SuperDebat.dk > Helse & Sundhed > Alkohol og stofmisbrug
18tilføjet af alko-konen
Abstinenser
Hvis man har et gennemsnitligt dagligt forbrug på 8-10 genstande øl/vin og det dobbelte i weekender, hvor kraftig vil abstinenser så være, hvis man tager en kold tyrker ?
Er der nogen herinde med erfaringer omkring abstinenser, når alko-forbruget har været opbygget over en lang årrække. Vil abstinenser "kun" være muskelspændinger/rysten og en længsel efter en øl, eller kan man risikere en decideret farlig abstinens-reaktion, som kræver lægetilsyn/lægehjælp.
tilføjet af Henrik Høyrup
Er selv søn af en nu afdød alkoholiker
Og kan kun råde dig til at tage en snak med din læge. Abstinenserne kan være ret forskelllge fra person til person og en kold tyrker er ikke noget, jeg vil kunne anbefale, hverken som indgang til afvænning, eller som den deciderede afvænningskur. Dertil kan de fysiske og ikke mindst de psykiske belastninger simpelthen være for voldsomme.
Men en varm hilsen til dig trods alt fordi du er begyndt at tænke på at stoppe. Så langt nåede min mor aldrig at tænke.
tilføjet af Alko-vennen
Ja, for pokker.
Det bliver meget meget voldsomt. De fysiske abstinenser vil være meget voldsomme og smertefulde.
Psykisk vil han køre på dig, og bruge alle midler til at give dig dårlig samvittighed, og han vil i den grad føle sig utilstrækkelig, hvilket han slet ikke kan acceptere, og han vil derfor køre det hele over på dig.
Jeg han en god ven der er kvartalsdranker. Han tager en tur i ny og næ,og som regl varer den 3-4 uger, før han er så afkraftet, at han simpelthen ikke orker mere. Jeg har bragt ham på sygehuset til afgiftning, hvor han har fået målt en promille på 4,6. Vi andre ville være døde af den forgiftning, men når alkoholikeren bygger den jo op over længere tid, så overlever han - åbenbart!
Jeg har dog de sidste 5-6 gange trådt ind og stoppet ham, inden han kom for langt ud. Det er absolut ikke kønt, og på ingen måde underholdende. Undervejs siger han de frygtligste ting til mig, og han udtrykker i den grad had til mig over at han ikke må få flere øl. De første gange kørte han mig rundt i manegen, men allerede efter et par gange, var jeg klar over, at jeg overhovedet ikke skulle lytte til ham.
Det handler om at han skal spærres inde i mindst 24 timer uden adgang til spiritus overhovedet. Så er han over det værste. Hvis han så er interesseret i at komme ud af misbruget, så er han til at tale med, og han vil selv medvirke til at stoppe. Han skal dog stadig holdes under opsyn i 2-3 døgn derefter. Formentlig længere tid. For dem der der dikker hver dag, tager det længere tid, helt op til 1 måned, før de er så afgiftet og rene igen, at de er klar til at leve i samfundet, uden at kaste sig ovre den første mulighed for at indtage alkohol.
Vær forberedt på det værste. Og gang det så med 100. Det er ubeskriveligt. Hvis ikke du er meget stærk og kan magte den helst store nedtur, så skal du ikke kaste dig ud i det. Og slet ikke alene. Når jeg siger 24 timers opsyn, så mener jeg 24 timers konstant opsyn. Du må under ingen omstændigheder lade ham være alene. Gerne alene i et rum for sig selv, men ikke så han får mulighed for at komme ud. Og som sagt, så tager det nok noget mere end 1 døgn for en hverdagsdranker, en for en kvartalsdranker.
Ring til Minnesota 87 27 37 42. De er fabelagtige til at give de helt rigtige råd. Og har du pengene, så send ham afsted til afvænning.
tilføjet af Alko-vennen
PS.
Jeg skal måske lige huske at sige, at han er min meget meget gode ven, og når han er ovenpå igen, så er han fuld af dårlig samvittighed over sine handlinger, og endnu mere fuld af taknemmelighed over, at jeg stadig holder så meget af ham, at jeg stiller op for ham - igen!
tilføjet af jette-
Så er det heller ikke værre !!!
Hvad svarer 8-10 genstande til? (jeg formoder, det er i døgnet, og ikke i timen).
Man forbrænder gennemsnitligt ca. 1 genstand i timen. ALTSÅ: Hvor mange genstande er der i en flaske rødvin 6-7-8?
Det har vi i min familie drukket hver aften til middagsmaden i ,ja 30 år? Vi har ind imellem ikke haft alkohol i huset,ikke orket at drikke det, eller ikke gidet at hente det, og vi har også haft vores sundhedstrip etc etc. Vi har dog aldrig haft abstinenser i den forbindelse.
Jeg har iøvrigt haft abstinenser, så jeg forstår så udemærket, hvad abstinenser er for en 'lidelse'. Man vil bare dø. Jeg har prøvet at have det, hvor det tog flere dage, at komme over det. Man når ikke ofte min alder uden visse erfaringer.
Jeg vil ikke på nogen måde anbefale, at man drikke mere end sundhedsstyrelsen anbefaler.
Dette var blot et indlæg, som modægt for ligesom at holde balancen.
Vh jette-
tilføjet af Birgitte.B
1 flaske rødvin dagligt
så er man altså alkoholikker... Hvis jeg drak en hel flaske, så ville jeg blive skide fuld og selvom man siger, at man ikke er afhængig, for manhar ikke trangen til vin/øl hver dag, men alligevel drikker 1 hel flaske flere gange i ugen, så er man altså alkoholikker - længere er den ikke.
tilføjet af gone with the wind
Sikke da
noget vrøvl... men det er sikkert vigtigt for dig at fordømme andre.
når man kan skrive ting som 'skide fuld'og 'alkoholiKKer'så er man altså.. dum?
tilføjet af dulkis
Har du adgang til afrusningsmidler
- eller får han også lige "lidt moral" sammen med den kolde tyrker?
tilføjet af alko-konen
Har ikke
adgang til afrusningsmidler - og har heller ikke tænkt at levere "lidt moral" sammen med den kolde tyrker. Har endnu aldrig moraliseret omkring forbruget, ud over kommentarer om at vi egentligt nok drikker for meget. Jeg er dog ikke oppe på 8-10 genstande selv, men er selv bange for at blive afhængig, hvad jeg heldigvis ikke er, da jeg godt kan gå flere dage uden alkohol og uden abstinenser.
Men ville gerne vide lidt om abstinenser, hvis nu jeg borede i spørgsmålet om forbrug, og han så nægtede misbrug og påstod at det sagtens kunne undværes. Jeg har aldrig haft misbrug af nogen art tæt inde på livet - bortset fra cigaretter.
Men misbruget her er støt stigende sammen med andre faktorer som gør, at jeg utroligt gerne vil have vendt bøtten rundt nu.
tilføjet af Anonym
Jo det er det!
Hos en alkoholiker er abstinenserne 100 gange værre end de tømmermænd du har oplevet.
Når alkoholikeren forbrænder alkohol, omdanner han det til et morfinlignende stof. Det er derfor de bliver så voldsomt afhængige af det.
Man kan enten være kemisk afhængig, eller man kan være socialt afhængig - således som du beskriver at din familie er det. 6-8-10 genstande om dagen hver dag 30 år: Det er afhængighed.
Det er altså ikke bare bumsen på bænken der er afhængig. Det er der rigtigt mange andre der også er.
Desuden: Du forbrænder ikke alkohol med en genstand i timen. Du kan 1 time efter at have indtaget en genstand formentlig næppe måle den store promille, men eftersom alkohol er 24 timer om at komme ud af kroppen, så så er du jo ikke ren efte blot en time. Og hvis du så indtager endnu en genstand, så bygger du oven på det du har i blodet i forvejen, og så gå der væsentilt længere tid før alkoholden er væk fra kroppen.
Når du indtager det i de mængder du beskriver - så tager det væsentligt længere tid at få det ud af kroppen, en blot en time. Og formentlig også væsentligt længere tid en 24 timer.
Og så behøver man ikke være specialt gammel for at have masser af livserfaring. Det handler nok i højere grad om oplevelser frem for alder! Jeg har eksempler på børn der ved mere om alkoholmisbrug end de fleste voksne.
Bettina, 42 år.
tilføjet af jette-
Kære alko-konen
Ingen ved hvor meget nogen af os drikker!
Men jeg kan godt tyde, at du har brug for råd.
Jeg synes det er fint, at du ikke moraliserer, bliv ved med det ...Det ville nok få det modsatte udfald.
Jeg vil stadig hævde, at 8-10 genstande dagligt, ikke bør give de helt store abstinencer ved akut ophør, men vi er jo forskelligt skruet sammen.
Kan du ikke kontakte din mands læge (med hans samtykke, han ser jo intet problem), da der må ligger et problem i jeres hverdag.
Tja.. Jeg vil tro, at man skal op på et væsentligt højere forbrug, før de fysiske abstinencerne sætter ind.
Nogle mennesker er mere følsomme end andre for 'giftstoffer' , som alkohol fx. Man kan blive undersøgt, om man er i en risikogruppe. Her mener jeg levertal, og ikke anlæg til afhængighed, men det vigtigste er nok, at du, som hans kone føler, i har et problem. For så har i et problem.
Man kan jo få Antabus, hvis man er indstillet på dette.
Er man usikker på, om man kan klare dette - virkningen holder flere dage, kan man give Dipsan, hvor virkningen kun holder 1 dag, så vedkommende undgår tanken om, at gå i åben panik.
Der er nogle psykologiske, nogle sociale abstinencer (akkuret som ved rygning) man nok vil mærke.
Jeg anbefaler ikke mit kvantum, men nu spørger du jo yil abstinencer.
Vh jette-
tilføjet af alko-konen
ikke anbefalet kvantum
hvorfor vil du ikke anbefale dit kvantum, kære Jette ?
Og du mener ikke, at de 8-10 genstande dagligt vil give de helt store abstinenser. Jeg vil så påpege, at der ikke drikkes fra morgenstunden og i arbejdstiden p.g.a. anerkendelse af at det bare ikke er smart at være fuld i arbejdstiden. Så de 8-10 genstande hældes indenbors på ca. 3 timer efter fyraften.
Og på dage hvor der er fri, starter alko-indtag ca. kl. 10, og resten af fridagen er der næsten konstant en åben øl indenfor rækkevidde, og den står ikke bare til pynt :-(
Jeg har altid haft "hyggeindstillingen til alkohol" og det har taget mig meget lang tid at konstatere, at det ikke bliver mere hyggeligt af at der drikkes mere.
tilføjet af jette-
Det overskrider alle anbefalinger ...
Jeg kan se, der har indsneget sig en skrivefejl. Jeg taler kun om fysiske abstinencer. Jeg mener, der er stor forskel på psykisk, social og fysisk afhængighed.
Det sociale, har nok været mit 'problem', som nogle debattører påstår. Personlig har jeg ikke følt det som noget problem overhovedet. Det hørte med til middagsmaden som en slags kosttilskud.
Nu har jeg været alene i 3 år, og gider desværre ikke rigtig at sidde og drikke alene til maden. Nyder dog stadig, at have nogen at 'pimpe' med. Det er ikke så grinagtigt igen at sidde alene.
Men jeg forsikrer dig, at vi har nydt hvert et glas.
Når jeg ikke vil anbefale mit kvantum, skyldes det, at nogle ikke kan tåle det, trods en fornuftig kost. Det er især ens lever, der er sårbar. Og selvfølgelig centralnervesystemet, ens psyke og ens omgivelser. (Måske omvendt rækkefølge).
Det forekommer mig, at der på en eller anden facon, er en vis struktur din mands drikkeri.
Jeg ville ikke tabe modet, hvis jeg var dig. Og ja, hvis det ikke mere føles hyggeligt for jer at drikke, så er det det heller ikke.
Men som jeg ønskede at påpege, så mener jeg altså ikke, de fysiske abstinencer vil være det største problem for din mand, med hans indtag.
Kan du ikke få lidt hjælp og vejledning af jeres prakt. læge? Alk. amb. etc. Det tyder lidt på, at dette ikke kun drejer sig om fysiske bivirkninger...
Mange hilsner fra jette-
tilføjet af dulkis
Mit spørgsmål var til alko-vennen
- for det er noget helt andet han har gang i. En alkoholiker med en promille på 4,6 kan man slå ihjel, hvis man ikke giver ham afrusningsmidler, men nogen mener det SKAL gøre ondt.
- For dit vedkommende (eller det er vel din mands er det vel) vil der da nok være nogle psykiske abstinenser, men direkte virkelig ubehagelige fysiske ville undre mig meget. Han er vel at betragte som "stordrikker"?
tilføjet af alko-konen
psykisk, social og fysisk
afhængighed, som du nævner, er jo lige præcis der, hvor jeg er i tvivl om abstinenserne.
På mange måder er "vores" drikkevaner meget sociale, altså lige den hyggelige fyraftensøl, når vi kommer hjem - et glas vin mens man laver mad, et par glas vin til maden o.s.v., og derfor lægger man tit ikke mærke til, hvor meget man egentligt drikker. Og jeg var så i tvivl om, om der ville vise sig reaktion på fysisk afhængighed, hvis man nu skar lidt ned på den "sociale hygge" og nøjedes med 1 fyraftensøl og 1 glas vin til maden, og så stoppede der, istedet for at fortsætte med at drikke resten af aftenen.
Og jeg giver dig ret i, at der er en form for struktur i drikkeriet, eller som jeg hellere vil kalde det, så er der en vane. Nogle vil nok sige en "dårlig vane", men ligesom med cigaretter, så er der vaner/rutiner som udløser at man lige tænder en cigaret eller knapper en øl op.
tilføjet af jette-
...om at 'knappe' en øl op...
Kære alko-konen.
Først og fremmest vil jeg lige påpege, at jeg udelukkende skriver ud fra mine erfaringer som privat person gennem et langt liv, og at jeg ikke er kvalificeret til at rådgive ud fra andet end dette.
Når det så er sagt, må jeg indrømme, at du sender nogle signaler, som i mine øjne, tyder på et større problem, end jeg umiddelbart opfattede i første omgang.
Jeg vender lige for et kort øjeblik tilbage til mit/min familes forbrug: Jeg skrev 1 fl. rødvin daglig/30 år. Vi havde begge, min mand og jeg, arbejde, der indbefattede skiftende arbejdstider.
De aftener/nætter drak vi selvfølgelig ikke, men de synes så få - tilbageskuende! Men nu synes jeg, jeg har rodet mig ud i en problematik,
jeg ikke helt kan overskue.
Jeg synes dine indlæg 'beder' om hjælp, til et problem, som du helt tydeligt erkender, men som du ikke har lyst til at præsentere for din læge? Har jeg ret?
Den sociale afhængighed, er jeg bedøvende ligeglad med. Mit liv består af social afhængighed.
Er du helt ærlig, når du skriver, at jeres forbrug ikke overstiger 10 genstande daglig -?
Hvorfor trapper i ikke bare ned med en enkelt eller to genstande om dagen, hvis du er bange for fysiske abstinencer? Det tror jeg næsten, jeg kan garantere ikke giver abstinencer. I så fald kan du/i jo bare drikke en genstand, så slut med abstinencer... Men du har måske noget mere radikalt i tankerne, som evt. Antabus?
Jeg kan ikke sige andet, end at du tydeligvis virker bekymret, og det er da den bedste motivering for at ændre livsstil.
tilføjet af jette-
Ps.
Undskyld, jeg har et problem, når jeg går ind, for at læse korrektur, på det jeg har skrevet, så kan jeg ikke komme tilbage og rette skrivefejl og mangler. Jeg skal vælge at slette det hele eller at sende det.
Derfor dette post scriptum: Jeg kan godt se, at Antabus umiddelbart kræver kontakt til din læge, men jeg mener, at der er alkoholklinikker i de fleste større byer, hvor man kan få hjælp til medicinsk behandling anonymt.
Jeg ville også gerne have nævnt, at det med et glas vin under middagsforberedelserne var et stort hit hos os. Og så videre...
Men sporene afslører jer vel dagen efter, hvis det lige skulle smutte. Flaskerne...
Jeg tror bestemt i klarer dette problem, men er i begge enige om, at det er et problem?
Du lyder til at have ben i næsen.
Og som som jeg gerne ville have afsluttet:
Venlig hilsen jette-
tilføjet af jette-
Endnu en smutter...
Nu har jeg igen klokket i det med trådene, og sendt et indlæg stilet til dig til mig selv. Så se venligst dette.
Vh jette
tilføjet af Skyggefaxe
Abstinenser er uhyggelige.
Har selv drukket i adskillige år og oplevet abstinenser i en grad, jeg ikke ønsker for min værste fjende. Med 8-10 genstande om dagen + det dobbelte i weekenden, vil jeg tro, at abstinenserne bliver moderate. Igen også afhængig af,- hvad det lige er for noget man har drukket. Billig papvin til 15 kr literen fra Aldi, er så fyldt med syntetiske stoffer, at det føles værre.
Samtidig skal du huske på, at alkoholisme er en progressiv sygdom, hvilket vil sige,- at den udvikler sig selvom du måske ikke drikker feks i et år! Har man den først inde på livet er den kommet for at blive. Men har man først besluttet at stoppe,- så søg læge og få noget abstinensdæmpende til de første 3 dage, feks. Resolid. Abstinenserne er nemlig yderst hårde ved kroppen og de fleste læger hjælper gerne med noget til at dulme dem.