Altså om jeg lige har haft,

en helt igennem vidunderlig dag. Kan i alle huske da VaS skrev om, hans oplevelse, da han sådan inderst inde i hjertet mødte Gud? Han har skrevet det flere gange. Jeg ved, at jeg mødte Gud for mange år siden. Og ved, at han har ledt mig og fulgt mig og holdt hånden over mig altid. Beskyttet og trøstet mig og vist mig kærlighed.
I dag, er jeg 100 % helt sikker på, at jeg sagde JA til Jesus, for første gang i mit liv. Sådan helt ind i hjertet, sjælen og sindet. Der hvor kun Gud kan finde frem. Jeg kan ikke forklare det. Men jeg bliver mere og mere glad, for hvert minut som døgnet skrider frem. Og tænker, hvor glad kan man nå at blive.
Lykke måske.
Jeg føler lykke. Aldrig før som nu.
Dette fortjener en forklaring. Der har jo været en årsag til alle mine tvivlsspørgsmål, som jeg har stillet herinde. Jeg har søgt højt og lavt for at få svar. Og ganske ganske stille, er jeg modnet, vokset og stille, stille fundet vejen. Jeg har bedt og bedt til Gud, om at vise mig vej. Jeg har tænkt og grædt. Og ønsket og håbet. Og igennem en tidligere debatkollega, mødtes mine veje med Elin.
Jeg mødte Elin Quist for et par mdr. siden på religion.dk. Skrev lidt med hende, meget lidt i selve debatten. Et af hendes indlæg talte rigtig meget til mig. Men fik aldrig sådan rigtig taget mig sammen til, at sende en privat besked til hende. Men en tidligere debatkollega var årsagen til, at jeg fik kontaktet Elin. Og i løbet af de sidste par måneder, har vi skrevet en del sammen og talt noget i tlf. Hvilket har bevirket at, jeg har fået vist den vej, jeg i dybe bønner til Gud bad om, at få vist. Ikke nemt at forklare, men jeg har jo prøvet det, og ved derfor at sådan er det. Elin er en helt igennem kærlig, varm og elskelig kvinde. En kvinde, der selv har gået meget igennem og lært Gud at kende. Hun kom som kaldet. Tro mig. Jeg bad til Gud i en af mine sorte stunder om at måtte finde den vej, han ønsker at jeg skal gå af. Og der gik ikke mange uger, så var Elin der.
En ting skal være helt på det rene. Hverken Elin eller nogen anden, beslutter for mig eller fortæller mig, hvad der er ret og vrang. Det er nemlig også noget, der bare er så skønt. Dette jeg oplever nu, er kun mellem Gud og mig. Ingen anden overhovedet. Der er ingen organisation eller noget menneske, der nu bestemmer for mig, elller fortæller mig, hvad der er ret og vrang.
Men alligevel, så er det tydeligt at se, høre og mærke, at Elin elsker Jesus. At hun er et menneske, der både er varm og kærlig, ærlig. Tro mig, har man prøvet andet, er det ikke svært at se forskellen.
Der kan måske nok være ting jeg er uenig i, i Elins måde at se tingene på. Men det betyder intet. For der hvor vi er i vores liv, er det okay at hun og jeg og alle andre kan se forskelligt på tingene. Det der er aller vigtigst er, at vi har det tilfælles, at vi har sagt JA til Jesus. Jeg havde aldrig i mit liv, set det her komme. Men hele mit liv, har jeg søgt efter dette. At have Jesus i mit liv, som jeg har nu.
Det er uforklareligt. Jeg mangler/savner ord. I drømmer ikke om, hvor fantasktisk jeg har det, i dette øjeblik. Det er nøjagtig som Biblen siger, man kan ikke lade være med, at tale om det.
Jeg var til en Gudstjenste idag. Hvor vi lovsang og priste Gud. Ja jeg gjorde ikke så meget. For det var første gang jeg var der. Men jeg sagde JA til Jesus. Og jeg følte at dagen aldrig måtte høre op. Når man først en gang har prøvet at have et åndeligt behov, så tror jeg at det altid vil være i ens indre.
Jeg føler mig så healet nu, så trøstet og føler at alle mine tunge byrder er væk. Og jeg har en del. Tro mig.
Men de føles nu som om at Jesus har sagt, kom her mit kære barn, lad mig lette dig for dem, lev nu og du ser at jeg har banet vejen for dig.
Hvor ville jeg dog ønske, at alle mennesker i hele verden, kunne opleve det, som der idag, er overgået mig.
Tak til dig Jesus og tak til alle jer, der er her og alle andre steder.
Mange mange hilsner
En rigtig glad Manjana

lignende, da jeg i sin tid fandt Gud og hans elskede søn.

Tænk at man indtil da havde gået i en tåge - uden at vide og kende og forstå.
Vide hvem der er skyld i alt det onde, og hvad der sker når vi dør.
Kende den Almægtige Gud og hans søn, Jesus Kristus.
Forstå hvor stort et offer der blev bragt - ikke kun for hele verden, men også for mig...
Ja, det er stort.

Som jeg nu ser dette, der hvor du er nu, har tågen aldrig været større mellem Gud og mig i den tid. Han var der, men nu ER han der. Han kalder på alle mennesker. Også hos JV. Og det er bestemt ikke ham i tror det er. Så var jeg der ikke nu.
Da jeg vågnede nu her, var min allerførste tanke, yes Jesus. Mine øjne har fået liv. De glimtrer og lyser og indeni har jeg det som på den allerførste forårsdag. Hvor alting spirer og springer op af jorden. Det er Guds kærlighed. Sådan følte jeg aldrig som et vidne. Glæde, lykke og et stort champagnebrus. Sammen med det smukkeste fyrværkeri.
En stor forskel er der også på de mennesker, jeg før havde en fælles tro med. Og på de mennesker jeg var sammen med igår. Ægtheden i den fælles kærlighed til Jesus, var at mærke i hver en krog, under loftet, i kælderen ja overalt.
Det er ikke bare stort, det er fantastiskt pragtfuldt.
For mit vedkommende er tågen helt forsvundet nu.
Med venlig hilsen
Manjana

Sjovt at man her på SOL er tilbøjelig til at skrive I, når man skriver til mig personligt.
For vi er jo individuelle personer med hver vores personlighed - også selvom vi er J.V.
Og nogle kan måske godt have det som om at troen er tåget, men jeg tror at det er dem som tager den for givet. De går rundt i den samme trædemølle igennem livet - går til møder, i tjenesten, forbereder sig til møder/tjeneste pr. automatik, uden at have hjertet med. Måske troen for nogle troende endda kan være belastende...(?)
Jeg har tit fået at vide af mennesker i distrikerne at mine øjne lyser, men samtidig har jeg også fået at vide, at de godt kan se på mig at jeg er meget glad for min tro = glæde og begejstring.
Men jeg tror nu ikke at du vil føle champagnebrus hver eneste dag fremover, for mig virker det unaturligt - ligesom ekstase. Det, som jeg mener er et udslag af Guds ånd i forb. med vores følelser, er den indre fred som man får ved at eje troen. Den er bare så vidunderlig at eje - så hviler man i sig selv. Og denne fred har man uanset hvad der truer en her i livet, men det kræver at man engagere sig (er det stavet rigtigt?)

Men jeg giver dig helt ret i at troen er en [l]sag, og det skal den være for kristne, men man behøver ikke at skulle bruse over af glæde hele tiden. Fordi den indre fred ved at kende og elske Gud, overgår som bekendt al forstand.
[f]

´[s]

... TO meget forskellige skæbner - TO meget forskellige JESUS - TO meget forskellige GUDER
og TO meget forskellige VEJE, AT NÅ DEN EFTERTRAGTEDE FØLELSE/FRELSE TIL DERES GUD!
... MEN der kan jo KUN være EN GUD - EN JESUS KRISTUS og EN VEJ TIL FRELSE!
Altså ifølge Bibelen (Ap.G.16:29-31) - Og dog:

For det I beskriver er for mig "bare":
KÆRLIGHEDEN[l]TIL LIVET - TIL SINE[l]KÆRE - TIL SINE[l]MEDMENNESKENER -
Og den dybe fred man føler, når man har gjort hvad man kunne og det var nok!

Mange hilsner til jer begge
[s]🙂[s]
jalmar

det skal opleves - og det har du oplevet - Helligåndens virke i dit liv Manjana, og det kan ikke beskrives med ord - ingen der ikke har oplevet det, ved ikke hvad det vil sige.
Jeg er så glad på dine vegne, at jeg mangler ord, så jeg tog et vers fra Dagens Ord -
mon ikke det er sådan du har det nu, den vished og nærhed man mærker, når Helligånden virker - ja en ubeskrivelig lykke og fred.
***Gud være lovet min sjæl er frelst
i kraft af blodet, ja blodet,
Nu kan der bydes mig hvad som helst,
jeg vælger blodet.
Min sorte dragt er blevet snehvidsskrud
og jeg står hellig og ren for Gud
i kraft af blodet, ja blodet***
Tak fordi du vil dele det med os.

Jeg læste dit indlæg sidst på eftermiddagen. Men skulle lige tænke over det. Men der har hele tiden kørt i mit hoved, det du har skrevet.
Nej du har ret. Jeg tror heller ikke på at champagnebruset vil være der hver eneste dag fremover. For sådan er livet. Godt nok er jeg naiv men så naiv er jeg heller ikke.
jirene det jeg skriver nu, er fra hjertet. Og du kan vælge at tro det eller lade være. Jeg er ikke i ekstase. Jeg er bare så glad så glad så glad så glad. Ja jeg kunne blive ved. Men ved også at der kommer en hverdag igen.
Og jo vel har du ret i, at den indre fred, ved at eje troen på Gud, er så vidunderlig at den overgår al forstand. Også at uanset hvad, så er det engagementet der betyder mest. Og jo det er rigtig stavet. 🙂
Men derfor er der jo intet til hinder for, at man kan glæde sig og virkelig juble når man har oplevelser som dem jeg havde igår. At man tillader disse oplevelser at løfte en i mange mange dage fremover.
jirene jeg har faktisk stor respekt for dig. Du har fat i noget helt rigtigt. Men og når jeg skriver I, så ja er det ment alle indenfor JV. Fordi jeg jo ved, at I skal være en menighed en tro. Alle skal have, tænke og sige en tro.
Så du har min undskyldning for det. I forhold til dig. Det var ikke min mening at såre dig.😖
Det næste jeg skriver nu, er jeg lidt usikker på hvordan bliver modtaget..
jirene, når jeg skriver, mange gange, at jeg har været der, hvor du og andre vidner er nu, så har jeg været der. Jeg lyver ikke. Og tror egentlig heller ikke at du tror det. Og jeg tror også at du er et rettroende menneske. Hvilket jeg respekterer. Som jeg skrev.
Men jeg har været der, kender følelserne, og ser nu forskellen. Det er nemlig lige præcis den store forskel, der gør, at jeg skriver som jeg gør.
jalmar skriver en tro, en Jesus. Jeg ved, at to af jeres argumenter er: Der er et supermarked af trosretninger, der kan kun være en sandhed. Der er mange religioner, ikke alle kan have sandheden.
Og ja der har I helt ret. Sry fordi jeg skriver I igen. Men det er JV's holdning. Og egentlig har I jo ret heri. Der er 3 sider af en historie. Din, min og den rigtige.
Men jeg skriver jo ikke ud af den tomme luft. Jeg skriver ud fra mange måneders undersøgelse af selv samme tro, som jeg elskede over alt på jorden engang. Jeg ELSKEDE Jehova Gud JEG ELSKEDE troen. Jeg var også rigtig glad dengang. Husker det tydeligt.
Men nu, jirene, nu mærker jeg noget, jeg ikke troede var muligt at mærke. Jeg mangler desværre ord. Men prøv at læse indlægget: Min Jesus. Hvis du ikke allerede har gjort det.
Det er rørende og bevægende. Måske du allerede føler sådan. Jamen så er det jo kun pragtfuldt. Men gør du ikke, bør du måske nok tage din tro op til overvejelse endnu engang.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, som jeg skrev, at du er oprigtig. Og jeg ville aldrig anfægte dig i forhold til din tro. Du er oprigtig. Hvilket jeg kun kan føle mig oprigtig (findes intet andet ord for det på dansk lige nu) glad overfor.
Men men men jirene, jeg har nu fundet sager i forhold til din tro, ikke dig og dig i forhold til din tro, men overordnet set, din lære, der gør, at jeg ikke kan forholde mig til JV's lære som sandheden. At se jer som Guds folk, kan og vil jeg aldrig mere gøre. Beklager, men sådan er det. Jeg beklager faktisk fordi jeg beklager ikke kun overfor dig, men overfor alle vidner. At det ikke er jer forundt,endnu ihvertfald at se det jeg nu ser og ved.
Men det er jeres valg ikke mit. Mit er truffet. Og når jeg informerer om de rent faktiske forhold, er det ikke for at trække hver enkelt af jer ud. For det er jeres valg. Syntes blot I alle skal have valget, valget jeg ville ønske nogen dengang gav mig, da jeg var med. Sikkert ikke at det gjorde en forskel. For som billen ganske rigtigt skriver, man er allerede på vej ud, når man tør åbne øjnene for det som vi herinde bringer af fakta.
Jeg ved at fakta gør ondt. Rigtig ondt endda. Men jeg ved også at der er masser af trøst at hente. Og at Gud ALDRIG forlader en. Aldrig.
Ja nu løb tastaturet igen af med mig. Men jirene, jeg er ikke døv og blind. Har lært igennem livet. Jeg er 46 år, på papiret i det mindste. 😃
Men derfor ved jeg også, at ingen nogensinde mere skal bilde mig noget ind. Hvor lykkelig jeg end føler mig i dag. Dog har livet, mit liv i det mindste få stunder af lykke. Så dette vil jeg nyde fuldt ud. Og dog alligevel, en sådan lykke lyver ikke. For denne stund er stor, større end selve den dag, jeg blev et døbt JV. Så et eller andet rigtigt må der være her. Det vil jeg ihvertfald ikke lade gå hen over hovedet på mit.
Jeg tror på Gud, og min kærlighed til Gud har altid været der.ALTID. Så kan du jo undre dig over, hvorfor jeg forlod JV. Ja hvorfor mon???
Nu ved jeg tror jeg på at jeg har et forhold til Gud så stort som aldrig før i mit liv. ALDRIG.
Intet kan føles større. Et helt supermarked? Jeg vælger Gud. Gud og mig.
Mange hilsner
Manjana

Jamen er det ikke pragtfuldt. At opleve at Helligånden kan og vil virke i hver enkelt af os. Hvor er det en velsignelse ud over alle grænser. Ja netop fordi det er med til at vores forhold til Jesus/Gud, i den grad bliver styrket.
Og det er jo dette jeg i den grad jubler over i dag. Det jeg har manglet i mit liv, uden at vide det. FORDI jeg kendte ikke til det tidligere.
Så jo, i disse dage fester jeg og jubler jeg indvendig. Jeg er virkelig så taknemmelig glad som aldrig nogensinde før. Mit hjerte koger af kærlighed til Gud.
Og mon ikke Gud jubler sammen med mig.
Kan se at dette virker på nogen som at jeg er gået over mine grænser. Men ja, det kan jeg egentlig godt forstå. Men det er jeg ikke. Jeg har helt hold på mig selv. Jeg oplever blot noget så skønt, så det kan jeg ikke holde tilbage. Og vil heller ikke. For alle burde vide, at dette er opnåeligt.
Og hvorfor ikke? Hvorfor kan mennesker ikke få lov til at opleve den specifikke glæde? Hvorfor?
Alt for mange mennesker oplever sult, død, vold osv. Jamen altså, det overgår min forstand at når man så oplever mødet med Gud og Helligånden, at man så ikke kan få lov at sprudle over? For en tid. For selvfølgelig er der en hverdag som jeg skrev til jirene.
Men altså altså, intet skal berøve mig min jubel i disse dage.
Du har ret. Har man ikke prøvet det, ved man ikke hvad det vil sige.
Sådan er det også når man har været et JV. Det skal prøves før man ved nøjagtig hvad det vil sige.
Tak lyjse for dine ord.
Mange hilsner
Manjana

Det har været, og er fuldstændigt fantatisk og vidunderligt, at følge dig, og kende dig Manjana; de sidste måneder. Først på Debatten på religion.dk og senere i vores samtaler, og da vi mødtes i Jylland i søndags, til Gudstjenesten.
Jeg er også overvældet over alt det skønne du oplever med Gud, Jesus Kristus og HelligÅnden. (Og, jeg ved, at det er bare begyndelsen. For du vil blive endnu mere glædeligt overrasket, som overgår al menneskelig forstand !!!)
Men, - Det ER jo det der sker, - for hvert et menneske, der af hele sit hjerte overgiver sit liv til Gud-Herren Jesus Kristus, og modtager Ham som sin Herre og Frelser og Gud, og sin bedste Ven. Og, forstår at Han tog al vores skyld og straf og død, på sig selv... i vores sted.
Man får jo så samtidig også Gud til Far, som også er Jesus`s Far.
Og, at opdage, og OPLEVE, hvem HelligÅnden er, er jo helt fantatisk ! (Guds Kærlighed gives i vores hjerte, ved... HelligÅnden.)
Så får vi let ved at elske mennesker, fordi det er Guds Fuldkomne Kærlighed vi får, til at elske mennesker, og, os selv med.
Da jeg "mødte" Jesus i 1983, og "blev født på Ny af Gud", (Johs.Evg. Kap.1 vers 1-18,), forstod jeg pludselig Meningen med Livet. At Jesus,Guds Søn, er Sandheden, Vejen og Livet selv.
Det er en lang historie, men, - Gud gav mig et Syn af Jesu Genkomst, da jeg havde givet op, og var ved at begå selvmord.
Kærlig Hilsen Elin [l]

nåede bare ikke at svare for jeg skulle lige en tur ned i byen først. Men har svaret nu på det samme indlæg længere oppe.
Godt at se dig på sol Elin. Jeg bliver lige så glad, når jeg læser dine indlæg som når vi taler sammen pr. tlf.
Kærlig hilsen
Manjana [l]