meter, (det er "alle" de job der er i Danmark fiktivt!), så må der jo ske et eller andet helt galt, hvis man siger at hver arbejder er 1 Cm lang, for så kan der være 200 i arbejdet, altså hver gang man putter en ind i den ene ende så falder der en ud i den anden ende,( det er da logik), men det du vil havde er at man skal "proppe" afgangshullet til, men stadigt proppe nogen ind i den anden ende, det kan man da ikke, der er kun plads til "200 arbejder".
Hvad vil du havde alle de "nye" arbejder skal lave?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

hvor der var 400 - 600 ansøgninger til et almindeligt kontorjob ?
"Dels kommer de fleste efterlønnere direkte fra job".
Der er et god del sandhed i det, men mange af dem står for fyring eller firmalukning og benytter sig af muligheden for at trække sig ud af arbejdsmarkedet som en del af det der i gamle dage hed "naturlig afgang".
Nogle trækker sig FØR de behøver det, og hvis deres gamle job er væsentligt og ikke bare har været en retrætepost, vil det straks blive besat af en ny medarbejder. Denne kommer sikkert fra et andet job, som så bliver besat af en anden osv. altså en langsom "opsivning" igennem hierarkiet, hvor den allersidste ende af køen måske er en arbejdsløs eller én, der var på nippet til at blive det.
Det er der andre og klogere mennesker end jeg, der har forsøgt at forklare dig, men du "tager bare ikke imod".

De stillinger der bliver ledige i dag ved efterlønsstart, kan også blive besat af folk fra udlandet, så her vil det fx ikke betyde at ledigheden i Danmark stiger.
Du skal også huske på at efterlønnen koster penge. Mange penge. Dels de penge der skal betales til efterlønnerne, og dels den manglende produktion som de ikke producere når de ikke er i job.

I dag er dansk økonomi en del af en global verden som aldrig før og der er åbne grænser, for vare, arbejde og kapital.
Der er hele tiden folk der ansættes og fyres og dertil er antallet af jobs ikke konstant. At parkere folk på efterløn eller dagpenge giver ikke flere jobs, det giver færre jobs, da disse folk skal have overførselsindkomster fra dem der er i arbejde. Det tvinger skatten op og skader konkurrenceevnen og dermedreduceres faktisk det samlede antal job.

Jeg har en pølsevogn på Rådhuspladsen, jeg sælger 3700- pølser om ugen, dem får jeg fra en fabrik, den kan lave 3700 pølser om ugen, der er 100 mand ansat, de kan hver lave 1 pølse i timen, jeg er den eneste der får pølser fra den fabrik, pludseligt skal de arbejde 1 time mere om ugen, altså kan de nu levere 3800 pølser om ugen, men jeg kan kun sælge 3700 pølser, ergod så må de selv æde de 100 pølser, eller smide dem ud?, eller fyre 2,7 mand så de stadigt laver de 3700 pølser de kan sælge til mig, de har intet valg, det er enten eller!.
der er jo ingen køber til de varrer der vil blive lavet i den ekstra time om ugen, problemet med selve krisen er jo ikke lige frem varre mangel, det er mangel på køberere, og dem skaffer man ikke ved at lave flere varrer.
Varrerene skal nok blive lavet hvis der ellers var aftager til dem, men det er jo netop der problemet er, varrerene er der, men køberene mangler, køberene er der, men de har bare ingen penge at købe for, pengene går til "grønneafgifter" og moms, fjern dem, også skal der nok ske noget, så starter det hele op igen.
Venlig Hilsen Poul jørgensen

"Vi er ikke i 90erne".
Det er sandt 😃
Men arbejdsmarkedsmekanismerne er de samme, der er blot kommet et par komponenter mere til.
Vi har haft MEGET lav arbejdsløshed efter en periode med MEGET høj arbejdsløshed. Og nu er så arbejdsløsheden steget pænt igen.
I perioden med MEGET lav arbejdsløshed steg presset på arbejdskraften og dermed prisen. Det er svært at skrue tilbage, men jeg vil da medgive den siddende (!) regering, at den har gjort et pænt forsøg - udueligt men ihærdigt.
Der skal såmænd ikke så høj en arbejdsløshedsprocent til (måske 4 %) før det bliver svært for nyuddannede at komme ind på arbejdsmarkedet.

Så giver det ikke jobs at have en efterløn, det skader og nedbringer antallet af jobs.

Deri har du ret.
For i den vil de tvinge alle virksomheder til at have folk ansat en time mere med fuld løn. Det betyder at der skal fyres folk.
Men med efterlønnen er det anderledes. Her hives folk ud af arbejdsmarkedet og får betaling for dette. Det er en regning der skal betales af staten og dermed skatteyderne. Det giver færre jobs og dårligere konkurrenceevne.

Er det så ikke et forkert sted at starte?, hvorfor ikke skaffe de job først, så skal arbejderene nok tage dem, hvorfor starte med at skaffe arbejderene til nogle job der ikke er der, også håbe på at der kommer nogle job, det er det der virker så ulogisk.
Det virker som hvis jeg begyndte at lave pølser der var blå, også at jeg håbede på at nogle ville købe dem, var det ikke smartere at jeg ventede med at lave de blå pølser til der var nogen der ville havde dem, det eneste jeg ville opnå, var at de blå pølser blev dårlige og at jeg så måtte smide dem ud, med et enormt tab til følge, og med muligheden for at gå fallit.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ikke efter at fjerne den, man er nød til at skaffe et markedet, ellers er der ingen fidus i at lave noget.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Men der er ikke så mange som hvis man fjernede efterlønnen og afkortede dagpengeperioden.
Jeg kan erkende at det er svært at tro, men et andet eksemepel.
Skulle antallet af jobs være konstant og folk mente at der var ledighed, så skulle man blot sænke efterlønsalderen og så "dele" det antal af jobs der var.
Det ville betyde at der var folk i jobs der skulle arbejde på fuld tid, men måtte betale en høj skat for at der var nogen der gik derhjemme og nød det.

hvis jeg kalder dig en gås ?
Argumenter bider på dig som vand på sådan et stykke fjerkræ.
Du modargumenterer ikke engang, du postulerer bare.

I Sverige er der ingen efterløn og her er der en høj erhversvfrekvens for ældre.
Folk tænker for meget i vaner og ikke muligheder.

Er det ikke underordnet i hvilken ende af røret der er et "overskud", nu er det jo sådanne at dem der er "arb.løse"/efterlønner i den ene ende af "røret" selv har indbetalt en del af deres efterløn, hvis de nu F.eks optager nogle job fra dem som ikke har indbetalt noget, så vil det da uundværeligt blive dyrrer at havde dem gåendene uden arbejde for staten, hvis der ikke er noget job til dem.
Nu ved jeg ikke hvad du laver?, men?, jeg kan ikke se hvad det skulle hjælpe dig, hvis der F.eks var 5 andre der gerne ville havde dit job, 4 af dem, tidligre efterlønsmodtager og en nyuddannet specialist.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Du mener åbenbart at der bliver jobs ved at sætte folk på overførselsindkomster.
Du mener at man skal tage folk der er raske, og sætter dem på efterløn, så du kan få deres job❓Er det det som du prøver at fortælle eller hvad ?

Der er Ca 150.000 arbejdsløse, skaf dem et job, også lige dem til efterløndsmodtagerene bagefter, så vil dit system virke, men det vil/kan ikke virke ved at skaffe arbejder til nogle jobs der ikke er der.
Min svoger var i København den anden dag, for at se på et arbejde, han fik det ikke, der var 11 andre der også søgte på det job, min svoger ville køre fra Rødby til København hver dag for at havde et arbejde, men den gik ikke, jobbet var besat da han kom der ind, den slags folk er der mange af, men der er ingen job.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Overførselsindkomst?, mon ikke det er fordi der ikke er noget til dem at lave?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Efterlønnerne❓
Jeg kender selv til tre der er gået på efterløn fra kontorjobs. De vil nyde livet som de siger. De havde rigeligt at lave på deres job.

Så der er ikke nogen der optager nogen jobs.
Derimod optager efterlønnnere jobs, de de skal have penge for at gå derhjemme. De penge skal dem på arbejde betale, så de må spare på deres indkøb. Det betyder at der er folk der enteb bliver fyret hos slagteren eller ikke får det job hos slageren forde manden i job bliver nødt til at købe ind hos Fakta istedet hos slagteren.

Indført?.
Jeg kender også en der lige er gået på efterløn, hun var lastvognscharfør, og havde kørt lastbil fra hun var 18år, men sidste år fik hun smadret sin hofte i en arb,ulykke, men Pga hendes alder fik hun kun 20.000-Kr i erstatning, og hun har hver dag mange smerter Pga skaden, jeg kan da så udemærket se fidusen i at tvinge hende til at forsætte i nogle år endnu.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Og der er hele tiden folk der ansættes, flytter osv.
Ser man bort fra brancher så sker der hele tiden vækst og kontraktion. Antallet af jobs er altså ikke konstant, men folk ser hele tiden på de negative forhold. Det nytter altså ikke for en bygningshåndværker at en lægesekretær går på efterløn. Det får han sgu da ikke et job af. Tværtimod. Når hun skal have efterlønnen betalt og sygehuset skal ansætte em ny, så skal der både betales til den nye og til efterlønneren. De penge skal findes et sted og det kunne være ved at staten så ikke renoverede den bygning som han ellers kunne være med til at renovere.

Siden er folk blevet klogere, særligt folk med en smule økonomisk indsigt.

er heller ikke noget at prale af 😉
"Du mener åbenbart at der bliver jobs ved at sætte folk på overførselsindkomster"
Hvornår har jeg skrevet noget, der kan tolkes derhen ?
Jeg har skrevet, at en god del af de der går på efterløn ville være gået ud i arbejdsløshed hvis ikke de havde haft denne mulighed. Hvordan du får det til at have med jobskabelse at gøre, det må vist forblive din hemmelighed.
"Du mener at man skal tage folk der er raske, og sætter dem på efterløn, så du kan få deres job"
Tja, hvis du fortolker alt andet lige så dårligt, forstår jeg nogle af dine indlæg meget bedre 😃
Jeg har aldrig talt om at "tage raske folk" - det er et valg, disse mennesker har fået og har truffet. Jeg ønsker ikke deres job, jeg har mit eget. Nogle af dem ville være gået i arbejdsløshed - ja, jeg ved godt, jeg har skrevet det adskillige gange før, men "gåsen" fatter det bare ikke.
Hvis nu vi tænker tilbage til start-90erne (ja, jeg HAR opfattet at vi er i 2010, men for nu at tage et praktisk eksempel), der mistede vi en hel ungdomsårgang, måske 2, fordi de ikke kunne komme igang på arbejdsmarkedet. Dengang var der høj arbejdsløshed. Et almindeligt kontorjob slået op fik 400 - 600 ansøgninger, mange af dem kraftigt overkvalificeret. Hvem kan fortænke virksomhederne i at foretrække erfarne velkvalificerede frem for nyuddannede velkvalificerede ?
Om et par år eller fem, hvor der forhåbentlig igen er mangel på arbejdskraft, så er der basis for at presse citronen, men det er ikke situationen lige nu.
Det er langt lettere at tiltrække arbejdskraft når behovet opstår end det er at afhjælpe arbejdsløshed.

Jeg beklager at du ikke magter at forstå at det ikke giver jobs at betale folk for ikke at arbejde og at det tværtimod reducerer antallet af jobs.
Det burde ellers være let at forstå.

Efterlønnen skaber ikke jobs.
Efterlønnen fjerner ikke jobs.
Efterlønnen er med til at omfordele de jobs, der er der.
Det var da ikke for lange ord, vel ?

Efterlønnerne skal have penge for at gå derhjemme og de penge skal komme ved at der opkræves ekstra skatter. Det er de skatter der betyder at en der er i job fx ikke køber ind hos slagteren, som så må lukke.
Antallet af jobs er ikke konstant som du og andre igen og igen påstår.

Så er alt vist sagt.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen