2 Selvstændige liv.

Jeg er i den situation at jeg er Separeret. Årsagen er den at,at vi er meget forskellige. Jeg er meget udadvendt og og deltager i Nødhjælpsarbejde og rejser en del.Jeg kan godt lide at gøre en forskel. Min hustru er meget jalux på mine aktiviteter og oplever at være i baggrunden og mener at jeg svigter hende.
Vi kunne godt tænke os at genoptage vores forhold men støder panden imod hver gang vi forsøger.
Hvad gør man?
Kom med et bud.

Ikke to mennesker er ens.
Vi har alle en forskellig indgang til livet,
men derfor kan vi godt være åndsfæller
og livsledsagere, på samme vej gennem livet.
I skal bare være opmærksom på, at det ikke altid I kan følges ad samme vej, men hovedsagen er at I mødes når rejsen er slut.
I må respektere og være åbne over hverandre
Kommunikere så meget det er mulige,
i dagens verden er der jo ocaner af muligheder for det. Jalousi kommer ofte af usikkehed, mangel på kommunikation og samtale, så meld klart ud, undgå faldgruber. Del sol og vind lige, den som gemmer til natte gemmer til katten. Vær aktiv lyttende og giv respons. Opgiv ikke ved først gívende lejlighed, intet er givet på forhånd, næste alt her i livet skal der arbejdes for, så helm ikke nå der er lidt modgang, tænk positivt og se frem, huske på de gode stunder og lær af jeres fejltagelser og tag dem ikke med i rygsækken, smid dem overbord, som alt andet der tynger jer, det gør jeres fremfærd unægtelig meget lettere, pak ikke mere end i behøver.
Håber du kan bruge lidt af det Krauge.

det ser ud til at jeres forhold er dømt til
nedrivning.Kommer der først skår i jeres
forhold sååååå er det svært at rette op!!!!!
taler måske for døve ører hmmmmm ???

Kan ingen nomale mennesker leve med,det fører nærmest til selvudslettelse og andre ækle ting.
Slip din kæreste løs,og se hvordan det så går,det er HÅRDT,sådan er livet,ingen slipper fri for problemer.Jalousi er en negativ følelse af helvede til,uha-uha.

De fleste forhold kræver kompromis og det at kunne "mødes på midten".
Har du overvejet at skære ned på dine aktiviteter? At involvere dine kone i dem? Tage hende med ud på nogle af rejserne?
Måske kunne hun også godt tænke sig at være mere social og udadvendt, men hvis man ikke er det fra naturens side, kan det være svært at "få hul på bylden". Og man kan nemt blive jaloux, fordi den anden har så nemt ved det. Jeg kender det fra mig selv, men havde en kæreste, der - bogstaveligt talt!, slæbte mig med, men også accepterede at det måske ikke var det letteste for mig.
Men hvis hun hverken er til at hugge eller stikke i, så kan det gå hen og blive rigtigt svært...

Inddrag henne i Nødhjælpsarbejde på en eller anden måde, måske er i så heldig at hun også kan komme lidt ud, sammen men andre inde for nødhjælp. VH S

når kærligheden er der. Men det kan være hårdt arbejde; og det fungerer altså bedst, når man får 'næsten' ligeså meget, som man føler man giver!
Som nogle allerede har været inde på, kunne det være en idé at inddrage din kone i nogle af dine aktiviteter, hvis det ER dem hun er jaloux på. Til gengæld må du også gi' noget til hende. Hvis det, hun mest ønsker er at være derhjemme sammen med dig, så har hun jo ligeså stor 'ret' til det. Og det er jo det det handler om: At glæde hinanden.
Først og fremmest må man tale sammen og finde ud af, hvad hver især ønsker af livet. Hvis dine fjerne aktiviteter i bund og grund betyder mere for dig end dit samliv med dine kone, er der ikke andet at gøre end at bliv skilt, med mindre din kone finder ud af at du betyder så meget for hende, at hun er parat til at vente på at du bliver pensioneret eller skifter indstilling til Jeres samliv. - Det er meget umoderne ved jeg godt, men man kan godt have et godt liv UDEN at få alle sine egne ønsker opfyldt!

Jeg har levet sammen med min dejlig mand i 8 år. Vi har virkelig et dejlig forhold, hvor vi respekter hinandens forskelligheder. Han er landmand fra vestkysten, og jeg er bypige fra nordsjælland. Så hvordan kan det så gå?
Jo, vi er begge meget selvstændige personer, og har hver vores meninger og holdninger. I starten syntes jeg det var utrolig svært at "vente" på han var færdig med at arbejde i marken og stalden, hans dage er ofte fra kl.6-19 hver eneste dag også weekender. Vi har igennem de sidste 8 år. kun været på èn ferie sammen syd på.
Ellers har jeg selv måtte tage afsted.
Jeg fandt hurtig ud af at jeg ikke kunne lave ham om, og det ville jeg heller ikke - så var han jo ikke glad alligevel, hvis det var mine behov han skulle leve efter. I stedet fandt jeg så selv på at startet noget selvstændigt op i fritiden, så jeg havde noget at gå op I når han er på farten.
Dvs. nu er det mig der ofte er afsted på farten, og det passer super godt ind i forholdet.
Det jeg vil sige med det er, at det er VIGTIG man ikke lave den anden part om, pga. ens egne behov, men i stedet respekter de behov man hver især.
Tilgengæld er det vigtig at du fortælle hende HVORFOR du gerne vil gøre de ting, og hvad det betyder for dig. Sig det ikke har noget at gøre med hende. Sig at du elsker hende og du vil ønske hun selv havde en "hobby" at gå op i - så hun ikke følte sig så alene når du er afsted.
Det er vigtig at tie stille i mens den anden taler, og L Y T til hvad den anden part siger, hvis der er noget du ikke forstår, så sig "det du siger nu, skal jeg forstå det sådan at ....?"
Så I virkelig får talt ud om hvad i hver især har af forventninger i Jeres forhold nu og i fremtiden.
Held og lykke med det hele :)


Hvis det ikke er noget man kan leve med, ja så

Jeg lever selv sammen med en mand som går meget op i sin hobby og bruger ca. 4-5 aftner i ugen på det. Jeg indrømmer at jeg også kan (især kunne) blive jaloux på det og det kan være svært at få tingene til at passe ind. Men efter vi snakkede om det, har han været utrolig god til at inddrage mig i sin hobby og det har været godt for begge. Jeg har jo ingen ønsker om at han ikke skal gøre det og jeg fandt ud af, at han faktisk gerne ville have mig indvolvert i det. Vi er meget nærme hinanden og gør det meste sammen -og for nogen er det vigtig. Jeg vil anbefale dig/Jer at læse en lille bog som hedder "Kærlighedens 5 sprog" af Gery Chapman.

er en tittel på en bog skrevet af John Gray
Ja vi er meget forskellige som mand og kvinde, og udgangspunktet for at få et parforhold til at fungere er, at erkende forskellene samt lære sin partners (set i egne øjne) særheder at kende.
Jeg har selv stået i en situation som du beskriver og læste så denne bog. Jeg græd og grinede samtidig i lettelse af, at få sat ord på de ting der går galt.
Mit forslag er; læs bogen sammen.
Hvis I har fået såret og desillusineret hinanden meget kan det også være godt at få en rådgiver til at guide jer gennem et tilgivelsesforløb, så I er fri til at give forholdet en ny og reel chance mere.
Rigtig god arbejdslyst & fornøjelse og vid at det kræver viljen til at lære nyt
de bedste ønsker for jer

jeg har ingen ord,for jeg tænker mit????????

måske ordnes på hjemmefronten før du drager ud i verden, din kone elsker dig vel bare og savner dig når du er væk hele tiden...

kan Krauge og alle os andre så bruge Sannepigens tanker til i denne debat?

lever på samme måde, dog har jeg ikke været gift med min kæreste. Vi er også forskellige på mange områder. Jeg er til forandring og han er til stilstand. Jeg er en der kommunikerer han ikke, det tror han blot han gør. Vi har boet sammen i det hus hvor han har boet i over 20 år med sin ny afdøde hustru gennem 30 år og da han ikke er vilig til lidt større forandringer i huset, føler jeg ikke det kan blive mit hjem (svært at forklare), men når man lever med en hvor der helst ikke må ændres noget, hvor man helst skal leve som man altid har gjort, og hvor man skal forsvare enhver lille ting man forandrer, uanset om det er en kniv man flytter eller et møbel man flytter rundt på. Hvor mine håndklæder ikke kan bruges, man når jeg er flyttet køber manden nye. Hvor badeværelsesmåtten ikke måtte skiftes ud med en man ikke falder i og den bliver skiftet ud når jeg er flyttet. Ja ja jeg ved godt at det er små dumme ting mange af dem, men når det hele bliver gjort op, og jeg kan se, at jeg har givet efter, mest for husfredens skyld, så er det min selvtillid og selvværdsfølelse som har fået et knæk. Den glade pige jeg var, blev væk, derfor flyttede jeg inden vi knækkede begge to. MEN
vi er stadig sammen, bor blot hver for sig, han har nogle menneskelige kvaliteter som jeg sætter højt, men jeg kan lige som du ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at leve sammen, selvom det helst er det vi vil.
Jeg kan desværre ikke råde dig, jeg vil blot kigge her og læse om der kommer nogle gode råd. Men alle de gode råd om at respektere hinanden og give plads til hinanden, hjælper ikke, hvis ikke man har en selverkendelse af, at man selv gør noget der ikke helt duer i dette forhold.
Jeg håber du finder noget du kan bruge til noget, at en eller anden kommer med noget du kan bruge.
Jeg har IKKE råd til parterapi, så min og jeg skal selv finde ud af det.

Jeg ønsker selvfølgelig, at I får det til at fungere, men nogen gange er det bare ikke sådan verden er skruet sammen.
Det kan være utroligt svært at skulle tage afsked med en partner, som man i bund og grund elsker. Venner og familie er fælles og alt er som det skal være - og så alligevel ikke ... Har man det såden, så skal man tage en beslutning. Beslutningen skal basere sig på parfoholdet alene. Holder det? Nej? så er de slut! Accepter, at det bliver svært at tage afsked - få det gjort ordentligt og hold jer fra hinanden. Så vil I opdage, at I efter få måneder har gjort hinanden lykkeliger end I er nu.
(Jeg går ikke ud fra, at der er børn)

Hej jeg heder Dennis. er 16 år.
det kan vare svaret at finde sammen igen, men hvis i prøver så sank om tingne før i gør noget.
ddet har jeg prøvet, men vi var kun sammen i 5 månder og de var de beste månder. Og der efter havde jeg en lang pause i 2 år. Men nu har jeg jordens beste kæreste men det er også fordi vi taller om tingne....
Det syntes jeg i skulle gør.

ret i- godt være vi er nogle halvgamle tumber, at vi sådan ikke kan læse det indforståede i hendes indlæg!! - men jeg tænkte også mit *GGG* - gad vide om hun mon ved hvad det er!?

jeg er selv midt i samme situation, men har ikke travlt med at komme tilbage, ikke fordi jeg ikke vil tilbage, men jeg syns at afstanden, får os begge til at falde lidt til ro, i mange sammen hæng, det er lidt nemmere at snakke om mange ting, når der er kommet lidt afstand på det, syns jeg da

Man gør en forskel hjemme hos konen. Det vil nok gøre en forskel på konen!

Jeg er en ung kvinde/pige der står i lignende situation faktisk i dette sekund. Min kæreste og jeg er gået fra hinanden 3 gange, men hver gang har vi fundet sammen en halv time efter. Så går der en måned, og så dukker der nye problemer op. Et stort problem for os er at hans "gnist" for mig ikke er stærk nok. Dette er et stort knæk for mig som kvinde, der ellers er vant til at få hvem jeg vil, og er meget kræsen.
Derfor var det også en svær pille at sluge at min kæreste ikke er nok forelsket i mig.
Men er utrolig stædig og har vilje nok for os begge to og mere til, og jeg har besluttet mig at jeg vil "score" ham på ny. Jeg vil sætte alle sejl til, så han taber næse og mund og bliver smaskforelsket i mig igen. Jeg tror på at det er muligt, for han har jo været meget forelsket i mig, og han lider i mindre grad af vinterdepression. Hvor der er vilje er der vej, og mit råd til jer er at bruge al energi på jeres forhold. Hvis din hustru der lyder til at lide af helt naturlig "kvindejalousi" betyder så meget, så skær for pokker da ned på alle de arrangementer indtil I er 100% på rette køl igen. Det er et spørgsmål om prioritering, men samtidig prøv at involvere hende, og fortæl hende hvad du laver. Er det andre kvinder fra organisationerne hun er jaloux på, så fortæl hende historier om at de dummer sig og ikke er så spændende og mystiske, sexede, søde, eller hvad hun nu tror. Hold intet skjult, for så bliver hun mistroisk. -jeg ved det, er er på præcis samme måde. I sidste ende er kærligheden det vigtigste, så vælg den, dog uden at glemme jer selv helt. Men tag hensyn. Da det er din hustru der har de største "lidelser" i dette, bør du se hende som "offeret" og hjælpe hende over sin jalousi! Hvis hende din kærlighed så meget du kan, for det vil vi kvinder jo have!
Håber du kan bruge det, du virker som en god ægtemand, og I skal nok få det løst.
Mvh Annabella

hos en parterapeut, så man "lærer" hvordan kommunikationen kan bedres, så den ene ikke føler sig svigtet og den anden ikke føler sig fanget.
I vil jo i bund og grund gerne hinanden, og så tror jeg, det ville være metoden.

Hvorigennem?hvilke forudsætninger kræves rent fagligt?ønsker selv at blive udstationeret fx.ved katastrofehjælp, og oprydnings/bygningsarbejder

Der findes en terapiform, som kaldes "mægling", som man benytter til alt fra kollegaer til ægtepar, som ikke kan løse deres konflikt selv. Det synes jeg, at du skal undersøge. Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til det, før jeg mistede min store kærlighed til jalousi og misforståelser. De bedste ønsker til dig.