30 års fødselsdag - men ensom...

Det er fandme sørgeligt.
Der er i al fald 50-100 mennesker som kender mig og udemærket kender min fødselsdato.
Og der er sendt invitationer til de 30 og til resten har "fået et hint" i telefonsamtaler og lign.
Nu sidder jeg så her og har indkøbt rigeligt med øl og kage og pyntet lejligheden med flag osv.
Der er heller ingen tegn på en "peberkværn" som jo ellers er tradition når ugifte mænd fylder 30.
Selv min telefon er tavs. Ikke en eneste lykønskning, min email ligeså selv om 2-300 mennesker har den og kender min fødselsdato.
Og det bliver endnu mere tragikomisk: Jeg har en 3 år gammel dom, som jeg snart skal afsone. Guhjælpemig om ikke kriminalforsorgen var så frække at indkalde mig på netop min 30-års fødselsdag! Idiotiet må have grænser. For 3 år siden begik jeg en forbrydelse uden ofre. Og har ikke gjort det siden. (Sad på forsædet af en stille-holdende bil og vidste jeg var for fuld til at køre og sov derfor, men den køber retssystemet ikke.
Det er heldigvis udskudt et par uger.
De eneste som har husket min fødselsdag er min forældre som sendte en gave med posten!
Til daglig taler jeg heller ikke med nogen - der kan let gå 2-3 uger mellem jeg taler med nogen som helst andre en kassedamen hos købmanden.
En social "rollercoaster"

Husk at det med venner som regel er noget overeklameret lort, og hvis man er heldig har man 2 gode venner, i livet, og det er ens mor og far, men det bedste man har er sig selv.
Alt andet er et stort skuspil, og modsat dine venner er du fri som fuglen, og rigdom måles i frihed, hvilket vil sige du er en rig mand, og her taler jeg af erfaring.
Ingen af mine såkaldte venner er fri som jeg, og den ene dag er jeg i en ende af verden, og en anden dag i den anden ende af verden, men mine såkaldte venner sidder stadig og snakker om det samme lort, på den samme stol, og ikke en af deres drømme har de udlevet, da de jo holder hinanden nede.
Mit liv var som dit, til jeg blev 30, for 20 år siden, men idag er alle mine såkaldte venner misundelige på mig, da de render rundt med en kugle om benet.
Så op med hum'ret, og tillykke med dagen. 😉

Ja lidt positivt er der da at sige om at være ensom: Man bestemmer selv hvad man skal se i fjernsynet!
Men jeg savner sgu de muligheder vi havde da vi var 2: Bil, vi havde også råd til en tur til Kreta. Og regningerne var ikke det store problem at betale fordi vi var 2 om alt.
Jeg er selv havnet i RKI fordi jeg skulle "afvænnes" fra en økonomi med 2 indtægter til 1, dvs en halvering.
Men derfor blev den gæld jeg havde stiftet i løbet af de 10 år vi var sammen jo ikke halveret, tværtimod stiger den nu, fordi jeg ikke kan betale de aftalte afdrag.
Hvis jeg har 800 kr tilbage til en måned er det en god måned, og hvis der så er en ubetalt regning på 800 kr så er jeg altså nødt til at prioritere mad.
Det betyder så også at jeg kun sjælendt (3-4 gange om året) kan se min datter, fordi transporten mellem hvor hun og jeg bor koster ca 75 kr - penge som jeg er nødt til at bruge på ting som toiletpapir og mad.
Jeg har engang solgt min knallert udelukkende for at få penge til en togbillet hen til min datter (hun er 7 år)...
Men synes sgu alligevel det er ringe at der ikke engang er nogen af de 2-300 personer jeg kender som har sendt så meget som en SMS, email, eller ringet.
Men ok jeg kan jo bare holde min egen lille 30-års dag ;/

på dit liv, må jeg indrømme.
Men sådan er vi så forskellige og det er fedt at du har fundet noget, som du godt kan lide at lave 🙂

Jamen nu blev det jo et spørgsmål om din dårlige økonomi i stedet.
Folk der konstant jamrer over deres uheldige lod i tilværelsen, dem orker jeg personligt ikke. Se lysere på tingene, vær glad for du er i live, husk at gøre gode gerninger (som sagtens kan være gratis) så skal folk nok huske dig - både på din fødselsdag og alle andre tidspunkter.

Jeg føler med dig, i den situation du står i, og du har ret i, at det er sgu skuffende at ingen kan huske ens fødselsdag, og da bliver man ikke engang sur, men lidt ked af det.
Håber lykken vender, og du får en god 30 års dag. 😉

Jeg føler med dig, i den situation du står i, og du har ret i, at det er sgu skuffende at ingen kan huske ens fødselsdag, og da bliver man ikke engang sur, men lidt ked af det.
Håber lykken vender, og du får en god 30 års dag. 😉

Røg under Anonym, men skrevet af kaptajn Flint. 😖

Jamen nu blev det jo et spørgsmål om din dårlige økonomi i stedet.
Folk der konstant jamrer over deres uheldige lod i tilværelsen, dem orker jeg personligt ikke. Se lysere på tingene, vær glad for du er i live, husk at gøre gode gerninger (som sagtens kan være gratis) så skal folk nok huske dig - både på din fødselsdag og alle andre tidspunkter.

Folk husker ikke en skid, da de betragter flinke folk som dumme, og i en verden hvor alt drejer sig om penge, har økonomien sgu en afgørende rolle for ens livskvalitet, da man jo ikke kan leve af at gå tur i skoven. 😖

på dit liv, må jeg indrømme.
Men sådan er vi så forskellige og det er fedt at du har fundet noget, som du godt kan lide at lave 🙂

Jeg har nu også mine problemer, men ingen lovede at livet ville blive nemt. 😉

Jeg citerer lige fra dit indæg:
"Til daglig taler jeg heller ikke med nogen - der kan let gå 2-3 uger mellem jeg taler med nogen som helst andre en kassedamen hos købmanden."
Jamen kæreste ven, det er sådan med venskaber - og ægteskaber for den sags skyld - at de skal plejes og passes, ellers går de til grunde, akkurat som en blomst de ikke får vand.
Som jeg ser det, så er det da vist på tide at du tager skeen i den anden hånd.
Besøg dine venner oftere, inviter dem på en kop kaffe, ring til dem en gang imellem send en mail, måske bare med en lille sjov bemærkning, der skal såmænd ikke så meget til.
Hvis de ikke hører noget fra dig, hvorfor i alverden skulle de så komme til dig, uanset om du har fødselsdag eller ej?
Jeg er en ældre fyr, og jeg mangler bestemt aldrig selskab.
Jeg passer godt på mine venner, familie og bekendte og det har jeg altid gjort. Derfor har jeg i dag som 65-årig endnu venner fra de ganske unge dage, venskaber der har holdt 50 år +/-, desuden er jeg så heldig, at der også kommer en masse unge mennesker her, så selvom jeg er fattig på penge, så føler jeg mig rig på det menneskelige plan.
Tag ikke det her som en bebrejdelse eller en løftet pegefinger, men tag det som et godt råd.

Du bliver jo nødt til at gøre noget ved det. Ud og tal med nogen. En fødselsdag er en god dag at starte et nyt liv. Du skal passe på folk, så passer de på dig:) Desværre er mænd ikke altid så gode til det, men giv det en chance.
Da jeg fyldte 30, var min kæreste og jeg lige gået fra hinanden. Jeg gik helt ned og fik en psykisk sygdom. Her ti år efter har jeg kæreste, to børn - og er endda gode venner med min eks endnu. Det kan godt lade sig gøre at ændre livet.

Det foregår ofte efter den mest primitive opskrift med uciviliseret druk.

Det foregår ofte efter den mest primitive opskrift med uciviliseret druk.

Sagde City-Pigen, som nok ikke ville lade sin bedre halvdel gå til 30 års fødselsdag, hos en ungkarl, og deri skal man nok finde den hund der er begravet. 😃

Jeg citerer lige fra dit indæg:
"Til daglig taler jeg heller ikke med nogen - der kan let gå 2-3 uger mellem jeg taler med nogen som helst andre en kassedamen hos købmanden."
Jamen kæreste ven, det er sådan med venskaber - og ægteskaber for den sags skyld - at de skal plejes og passes, ellers går de til grunde, akkurat som en blomst de ikke får vand.
Som jeg ser det, så er det da vist på tide at du tager skeen i den anden hånd.
Besøg dine venner oftere, inviter dem på en kop kaffe, ring til dem en gang imellem send en mail, måske bare med en lille sjov bemærkning, der skal såmænd ikke så meget til.
Hvis de ikke hører noget fra dig, hvorfor i alverden skulle de så komme til dig, uanset om du har fødselsdag eller ej?
Jeg er en ældre fyr, og jeg mangler bestemt aldrig selskab.
Jeg passer godt på mine venner, familie og bekendte og det har jeg altid gjort. Derfor har jeg i dag som 65-årig endnu venner fra de ganske unge dage, venskaber der har holdt 50 år +/-, desuden er jeg så heldig, at der også kommer en masse unge mennesker her, så selvom jeg er fattig på penge, så føler jeg mig rig på det menneskelige plan.
Tag ikke det her som en bebrejdelse eller en løftet pegefinger, men tag det som et godt råd.

Besøg dine venner oftere, siger du, helt uden hensyntagen til, at manden solgte sin knallert for at få til en billet så han kunne besøge sin datter. 😕

Tillykke med fødselsdagen :)

Jaah, - Tillykke med dagen !
Spis en masse kage og lyt til høj musik, - så har du squ selv markeret dagen [(:]

Min 30 års fødselsdag var præcis lige så ensom som din, jeg tog på arbejde, tog hjem, så kom min mor og det var den dag. Jeg har aldrig haft let ved at få veninder, jeg har på en eller anden måde været overflødig i deres øjne - og desværre også i min families, for jeg har ikke fået mand og børn som sig hør og bør. Jeg laver velgørende arbejde og dyrker sport, men af en eller anden grund vil folk mig bare ikke privat.
Det gør ondt.
Jeg har datingprofiler med en efter min mening fin tekst og professionelle billeder, fordi jeg var usikker på mit udseende. Det har heller ikke ført nogen vegne.
Alt i alt tror jeg bare at det er nogens skæbne at være ensomme og at der ikke er så frygteligt meget man kan gøre ved det. Jeg er ofte ulykkelig over det, og jeg tror også at mit helbred netop gør at jeg dør tidligere, som man hører at ensomme gør.
Sådan ligger landet bare - jeg oplever folk anderledes og mere åbne i andre kulturer - savner det når jeg er herhjemme.

Ja det skriver jeg, men du glemmer lige at jeg fortsætter med: - inviter dem på en kop kaffe, ring til dem en gang imellem send en mail, måske bare med en lille sjov bemærkning, der skal såmænd ikke så meget til.
Så der ER ingen undskyldning for ikke at holde kontakten, venskaber er ikke en envejsforestilling, den går skam begge veje 😉