Alene og ensom

Hej jeg er en 14 årig pige som går i 8 og jeg har ingen venner.... Jeg bliver mobbet af næsten alle på skolen og igår begyndte vi på noget gruppearbejde i tysk og jeg spurgte nogen om jeg måtte være med dem og de sagde nej for de var trætte af at jeg altid skulle være sammen med dem og her idag kom en anden pige og spurgte om hun måtte og hun måtte gerne og så fik jeg at vide her idag for et par timer siden at de 3 og så en pige mere var trætte af at jeg altid skulle være sammen med dem og jeg skulle være sammen med de andre fra klassen men jeg regnede bare med at jeg var venner med dem men det kan så tyde på at jeg ikk er... tror i ikk? det gjorde mig rigtig ked af det og de sagde at det var fordi jeg aldrig laver en skid men det er fordi jeg ikk er god til at lave skrivearbejde.... og de kalder mig spade og kælling og alt muligt og det gjorde de idag bare fordi jeg havde købt 4 slikkepinde hos bageren og der ikke var flere....

Der er ikke særligt sjovt at være dig, hva? Det er aldrig særligt fedt at blive holdt udenfor. Har det stået på længe? Har du talt med nogen om det? Forældre, lærere eller lignende.

Altså mobningen har stået på siden jeg startede i skole og det med vennerne har stået på siden jeg startede i 7 hvor vi blev delt sammen med en masse fra andre skoler..... dengang kunne alle snakke med alle men nu er det bare nogen bestemte..... jeg dur kun hvis de andre ikke er der eller hvis jeg har slik..... jeg har talt med mine forældre og har også været til psykolog.... men føler ikk det hjalp noget....

Hold da op, jeg bliver da helt trist af at læse det du skriver her, det er da noget sørgeligt noget, har du sagt noget til læreren eller skoleinspektøren? For de må da kunne gøre noget, det kan da ikke passe at de andre kan være sådan mod dig, hvad med at sige noget til dine forældre? Et eller andet skal du ihvertfald gøre, det her skal du sgu ikke finde dig i, men der er jo andre i din situation, prøv at gå ind på nogle af de her sider: dating.Dk Jungledate.Dk kontakt.Dk Arto.Dk Der er altid nogle at snake med, venner, måske endda en kæreste, så bare gå i krig, du skal sgu nok klare den, selvom det ser hårdt ud lige nu, held og lykke, mange kærlige hilsner, Bigspasser.

Har arto og er inde på hotpeople..... har aldtid kunne ignorere det de sagde men pludselig syns jeg det er blevet for meget for mig..... det er oz meget træls når man kommer gående forbi en flok drenge så går de eller hvis man står et sted går de en kæmpe ring uden om en.... jeg skal heldigvis på efterskole i 9 og der er jo kun 5 måneder til men jeg syns det er en evighed når man ingen venner har....

Kære pige på 14 år.
Jeg er mor til to piger, der nu er blevet 20 og 22, og til en søn, der er 15.
De har alle sammen følt sig udenfor i skolen, og nogle gange oplevet det samme, som du har oplevet. Dvs. ufølsomme og uforskammede ord fra kolde kammerater, der bare lukker en ude.
Men tænk på, at hver af børnene i gruppen mange gange tænker, at det er synd for dig, men de holder bare lav profil (tier stille) fordi de er bange for, at det ellers bliver dem, der bliver lukket udenfor. Så du er slet ikke så alene, som det ser ud til, i virkeligheden. Mange af de andre børn er lige så usikre og bange som du er! Det er bare et par stærke dominerende (ofte piger), som svarer på alles vegne og skubber dig væk. På den måde bliver de til de herskende, som andre slutter sig til for ikke at være lukket ude...
Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til børnetelefonen 35 55 55 55 og spørge, om der er andre børn, der ringer ind og fortæller om det samme. Og spørg, om de vil spørge en anden pige på din alder, om hun vil i kontakt med dig. Tænk hvis I kunne dele oplevelser og tale sammen om, hvordan I kan reagere, og måske blive hinandens fortrolige og veninder! Så havde du én at være ven med uden for din (dårlige) skole.
Hvis jeg var dig, vile jeg prøve at finde en veninde uden for min skole, til at betro mig til og at lavde sjove ting i fritiden med.
Kærlige tanker og mange opmuntringer til dig
fra en Mor

de mangler respekt for dig, og det ka de kun få ved at du bruger vold

At man fra den ene dag til anden ikke længere er god nok. Jeg har selv prøvet det :o) Og man ved ikke hvorfor...
Har I overvejet, at du måske kunne komme på en efterskole til næste skoleår? Jeg har selv været på efterskole, og selvom det var svært i starten, så gik det hen og blev en rigtig god oplevelse.

tvinge nogen til at være venner men en`(de lyder alligevel som nogle tarvlige nogen...ikke værd at samle på)...men mopning kan der gøres noget ved..snak med en lærer fra skolen..ikke nødvændigvis din egen men en du har tillid til..

Kære pige på 14,
jeg tror at den, der skrev det med vold er en dreng. Det er hvad der giver drenge respekt for hinanden: rå muskelstyrke og evnen til at gøre andre bange (for sig).
Men det virker ikke imellem piger. Fra mine to døtre ved jeg, at pigers måde at lukke andre ude på næsten er den værste, fx bare at se lige igennem en, eller siger nedrige ting, som de ved rammer og sårer, ren psykologisk krig..
Min yngste datter blev ikke egentlig mobbet i 7. og 8. men hun var helt udenfor, kom ikke med til festerne osv.
Men så: da hun kom på efterskole!! Blev hun jordens gladeste og lykkeligste pige, fordi alle de andre kunne bruge hende og var interesserede i hende. Fordi hun tog mod til sig og interesserede sig for dem, hver især, tog dem alvorligt og lyttede til dem og var venlig.
Og min datter er stadigvæk glad og lykkelig; det har holdt sig lige siden hun var på efterskole.
Glæd dig. Men husk at du skal være udadvendt og selv kunne se, om nogen føler sig udenfor og da tale med dem og lære dem at kende. For rigtig mange andre føler sig udenfor, husk det.
Kærligt
en Mor

Hey.
Jeg ville bare fortælle dig at jeg forstå udemærket hvordan du har det og føler dig. Det er ikke nemt at blive mobbet eller drillet i folkeskolen, guderne skal vide at børn og unge er de slemmeste til at gøre nar af andre. Men du skal vide en ting: når børn og unge mobber andre er det fordi de ikke selv ved bedre. De har ingen selvtillid og måske besidder du uden at vide det nogle unikke egenskaber, som gør dem jaloux. Jeg har været i dit sted og jeg sagde fra! Men det første du skal gøre er at stol på dig selv, lad vær med at tvivle på dine evner. Så snart andre ser at du begynder at tvivle på hvad/hvem du er og hvilken personlighed du har, er de over dig som gribbe. Hold hovedet højt! Vær ligeglad med hvad andre siger, for inderst inde ved du godt selv at det ikke passer.
Fortæl dig selv hver morgen at du er speciel, vær selvsikker, smil når du træder ind af døren til klasseværelset, vær hemmelighedsfuld. Vend det døve ører til deres evige drillende mobbende kommentarer!
Sig inden i dig selv "JEG ER LIGEGLAD HVAD DE SIGER ELLER GØR, FOR JEG VED AT JEG ER ET GODT MENNESKE"!
Jeg kan komme med mange flere gode råd til dig, men det vigtigste er at DU er glad for dig selv! Intet andet betyder mere i verden end dig!
Skriv igen hvis du vil snakke videre, for jeg mener at man ikke skal gå og være ulykkelig.
Mange hilsner pigen_dk, som blev mobbet hele folkeskolen.

Jeg er svag og kan ikke banke en eneste!

Man kan se at de ikke er rigtige venner. Bare hold hovedet op. Du har ikke brug for den slag "venner".
Bare hold selvtilliden oppe. SElvom det nogle gange kan være svært. De andre i klassen har bare ondt i røven. Held og lykke.

Virkeligt flot svar!
Og endda fra én, der har lært dette af lignende erfaringer.

Du er inde på noget af det rigtige. De er måske jaloux eller se hende som en trussel.
Dengang jeg gik i folkeskole, havde jeg ikke lyst til at holde nogen udenfor, for det syntes jeg ikke var særligt pænt at gøre. Det endte så med at jeg selv blev holdt udenfor af de "stærke" piger, fordi jeg ikke ville være med på deres leg.
Det er tit at hvis man stikker lidt udenfor eller ikke retter sig ind, så bliver man holdt udenfor.

Ja, det tænkte jeg også på. Og vold avler vold; hvis du slår bare én af de andre, kan du riskere at flere falder over dig (unfair) på én gang. Som "gribbe", det udtryk, som pige_dk bruger.
Vold er aldrig nogen løsning, og slet ikke i dit tilfælde her.

Jeg har 3 gode (penne)veninder uden for skolen og dem snakker jeg meget godt med.... Men syns også det er lidt sådan i skolen at hvis man ikke går i det rigtige tøj og sådan så kan man ikke være venner med dem.... Ser tit en pige fra 9. klasse som altid går i joggingbukser og t-shirt og kondisko og hun er for det meste altid alene.... Så det kunne jo godt tyde på at det er sådan.... kunne det ikk?

..er der noget om det. Min søn (nu 15) er blevet drillet meget af sin skoletid på den der måde med at blive skubbet til og kaldt øgenavne. De andre har ikke kunnet forstå, at han ikke slog igen, de ville ligesom have ham til at reagere..
Men han, der altid har været mere spinkel, er bare gået udenom med et smil og en humoristisk bemærkning. Imens han har været ked af det indeni og følt sig mobbet. Især øgenavnene har han hadet så meget. Men han holdt bare facaden, og jeg tror, at de andre på en måde gerne ville i kontakt med ham og med hans følelser. Fordi de var drenge, ville de i virkeligheden gerne have en knytnæve tilbage, hellere end en vittig bemærkning.
De andre børn fra de tidligere klasser har også altid givet udtryk for, at de beundrede min søn fordi han var så venlig og så fair (nu går han i en ny skole).
Så ja, sommetider tror jeg, børn mobber en anden, fordi de inderst inde gerne vil have vedkommendes opmærksomhed. Og så kan de kun finde ud af at få den ved at gøre noget negativt, drille.
Men lige i det her tilfælde tror jeg, at der er mere gruppedannelse og syndebuk med i det. Pigerne har simpelthen brug for at finde en at lukke ude, for så bliver det mere tydeligt for dem selv, hvem der er lukket "inde" i kredsen. Og i begge mine døtres tilfælde var det altid en eller to dominerende piger, der bestemte, hvem der var god nok. Imens alle i virkeligheden var bange for næste gang at være den, der blive lukket ude..

Jeg bliver nødt til at stille spørgsmålet; skal piger virkelig være en kopi af andre piger for at blive optaget i en klike?
Du nævner en pige fra niende klasse, hvorfor fryder du dig over at hendes stil måske ikke er den nyeste fra New York eller som taget ud fra et modeblad?
Du skriver at du har penne-venner, jeg går ud fra at du skriver med dem, men har du overvejet at de venner forsvinder på et tidspunkt i dit liv.
Piger skal ikke dømmes på hvordan de ser ud, for det er det indre som tæller aller mest i denne verden. Der er rigtig mange piger, som har det ad h...t fordi andre piger kigger ned på dem og dirkete mobber dem, det er jalouxi og usikkerhed over hvor deres egen plads i denne verden er.
Man finder ikke sin plads i dette moderne samfund før man har accepteret sig selv og sig udseende, men lige så snart det er sket, kan man føle sig som prinsesse i hele dette univers.

Fint at du har veninder uden for skolen, også fint at det er penneveninder, så har du nogen at betro dig til.
Og det med tøjet. Ja, desværre er der nogen, der bedømmer andre menneskers værdi på deres tøj.. Men, efterhånden er det nu svært, fordi genbrugs-tøj, eller vintage, som det hedder nu, er så moderne
Min yngste datter (der vil være designer) er forresten knalddygtig til at finde og ændre på genbrugstøj så det bliver moderne og endda ekstra smart, netop fordi det reelt er gammelt!
- Og det betyder jo også, at det nu drejer sig mere om at turde være sig selv, så er man den, som alle andre misunder. For hvor mange tør i virkeligheden være det, altså sig selv??
Og det med at prøve at leve op til bestemte tøj-normer, det kan du lige så godt glemme, det er også bare tomhed. Min ældste datter gik i skole i et fornemt område og valgte at pukle med fritidsjob for at kunne købe det rigtige mærkevaretøj, men lige usikker var hun på, om hun var god nok... Men efter hun blev 19 og stadig NU, hvor hun er 22, siger hun at de fleste andre unge piger forekommer hende så tomme og usikre, fordi man så tydeligt kan se på dem, at det eneste de tænker på er, om de ser godt nok ud. Hun siger, at de som mennesker er komplet uinteressante, og lige så godt kunne være nikkedukker..
Du skal bare være glad for, at du via denne mobning lærer, hvilke andre mennesker, du kan stole på, hvem der kan se dig som du er, sød og venlig og god nok, og hvem der ikke engang tør tro på deres egen vurdering men er nødt til at lystre nogen andres pibe.
Tro mig, du skal nok møde de mennesker, der værdsætter dig for den enestående og unikke person, som du er.
Venlige tanker
Mor'en

om at flytte skole. Det kan i nogle tilfælde være det bedste at gøre. Jeg selv har prøvet at blive mobbet, da jeg gik i folkeskole, men fordi mine forældre flyttede en del, fandt jeg ud af, at der er meget stor forskel på skoler og klasser. Prøv evt. med en skole, der har en aktiv politik i forbindelse med mobning.
Held og lykke. Du fortjener ikke at blive behandlet dårligt, hvis du selv behandler de andre pænt.

Du skal kontakte skolebestyrelsen på din skole, og få dem til at hjælpe dig. Jeg sidder selv i en skolebestyrelse og har ofte hjulpet elever der er blevet moppet.
Held og lykke min søde pige
Filtut.

Jeg blev mobbet i min skoletid, desværre udviklede jeg mig voldelig og det hjalp, fordi jeg blev smidt ud af skolen ;), men det kan ikke anbefales, nissen flyttede med. Tænk på din fremtid, og læs HC Andersens grimme ælling, der bliver "smukkere" end de grimme ænder. Skoletiden ender en dag, se fremad, du er i skole for at lære. Det er ikke sjovt. Lad vær med gå ned med flaget, du skal nok klare den. Der er andre med samme problem, du er ikke alene.
Jeg føler med dig!

som nogle rigtig dumme tøser der går i din klasse.
Det her lyder måske drastisk, og specielt nu hvor der ikke er så lang tid til du er færdig medn folkeskolen, men har du overvejet at skifte klasse.
Ja, det kan føles som om det hele er noget skidt, og man er skide bange for at det hele bliver værre af at skifte skole, men som det er nu lyder det ikke som om det kan blive værre.
Eller har du overvejet efterskole i 9?
Så kommer du til en skole hvor ingen kender hinanden og alle får lov at starte på en frisk, det lyder som om det lige er noget du kunne have brug for, det hjalp ihvertfald mig super meget...
Held og lykke

da jeg selv gik folkeskole fra 7-9klasse.. havde jeg heller ikke nogen venner... jeg gik altid for mig selv... jeg blev dog ikke direkte mobbet... men jeg var meget ensom jeg havde heller ikke nogen venner uden for skolen... og jeg lukkede mig mere og mere inde... og så fandt jeg en kæreste igennem min storsøsters venner en dag da jeg var 15... vi var sammen i 2 år og 4 måneder... men i forholdet havde jeg heller ikke nogen venner udover hans venner.. men det var sjældent han ville have mig med nogen steder efter vi havde været sammen i et halvt år.. og vi flyttede jo sammen efter det halve år... da vi var flyttet sammen var det hele jo dejligt indtil jeg ikke måtte kommme med nogen steder hen... så jeg sad bare helt alene hjemme.. og tænkte hver dag på hvorfor jeg ikke havde lyttet til mine forældre om at det ville være dumt at flytte hjemmefra som 16 årig... men jeg var for"stolt" til at vende hjem igen.. men nu hvor jeg er ude af det forhold nu som er ca 8 måneder siden... jeg sidder i dag som en 18 snart 19 årig og har det skide godt selvom jeg kun har to veninder...
det jeg gjorde var at jeg både gik på nettet og søgte efter venner og jeg fik job og begyndte på en masse i min fritid... simpelthen bare for at få en vennerkreds... og det har kun gået fremad og det kan jeg sige den dag i dag.
da jeg startede med de forskellige ting synes jeg at det gik for langsomt... og når jeg havde chancen for at komme ud og være sammen med nogen sagde jeg nej tak fordi jeg var bange for at jeg ville blive såret... men tilsidst fik jeg taget mig selv i røven og smidt ud af døren når jeg havde chancen.. og ja jeg har da også mistet nogen venner igen.. men venner kommer og går med alderen... og nogen gange passer man bare ikke sammen... men den dag i dag har jeg kun to rigtige gode veninder.. men jeg har det godt... jeg har aldrig haft det bedre.. så hjælp dig selv jeg ved godt hvor hårdt det er at gå i så lang tid uden nogen "venner" men jeg kan sige at ligeså snart du kommer ud af folkeskolen, bliver det hele meget nemmere...
held og lykke...
hold hovedet opad det hele skal nok blive godt...

Jeg er 60 år. I min skoletid var det akkurat på samme måde. Alle var fattige, vi fik mad fra et folkekøkken, og tøj fra Frelsens hær. Jeg skulle altid ha' billige sko!! de lignede kone sko med snører, vi fandt os i det, sådan var tiden lige efter krigen.( Det var en indskudt bemærkning)
Jeg følte mig også udenfor fælles skabet, og hør her: For , at blive lidt accepteret, bandt jeg en hvid bandage om min ankel, for, at få lidt opmærksomhed. Ups
I dag , som voksen kan jeg næsten græde ved tanken.KÆRE LILLE PIGE, DET ER MED TIL AT MODNE DIG, SELVOM DU IKKE FORSTÅR DET ENDNU.
Vi forældre glider ligesom lidt i baggrunden, for det er nu du skal begynde dit netværk, til din voksne tilværelse, og skolelivet betyder alt for dig, det er din verden.
Sæt en pind i ryggen, rank dig, og tænk ::jeg er altså mig.
Du ved aldrig? i morgen er en ny dag, og stemningen kan hurtigt vende.
Kom gerne igen på Sol, det hjælper, at få det ud. Og du blir stærkere af det, det blev jeg, jeg tog 2 store udd. Bl.a. blev jeg en der passede syge mennesker på hospital. PØJ PØJ

Lige et svar til:
Du er inde på noget af det rigtige. De er måske jaloux eller se hende som en trussel. Dengang jeg gik i folkeskole, havde jeg ikke lyst til at holde nogen udenfor, for det syntes jeg ikke var særligt pænt at gøre. Det endte så med at jeg selv blev holdt udenfor af de "stærke" piger, fordi jeg ikke ville være med på deres leg. Det er tit at hvis man stikker lidt udenfor eller ikke retter sig ind, så bliver man holdt udenfor.
- I mine øjne er DU den stærkeste! Du tør tænke ud over dig selv, være dig selv, og hjælpe andre, der har det dårligt.
Jeg har selv en depression, som langsomt begyndte i folkeskolens 7. klasse pga. de TØSER, der ikke vidste bedre.
Det er bestemt heller ikke blevet bedre i gymnasiet - var uheldig med klassen, igen. Der er ingen jeg har noget særligt tilfælles med (går i 3.g nu - klassen er et helvede nogengange!). Har ellers en del venner i paralelklassen.
Nå, men altså.. jeg blev også mobbet siden 7. af årsagen jalouxi og fordi jeg var så følsom.
MEN.. det har nu resulteret i, at jeg er blevet stærkere og mere moden, som min fam og lærere siger. Jeg hviler i mig selv og kan nemt gennemskue andres svagheder ang. holden udenfor.
Der ER altså lys på den anden side af stakittet...! Selvom stakittet umiddelbart virker alt for høj at komme over, så er den der.
Man skal bare glæde sig over, at mobningen har styrket én, fordi den holder ikke bare op når man
er kommet over puberteten. Selv som voksen studerende eller arbejdende kan man blive holdt udenfor. Det er bare ikke verbalt (mundtligt), men psykisk - man kan risikere at blive tabulagt ("glemt") og ignoreret.
Længe leve de mennesker, der tør være sig selv og ikke ser ned på nørder, stille ensomme!
- de viser sig faktisk at være de mest rare mennesker! Tro mig det ved jeg - jeg går jo selv på gym, hvor der også går gymnasiehippier og "nørder".
Mit råd er: Søg hen til de personer, der er således, og så skid på de usikre "seje".