96tilføjet af

52 år og gravid ????

Jeg er 52 år, gravid i 8 uge og aner ikke mit levende råd❓?❓
Jeg er fraskilt fra mine børns far og har stadig et barn på 15 år hjemme. Fysisk rask, veluddannet og har rimelig styr på mit liv, økonomi og dagligdag.
Som 2o årig havde jeg en spontan abort og som 23 årig fik jeg foretaget en provokeret abort
(flerfødselgraviditet) erfarede jeg senere. En abort der stadig plager mig 29 år efter!

Som 33 årig havde jeg en flerfødsel og 3½ år senere fik jeg min yngste søn.
Jeg har igennem alle årene, undtagen i de to perioder hvor jeg fik mine børn, altid brugt prævention under en eller anden form.
Hvorfor føler jeg, at uanset hvad jeg gør, er det forkert? Forkert for mig, forkert for Vorherre, forkert overfor de, der ikke kan få børn, forkert for overfor samfundet, forkert, forkert, forkert. Skal jeg sige ”my way or the highway” eller skal jeg få en abort fordi jeg er for gammel ???
tilføjet af

tillykke

Hej
Hvor dejligt :-)
der er da intet at tænke over du skal da have dit barn :-)
tilføjet af

Typisk mand

gu skal hun da ej, hun skal til nyde livet. Ikke mindst skal hun tænke på barnet når det vokser op. Har du taget din mormor med til forældremøde....
tilføjet af

eén vej

og jeg er "kun" 41. Hvis det var mig kunne det kun gå for langsomt med at få det fjernet. Husk på at du jo ældre du er øges risikoen for flerbørnsfødsel, og det har du jo prøvet. Det har jeg også, og jeg vil betakke mig både for 1 men specielt for 2 børn i min og specielt i din alder.
tilføjet af

Du skal

Du skal sgu da ikke tænke på hvad ALLE ANDRE tænker.. Du skal gøre lige præcis hvad DU har lyst til.. Det er den eneste rigtige måde, og det måden at blive lykkelig på :)
Synes der er alt for mange mennesker der tænker over hvad andre tænker om dem.. Op i ***** med det.. Tillykke med det🙂Valget er dit !
tilføjet af

Ja Tilykke,men

du binder dig i 18 år.
NEJ du skal ikke tænke på hvad andre mener og tænker om dig.Det går man ned på.Det dit valg.
tilføjet af

flere synspunkter

Fra dig selv:
Gør hvad du har lyst til. Det er da helt fint at få et baarn at være mor for.

Fra banet:
Kan min mor også pjatte med de samme ting som de andre børns mor?
Hvorfor har hun gråt hår?
Hvorfor tager hun mig ikke med i svømmehallen?
Hvorfor tager hun ikke med til fodboel?
Hvorfor deltager hun ikke i de samme ting som mine kammeraters mødre?
Hvorfor er min mor så anderledes i forhold til mine kammeraters mødre?

Fra veninderne:
Vi gider altså ikke have alt det skrigeri /grisseri når vi er sammen. Det er altså lidt belastende, synes I ikke?

Mit eget:
Det går simpelthen ikke.
Det ville være ren egoisme at få det barn.
tilføjet af

Hvad vil du selv?

Det er kun dig selv der kan give dig dårlig samvittighed over valget. hvad vil du gerne? Hvis andre har dumme kommentarer, så luk det ude, lad være med at lytte. Jeg siger ikke hvad du skal gøre, jeg er ikke dig. Du ved bedst hvad der er BEDST for dig. Du har stadigt 4 uger til at træffe dit valg, brug de uger til at tænke begge valg igennem. Lad være med at tænke på at andre ikke kan få børn, det hjælper dig ikke, og alderen er underordnet, jeg fik mit første barn som 17 årig, og jeg har været udsat for en masse fordomme og dumme kommentarer, men det er det bedste valg jeg nogensinde har truffet, på trods af samfundets snævre tankegang..
Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden.
tilføjet af

har du selv prøvet at være gravid??

nej !! så skal jeg fortælle dig, at det ikke er et såre simpelt valg, at vælge en abort. I det man bliver gravid igangsættes en masse biologiske og psykiske processer, derfor er det bare ikke så lige til og nogle føler det er mord.. ABORT er ikke et valg for alle - ligegyldig alder. Det er en meget uheldig situation at stå i. og ikke så ligetil som du gør det til.
tilføjet af

mere enig kan jeg ikke være .-))

du har forstået livets filosofi :-))
tilføjet af

flerbørnsfødsel

så har jeg nok prøvet at være rigtig meget gravid skal du se
tilføjet af

Gravid og hva så &:=)

DIT valg. &:=)
Tillykke.
tilføjet af

Hvis man ikke kan tåle

svarene skal man ikke bringe detop i en debattråd....Sjovt nok er det ikke skriveren selv der reagerer.
tilføjet af

Hvad vil du selv?

Jeg kan kun tilslutte mig de andre der skriver at du skal finde ud af hvad du selv vil, og ikke hvad alle andre synes du skal gøre.
Som svar på en af dine betænkeligheder, så har jeg selv ikke kunnet få børn (trods ihærdige forsøg), og da en af mine veninder på et tidspunkt valgte at få en abort havde hun lignende skrupler fordi hun kendte min situation. Jeg kunne nu sagtens skelne mellem hendes situation og min, så du skal ikke have dårlig samvittighed overfor mig...
tilføjet af

prøv at tænke dig

om du ville synes at det var fedt om din mor var 67 år da du skulle konfirmeres. Men valget er jo dit, man skal bare have alle aspekter med.
tilføjet af

Hun er

gået et øjeblik.
Vender sikkert tilbage på sin plads!!!!!!
tilføjet af

Læser skam alle svarene!!!

Jo, jeg læser skam alle svarene og frygter samtidig tankerne/svaret omkring mit indlæg. Det er jo mit liv og min virkelighed, der debateres lige nu!
tilføjet af

respekt

det regner jeg også med ellers er der jo ikke nogen grund til at spørge.. :-) Var det tvillinger du fik?
tilføjet af

Svar

Nej, det var trillinger og i aborten jeg fik lavet 10 år tidligere var der ifølge hospitalet mere end det!Min eneste undskyldning dengang for at få lavet abort var, at det ikke passede ind i mit studium at skulle være mor. Vidste jo kun at jeg var gravid.
tilføjet af

Som jeg skriver

et sted og hvad du sikkert også godt ved så øges "risikoen" for flere børn med alderen....Kunne du forestille dig at få trillinger nu....jeg fik heldigvis kun 2 på en gang.
tilføjet af

Sæt dig ned og luk øjnene

..Tag så en dyyyyyyb indånding og pust langsomt ud.
Mærk efter hvordan det føles, når du spørger dig selv: Skal jeg have det barn?

Ret dig efter DIN følelse og ikke alle andres.
Pøj pøj og mange varme tanker.
Tanten
tilføjet af

Godt du spørger om råd

og her er mange at få.
Da mit synspunkt ikke er repræsenteret vil jeg give dig det...Jeg synes det er godt du spørger, for hvordan skulle man eller blive inspireret til at vælge?
Jeg kan godt forstå, du har svært ved at vælge, hvad der er det rigtige...du har jo aldrig tilgivet dig selv at du valgte nogle løsninger i din fortid, som ikke helt svarede til de idealer, du var opflasket med. Men at gå imod idealer er ikke det samme som at det er forkerte valg. du valgte at gøre, hvad du fandt rigtigt.
Du er også som alle andre, især kvinder, her i den vestlige verden belemret med store byrder af skyld og skam....det skygger for udsynet.
Tæn på, at de valg du gjorde før i tiden, har givet dig det liv, du så har fået. Du beskriver dig selv som særdeles sund, rask og velfungerende, og du er jo også blevet gravid på en eller anden måde, så dit livskvalitetsniveau er højt....
Det er det nok på baggrund af, at du gjorde de valg i fortiden til rigtige!
Du gav dem værdi ved at bruge dine vilkår fordelagtigt. Det er kommet dine omgivelser til gode...du HAR valgt rigtigt.
Det er som følge af din egen indsats, og tro på livet og kærligheden, at du har det, som du har det idag. Du har altså masser at give. Masser af overskud. Livskraft.
Når du skal tænke på, om du skal føde det barn, der bor i dit indre, så skal du slet ikke tænke på dig selv. Kærlighed består i at kunne se bort fra hensynet til sig selv for hensynet til andre.
Du skal kunne elske dette barn, kunne ofre alt, give det tryghed, nærhed, varme, sikkerhed, trøst. Forme dets begrebsverden, udstyre det med evner til at agere i samfundet, give det sociale relationer...undvære alt.
Det er realistisk at se på, at du bliver folkepensionist, før barnet bliver personligt myndig, og derfor synes jeg du skulle tænke på en form for sikkerhed for barnet i form af meget nær tilknytning til nogle andre mennesker. Nogle der er villige til at være der for barnet, som var det deres eget. Hvis du indgår en slags familiepagt med andre af dine familiemedlemmer, så ER barnet jo også en person fra deres egen slægt.
En ting du ikke har fortalt om er barnets far. Er han feks. informeret om at du nu er gravid, og hvordan stiller han sig til at skulle være far til barnet? Hvordan vil han kunne løse de omsorgsmæssige opgaver?
Håber du kunne bruge mine tanker til noget
Held og lykke Jenifer
tilføjet af

Jo forstår dig og respekter dit svar

Held og lykke med dit valg.Svært,at råde over dit liv jo da.
tilføjet af

Den dames VALG

Det rager ikke os andre,et eller andet sted.Vi kender ikke den dame,som er meget rådvild og forvirret!!!!VALGET er hendes,vi præver at hjælpe,MEN tja?????????
tilføjet af

Den dames VALG + Barnet

Det rager ikke os andre,et eller andet sted.Vi kender ikke den dame,som er meget rådvild og forvirret!!!!VALGET er hendes,vi prøver,at hjælpe.....Men jeg tænker mit.
tilføjet af

52 år og gravid?

hm...Det hører til sjældenhederne.Fanatastisk.
Nå du bestemmer.
tilføjet af

kalder du dine indlæg - at prøve at hjælpe ?

du tænker dit... det lyder negativt - er det en hjælp ?
tilføjet af

kender en kvinde oppe i årene

hun blev enlig mor i en sen alder - hendes voksne børn hjælper hende med aflastning og pasning... og sjovt nok... faren til barnet, ser ikke barnet, men hendes x- mand, hjælper også med pasning.
meget flot indlæg, du har fået skrevet.
tilføjet af

Nej.Tanker er toldfrie

jeg tænker en lille smule på et andet indlæg,og det er når man er 53 eller 54 år kan man så blive gravid.DET kan man åbenbart.OK.Fint nok!
Hej med dig.
tilføjet af

Kender en

som blev 47 år og gravid.Alt går godt i dag.
axal
tilføjet af

Tak :D

Er glad for du forstår min filosofi på livet :D
tilføjet af

Sociale relationer

er det allervigtigste i menneskers liv!
Det er en RIGTIG dejlig beretning, du giver her. I bedste Brecht-stil (Den Kaukasisk Kridtcirkel) kunne jeg godt tænke mig at får dit bud på...hvem er far til det barn? Ham der tager ansvaret, eller den biologiske, for barnet ukendte, far?
Mit bud er...man kan kun svare på det spørgsmål, hvis man har defineret hvad en far er! Iflg. MIN definition betyder ansvaret, relationen og kærligheden mere end det genetiske. Det betyder naturligvis også noget... Det er vigtigt at kende sine genetiske rødder i det mindste.
Tusind tak for de rosende ord. Det betyder meget for mig, når det er indlæg jeg føler rigtig meget for. Og det gør jeg for denne kvindes situation.
Ønsker om en god dag og aften ;o)
tilføjet af

Svar til Halfevil

Tak for dit svar. Der giver virkelig stof til eftertanke.
Nej, du har såre ret. Jeg har aldrig tilgivet mig selv at jeg i sin tid valgte at få en abort. Min storesøster tilbød dengang at tage sig af barnet, så jeg kunne gøre min uddannelse færdig. Faderen fra dengang tilbød at komme og besøge mig på hospitalet, men sagde også samtidig, at havde han vidst at jeg ville være blevet gravid var han aldrig gået i seng med mig.!!! Jeg bad ham om at skrubbe ad helvede til! Jeg har ikke set ham siden. Jeg fik min abort, tog umiddelbart herefter 2 måneders nattevagt i træk. Indleverede mit årskort på Universitetet og droppede ud af den uddannelse. Det var min straf til mig selv, tror jeg.
Nu står jeg så i en yderst svær situation. Med en jævnaldrende far til barnet som ikke er interesseret i at starte forfra med et lille barn. Han har nok i sit arbejde, sit liv og sine små børnebørn, men at det var sjovt at lave graviditeten! Jeg bliver altså enlig mor, hvis jeg gennemfører graviditeten.
Jeg tænker meget over dine kloge ord om sikkerhed for ens barn, hvis man ikke når at se det vokse op til skelsår og alder! Det giver virkelig stof til eftertanke. Tak for dit indlæg.
tilføjet af

Kære Jenifer

Jeg ønsker dig al mulig glæde og styrke. Og hvad du end vælger kan jeg forstå på dig at du har givet det mange tanker. Og uanset hvad du vælger...så tillad dig at føle....at det er et rigtigt valg!
Det må være hårdt at have en sådan en far, til sit barn. Desværre hører man alt for tit om dem. Tror du ikke at sagerne vil ændre sig når/hvis barnet bliver født? En ting er hvad han siger nu, men vi ved jo også, at der er ikke en 9 måneders periode i nogen andre forhold i menneskelivet, der formår at ændre mennesker så meget, som de 9 måneder, hvor de venter barn. Hvis han er glad for sine børnebørn...så er udsigten til at han ville forgude JERES barn stor.
tilføjet af

Det er Løgn

Løgn 52 år
tilføjet af

Det var også min tanke

----
tilføjet af

Ja Ok

Selvfølgelig er det ****
Sanne
tilføjet af

Frustreret og såret!!

Er sgi også lidt ked af, på sin vis, at jeg ikke er gået i overgangsalderen endnu, så havde jeg jo været fri for konflikt og bøvl lige nu.
Bortset fra, jeg ikke er kommet her med mit dilemma for at få det endnu dårligere med situationen. …..men det er måske hvad jeg kan vente mig af min omverden, hvis jeg beslutter mig for og det lykkes mig at gennemføre en graviditet på trods af???. ……Mest af alt hælder jeg lige nu til at lade naturen gå sin gang , men ville dog ønske jeg kunne få et lidt mere nuanceret billede at dømme/tage mine forholdsregler eller beslutning ud fra!!!
Måske ønsketænkning fra min side ??? eller ligger jeg som jeg har redt?
tilføjet af

Navnet er for in

når man er 52 år hedder man Bente,Lis,Kirsten.

72 år og gravid.
tilføjet af

17 år og ældre forældre

min mor fik mig da hun var 41 og jeg synes det er gammelt men jeg tror ikke der er nogen der kan have haft en bedre barndom end mig. har aldrig følt mig udenfor eller glemt og mine forældre har altid været der for mig. Mere end andres så jeg ser det kun som en positiv oplevelse og jeg mener du skal få barnet. jeg ville som datter ikke have noget imod at min mor var ti år ældre eller yngre end hun er. så længe mine forældre er nogle gode forældre, er alderen ligemeget. i øvrigt har jeg kun en storesøster og hun er 20 år ældre end mig. hun synes også det er godt at mine forældre har fået mig for så er de frisket lidt op
held og lykke med det hele og rigtig god sommer MOR
tilføjet af

Det er helt fint

Posetivt.Det var godt,at du ikke blev mongol uha.
God sommer.
tilføjet af

Jeg var kun 16 år,da jeg blev MOR

ÆÆÆÆÆ kender en,som blev mor,som 10 årig
tilføjet af

Stort tillykke

jeg er 49år,og har i mange år haft lyst,har bare ikke modet dertil.folk er bare så fordømmende,ja det kunne jeg jo være ligeglad med.Måske det sker. al mulig held og lykke. Stort knus fra en Mor og Mormor
tilføjet af

Tak

Dit indlæg satte godt nok lige tanker i gang hos mig. Kan det tænkes at nogle folks fordømmende holdning er et udtryk for jalousi fordi de ikke selv er frugtbare ??? Mens andre, som du og jeg, stadig er frugtbare til langt op i alderen???
Tak for din livsbekræftende holdning
tilføjet af

for gammel

Kære Jennifer.
Jeg er simpelhen nød til at komme med et god råd til dig.Jeg har alle mine dage være ked af at jeg selv har en gammel mor-selvom hun "kun" var 37 år da hun fik mig og min tvillingbror.Det skal lige siges at vi har ældre søskende.Jeg har altid følt at jeg havde en "gammel" mor i forhold til mine klassekammerater.Idag har jeg ikke et speciel forhold til min mor.Så derfor vil jeg sige til dig at du jo heller ikke er "ung" mere.Er dette ikke mere fordi at nu er blevet gravid og kan ikke finde på at få foretaget en abort.Du bør tænke på dit kommende barns opvækst.Når det starter i skolen vil du være omkring de 60 år.Du vil ikke kunne foretage de samme ting som dem der er yngre.Nyd dine børnebørn istedet for og giv dem en god barndom.Hva hvis du blev syg,og ikke kunne klare det at have et lille barn,så er det samfundet som skal hjælpe dig.Tag at blive voksen og sige til dig selv at løbet er kørt for dit vedkommende.Jeg vil god at du synes at jeg er hård,men jeg taler af erfaring.
Held og Lykke med din beslutning-vil gerne høre hva du bestemmer dig for.
Knuzzz Mullemor
tilføjet af

Tak til Mullemor

Hej Mullemor og tak for dit pæne indlæg.
Først vil jeg sige dig tak for dit råd. Jeg er ked af at høre at du følte, at din mor med sine 37 år var for gammel en mor til dig. Min egen mor var over 40 da hun fik mig og 44 da hun fik min lillebror.
Når jeg tænker tilbage syntes jeg aldrig min mor var for gammel. Måske lige undtagen da jeg var 15 år og mine hormoner var i opsving og min mors hormoner var for nedadgående. Gammel er heller ikke det rigtige ord. Hun var bare dum og pisse irriterende. Desværre blev min mor ikke så gammel. Hun døde af kræft i 85`, da var jeg 31 år. Til gengæld har jeg hendes ”små søstre” omkring mig. De er henholdsvis 90 og 86. Vi bliver almindeligvis meget gamle i min familie! Når jeg så tænker på min mor og hendes betydning for mig i opvæksten, bliver jeg klar over at de første 15 år af mit liv havde den største betydning og at det er her familiebånd knyttes.
Et eller andet sted, synes jeg ikke, det er etisk korrekt at afbryde et liv, blot begrundet i kontrafaktiske hypoteser. Jeg kan jo i teorien blive kørt ned af en bybus i morgen lige såvel som en 23 årig mor! Eller dø af sygdom. Måske jeg bliver 96 år og er frisk og rørig til det sidste?
Med hensyn til børnebørn har jeg ikke sådanne endnu, mine ældste drenge er 19 og min yngste dreng er 15. Med sådan en flok teenagere omkring sig, kommer man automatisk i god form og ved godt hvad der rører sig i tiden.
Heldigvis bor vi da i et samfund hvor alle, uanset alder, får hjælp hvis de bliver syge, også børn af narkomaner, alkoholikere og "truede" familier, hvilket jeg ikke har tænkt mig at starte på.
Med hensyn til at blive voksen synes jeg virkelig også, at det er det, jeg prøver på. Jeg prøver at få alle vinkler og nuancer med ind i mit hoved inden jeg tager min beslutning. Samtidig med at jeg undrer mig over at nogle kvinder går i menopause lige efter de har rundet de 30, mens andre er midt i 50èrne! Naturen plejer at være god til at regulere sig og mener åbenbart ikke at mit løb er helt kørt endnu!
Jeg synes ikke du er hård. Du har lov til at have din holdning og al respekt om den.
Tak
tilføjet af

1 stk abort s'gerne

Det er muligt at det lyder ekstremt kynisk, men jeg kan ikke lade vær med at tænkt på barnet.
Min mor fik mig da hun var 41. Idag er jeg "kun" 20 og hun er 61.
Det er ikke specielt rart at mine forældre er så gamle, fordi der automatisk er risici invilveret når man kommer op i årene.
Lige fortiden syntes jeg folk på en 60-65 dør som fluer om ørene på mig, og det skræmmer mig, at jeg måske skal miste mine forældre så tidligt.
Ja, det er da muligt at dit ufødte barn ville få et godt liv, men der er bare så pokkers mange ting der virkelig kan gå en på når man har gamle forældre, og jeg ville ærligt talt ikke byde et barn de bekymringer.
Det er ikke fordi du er en dårlig forældre, det kan jeg jo slet ikke udtale mig om, så det har bestemt intet med det at gøre. Jeg tror bare at det er hårdt for sådan en. Når barnet fylder 10 vil du være 64.... Det lyder ikke videre fedt i mine øre.
tilføjet af

.....

Stop.
tilføjet af

62 år kan også lade sig gøre:

tilføjet af

Jeg siger tilykke med den gamle kone

Taaaaaaak skævben,og godt gået he he.
Sija.
tilføjet af

52 år er en ung pige

62 år godt gået.Flot!Tilykke!
tilføjet af

Dit valg

Selfølgelig er det det. Jeg kommer blot til at tænke på en veninde jeg har. Hun er 45 og hendes mor er tæt på 90. Min veninde har aldrig haft den store glæde af sin mor (ved godt alderen ikke er garanti for et godt forhold) men hendes børn har aldrig haft en mormor som kunne passe dem (min veninde skal passe hende), tage på ture med dem osv. Faktisk er det børnebørnenes savn af en mormor/morfar jeg tænker på... måske lidt langt ude?!
Men det er det dit valg - og jeg ønsker dig held og lykke fremover.
tilføjet af

Tillykke ,du dejlige kone.

Lykke til.Dit valg.Ingen
andre,kan tage den alvorlige beslutning.
tilføjet af

En mormor til barnet!

Ja, tak skal du have og hvilket valg. Det er ikke nemt.
Som jeg skrev tidligere døde min mor af kræft, da jeg var 31. Min far døde i ulykke året før, så da jeg fik mine børn var der ingen morforældre. Der var en farmor i den anden ende af landet. Jeg ved godt, hvad det vil sige at opfostre børn uden en mormor/ bedstemor. En mormor er den bedste ting, man kan give sit barn og jeg tænker her på min egen mormor.
Desværre er ikke alle børn i den heldige situation, men derfor kan de nu godt få et både anstændigt og lykkeligt liv. Endvidere er det også muligt at passe sine børn selv.
Udover at jeg har haft stor fornøjelse af min egen mormors yngste søstre og også i dag har stor fornøjelse af min to mostre. Både til mig selv, men også til mine børn.
Jeg synes faktisk, jeg har et rigeligt stort problem at løse, så at skulle begynde også at tage hensyn til mangel på en mormor/morfar som en fasttømret del af et barns tarv, er mere end jeg synes er rimeligt.
Mange hilsner
tilføjet af

Se at få

styr på dit liv.
Du hører IKKE efter alligevel
hvad folkene skriver herinde
på sol.
Dine tanker er dine egne.
Du er forkælet og gnaven.
tilføjet af

følg dit hjerte, andet kan jeg ikke sige

det er dig som skal leve med beslutningen.. ikke os andre.
Jeg har et barn og farmoren er kun 51 år.. hun er så at sige hammerende ligeglad og har aldrig set barnet.
sådan er der så meget... følg dit hjerte. :-))
good luck
tilføjet af

En grønlænder 72 år,Gravid

Det kan lad sig gøre...og du 52 år,du kan få mange børn i nu.Deligt med en stor lykkelig familie,med hus,børn,hund,kat,marsvin,og dejlige kaniner,de avler,som rotter.Dejligt og posetivt.
Held og lykke og god vind i sejlene.
tilføjet af

Hej.Hvor er faren i billedet?

...?
tilføjet af

Svar

Har faktisk svaret på det spørgsmål en gang før! Det var så til Halfevil, men faderen har nok i sit nuværende liv, sit arbejde, sine børn og børnebørn og er ikke til sinds at ændre noget i sit nuværende liv. Tja...., hvad skal jeg sige
tilføjet af

Halooo!!! Bedste

Nu er det altså ikke dig jeg svarer med mit indlæg. Det er "Bare mig" ( Følg tråden ).
Hvorfor er du så ubehagelig og direkte uforskammet??? Det er muligt, jeg er forkælet, men gnaven, det er jeg bestemt ikke! Jeg er også rådvild, men det skal du ikke tage dig af!
Hvis ikke mine tanker skulle være mine egne, hvis skulle de så være? Jeg kan sgi da ikke gøre for min situation, prøver bare at gøre mit bedste på at løse den etisk på bedste vis. Til det vil jeg gerne have nogle råd og betragtninger udefra! Du er måske en af dem, der er gået glat gennem livet hvad angår børn og prævention og derfor mener du kan tillade dig en så næstefjensk holdning.
tilføjet af

Nååå Javel Ja.....øhhh

Trist.
Valget er dit.
tilføjet af

Netop

Ældre forældre har helt styr på en kærlig opvækst, modsat nutidens unge.
tilføjet af

Valget er dit

Men tænk på det barn, det bliver en god gammel bedste han/hun får som mor.
Og har du selv tænkt på om du nu også kan klare alt det bøvl, det nu giver at ha' en lille baby.
I kvinder der er oppe i årerne, i savler rigtigt over de små unger, for dem kan i jo bare aflevere til deres mor igen, men her har du ikke nogen at aflevere dem til, her må du hænge på, og resten af dit liv.
Jeg ville sige fra, og så nyde livet, og så lad de unge om alt det med børn.
Hej
tilføjet af

det pisser mig i den grad af

det er så typisk .........minus ligestilling her til lands.
kvinden kan stå med barnet og håret i postkassen.. imens han kan slippe med et økonomisk ansvar.
tænk sig at det er tilladt ?
Min datters veninde har aldrig set sin far og vil ikke høre om ham, hun skal til psykolog nu, fordi hun er faktisk vred på ham. Moren har aldrig talt dårligt om ham. Men datteren føler sig i den grad svigtet over hans fravær.
... der burde være en omkostnig for mænd, der er så egoistiske.
vh. anonym
Søde J... du skal følge din indre stemme.. jeg blev bare lige så sur. :-)
tilføjet af

nej

du er ikke for gammele til det tage det sommer det er søde
tilføjet af

Gammel kone

Griseri,Helt ærlig.Synd for barnet og oldefar.
tilføjet af

Til syvende og sidst....

Er der vist kun dig selv *Jennifer* der kan besvare så svær en beslutning.
Men hvis det var mig der var gravid i den alder, ville jeg omgående fjerne det, jeg er ellers meget imod abort, men alderen taget i betragtning og det at du har aborteret med flere børn i samme abort, synes jeg er svar nok.
Stadig hvis det var mig selv det drejede sig om, ville jeg synes at det var egoistist at blive forældre i så sen en alder, tænk på din alder når barnet skal konfirmeres, så er du jo pensionist, så derfor ville jeg vælge barnet fra nu...
tilføjet af

DU er jo et MOSEFUND

Ejjjj....en OLDDING!Få det gamle fosterfedt fjernet!Du har ikke fysik til at få børn længere.Lyt til mig Ida.Nu skal du altså til lægen,bestil tid allerede i dag.
Venlige hilsener
Ida.
tilføjet af

Jeg har læst jer allesammen

Meget fine- og næsten, meget fine svar.Kære Jennifer.Du er en klog kvinde,jeg læste dine svar, bagom ordene. Tror godt jeg ved, hvad din beslutning blir. Endnu er det kun et kim.Kære kvinde!!! Du har fået lykken, at ha' 3 sunde børn, og har været Mor i 20 år. Jeg vil råde dig- fortsæt dit liv, med kun dine 3 børn. Et svært råd" især fra mig"
Jeg er medio 60, døjede i mange år, jeg fik ikke lov ,at bare prøve, at være gravid.
Da jeg havde accepteret dette, gjorde jeg op. Har så haft et frit liv, og nydt det.
Din livs situation nu, hvis du vil ha' barnet, er du bundet, i mange år fremover,
Fremtiden kender vi ikke, den skal selvfølgelig helst gå godt, meeen, risici,
jeg er realistisk- gammelfødning!!!!
(I vennekredsen) faderen er 65, søn 17,
en kærlighed så stor, fra faderen, men sønnen , er flyveklar.
Det er svært- at kæmpe med kærlighed til barnet, og samtidig føle sig ufri, til, at leve sit eget liv. det er den korte tid, der er tilbage, hvor der skal nås meget endnu.
Det er et råd! Du skal ikke følge det, vi er jo ikke ens- gudskelov- hvis du føler du på nuværende tidspunkt i dit liv, har overskud. Livet tar og gir' og energien fremover vil være for nedadgående. Sådan er det. Jeg tænkte meget over min alder, da jeg var 40, hvis jeg blev gravid? ville jeg så ku klare, at blive mor? Ny fraskilt, med en god uddannelse, jeg ku jo godt, jo jeg ville med stor lykke føde mit barn. Men der er 12 år til 52.
En skrev så flot- dine fravalg, betød jo meget for hvordan dit liv blev.
Uanset hvad du vælger, gid dit valg, må føles rigtigt for dig.
Disse ord, skrevet (af visdom) psykologisk
sker der også meget i ens tankeverden, fra man er 52 og fremover.
Noget med, at tiden er en anden for ens børn, og den kan virke fremmed for os.
Jeg blir måske den sidste der kommenterer, men jeg ku ik lade være, jeg prøvede at sætte mig i dit sted, og ?????
Hvad er egoisme (faderen) jeg kan godt forstå, at han ikke orker, at blive far igen, psykisk, er den tid forbi for ham.
I realiteten er det et uheld!!! så han er undskyldt. vi kan vende det hele på hovedet-
Det kan blive en lykke, at få det barn,men min konklution er: børn fortjener forældre
der orker det.
tilføjet af

faren er ikke undskyldt ligegyldig alder

man er to til en tango - der er konsekvenser af ens handlinger. Et uheld kan komme i alle aldre og at manden ikke lige er psykisk minded har intet med alder at gøre.
Ellers vil er jeg enig med dig.
Jeg blev forladt i 7 måned og mistede kontakt til faren fra den ene dag til den anden, ingen forklaring eller noget og han er 39, har flere børn, som må være ret forvirret over at have en søster de ikke ser. Ja, de dukker vel op engang.
Jeg er bitter over, at mænd kan stille kvinder i den stiuation, som jeg står i, både mht til mit job osv. uden omkostninger udover økonomisk.
Han har oveni den frækhed at rive mig gennem retten.- den sag er endnu ikke afsluttet, fordi han forhaler den.
vh. anonym kvinde
tilføjet af

Hold dog fast!!!!!!!!!!

Ingen visdom ord.....enfoldigt skrevet,du må have undskylde mig,jeg brækker mig i syv afdelinger over,at du kan være bekendt,at skrive på den måde...og så er du anonym!Endnu værre,hvor det en skamplet.Kvinden er for gammel....hallo!!!!
Mhv.
Leila Bay-Petersen.
Kisserup.
tilføjet af

Ehhh ved ikke rigtigt?

Du er en gammel dame.Tænk dig om?????????????
Atføde et barn 52 år???Hm.
tilføjet af

Hvrfor?

brugte I ikke noget under samlejet???
tilføjet af

du blander vist to personer sammen til en

... og jeg ser intet enfoldigt i det jeg skriver.
Jeg er bare vred over at mænd kan blive anset for at være "uskyldige" i en graviditet" kalder du det enfoldigt ??
Så er det dit problem.. jeg mener, at der er to til en tango og dermed to til at tage et ansvar, hvis der skal være et.
vh anonym kvinde.
tilføjet af

du er lige så anonym

som en anonym,
lige som jeg,fordi jeg har skrevet et tilfældigt navn er jeg anonym.
vh. Kirsten Jepessen fra Ringenæs sogn :-)
tilføjet af

til saxen

Ved du hvad, det gjorde vi faktisk også.
Pessar, nøjagtig som da jeg i sin tid blev gravid og fik en efterfølgende provokeret abort!
Det er faktisk ikke mere end 3/4 år siden at overlægen på gynækologisk lagde en spiral op. Den skulle ligge i 7 år. Det kom den dog ikke til. Min læge pillede den ud for ½ års tid siden. Der var for mange problemer. Så måtte jeg jo finde ud af noget andet, ik også? Pessar er ellers lige så sikkert som kondom, siger de kloge hoveder!
Det er ikke altid lige nemt at være kvinde.
tilføjet af

selvfølgelig kan du det

Det er dit liv, din mave og dit barn. Der er ingen af disse hoveder herinde med deres ubehagelige svar, der kan ændre noget.
Syntes du lyder som en fornuftig kvinde, ingen kan forudse at blive gravid som 52 årig.
Helt ærlig, tror jeg, at du kan tilbyde mere end de helt unge mødre. Det er ingen kritik af dem, men du kender livet, du hviler mere i dig selv.
Måske vil du ikke være der så længe som de, men du vil kunne gi en tryk opvækst, go start på livet. Du kunne jo også sagtens blive 90, og stadig kvik. Børn holder ældre unge ik.
Men er du redde til den ændring der vil ske?
Alt held med din beslutning,
mvh din navne søster (0:
tilføjet af

Til Miss Vickie

Til Miss Vickie
Ja, det er kun mig der kan tage beslutningen, jeg ved det godt og jeg kan heller ikke blive ved med at ”sove på” den..
Jeg vil lige korrigere dig lidt. Jeg har ikke aborteret med flere børn i samme abort. Jeg har aborteret spontant en gang. Jeg ved ikke hvor mange eller hvad der var i vejen! Det så ikke for kønt ud og var en ubehagelig oplevelse.
Jeg blev indlagt på hospital. Alt var kommet derhjemme, men man foretog alligevel en udskrabning. Det var det og jeg tænker ikke så tit på det! Det var jo blot naturen, der gik sin gang.!
Anden gang jeg var gravid, fik jeg foretaget en abort! Det var straks noget andet. Den havde jeg det ikke godt med. *Damn it*, hvor jeg græd. Det kan jeg stadig ved tanken om dengang!

Da jeg 10 år senere ankom til hospitalet til min første scanning af mine nu meget store drenge, kom hele min graviditetshistorie frem. Det er her jeg får af vide, at min provokerede abort ti år tidligere var med flere fostre end de tre jeg ventede. Så kan man jo selv tænke, men det gør jo ikke minderne lettere at bære, vel. Jeg har aldrig tænkt over om man undersøgte provokerede aborter, ikke engang stikprøvekontroller.!!
Tja, det var historien igen omkring de aborter.
Tak for dit indlæg
tilføjet af

Din gamle husmandskone

Forarget.Få dig en hund eller missekat.Ulækkert,at være så tudsegammel,hvad siger din kære mand morfar eller farfar?
tilføjet af

Ultimo 40

Jeg er 48 år min mens. er udeblevet i en uge. Har taget test, men er vist ikke gravid. Ledte så på nettet vedr. klimaterie og graviditet og fandt jeg din debatside.
Har ikke nogle børn selv, men har stadig et lille bitte håb (også selvom jeg udemærket ved at jeg vil være en noget gammel mor). Min mand og jeg mistede et barn ved fødslen, da jeg var 42 år. Min første og eneste graviditet. Dødsfødslen havde ikke noget med min høje alder at gøre, men svigt fra hospitalets side. Det var en naturlig graviditet jeg havde, men har modtaget 8 - 10 hormonbehandlinger siden for at få et barn, men forgæves. Derefter forsøgte vi adoption, men blev afvist (ikke p.g.a. alder, men vores tab).
Før jeg blev gravid kunne jeg godt forestille mig et lykkeligt liv uden børn. Efter at have mistet føler jeg, at det eneste der vil kunne gøre mig rigtig lykkelig er at få et barn (hvilket jo nok er lidt tvivlsomt, men med dit indlæg kommer jeg til at håbe lidt igen). For det meste er mit liv ikke totalt ulykkeligt. Jeg lever et velfungerende og sundt liv. Har mand, hus og arbejde.
Tidligere i mit liv ville jeg aldrig have forestillet mig at være en så meget ældre mor. Jeg ville heller ikke have forestillet mig at gennemgå fertilitetsbehandlinger - tværdigmod: hvis jeg ikke kunne få børn, så var det vel bare sådan! Men nye "oplevelser" i livet gør at jeg føler anderledes i dag.
Du havde vel næppe heller forestillet dig at skulle have tage stilling til om du vil have et barn som 52 årig, og hvis du havde forstillet dig det, havde du muligvis forestillet dig det anderledes. F.eks. er det ikke sikkert at du havde forestillet dig at diskutere dine overvejelser på nette!
Mit råd er: gør det DU føler for - men det er måske en ide at tale med nogle der kender dig godt og evt. en god psykolog (der forholder sig mere neutraltt). Uanset hvilket råd du følger, er det jo i sidste ende ene og alene din beslutning. Om hvorvidt der er en far med i billedet er jeg ikke klar over, heller ikke om det påvirker din beslutning.
Held og lykke uanset hvad der sker!
tilføjet af

WoW og en gang til wow

Hej Jennifer - noget af en situation at komme i og så lige pludselig
Jeg er mand/dreng på 53 år og singel. Har i noget tid gået og tænkt på at få en kæreste og i den forbindelse også om hun måtte have børn og hvor gamele de i så fald kunne være. Og selvfølgelig også over at blive far igen hvis hun blev gravid.
Hvis det skete ville jeg blive glad og være alt jeg kunne for mit/vores barn. Dog ville det ikke være noget som jeg ville stræbe efter.
Min far er 83 køre bil, danser 4 gange om ugen og kan tage en jitterbug i pænt tempo i 4 timer.
Hvor mange unge kan det :-)
Var han blevet far i en alder af 53 ville jeg være 30 nu - og have haft verdens bedste far.
Der jeg gerne vil hen er at påpege at jeg/vi ville være fantastiske forældre - på grund af vores alder. Vi ville blive en fantastisk familie.
Når jeg skriver vi - er det med tanke på at vi er 2 forældre, i din situation ser det ud som om du skal være eneforældre, og det er noget jeg slet ikke har tænkt igennem.
Jeg kunne godt forestille mig du kunne få svært ved at finde en mand som ville gå ind og blive far/elsker/bedsteven/soulmate.
Der er rigtig mange ting som taler for at det er ok at få barn i vores alder, og der er virkelig meget vi kan tilbyde vores små.
Der er også ting som taler imod, bl.a. er jeg nu en frisk ung knægt som syntes at min overbos lille purk er dejlig og at lyden af hans små skridt når han løber over gulvet er noget af det dejligste. Det som kan ske er at jeg i løbet af meget kort tid - pga min alder - forvandler mig til en gammel mavesur stodder som bare hader børneskridt over gulvet, og deres råben og dårlige opførsel osv.
Så vil det godt nok være surt at have børn selv - både for mig og især for barnet.
Endelig er der mange ting man ikke kan når man har børn, så når man som os 2 har gjort vores borgerpligt (jeg har 3 børn) kunne det være dejligt at bruge de mange penge et barn koster på f.eks. at rejse.
Men det er jo en helt anden historie.
Et godt råd til dig har jeg ikke - vi er jo alle forskellige og du må finde ud af hvad du vil.
Var jeg din kæreste og du valgte en abort vil jeg føle lettelse og være ked af det. Lettelse fordi det er overstået og vi kan fortsætte vores liv som sædvanlig - ked af det fordi du har tage noget fra mig - mit barn - og det liv som ville komme.
Var jeg ham - undskyld udtrykket - som havde bollet dig tyk - for sjov, så ville jeg være lykkelig over du valg af abort, og meget ked af det hvis du valgte at få barnet.
Kvinder er nogle underlige væsner, men trods alt ved de altid hvad som er det rigtige - selv om det findes meget dybt i dem, så jeg er ikke i tvil om at du nok skal tage den rigtige beslutning - hvad den så end bliver.
Kik dybt i dig selv og du har svaret.
De kærligste hilsner
Din Ven
tilføjet af

unge forældre

Mine forældre var henhv 17 og 18, da de fik mig. Jeg havde ikke en specielt god baarndom - mine forældre var børnene og jeg den voksne (uden at være det).
Nogle unge forældre er sikkert udemærkede forældre - og andre ikke.
Det samme gælder vel forældre med "almindelig alder" - afhænger af tidsåeriode, verdendel, samfundsforhold m.v.
Om hvorvidt det er godt eller skidt for dig at være ældre forælder synes jeg er uden betydning. Det der har betydning er om du ønsker at være forældre nu eller ikke.
tilføjet af

Til Anonym

Kære Anonym
Rigtig, rigtig mange tak for dit indlæg. Her mange timer efter jeg tændte for min pc` og kom i gang med dagens dont, får jeg stadig en klump i halsen, når jeg tænker på det du skriver!
Jeg er gået dagen igennem, gemt dit indlæg i mit hoved og mit hjerte. Det er jo en beslutning, jeg må tage både med hoved og med hjerte. Både / Og.

Jeg har kigget på hver en kvinde, der er kommet forbi mig i dag. Set deres børn, deres børnebørn, deres barnevogne, deres gravide maver, deres indkøbsposer, deres indkøbsvogne på hjul, deres stokke, grå hår, lyse hår, rynker og livskraft. Livsglade ansigter og livstrætte ansigter,. Jeg har set dem alle og båret dine ord med mig hele vejen.
Du siger,” du tror, du ved, hvad min beslutning bliver”!!!
Ja, jeg har fået lykken. En flok prægtige sunde børn, er det blevet til de sidste næsten 20 år. Ingen mor kan begære mere, hvad moderskab angår. Jeg kender alle ricisi, hvad angår svangerskab og moderskab og jeg kender sorgen og smerten, når ens beslutninger ikke kan laves om.!
Ja, vi mennesker tror nogen gange, at det kun er vores valg, der har betydning for vores livs drejninger! Fravalgene i vores liv får stor betydning i ”det der kunne have været, hvis vi havde valgt anderledes” Vores fravalg betyder måske mere, idet de repræsenterede mulighedernes verden.?
Jeg personligt, jeg har ikke noget jeg skal nå. Jeg har nogen ”ting” jeg gerne vil gøre færdige. Det er ikke helt det samme. Jo, jeg er nok forkælet som en skrev til mig! Jeg ved ikke helt, hvad hun mente! …men livet har givet og fortsætter åbenbart med at give mig, både de største glæder, de største sorger og de største facetter.
Jeg har ansvar overfor mit eget liv og de liv der er budt eller bydes mig. Det vidste jeg ikke rigtigt som ung kvinde, men det ved jeg i dag. At jeg har et ansvar som menneske til at løse mit livs hårdknuder på en etisk måde.
Jeg lover dig, jeg skal nok løse knuden rigtigt…….
Du skal have så mange tak
tilføjet af

Følg hjertet

Når du selv føler det er forkert, har du så ikke allerede fundet svaret på dit spørgsmål??? Det er for de fleste altid Lykken at få et barn, og ud fra hvad du fortæller, kan jeg godt forstå at det vil være svaært at få en abort.... Helt klart. Det er selvfølgelig svært for alle, men kunne forestille mig at det er specielt svært for dig.
Med hensyn til din alder, vil jeg synes at det er synd for barnet at du har den alder du har, da barnet med stor sandsynlighed mister sin mor før det er blevet 20 år gammel. I den alder er det ekstremt svært at miste en forældre. Det er lige i den alder at man har mest brug for en. Jeg er selv 20, og ved at hvis min mor døde omkring dette tidspunkt, så ville jeg gå med hende i døden. På trods af at jeg er gift og lever et lykkeligt liv. Kunne simpelt hen ikke leve uden min mor...!
Håber du finder dit svar.
tilføjet af

????

????? Regner sgi da med at blive 98, om jeg får barn eller ej.
tilføjet af

Fra media 60 anonym

Tak for dit gode svar Jennifer.
Jeg har tænkt over din måde, at takle dit liv--lige nu-- du ber om manges råd på nettet, Det er stærkt !!!
Kasser de negative, hvad du også gør.
Emnet rammer lige i plet, derfor al den respons.
?? har du talt med dine børn om dette, til en vis' grad berører det også dem.
jeg fortalte dig, at jeg ikke fik dette store, at ku blive gravid. Min læge (jeg er selv udd. indenfor hosp.) og ved selvfølgelig en del omk. graviditets problem, har også fortalt mig-, at hvis det var i dag, ville en hormon kur ha' givet mig tvillinger. AK. Det vidste man ikke for 40 år siden. Kig på dine 3 velskabte børn, Jeg omtalte ricici, ved gammelfødning, hvis 'uheldet'skulle blive et uheld,- har set meget-igen- valg af fremtid!!!
Forstår godt, dine ord, om ,at du har meget
der skal gøres færdig. Du har hjertet og hænder fyldt, og du har selv et liv der skal leves helt ud.
Jeg synes du har haft rigeligt, og egentlig gjort din borger pligt (smiler)
Nu kan du nyde frugten, af det du har høstet. Ved godt man er to om denne lille leg,men vi kvinder hænger alligevel lidt på den. Faderen behøver ikke være egoist, - måske også berørt af dette, men visse ting her i livet, er altså et overstået stadium.
Og er ikke til gentagelse.
En skrev ! Mine ord ikke var visdom- men det er det altså alligevel.
Til slut,vil jeg sige, som mange velmenende herinde, følg dit hjerte, ikke mine ord,
De er blot erfaringer.
tilføjet af

Tænk engang,at unge ,som

gamle skal tage en halvgammel kvinde som dig,
*Jenifer*en beslutnig for dig?Det er så ufatteligt,at det næsten gør ondt,at tænke på.
Nåh!...MEN hvad kommer det dog oz ved.Tag nu den beslutning selv.Du er vel voksen nok,eller gammel nok?
tilføjet af

....?

Ja eller 101 år hahahahahaha.
Hjertelig tilykke du gamle.
tilføjet af

...

Vrøvlehovedet.
Åabenr. no 90 Pjat.
tilføjet af

Til min ven

Kære ven
Det er dejligt med venner. De behøver ikke at være enige - bare det, at de er der.
Tak for det
tilføjet af

Det ufattelige

Til Wiviann
Nu beder jeg jo ikke folk om at tage en beslutning for mig, vel? Jeg beder om råd og ”indput” til at løse en vanskelig problemstilling. Dette er et offentligt debatforum og ønsker nogen andres folks syn på en sag, skulle jeg mene, dette kunne være stedet?
Jeg synes ikke, du skal tænke så meget over det ufattelige, så forsvinder din smerte jo nok af sig selv, skal du se. Har du lyst til at få udvidet din horisont derimod, skal du naturligvis blot læse og debattere videre. Som sagt, dette er et debatforum. Ordet er frit, så længe debatreglerne overholdes, der er nye vinkler og nogen synes, debatten er vedkommende. Der er altså visse ting her i livet, vi ikke slipper så nemt omkring.
tilføjet af

my life my way

hvis jeg var dig, jeg vil vælge mit barn. tænke ikke hvad vil andre sige. det mit liv. i am sure that the baby will be your best friend by the time you grow him/her.
mhv,
mariati
tilføjet af

Valget er dit

Uanset hvor mange råd og meninger du får herinde fra, så er der ingen af dem, som vil være lige så gode som dine egne. Der er ingen af os, som kan fortælle dig hvad du skal gøre eller hvad der er bedst for dig og det måske kommende barn, for vi kender dig ikke og er ikke dig.
Prøv at glemme al det praktiske omkring det at få et barn som enlig mor på 52år. Mærk så efter inde i dig selv hvad det er du vil. Med dette som ballast kan du lave en liste med for og imod. Jeg ved godt det kan lyde kynisk, men det kan måske hjælpe dig til at få ro og klarhed over situationen. Lyt til dig selv.
tilføjet af

Flere synspunkter

Hmmm...latterligt, undskyld mig.
Måske mor har grå hår, men hun har med garanti nogle andre kvalifikationer. Børn tager det ikke så tungt hvordan andre ser ud...det lærer de fra deres forældre. Tænk over den!
Det er langt fra alle børn der kommer i svømmehallen med deres forældre, hvor forældrene deltager i div. aktiviter osv...Men hvorfor tror du ikke *Jennifer* kan bare fordi hun er oppe i årene? Det er ikke et spørgsmål om alder, men vilje og lyst.
Du mener det er egoistisk at beholde barnet, andre at det er egoistisk at få det fjernet. Så det kan man ikke bruge til noget.
Kære *Jennifer* Jeg ville også være i syv sind hvis jeg var dig. Men som andre har skrevet. Glem hvad andre siger. Kig et år frem...hvad vil du så helst? Have en lille efternøler, eller din såkaldte frihed?
Hvad er det værste der kan ske? (I begge tilfælde)
Hvad er det bedste der kan ske?

Der er kun en der kan give svaret og det er dig. Og et eller andet sted inderst inde kender du det godt...det er bare skræmmende.
Til sidst vil jeg da lille tilføje at bortadoption også er en mulighed.
tilføjet af

Tak for dit smukke svar

“May the sun shine, all day long,
everything go right, and nothing wrong,.
May those I love bring love back to me,
and may all the wishes I wish come through.!”
May hope & faith
be my heart`s
companion......
Today and always!
tilføjet af

Ikke kynisk

Det lyder ikke kynisk, men som et brugbart fornuftigt og meget klogt svar. Tak for det. Jeg vejer.......
tilføjet af

Ser svaret!

*kigger et år frem - ser svaret og synes ikke det er så skræmmende endda*
Tak
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.