afhængig af kæresten

som jeg skriver, så er jeg affhængig af kæresten. jeg elsker ham ikke mere, det har jeg ikke gjort i et par år, men jeg holder stadig meget af ham og han er den eneste, der gør så mange ting for mig...
Jeg har ingen familie mere, mine veninder bor et godt stykke fra, hvor jeg bor - jeg bor selv sammen med mine børn og det ene barn er handicappet og vi skal derfor ofte til møder og på sygehus i en anden by, som betyder, at jeg skal bruge en halv - til en hel dag på tur/retur...
Det betyder også, at jeg af og til er væk fra mit arbejde og det er selvfølgeligt ikke så heldigt, så får jeg enten mindre i løn, så jeg ikke kan klare mig økonomisk eller så skal jeg arbejde over en anden dag, og det er udmattende...
Jeg kan ofte låne min kærestes bil og det er jeg glad for, men jeg elsker ham jo ikke mere, men jeg kan næsten ikke klare mig i tilværelsen uden ham.
Jeg har ikke selv bil, for det har jeg ikke råd til, da jeg kun arbejder halvdags og ikke har råd..
Det hele er noget værre rod og jeg er så ked af det og ved ikke, hvad jeg skal stille op efterhånden - jeg lever ikke, jeg overlever- sådan føles mit liv altså desværre...
please, nogen hjælp at hente nogen steder???

Er han glad og tilfreds? Hvis ja, så bliv dog sammen med ham indtil den dag, hvor kærlighed betyder mere for dig end tryghed og penge. Venskab og godt samarbejde i det daglige er ikke så dårligt et grundlag, og hvis i begge to har et godt liv med hinanden, er det vel o.k.
Hvor ser du 'noget værre rod'? Ikke engang i parforhold mellem mennesker, der elsker hinanden, kan man forvente en evig tilstand af forelskelse og lidenskab. Men selvfølgelig er det noget rod, hvis kærligheden og lidenskaben er der fra hans side, og at han har det dårligt fordi han mangler din kærlighed! Du udnytter ham vel ikke ligefrem? Og har kærligheden været der, kan den også komme igen. Tro mig.

Hejsa. Puha,det lyder udmattende. Hvor handicappet er dit barn? Du burde kunne få noget hjælp fra kommunen i form af en aflastnings familie. Du burde også kunne få noget økønomisk hjælp pga at du har et handicappet barn og at du er alene m det. Mit råd til dig vil være,at du skal få talt m din læge eller sagsbehandler om hvad du kan få af hjælp. Endvidere,kan du også tale m pædagogerne i institionen hvor dit handicappede barn er. De burde kunne fortælle dig hvad du har af hjælpe muligheder.Står der et eller andet sted at du er enlig mor eller?? hvis det er tilfældet,så har du ihvertfald ret til nogle forskellige former for støtte,alene på den baggrund.
Kan godt forstå at du synes at det hele ser noget uoveskueligt ud,men tro mig når jeg siger,at der en en udvej.Du må bare være lidt tålmodig og så begynde slavisk at finde ud af hvad du har af muligheder.
Kender din kæreste til hvordan du har det?? og er det børn i har fået sammen eller??
Mange hilsner fra Annette

for det har han aldrig villet, til dels også pga. mit handicappede barn og kæresten vil heller ikke sætte grænser for mit barn.Vi har ikke barnet sammen.
Mit barn er ikke fysisk handicappet, foruden han har meget svært ved selv at tage det meste af hans tøj på selv, selvom han er 8 år. Rent motorisk er han også noget bagud...
Jeg må hellere ringe til sagsbehandleren og snakke med hende om det - både det økonomiske og udvige aflastningen, som jeg faktisk har, men det er kun 1 1/2 dag hver 14 dag.
Min kæreste ved godt, hvordan jeg har det, men han ved ikke hvad han skal stille op.

med forholdet, men han er godt klar over, at jegikke elsker ham længere - det har jeg valgt at være åben omkring, og som han siger, så vil han ikke miste mig...men jeg føler lidt, at jeg misbruger ham, ikke af ond mening og jeg udnytter ham heller ikke, men alligevel, for jeg er jo blevet affængig af ham - ikke økonomisk overhovedet, for han gir mig ikke ting og sager, men mht. at låne hans bil, han kører mig alle steder hen og han hjælper mig nogle gange med pcén, skat, tv osv.
jeg vil ikke betragte det som, at jeg udnytter ham, detligger ikke til mig at udnytte folk, men jeg er da glad for, at han vil gøre noget godt for mig, men jeg har det ikke godt med, at han er den eneste i verden, der vil mig det så godt/hjælper mig - det er trist, at jeg ikke kender andre, der vil hjælpe mig lige så meget som ham....nu lyder jeg måske grådig, men nej, jeg har aldrig været vant til, at folk gad hjælpe mig særlig meget, så nu kommer der en mand ind i mit liv, som vil mig det så godt og så bliver jeg nærmest afgængig af det/ham og det har jeg det ikke godt med.
Jeg tror som du skriver, sålænge der er et godt venskab ved det, så er det jo fint. Hvorfor skal man altid puttes ind i kasser -at man kun skal have en kæreste, nårder er kærlighed indblandet....men på den anden side, så ved jeg jo godt, at jeg har ham på lånt tid, for jeg drømmer da om den store kærlighed, bo sammen med en engang og giftes...

men har du elsket ham? Har du troet, HAN var den store kærlighed? Det vil være rigtig godt for dig og dit barn at søge så meget hjælp og støtte som muligt fra kommunen, som 'anonym' skriver herunder, og måske også gennem evt. forening for børn og forældre med dit barns handicap. Det er vel ikke din kærestes fejl, at du ikke har andre end ham? Det er noget der sker for mange, der f. eks. som dig har et handicappet barn at kæmpe for. Det kan være en ensom kamp. Man kan føle sig helt udbrændt og udtømt og ikke føle man har mere at give til anden side. Jeg tror det er din følelse af afhængighed, der har kvalt kærligheden. Du føler dig ikke ligeværdig og det er vigtigt at gøre i et parforhold. Det betyder ikke at man skal være lige god og stærk til alle ting, men måske føler du, at du ikke har noget at tilbyde ham, men kun tager imod. Det er nok ikke hans fornemmelse; - når han er glad og tilfreds (næsten) kan du være sikker på, at han føler han får en masse fra dig. Bare synd hvis han ikke fortæller dig det igen og igen.

Kære du dit kærlighedsiv kan jeg ikke give dig noget råd om, for din kæreste vil højst sansynligt blive ked af det,men jeg vil forslå dig at gå på din kommune og ansøge om hjælp til en handicapbil til dit barn hvis barnet er så handicappet at det har brug for det, kan du sikkert få hjælp der. held og lykke.