Amerikansk Stafford Terrier..

Er gået hen og blevet et mode-fænomen, det er både ondt og godt.
Det gode er at alle de uvidene nu har chancen for at se at AMSTAFF faktisk ikke er avlet til KAMP-hund men som muskel-hund og at det er en rigtig sød og kærlig hund.
Det onde er at det desværre er rigtig mange unge der køber denne hunde race og de sætter sig ikke ind i hvordan man plejer denne slags race, det kan komme til at give nogle rigtig ubehagelige oplevelser både for ejer såveel som hund og andre hunde og andre forbipasserende på gaden. Jeg tæker er der egentlig nogle der overhovedet er klar over hvor nemt det er at få en AMSTAFF til at slippe sit greb, hvis den først er gået til angreb????
Det er ganske simpelt, tag rigtig hårdt fat i lysken på hunden og kun i den ene side og løft til hunden ikke røre jorden med begge bagben længere, så vil den slippe sit greb og slappe helt af..

kærlig hund.
Hvis hunden bliver opdraget af en kærlig familie,vil man få en dejlig familiehund.
Det er noget sludder at den kun tænker på at angribe mennesker.

Det er ligesom med rottweileren, folk går en kæmpe bue udenom de to hunde-racer og jeg syntes det er ærgeligt for de finder aldrig ud af hvilke gode hunde de egentlig er... Har selv en rottweiler han og en Amstaff han.. og de er så søde og elskværdige de forguder mine børn og er utrolig vagtsomme. Min rottweiler er meget glad for min yngste datter men det er nok fordi de deler alt :)

der gør at de er bange for vores hunde.
Jeg har mange gange oplevet at besøgende var bange for vores rottweiler,men efter 5 minutter var de fuldstændig overraskede over hvor venlig den var.
Den er en del af familien,og børnene er utrolig glade og trygge ved den.
Personlig kan jeg godt lide deres styrke og stærke karakter.

at pitbullen er blevet forbudt. Og uanset hvordan man ser på det, så er der meget stor lighed mellem amstaffen og pitbullen. Selvfølgelig findes der søde amstaffer, og selvfølgelig tænker de ikke på at angribe hele tiden. Men det er altså en speciel hund, der nu en gang har egenskaber for kamp. Og derfor skal man sgu passe på sådan et kræ! Dejligt at din er sød og rar, og du kan tilsyneladende tøjle ham. Men det er der ikke alle der kan, og du ved jo godt, at der skal ikke mange brodne hunde til, før racen får et dårligt ry. Og så er den vanvittig stærk, bider den, så bider den, og den kan forrette langt større skade end fx. en schæfer kan.
Og vedrørende lyske/bagben, så kan det være herresvært at få fat, når først kræet er oppe at slås, og det er vist de færreste, som har lyst til prøve at få fat i sådan en frådende fætter.

Fatter folk at det ikke er hundene men ejeren og hvad fremmede gør ved dem, det er noget galt med. Hunde er ligesom mennesker, de er forskellige og har hver sit temperament, så hvis man gør noget de ikke kan li' så bliver de jo nødt til at sige stop på en måde. Desværre kan de ikke bare åbne munden og sige at de ikke kan li'. Desuden kommer det også an på hvor godt de er opdraget om de vælger at bide eller ej, ligesom med mennesker.

der sku være dødstraf for hundeejere der ejer kamphunde i dk, NÅR de bider andre!
så det er ok i har de hunde, hvis i da kan styre dem...

Jeg er DKK-hvalpe-og familiehundeinstruktørinstruktør og jeg må undres over hvilken uvidenhed der lægges for dagen i denne debat. Lad mig slå fast."Tvivleren" har for det meste ret. Jeg har haft flere amstaff og i øvrigt flere andre "muskelhunde" amr. bulldog og lignende på mine hold. Det er alle utroligt dejlige hunde, men det er kamphunde. Hvilket en mastiff i øvrigt også nogen steder er kategoriseret som. Man skal vide noget om hunde for at anskaffe sig en amstaff. Indtil de begynder at blive voksne som ca. 2-årige er det de færreste der har problemer, men så går det også galt for mange.
Lad os dog slå fast at det er problemer i forhold til andre hunde der ofte er de største. Amstaff og lignende hunde er på et tidspunkt avlet til at slås mod andre hunde, ikke mennesker. Det er altså ofte i forhold til andre hunde at problemerne opstår. Dette gør sig i øvrigt også gældende for Rottweilere. Der er ikke ret mange voksne Rottweilerhanhunde, der kan tåle at være i nærheden af andre hanhunde. Har en hund uanset race problemer i forhold til mennesker skyldes det næsten altid, dårlig prægning og socialisering.
Hvad man skal gøre hvis en hund uanset race bider, finder jeg latterligt overhovedet at debattere. Når den har bidt, er du allerede på forsiden af ekstrabladet med din kamphund. Derudover vil jeg slå et par ting fast. Jeg har selv bl.a en malinois jeg træner i PH og når han eller de fleste andre hunde der er trænet til at bide de har taget fat, så kan du altså gøre hvad du vil. De slipper ikke før føreren giver kommandoen. Så kunne man jo ikke bruge
dem til noget. Med hensyn til hvor hårdt en hund bider. Igen en lidt underlig debat. Jeg er også figurant og vil love at de alle bider rigeligt hårdt til at det gør ondt. Jeg vil dog gerne slå fast at de såkaldte muskelhunde ikke bider specielt hårdt. De har evnen til det, men bider kun det som er nødvendigt, hvorimod en brugsmalinois i særdeleshed eller en brugsschæfer ( grå schæfer ) bider 110% hver gang. Det handler simpelthen om drifterne.
Håber nogen blev en lille smule klogere.
Til slut vil jeg gerne understrege at jeg som hundetræner naturligvis holder af alle hunde. Men desværre ike af alle ejere.

med at min rottweiler han ikke kan tåle andre hanner, selvfølgelig kan de slås for sjov men hvis jeg mener at tonen bliver for hård siger jeg stop og hundene stopper. Det mest utrolige er at jeg ikke har haft nogen af hundene fra hvalp men fra omkring 1 års alderen.Rottweileren kom fra et skilsmisse hjem hvor han altid fik tæsk og blev låst inde når der kom gæster og min Amstaff var nær blevet slagtet af en anden han Amstaff så i princippet burde begge hunde hade andre han hunde og mennesker. Men det gør de ikke min rottweiler er glad for de gæster der kommer uanset om han har set dem før eller ej og når min mand slås for sjov med ham, markere han sig ved at gø og bliver stående han flygter ikke og stopper når der bliver sagt stop.
Min amstaff bliver helt kulleret når han ser andre han hunde såvel som tæver og vil lege, han ligger sig ned inden den anden hund kommer hen til ham og derefter er der intet med ham.
De er begge meget beskyttende overfor børnene og de bryder sig ikke ikke om når børnene slås indbyrdes der går de gerne imellem og prøver at få deres opmærksomhed så de kan stoppe med at slå hinanden.
Jeg mener at der er mange racer som har deres særheder og disse særheder er ens mange gange, men jeg må åbenbart ha været heldig med mine siden de ikke har nogen af disse særheder, eller er det bare sådanne at hunde blir som deres ejer..
Jeg er selv vokset op med en far der er hunde træner eller som var det i militæret i mange år og er vokset op med schæfere, jeg er stor fan af denne race men jeg mener bare ikke at de har stort nok overblik til at tumle så mange børn som vi har her og for at undgå bid har jeg valgt de to hunderacer som jeg har nu og det fungere rigtig godt selvom det i følge alle jeres lærebøger ikke skulle gøre det.

dig at jeg har haft fat i sådan en frående fætter og den vendte sig ikke for at gå til angreb på mig.. Ja jeg kan sagtens magte mine to dejlige hunde ellers ville jeg jo ikke have dem og slet ikke når der er små børn.
Men du skal vide at jeg kender mange Amstaff der ikke er aggrasive de er som min nogle søde og rare familie hunde.

Har engang været ved at blive bidt af en Arikansk Bulldog!! Og den var KUN 12 uger gammel, den knurrede og viste tænder, og havde min kæreste ikke grebet den i nakkeskindet, var min datter blevet bidt/flået!!
Jeg hadder disse hunde, de burde forbydes ligesom pitt bulls.... Jeg kan OVERHOVEDET ikke se noget smukt eller godt i disse hunde!! Jeg tør ik engang gå igennem hundeparken med vores lille gravhund mere sammen med min datter i frygt for disse skide lorte hunde!!!
FÅ DEM dog UD af landet!!!
MØGKØTERE!!
Jeg har i hvert fald mit trick til hvis der er sådan en hund der sætter sig imod min hund eller min datter, den kommer simptlehen til at få lortesmag i munden hvis den så meget som krummer et hår på mine to "børn"
Og for en i helved da!!! Hvorfor købe sådan en hund? Joooo, fordi i sorTe perkere tror den er såååååå SEEEEJJ!!
De burde forbydes

en cockerspaniel - skal de så også forbydes og aflives ?

Så vidt jeg ved er det her en terrier vi taler om..
Fordomme fordomme fordomme.. ikke andet.. Du kan kke udtale dig om en hunderace som du åbenbart ikke kender til..
Venligst
Mig

Slap af du er langt ude. Det er rigtigt det har med opdragelsen at gøre men den er ligeså god en familiehund som alle andre. Men det hjælper ikke noget på hunden at der findes mennesker som dig. det er klart den vil knurre af dig når du går hend til den med en sur mine og din adfærd er afvisende. Det kan den sku da mærke. Det er en dejlig hund og du burde gi den en chance.

Jeg har selv en amstaff, som er tigerstribet, meget flot hund, men jeg kan altså godt holde min hund ren og pæn.
min hund kan lege med katte og andre hund, men når jeg læser din besked lyder det som om alle UNGE ikke kan ha hund, hvorfor?

Fuck dig din luder unge..! Alle har lov til at ha´en amstaff..
hVa fuck skal du skrive problemet er at mange unge har dem!
FUCK DIG DIN LUDER!

Helt Ærligt, Hvad foregår der da oppe i hovedet på folk der kan finde på at anskffe en såkaldt "kamphund"....? HVAD ser I i dem, er det fordi i går rundt og er bange, eller vil forsøge at virke farlige.....? Der kan da umuligt findes grimmere hunde...... måske er der da nok nogle "ordentlige" familiehunde imellem, men hvad så med alle de andre der går rundt som tikkende bomber...... fordi deres ejere skal forsøge og virke "Smarte ell. farlige"..... Nej mit råd er: Forbyd dem, og AFLIV alt det andet lort.....
Mvh. Peder

Jeg har skilt hundredevis af kamphunde ad, da jeg boede på Nørrebro og kun meget få af dem slap biddet når man løftede bagbenene fra jorden, så det passer altså ikke lige helt...

Ja`men det er da ikke kun enkelte hunderaser som Amstaff der er et problem. Det er jo blevet mode at have hund. Ligegyldigt hvad race man vælger, så er det et stort mangeårrigt ansvar at anskaffe hund. Det er en lang procces at vælge den rigtige race der passer til ens ejet temperament og livsførelse. Samtidig er det også værd at overveje at ikke alle mennesker bryder sig om at blive besøgt af en hund, og at hunde har det bedst der hvor de bor. En hund bryder sig faktisk ikke om festivaler, nytårsaften og lignene. Lige nu virker det som om folk vælger hunde ud fra deres udseende og ikke ud fra deres temperament og behov. Et godt eksempel er at mange familier i min generation er vild med diverse cocker. Men er der ret mange der tænker på det er en jagthund og at den trives bedst ved at løbe en 40 til 60 km hver dag? Nej vel? Og sådan kan man blive ved. Og så til skødehunde. Selv var jeg dum og ville gerne have en lille hund da mit sidste barn var 3 måneder. Jeg gik efter noget der var sødt at se på uden at speculere på hundens temperament. Resutatet udeblev ikke. Min dejlige smukke pomeranian skulle naturligvis markere sig og bed efter min søns ansigt efter ca. 8 md. Heldigvis fandt jeg nogle mennesker der havde forstand på at overtage ham. Men min pointe. Det var ikke hundens skyld, men mit forbandede ansvar at sætte mig ordenligt ind i tingene. Jeg ser med bekymring på det stigende antal annoncer på nettet over hunde i 8 til 12 måneders alderen der søger ny familie.

hvis at du lærte en amstaff at kende ville du nok ændre holdning problemet er blot at du ikke har nogen ide om hvad du taler om. men fair at de ikke falder i din smag men vi er jo også nogle som syndes at spinkle hunderacer er triste at se på hvorimod amstaffens muskulatur er meget flot. en halv time med min hund og du er solgt det er jeg sikker på

Tja kan kun ryste på hovedet forstår ikke lige hvad du mener med perkere går ud fra det er noget racistisk og ja det er trist at din datter blev brummet efter af en buldog på 12 uger en rigtig dræber hvalp og havde din modige kone ikke grebet ind var din datter nok blevet ( flået) sikkert hvalpe af denne race specielt i tolv ugers alderen er jo kendt for deres lange lister af
(ofre)det skinner jo gelt klart igennem at du ikke aner hvad du snakker om forudindtaget racistisk og uvidende tak for kaffet til sidst lige et godt råd skulle du nogensinde få lyst til at sparke en mollosser hund så den for citat ( Lorte smag i munden)så sørg for at du kan leve op til dine trussler for enten vil hunden nok lige have lidt at skulle have sagt eller måske ejeren ser du de er kærlige rolige og sociale når de er velopdraget så de har tendens til at blive sure hvis man slår eller sparker dem lige så du ved det.

Se her kan i lære noget venner en der ved hvad hun snakker om læs dette før i udtaler jer om bestemmte racer

..alle i der taler om (de søde)kamphunde. Hvordan vil i forklare at de har fået et dårligt ry? Skulle det hele være en sammensværgelse?
ooog - hvorfor er det lige at disse hunde ikke bruges som tjeneste hunde overhovedet?
Kig lige på statistikken over anmeldte skader i form af hundebid. Nogle vil nok mene at det er ejeren. Sådan ér det jo bare med modehunde. Motivet for anskaffelse. Det vil svare til at at købe en 900 kubik motorcykel samme dag man får kørekortet. Som med motorcykler, at man først må få det farlige når man har noget erfaring, burde det være ligeså med hunde. Om et par år vil den blå avis være spækket med billige amstaffs på 3-4 år. Hunden skal ikke være ejerens bedste ven. Ejeren skal være hundens bedste ven. Jeg bakker op om vores kære figurant længere oppe i teksten!

prøv dog at lyt til dig selv.. bare fordi DU haft én dårlig oplevelse med en amrikansk bulldog, skal alle disse hunde ud af landet og hvorfor fanden skal de "sorte perkere" nu blandes. Mange familier har haft succes med amrikanske bulldogs og andre racer inden for "kamp-hunde", og nu er det de færreste hvalpe der ønsker at gøre nogle ondt (især børn), så det kunne jo være at den var blevet provokeret eller følt sig truet, eller også er det måske dig der overdriver. Hvis din skøde hund, havde bidt/"ædt" mit barn, ville jeg nok også ønske den skudt, men ud fra din racistiske udtalelse (både hunde og mennesker), er det næsten dig der brude skydes!

Som Amstaff ejer vil jeg gerne ha lov at sige et par ting, skønt jeg først nu har læst dette indlæg ved en søgning på nettet og at jeg endnu ikke har fået læst alles indlæg... En amstaff nedstammer fra Pit bullen, og ja derfor minder de meget om hinanden krops-messigt/ udsene, men dette er TO MEGET FORSKELLIGE HUNDE sinds-messigt, disse hunde er avlet i hver deres retning, til hver deres formål igennem mange Genrationer og kan idag derfor ikke sammenlignes. AMSTAFF er en dejlig, hengiven og menneskekærlig hund, som elsker sin flok og er uhyr let omgængelig. Pit bullen kan jeg ikke udtale mig om, denne race har jeg ikke nogen former for personlig erfaringer på, men faktisk siger fakta at pit bullen udover at være brugt til hundekamp af siiiiindsyge mennesker, er en meget brugt familiehund, grundet dens store kærlighed til mennesker!!!! dog er dette en hund som "lider af" voldsom dominans, og derfor ofte har problemer med at omgås andre hunde af samme køn, dette gælder specielt for han hundene, men helt ærligt, er der ikke mange racer der har det sådan?? Øøøøh jo!!! Jeg mener, og ja det er bare mn holdning, at amstaff er lige så gode familie hunde som alle andre hunde, og at en hvilken som helst anden hund kan være lige så farlig som en amstaff, grunden til at denne hund kan være mere farlig i de forkerte hænder er hundens "kampen glæde" for at behage sin ejer, hvilket kender tegner disse muskel hunde, ja muskel hunde i det hele taget, de elsker at gøre noget for deres ejer, behage dem og glæde dem, og det er en af de ting man som muskel hundeejer falder for. Jeg kan nævne min "lille dreng", en amstaff på 10 måneder, en herlig lille gut, han er altid glad, han elsker alt og alle og er uhyr lærenem. Det bedste ved ham er dog hans store behov for at vise sin kærlighed, han kravler op på sofaen, under dynen og op på min mave og sover, han giver mig ubeskåret kærlighed og gør alt i verden for at gøre mig glad og tilpas, og det er LYKKEN. Derfor raser jeg ved mig selv, når nogen kan få sig selv til at snakke grimt om sidde racer, blot fordi nogle umodne og forvirrede mennesker dummer sig, for dette bør ikke ramme os, os med søde og dejlige familiehunde, som gør vores og andre menneskers liv mere betydningsfuldt og rigt :-)

Ved du hvad, hvad var det for et barnligt indlæg at lave, her kunne jeg og alle andre muskelhunde ejere sidde og svine små lorte hunde som din til, sådan en lille hidsig gulvskrubbe, hvad fanden sal man med sådan en klam lille rotte, fordi man er en snoooooooob som er til taske hunde der tisser på gulvet..... men det gider jeg ganske enkelt ikke, jeg vil gøre dig det klart at jeg er muskel hunde ejer, ja endda AMSTAFF ejer, og næææh jeg er ikke sort, jeg er skam dansk, født dansk og sku også med dansk kæreste og efternavn :-P og jeg fik ikke sådanne hunde for at være sej, og ikke for at lege kamp med dem ellers skræmmelivet af gamledamer, andre hundeejere og jage skrækslagende mødere væk fra parken med deres lille skrigende barn. Jeg fik det, fordi det er en fantastik, hengiven og KÆRLIG race, en race som tiltaler mig, som jeg er dybt forelsket i, og som jeg for alt i verden gerne vil stå inde for. Jeg tør med sikkerhed og ro i sjælen lade min hund lege med din gravhund og din datter, for han er himmelskøn til børn og dyr, faktisk oplever vi ofte at blive angrebet af mindre hunde... hmmm... men ingen mudderkast her, alle hunde kan være dominante eller usikkere på sig selv, det hele handler om kontrol med sin hund, træning og kærlighed. Dog vil jeg give dig en lille bøn, næste gang i møder, en almindelig sød og fornuftig ejer af en muskelhund, for dem findes der, så tag og hils på hunden, det vil i ikke fortyde :-)

jeg kan forstå at du ikke er den store fortaler for hund, dette er selvfølge din ret som det er andres at have den modsatte indstilling. jeg siger hund og ikke kamphund fordi du tydeligt giver udtryk for at bare en hund har vist uhensigtsmæssig adfærd burde alle under samme race skydes ned... nævn lige en race hvor der ikke har været en ulykkelig begivenhed...!!!!
jeg har selv en Dogue de Bordeaux, ved godt det ikke er den der er i debatten herinde og dog, det er jo også en kamphund... men han har ihvertfald ikke et aggresivt temperement og det gælder også for de tidligere jeg har haft... og jeg har ikke "kamphund" for at være sej eller andet, men fordi det er en utrolig hengiven og rolig race... heldigvis er det ikke alle som dig der har denne skeptis, når jeg har ham med i gågaden bliver vi stoppet af mange mennesker der gerne vil klappe hans store hoved, og dette er både de gamle med rolator og børn i klapstole!!! så jeg har ikke den opfattelse at folk er bange for ham, tvært imod, han får flere knus på en 1/2 time i byen end de fleste mennesker får på et år.... og han elsker det, især børn de får også et lille kys på kinden, og der er endnu ikke nogen af forældrene der har trukket deres børn til sig, tvært imod finder de kamerate frem.... så jeg må sige at jeg ikke har samme opfattelse som dig og det er der heldigvis mange andre der heller ikke har.... men tænk over det før du går ud i verdenen og angriber folk.. det er jo heller ikke alle tyskere der er nazister, og ikke alle nazister der er tyskere.....
mvh sanne....

Helt ærlig!
Bare fordi du har fundet et enkelt tilfælde af en skør hund, betyder det ikk at alle er sådan! Da jeg var yngre blev jeg bidt af en labrador hvalp, måtte en tur på skadestuen og limes. Den havde haft en dårlig oplevelse hos dens tidligere ejer, og var derfor bange for fremmede, alt jeg gjorde var at sætte mig på gulvet. Det var nok til at den angreb.
Og så synes jeg helt ærlig ikke at du kan tillade dig at være så racistisk! Det kun små børn der opføre sig sådan!

hej???
ja vi har som sagt fået sådan en hund og den er virkelig sød og rar det er en pige og hun hedder chili og er omkring 8 mdr gammel jeg har bare en lille problem med hende det er at hun er virkelig glad for at bide i sofa hønderne og har faktisk bidt lyn låsen i stykker og er gået i gang med at rive /bide skum skummiet i stykker hver gang vi ikke er hjemme hun kan også godt finde på at gøre det når vi er hjemme. vi har prøvet med det er gå væk hund spræ men der hjælper ikke. har du et lille tip til hvad vi mun kunne gøre.?

- til det her indlæg, så det røg på forsiden?
- Jeg tror din hund keder sig, når den er alene.

...hund..
og de kandes gravhunde.
Hvis man vil ha en hund køber man en hund. Hvis du vil have en gravhund kan man jo ligeså godt købe et ruhåret tæppe med meget skarpe aggresive tænder..
De små hidsige gespændster er jo direkte undskabsfulde....
Jeg har selv en Amstaff. Og jo hun kunne sikkert blive en dræber. Men det kan en labrador også...HVIS DU OPDRAGER DEN TIL DET....
En hun er hvad man gør den til....
Og at der er nogle mennesker der ikke kan opdrage deres hunde, skal jo ikke rigtig gå ud over os andre, hvis hunde er velopdragende og velfungerende...
Men det der piner mig, er, at der findes LANGTM LANGT flere episoder med børn der er blevet bidt af fx. gravhunde og pomaranian, end af en amstaff...
Desværre er det med Amstaffer, som det er med udlændinge.. Fordomme fordomme fordomme.
Jeg er selv pæredansk, men mener at de 5 % af udlændingene der er nogle rødder ødelægger det for de sidste 95%, sådan er det også med amstaffer. de 5% som ,åske er varme efter en dårlig opdragelse, ødelægger det hele for de sidste 95% som fungere helt fantastisk..
Og de er fantastiske til børn. Har selv en niece på 4 som har leget med min Amstaff hele dagen, hun har sat sig på hende, hevet hende i ørende, og stort set haft hele sin arm inde i munden på hende. og ikke en gang, IKKE EN GANG, gjorde hun hende noget...
Så for dem som ikke har oplevet en Amstaff på tæt hold. LAD VÆR MED AT UDTALE JER, i aner jo ikke hvad det er for en hund...

Den eneste lighed der er mellem Pitt Bulls og Amerikansk Staffordshire Terrier er deres udseende! Disse 2 racer idag er meget MEGET forskellige!
Det er frustrerende som ejer til denne yderst kærlige familiehund at nogen sammenligner den med en kamphund/Pitt Bull. (faktisk er selv pitt bullen en sød race hvis den kommer i hænderne af den rette ejer!)
Staffordshire er rolig, trofast og utrolig børneglad! OG madglad!
Hunde der angriber uden videre, er som regel hunde der er blevet mishandlet fra hvalpe, de er psykiske forstyret og kender ikke til andet end agressiv adfærd!
Det er ikke brodne hunde der giver det dårlige ry til racen, det er ejeren til den brodne hund.

Har den lille tøs et ordenligt tyggeben?
Jeg er bestemt ikke proff :o) Vi overtog vores AmStaff da han var 7mdr. Han var også helt umulig. Han sønderev vores boksmadras, krattede hul i væggen, tyggede i vores stole og alt dette foregik som regel når vi ikke var hjemme, så det var svært at lære ham at det var forkert!
Han havde altid et tyggeben, det kunne jo være gummerne der generede ham!? Men vi er også sikre på at det var stress af helt nye omgivelser og dengang fremmede. Men jeg har også læst mig til, at for stor plads kan stresse hunden når den er alene? Og giv hende endelig ikke en masse opmærksomhed 15 inden i skal ud af døren, eller motionere hende for meget inden i skal afsted. Med tiden når hun bliver ældre og mindre afhængig af jer så vil hun sikkert holde op. Når vores nærmede sig sengen og krattede i den, listede vi hen og strintede med koldt vand, efterfølgende et kraftig NEJ! Vores bider aldrig noget i stykker længere! det stoppede da han var omkring et år! han er helt perfekt! Men som sagt er ikke proff.

er selv ejeren af en amerikansk bulldog, racen er en af de mest tålmodige hunde der findes! du må godt nok have pirret den hvalp siden den bed dig?! må man spørger hvad du selv gjorde der siden at den bed dig. din lille gravhund kunne ligeså godt blive sendt ud af landet som vores amerikanske bulldog, da den nok er lige så aggrasiv❓er selv ejer af gravhund og amerikansk bulldog hvor gravhunden er mere aggrasiv. nu vi er igang burde vi lige tjekke hvem der bider flest mennesker? i en undersøgelse i usa, med en top ti lå gravhunden nummer 5 og ingen kamphunde på listen?! forklaring søges på det så

Til din information er terrier og en pitbull to vidt forskellige hunde. tag lige at sæt dig ind i sagen inden du kommer med sådan noget. jeg arbejder til daglig som betjent i danmark og har selv en amerikansk stafford terrier. Til din lille info, er de belvet godkendt som politihunde.
gør dig lige ulejligheden og google din info inden du lukker mere ud. selvfølgelig er det beklageligt at sådan en hund har truet din prinsesse, men hvor tit er det ikke lige at urene racer ikke gakker ud. 110% at den hun dikke var ren og det bestemt ikke var en terrier, men en pitbull!!!! terrier er familiehunde og kan ikke trænes til kamphunde, pitbull er opdrættet til at være kamphund og spørg mig ikke hvorfor, for det er svineri.
mvh en frustreret ejer af en super dejlig og kærlig familie hund

Dit indlæg er vist landet det forkerte sted men lige en kommentar herfra...
Når din hund bider i møblerne og du ser det, sig NEJ! Den vil naturligvis reagere på din nej! kommando, Når den stopper giv en godbid og ros den med det samme.
Det kan godt virke helt hul i hovedet at rose en hund der lige har været i færd med at sabotere et møbel, men man roser for at den stopper med gnaveriet.
Skæld aldrig hunden ud medmindre du tager den på fersk gerning i at ødelægge en ting, hvis man eks. kommer hjem og opdager at et par fine nye sko ligger skambidt i entreén og hunden kommer ud for at hilse på og man giver den en skideballe af den anden verden, forstår den ikke en meter af hvorfor den får skæld ud, den forbinder ikke skideballen med de ødelagte sko, men med at den kommer og hilser... det giver en utryg hund.
så sørg for at tage hunden i ugerningen og vejled den, motiver den med noget den gerne må bide i.
jeg havde selv en dejlig men desværre fuldstændig ødelagt rottweiler tæve for 12 år siden. vi fik fra en der havde mishandlet og vandrøgtet hende, Hun kunne ikke være alene hjemme - åd alle møbler, døre, Alt! men det hjalp at give hende diverse tyggeben, sprede godbidder ud over gulvet, som hun kunne bruge tid på at finde. tænde for radioen, så hun ikke følte sig helt forladt. Når vi var hjemme bestod hendes terapi, i masser af gåture, træning og andet beskæftigelse som kunne gøre hendes liv mere indholdsrigt. hun fik alt den kærlighed vi kunne øse i hende og hun endte med at blive en god hund.
Nu har jeg lige fået mig en ny "rotte" for to måneder siden, han var 8 uger da han kom hjem til os og han har intet bidt i stykker, ud over hans egne ting... hvis han har været ved at tage noget der ikke var hans, har jeg straks kaldt på ham og byttet hans "tyvekoster" ud med en godbid eller en bide ting som tilhører ham. dvs at han i stedet for at gemme sig i en mørk krog og gnaske noget i stykker, kommer til mig med det fordi han ved der venter noget godt... man kan næsten sige at han kommer og "spørger om tingen er hans" inden han selv tager det som en selvfølge. han har også haft en ide om at det var hyggeligt at gnave i det nederste trappe trin, men komandoen NEJ og ros når han har stoppet sit forehavende har resulteret i at trappetrinet er sluppet for skrammer.
Jeg vil anbefale, at man får sin nye hund (om den er hvalp eller en omplaceret voksen hund) op til en ferie, så man har en uge og helst 14 dage sammen med hunden i hjemmet, vær så meget sammen med hunden som muligt i starten, så hunden har en chance for at lære hvad der er dens og hvad der er familiens. hunden bider ikke i noget for at være slem, den skal jo lige lærer hvad den må og ikke må. og hunden har en mefødt lyst til at gnave i ting, men den er så klog at den kan lærer hvad der er okay at gnave i stykker.
håber mit indlæg kan gøre en forskel.
venlig hilsen
Tanja

Jeg har mødt en, som stod pludselig udenfor min gadedør, havde min lille hanhund Shetlandsheepdog i snor, og Armstaffen en han ca 2-4 år stod og gik rundt om hunden kunne se den ville angribe min total rolige og ikke aggressive hund,jeg får trukket den ind i opgang ved hold af anden person i armstaffens halsbånd, trods knurren og raseri lykkedes dette, armstaff står i ca 1 time og gøer og knurrer samt prøver at angribe gennem dør, trods jeg straks fortrækker til 1 sal og lukker mig ind i lejl. den bliver aggressivt ved,og ved, jeg tør ikke lufte min hund den aften af frygt for den venter, så aggressiv en enlig hund, uden ejer, aldrig set før af mig, alligevel er den agressiv mod den der holder den og er klar til angreb, en hund der er en time aggressiv er ikke kærlig og fredelig, vi har lige hørt at en lille hvalp her i Herlev er slået ihjel da armstaffen river sig løs fra ejer og overfalder den med død på stedet til følge.
FREDELIG JEG TVIVLER LÆS DOG AVISERNE

HVAD ER DET FOR NOGET OG SKRIVE LORTE PERKER OSV DET ER DA IKKE DERES SKYLD DIN DATTER VILLE BLIVE FLÅET AF EN BULLDOG VEL ...JA JEG HAR SELV 3 HUNDE SOM ER RASEN AMSTAFF OG STAMMER FRA TYRKIET ....

amricansk stafford terrie er en muskelhund og ikke avlet til og være kamphund. den opfylder simpelthen ikke alt det en kamphund skal. den er ikke avlet til kamp som de fleste tror.

amstaffen er utrolig stærk men som sagt den er ikke avlet til og være en kamphund. Og nej ikke fedt og blive angrebet af en amstaff men det ville det satme heller ikke være at blive af en hidsig boxer, eller rotwhiler, eller fransk mastiff eller ja kunne blive ved. Og hvorfor skulle amstaffen angribe medmindre den er blevet behandlet som en kamphund, de tre andre nævnte hunde ville sku nok blive ligeså syge i hovedet vis de blev behandlet dårligt. Kender kun gode amstaffer der er noget af de kærligste jeg har set. Folk har fået verdens mest forkerte billede af denne race, det er synd. Den er slet ikk avlet til og være kamphund og pga dens gode sind er og bliver den min top 1 for dens sind vis man er god ved den er ligeså god som en sød labrador. Og ikke farligere. Jeg kender fandme ingen der er gået amok, og desuden skal man lige huske på at der findes ikke mange rene amricanske stafford terrie og det er svært og se forskel. Ta og prop noget viden ind i folks hovede om denne race.

amricansk stafford terrie er en muskelhund og ikke avlet til og være kamphund. den opfylder simpelthen ikke alt det en kamphund skal. den er ikke avlet til kamp som de fleste tror.

Der findes faktisk en ny dansk web side, hvor man vil forsøge at aflive lidt af myterne om Amerikansk Pit Bull Terrier, Amerikansk Staffordshire Terrier, samt såkaldt Britisk Staffordshire Bull Terrier, så prøv at kig lidt på den.
http://hundeweb.webs.com/

ved du hvad dig der sidder og siger din datter er blevet bidt af sådan en og de skal forbydes og ud af landet og du hædder dem. Ta og hold din fucking kæft kælling, hvad med din klamme lille gravhund du skal krafdeme ikke komme her og svine min elskede noget så dejlig hund til hvad fanden bilder du dig ind. fordi din datter er blevet bidt af en betyder der krafdeme ikke at min er ligesådan kender flere klamme gravhunde der er total agrasive og bider folk nå det må så også gælde din jo. Den er absolut ligesom alle gravhunde der bider for sådan er de bare. Prøv lige og høre kælft du lyder dum.hysterisk, og uviden dig kan man fandme bilder alt ind. Er du ejer af en amricansk stafford terrie, er du det. Du kan krafdeme ikke udtale dig på den måde din snot hamrende dumme møg kælling. håber din hund bliver ædt af en labrador vil ikke sige amstaff for så er det lige pludselig min hund der er sådan jo. de er jo alle ens åbenbart, kæft hvor jeg hæder mennesker som dig uden hjerne og hjerte og total hysteriske. du er til og grine af ha ha ha ah

øhh du det er ikke min amstaff du har haft på dit hold.. fuldstændig forkert beskrivelse og jeg tror sku ikke på at du har arbejdet med amstaff for jeg ejer en og den er i hvertfald slet ikke som du beskriver. Den kan med både børn og ingen problemmer med andre hunde den kan med alle. forstået!!!!

det er da synd ville også selv være bange. Jeg har selv en amstaff det er ikke min hund du snakker om. kors hvor er jeg træt af det her og ked af det er sådan en opfattelse i har i den race jeg har tror vi har dem fordi vi vil være smarte, tror hunden er verdens farligste race, tror alle er ens. ej jeg gider slet ikke læse mere.- sys i skulle tage og få noget bedre viden om den race jeg ejer. i kan jo ikk bruges til en skid i ved jo fandme ikke engang hvad i snakker om. halvdelen af dem der sviner racen til har oplevet nogle tilfælde, der går ud over min hund. det er sku da forkert altså. Jeg opgiver jer der ikke kan lide amstaff fint bliv ved jeres holdning og jer der kender til racen og elsker dem fint i kender lidt mere til dem i de andre der kun tror det er dræberhunde.

Se nu lige lidt her, og så kan du altid henvise til disse artikler, når nogen siger grimme ting om din hunderace, da de fleste ikke kan hamle op med fakta, uanset hvilket mediehysteri de er hjernevasket med. 😉
http://www.dyreetik.dk/debatindlaeg/100205_hunderacisme.aspx
Og er det link ikke nok, er der et mere her. 😉
http://videnskab.dk/kultur-samfund/muskelhundelov-hviler-pa-historisk-tyndt-grundlag

Amerikansk Staffordshire Terrier er en aktiv, modig, selvstændig og altid vågen race. Dens mod er legendarisk og ligeså er dens affektion for mennesker. I USA bruges racen til så forskellige formål som redningshunde, fører- og servicehunde og til sporarbejde bl.a. for toldvæsenet. På trods af, at racen også blev og bliver brugt som vagthund, er det ikke sikkert, at alle eksemplarer er lige egnede - grundet deres forkærlighed for alle mennesker. Der er eksempler på, at tæver der lå med hvalpe, er blevet stjålet ud af private hjem med videresalg for øje.
I forbindelse med avl af denne race i Dansk Kennel Klub regi har der i Danmark siden 1991 været krav om mentalbeskrivelse før avlsgodkendelse. Racen har idag en beståelsesprocent på 98 %! Dette er et vidnesbyrd om racens sande temperament og mentalitet, da meget få racer kan mønstre et sådan resultat.
For at få den helt rigtige glæde af en Amerikansk Staffordshire Terrier er det væsentligt, at være bevidst om at den Amerikanske Staffordshire Terrier til stadighed har en terriers selvbevidste og selvstændige væsen og netop derfor er det af stor betydning at være en sikker og bestemt leder for hunden. Derudover er den ret ukompliceret at opdrage og kan med den rette fører og træning opnå flotte resultater i lydighedskonkurrencer

Racens oprindelse
Amerikansk Staffordshire Terriers oprindelse kan spores tilbage til slutningen af 1800 tallet. Udgangspunktet var the working English Bulldog og hunde af terrier typen - formentlig den nu uddøde English White Terrier og Manchester Terrier.
Denne type hund eksisterede som gadekryds, men blev senere specifikt avlet som familiehund, skadedyrsbekæmper og nogle linjer til kampformål. Denne krydsning, som primært var den fattige mands hund, fik benævnelsen 'bull and terrier', 'half and half' og til tider pit dog.
Racens betegnelse afhang af den individuelle hunds brugsformål. Staffordshire Bull Terrier nedstammer herfra.

Rejsen til Amerika
Disse hunde fandt vej til Amerika omkring 1870 i forbindelsen med udvandringen fra England, Irland og Skotland, hvor de fik tilnavnet pit dog, pit bull terrier, senere American bull terrier - og endnu senere yankee terrier.
For at tilpasse racen til de nye behov - som hyrdehund, vogter af husdyr mod ulve, bjørne m.m., bekæmpelse af skadedyr, trækhund og familiehund - blev den avlet større og adskilte sig hermed væsentligt fra fortidens standard.
Det, vi i dag kender som Amerikansk Staffordshire Terrier, nedstammer herfra.

Starten på den racerene Amerikanske Staffordshire Terrier.
I starten af 1920 påbegyndte Wilfred Truman Brandon arbejdet med at få denne gårdhund anerkendt som selvstændig race af den Amerikanske Kennel Club (AKC).
Men først i forbindelse med en artikel i Dog World Magazine i starten af 1930, hvor racens fremragende egenskaber som gård-, vogter- og familiehund blev fremhævet, blev racen taget seriøst.
Racen blev registreret første gang i 1936.

Relation til mennesker
Amerikansk Staffordshire Terrier er en udadvendt og menneskekærlig hund - til tider grænsende til det overvældende. Racen er meget familiepræget og er ikke en udpræget én mands hund. Den har en nærmest utrolig evne til opnå kontakt selv med personer, der ikke er så glade for hunde. Det er yderst sjældent, at en ægte Amerikansk Staffordshire Terrier er involveret i bid på mennesker.
Racen har derudover en fornemmelse og svaghed for børn og er meget tilgivende overfor selv meget hårdhændet behandling. Det er ofte op til forældrene at sætte grænser for børns behandling af hunden, da den sjældent selv siger fra. Dog er det ligesom med andre racer sådan, at hunde ikke er legetøj og ikke bør være sammen med børn uden opsyn.

De første Staffordshire terriers kom til Amerika så tidligt som 1870 fra England, og det er derfra at vores nuværende Amerikanske Staffordshire terrier stammer.
Oprindeligt blev disse hunde hovedsageligt brugt som farmhunde, hvor de skulle beskytte børn og jorden omkring hjemmet. De viste hurtigt at være robuste og alsidige, samt ekstremt menneskekærlige hunde, som Amerikas pionerer havde hos sig.
Staffordshire og Staffordshire Bull terrierne var oprindeligt den samme race; men målbevidst avl har gjort de to racer temmeligt forskellige.
I de tidlige tider blev hundene kaldt flere forskellige navne; blandt andet Staffordshire terrier og Yankee terrier. Da racens entusiaster fik racen anerkendt af den amerikanske kennelklub, AKC, i 1936, fik den navnet Staffordshire terrier. Siden da er racen avlet efter moderne tiders ønske om en god familiehund. I 1972 fik den ændret navnet til American Staffordshire terrier. Der arbejdes dog stadigvæk efter den oprindelige racestandard fra 1936.
Det er et stort problem for racen, at den ofte kommer i miskredit pga. sit gamle slægtskab med Pit Bull terrieren. Der hviler derfor et stort ansvar på alle, der opdrætter og ejer en American Staffordshire terrier, om at være gode ambassadører for racen. håber det kan bruges i jeres debat.. så ked af at denne utrolige godmodige menneske kærligehund, er blevet mishandlet til og være kamphund, den er en menneskekærlighund udover det sædvanlige utrolig letpårvirkelig, det er min, derfor pga dens nemme letpåvirkelige måde desværre også en hund der er let og gøre ond vis man ønsker, men tro mig det er verdens bedste hund jeg er utrolig kede af alle jer der har oplevet grimme ting måske endda nettop denne race men det kan kun skyldes mishandling af denne race. prøv dog og læs om den eller prøv selv og møde en af de gode. Desuden findes der ikke mange ægte amstaffer jeg er ening i at mange de grimme ting de har gjort det har sku ikke været ægte amstaff eller skyldes det mishandling jeg ved bare den er min nr 1 og det kan blive verdens bedste hund. Dem der har været udsat for grimme ting forstår fuldstændig jeres mistillid til denne hund og jeres frygt for dem, men tro mig det har ikke været racens skyld.

når jeg er på landet.

trådstarten..
jo amstaffen er bland andet fremavlet til at slås..
begrundelse = penge . .

Racens oprindelse
Amerikansk Staffordshire Terriers oprindelse kan spores tilbage til slutningen af 1800 tallet. Udgangspunktet var the working English Bulldog og hunde af terrier typen - formentlig den nu uddøde English White Terrier og Manchester Terrier.
Denne type hund eksisterede som gadekryds, men blev senere specifikt avlet som familiehund, skadedyrsbekæmper og nogle linjer til kampformål. Denne krydsning, som primært var den fattige mands hund, fik benævnelsen 'bull and terrier', 'half and half' og til tider pit dog.
Racens betegnelse afhang af den individuelle hunds brugsformål. Staffordshire Bull Terrier nedstammer herfra.

Rejsen til Amerika
Disse hunde fandt vej til Amerika omkring 1870 i forbindelsen med udvandringen fra England, Irland og Skotland, hvor de fik tilnavnet pit dog, pit bull terrier, senere American bull terrier - og endnu senere yankee terrier.
For at tilpasse racen til de nye behov - som hyrdehund, vogter af husdyr mod ulve, bjørne m.m., bekæmpelse af skadedyr, trækhund og familiehund - blev den avlet større og adskilte sig hermed væsentligt fra fortidens standard.
Det, vi i dag kender som Amerikansk Staffordshire Terrier, nedstammer herfra.

Starten på den racerene Amerikanske Staffordshire Terrier.
I starten af 1920 påbegyndte Wilfred Truman Brandon arbejdet med at få denne gårdhund anerkendt som selvstændig race af den Amerikanske Kennel Club (AKC).
Men først i forbindelse med en artikel i Dog World Magazine i starten af 1930, hvor racens fremragende egenskaber som gård-, vogter- og familiehund blev fremhævet, blev racen taget seriøst.
Racen blev registreret første gang i 1936.

Relation til mennesker
Amerikansk Staffordshire Terrier er en udadvendt og menneskekærlig hund - til tider grænsende til det overvældende. Racen er meget familiepræget og er ikke en udpræget én mands hund. Den har en nærmest utrolig evne til opnå kontakt selv med personer, der ikke er så glade for hunde. Det er yderst sjældent, at en ægte Amerikansk Staffordshire Terrier er involveret i bid på mennesker.
Racen har derudover en fornemmelse og svaghed for børn og er meget tilgivende overfor selv meget hårdhændet behandling. Det er ofte op til forældrene at sætte grænser for børns behandling af hunden, da den sjældent selv siger fra. Dog er det ligesom med andre racer sådan, at hunde ikke er legetøj og ikke bør være sammen med børn uden opsyn.

Det var så den romantiske udgave af historien, om Pit Bull, Amstaff, og Staffi, men her er så en lidt anden udgave, som har historiebøger som fakta, da bøgerne er skrevet af de mennesker som ejede disse hunde, og avlede dem i generationer.
http://hundeweb.webs.com/