Aldersforskel...ligegyldig???

Hey med jer...
Jeg har her på det sidste snakket, været sammen med og forelsket mig i en dejlig person... Han er virkelig noget specielt for mig!
Men folk studser meget over den åbenlyse aldersforskel, der er, når jeg fortæller dem, at jeg har været sammen med ham...og at jeg ønsker noget mere med ham! Og det gør de på grund af hans alder i forhold til min...han er 38 og jeg bliver snart 18! Men jeg ser det ikke som noget problem! Han er virkelig dejlig ved mig, og jeg ved at han mener det, når han siger, at han virkelig er forelsket i mig!
Hvad er jeres mening?
Er det fuldstændig hul i hovedet, at vi har indledt dette forhold?
Eller hvad...?
Knus suz
P.s. Min egen holdning til dette kan ikke præges af andres meninger...men vil gerne se om det er total uhørt skørt...

fuck aldersforskellen...
jeg kender et par med en del ældre fyr, og det er klart at man studser lidt over det, men så kan du jo vise dem at det kan holde (;
held og lykke

Gør hvad der føles rigtig for dig, brug ikke din tid på hvad andre tænker og og siger..
Held og lykke..

Jeg har selv nogle familiemedlemer, hvor der er 17 års forskel.
Det eneste man lige skal have i mente er, at der kommer i på et tidspunkt, hvor han er tudsegammel og bliver pensionist, - og du er stadig "ung" *host" i fyrrende ;o)......

vær ligeglad med alle andres meninger... jeg er selv en 17 årige pige og er dybt forelsket i en 39 årige mand. vi har været sammen en del gange og snakker om at finde et sted at bo sammen... jeg er ligeglad hva folk går og sys.. mine forældre ved ikk helt så meget endnu, men ved at jeg holder af den mand og ser ham tit... jeg tror de ved at vi har mere end et venskab kørende og det hurer ikke min far - men jeg er ligeglad...
Ta ham da....

321

Og fedt du skriver, at intet kan få dig på andre tanker...
Jeg mødte min ældste datters far da jeg var 17 år og vi fik hende da jeg var 18 år, han var 14 år ældre, og jeg siger dig han kunne nogle tricks, som de 17 årige drenge ikke kunne...
Og jeg tror tit det er der vi piger falder for de dejlige erfarne mænd, drengene på vores alder i teenage årene er tit for barnlige....
Og det jo ikke ment til alle på den alder... ;0)
Det er bare at nyde det, måske det slutter som mit gjorde, det skulle bare ikke være os...
Men du får nogle dejlige input i livet og dejlige minder og ikke mindst erfaring i livet...
Ps. jeg var også så heldig, at have forældre der stolede på min egen dømmekraft ifht. denne mand og de bakkede mig totalt op, også jeg så blev alene med min datter da hun var 1 år....
Hun har altid holdt kontakten med sin far og vi kan sågar også tale sammen den dag idag...
Herligt ikke... ;0)
Kærlighed...!!! Den har ingen alders grænse ;0)
Og, sjovt nok... Det er ligesom meget ok, ser man når dette spørgsmål dukker op fra tid til anden, at en fyr har en pige, der er meget yngre...
Uha, så er han cool, at have sådan en ung babe...
Men, er det så omvendt..
Lad os sige, at jeg med mine 44 år, faldt for en på et par og tyve...
Så skulle vi nok høre et rameskrig, tror du ikke...???
Hyg dig med din dejlige erfarne kæreste.. ;0)

mine forældre ved intet om ham her...jeg venter til jeg er 18 med at fortælle det...og der er kun 11 dage til at jeg kan kalde mig myndig...min far vil med sikkerhed blive stiktosset og skuffet!
men jeg elsker ham på 38...han er så dejlig!
Lige for tiden føler jeg noget, jeg aldrig har følt før...end ikke med min x, som jeg var sammen med i 34 mdr...

...med at dine forældre støttede dig 120%...jeg har selv haft en masse problemer herhjemme...og jeg ved, at dette heller ikke vil blive nogen begejstring fra mine forældre!
Jeg ved blot, at jeg elsker denne mand...han får mig til at svæve...og han tænder mig for vildt!

også, bare at "go for it"...
Jeg har selv datter på snart 19 år, og hendes kæreste er 28, og jeg ville aldrig drømme om, at stå i vejen for dem..
Og der er nok også lidt i det, at jeg ikke dyrker dobbeltmoral, men selvfølgeligt ønsker vi det bedste for vore unger, og tit med forældre, er det jo bekymring for deres unger...
Men nu har du valgt at "holde ham hemmelig" lidt endnu, til du bliver 18 år, så synes jeg også, at du skal fortælle dine forældre om ham..
Og så må de tage det som det er, og er det, dét du vil, så skal du se, de besinder sig, når den værste storm har lagt sig..
Men for din og kærestens skyld, så kom ud med det, vil han ikke også synes det er bedst..???

...begge meget enige i at vi skal vente til jeg er 18...fordi min far kan være ret dominerende...og han kan ikke forbyde mig i at se min elskede, når jeg er over 18!
efter så mange år i et personligt psykisk helvede har jeg lært at være påpasselig med, hvornår jeg fortæller hvad til mine forældre.

pigen som skrev et indlaeg om dette for et par dage siden❓om en 17 aarig pige som havde et forhold til en 37 aarig mand❓eller er det bare tilfaeldigt ?

er træls, at man til tider må se sådan på livet, men men....
Mine døtre er ikke piger, der er vokset op med, at måtte gøre lige hvad der passer dem, men som jeg selv er vokset op med mine forældre...
Ja så, har jeg gjordt hvad jeg kunne for, at give dem gode råd og vejledning hjemmefra, og for det meste med held... he he
Og jeg har som mine egne forældre, altid stolet på dem...
Nu kender jeg jo ikke til din situation, men håber da ikke for dig, at det gør dit forhold til dine forældre værre end det åbenbart er, for meget kan man sige og mene om sine forældre i din alder, men et godt forhold til dem, er nu at foretrække...
Held og lykke med det..
sommer-knuser
mummi

det tror jeg ikke lige...ikke så vidt jeg husker...det er rigtigt at jeg har været meget her på debatten...men jeg har kun nævnt dette nogle få gange...så nej...jeg tror det ikke...har også altid sagt at ham her er 38...

Jeg føler mig bare ikke tryg ved mine forældre... oplysningen om mit brud med min x-kæreste endte hos min moster før jeg kunne nå at tænkte bruddet igennem...
jeg stoler ikke på mine forældre...og jeg har aldrig følt, at de nogensinde stolede på mig!

Jeg har set i vennekredsen, at problemet først for alvor viser sig når den der er 10 år ældre eller mere begynder at lide under alderens skavanker og særheder.
Sså kan de være rigtigt svært at for den yngre at blive ved med at være glad for det gamle menneske vedkommende pludselig er blevet gift med efter måske 25 års ægteskab.
Så den ældste part i forholdet skal altså lige tænke sig om to gange, og afgøre med sig selv om det lige er sagen at stå alene som gammel når man har svært ved at omstille sig og starte forfra. Ihvert fald kan jeg kun anbefale særeje,hvor den ældste ejer huse, og at man i økonomien prioriterer højt at huset er betalt ned når man fylder 60.
Men ellers er kærligheden noget der ikke skal skilles af andre folks meninger om hvordan man bliver lykkelig. Man skal bare tænke sig godt om inden man gifter sig og der er en stor aldersforskel.
the old baker

Hejsa
Jeg synes kun at jeres aldersforskel gør kærligheden kun endnu smukkere.
Verdenen er for kedelig hvis alle mennesker kun er sammen med dem på sin egen alder, så det vil kun være fedt hvis du er sammen med ham
Så jeg kan kun sige én ting, Klø kun på og dyrk jeres kærlighed til hinanden
Håber i får en god fremtid sammen
Hilsen
Carsten

var bare nysgerig da dit indlaeg minder mig om et indlaeg jeg laeste den anden dag her paa sol.

Du har behov for en far, og han er på grænsen til panikalderen.
Han kan lære dig en del. det er helt fin, men lad være med at sætte børn til verden i det forhold.
Her og nu er der nok ikke den store forskel, sådan stort set, men læg nu 20 år til din alder, og især hans.
Om 20 år, så er du en KVINDE i din bedste alder, og han er for kraftig nedad gående, især hvad sex angår, der er du helt på toppen, sex er ikke alt, vil du nu sige, nej du men det betyder meget i et forhold, men det tror du jo ikke på idag, men det kommer du til med årerne.
lev vel

jeg har ski ikke behov for en far! man forelsker sig ikke i sin far!
Det med at sætte børn i verden...det kan også sagtens gå...har familie, hvor forholdene er det samme...og de har en dejlig lille datter!
Og hvad angår sex...det er som det er...og sådan er det...mit indlæg var ikke så meget et spørgsmål om sexniveauet i dette forhold...mere et spørgsmål om folks meninger!

så vil det gå galt.
Som det er nu, kan et sådan forhold nok køre, måske også ganske fint,og det er da' også bare OK. men om nogle år, så går det ganske givet galt.
Og hvad enten du vil tro mig eller ej, så vil der på det frække område opstå problemer, på grund af aldersforskellen, og det giver problemer i forholdet...

...helt sikker på at du har ret i det udsagn! Den slags forhold er altså ikke dødsdømt fra starten! Jeg kender flere, hvor de har holdt det meget længe...og det kører ganske glimrende stadig...!
Hvis det kan gå for alle mulige andre...ja så kan det altså også fungere mellem ham og mig!

kender til et par, hvor han faktisk også er mere end 20 år ældre - og alle havde meget ondt pånær nogle få. Og de har været kærester i over 20 år :o) (hun var i slut 20érne da de mødtes)

Kære Suz!
Jeg har været præcis hvor du er nu. For 8 år siden var jeg 17 år og forelskede mig vildt og inderligt i en mand på 32.
Efter lange overtalelser fra min side indvilgede han i at give det en chance. De første år var fantastiske hans erfaring nød jeg i fulde drag, og han var "vokset fra" det vilde liv som jeg ikke brød mig om blandt mine jævnaldrende. Faktisk havde vi det så godt sammen at jeg ikke holdt min omgangskreds ved lige, stille og roligt, og uden at jeg opdagede det blev hans omgangskreds til vores omgangskreds, hvor imod min omgangskreds blev forsømt fordi de var barnlige, og ikke "sagde ham noget".
Jeg er stadig sammen med ham, men det sidste år har været et noget nær et mareridt og det er vist bare et spørgsmål om tid inden vores forhold brister for alvor.
Jeg skriver ikke det her for at skramme dig, eller prøve at overtale dig til at holde dig fra ham, men jeg vil gerne have dig til at tænke over at du står overfor en stor personlig udvikling. Når man er 17/18 år tror man, at man ved hvem man er, men du vil ændre dig meget de kommende år, og den udvikling har han ligesom bag sig.
Jeg vil råde dig til at tænke dig godt om. Det er dejligt, at du elsker manden, men du må ikke lade dig forblinde så meget af ham, at du glemmer dig selv. Jeg begik den fejl at jeg stolede på hans erfaring når ham gjorde ting, uden selv at tage stilling til det, med det resultat at vi idag er endt i nogle roller som er meget utilfredsstillende for mig, og nærmest umulige at ændre.
Vores forhold er revnet fordi jeg idag langt fra er den samme person som da vi mødtes, og fordi min kæreste netop er nøjagtig den person han var for 8 år siden.
Jeg vil ønske alt godt for jeres forhold og fremtid, men råde dig til at huske dig selv.
kærligst
Nuggat

Ja, jeg synes der er mange gode svar på indlægget, og det er fedt at høre at langt de fleste mener at kærligheden ikke har nogen alder, som man siger :-) Jeg kunne ikke være mere enig!
Men til Jens, som plaprer op som om han var profet og påstår at sexlivet går i sig selv når manden bliver ældre, vil jeg godt lige sige: Du tager fejl!
Jeg er selv en ung pige som er i et forhold med en meget ældre mand, og vi har et skønt sexliv, hvad der nok ikke var mange der ville tro, hvis de hørte hans alder. Men det kan lade sig gøre!
Og desuden, hvorfor dog tage sorgerne på forskud og lade være med at blive kæreste med en mand, fordi man måske om 20-30 år vil få et mindre godt sexliv...Det er da for langt ude.
Jeg synes bare du skal se hvordan det går med denne dejlige mand, og forhåbentlig får du en masse gode oplevelser ud af det. Om det så holder eller ej, det er der da ingen der kan sige på forhånd!
Knus fra mig

Hej!
Synes det er dejligt at høre om andre der står i samme situation som mig.
Jeg er 20 år og har forelsket mig i en mand på 47. Ja 27 års forskel. - Jeg vil give ret i at det kan virke skræmmende. Men for mig betyder han bare alt. Vi har det bare så dejligt sammen, og vi elsker begge hinanden meget højt.
Mine forældre ved stadig intet til trods for at vi har været sammen i 1 år nu. Men det er mig der ikke tør sige det, jeg er så bange for min familie og mine venners reaktion. Nogle gange er jeg bare fuldstændig ligeglad, men andre dage er der stadig noget inderst inde der gør mig bange for deres reaktion. Men min kæreste vil støtte mig til det yderste og gøre alt for vores kærlighed.
Jeg håber det vil gå godt og at vi bliver sammen for evigt... Og det samme håber jeg for dig! :)
Krammer...

Kære snart 18 årig , Jeg syntes du skal nyde din ungdom og ha ham bare som kæreste.Men vent til du er mere voksen,med at binde dig . Jeg tænker ihvertfald 5 år mere, Så du når, at få dig en uddannelse ,og du kan klare dig selv .Det vil gi også dit forhold mere ligeværd. Jeg ønsker dig det bedste her i livet ,

Hej Lucca,
jeg er journaliststuderende på sidste semester, og arbejder på en portrætfoto-serie af forskellige kærestepar. I den forbindelse leder jeg bl.a. efter et par, der har fundet sammen trods forholdsvis stor aldersforskel.
Er du og din kæreste stadig sammen, og er det mon på nogen måde noget for dig/jer - så send mig hurtigst muligt en mail på adressen: gerlach@mail.djh.dk
Håber meget at høre fra dig,
MVH Sara Gerlach Madsen, Danmarks Journalisthøjskole

Det er sandelig en forskel om man blot er "sammen", eller om man er anstændig.
En mand på over 40 bør ikke have et forhold til en pige på 18-20 uden ægteskab, og uden forældrenes vidne og samtygge. Det er respektløst over for all parter og uanstændigt. (Det tangere et pædofilt far/datter forhold.)
Der er for mange mennesker i dag der har droppet al god skik og anstændig opførsel, og har "omgang" men en masse partner bare for sjov. Og det også uanset køn og alder, og det er virkeligt primitivt og vulgært.
Jeg er ikke religiøs, men jeg har min integritet. !!
Desuden; Til de unge piger; hvis I efterfølgende ikke er samme med de mænd her; hvordan forventer I så at nogen som helst vil være interesseret i Jer, for et seriøst forhold?
Der er ingen god og anstændig mand med selvrespekt der vil have en sådan kvinde.
Se at blive gift først, hvis i er ordentlige mennesker !!
mvh.