Antinationalisme lobbyisme
Hvilke politiske og filosofiske begrundelser er der når demokratier og demokratiers institutioner begynder at rakke ned på andre nationer, Irak havde masseødelæggelsesvåben, Afghanistan havde tilladt at være styret af en talibanorienteret regering, Palæstina, Tibet, Libyen . . . folk og nationer der oplever denne antinationalistiske lobbyagtige dæmonisering der ser bort fra de dæmoniseredes diplomatiske opfordringer til fred og redelighed, ser bort fra den internationale lovgivning mens medierne viderebringer indirekte krigspropaganda og selv som medieinstitutioner bliver fanget i strid med unesco´s erklæring om at massemedierne ikke skal støtte krig og ikke medvirke til usande fjendebilleder og umenneskeliggørelse af nation efter nation, er medieinstitutionerne af uvidste årsager afskåret strategisk fra ikke at medvirke til krigspropaganda og dæmonisering i krig efter krig, krige og politiske sanktioner hvor millioner af begavede, stræbsomme, . . civile medmennesker bliver ofre på så mange måder(ofre for det der strartedes som en politisk kritik), hvad er det for lobbyer og hvorfor kan de som minoritetsinstitutioner virke i demokratierne og innovere til krig og den forurening krig medfører❓
Lobbyerne er ikke fanatismesikrede og politikere og politiske institutioner risikerer at blive overtalt af fanatikere fremfor ikkefanatikere, risikerer at blive innoveret af nogle der ikke bekymrer sig om civile tab og de konsekvenser krig og militarisme i øvrigt kan have, som fx exsoldater, budgetter, og kultur.
Spørgsmålet er også om det egentlige mål og hensigt er krig og efterfølgende sporadisk symbolsk demokratisering af de bekrigede nationer, eller om det er de langsigtede konsekvenser i demokratier såvel som ikkedemokratier, af uretfærdig krigsførelse der er disse lobbyers mål ❓Og hvis det er det så lytter politikere og beslutningstagere til lobbyistiske landsforræddere❓
Disse uretfærdige krige efter anden verdenskrig har i generationer knækket manges realisering af passende store etiske idealer og drømme i demokratierne og kun formået at støtte op om stadigt mindre etiske idealer og drømme.
Ganske vist er militærindustrien en multimilliard forretning efter anden verdennskrig men de penge kunne have givet råd til grønne investeringer og uddannelse og arbejdspladser på mere bæredygtige investeringsområder.
Lobbyerne er ikke fanatismesikrede og politikere og politiske institutioner risikerer at blive overtalt af fanatikere fremfor ikkefanatikere, risikerer at blive innoveret af nogle der ikke bekymrer sig om civile tab og de konsekvenser krig og militarisme i øvrigt kan have, som fx exsoldater, budgetter, og kultur.
Spørgsmålet er også om det egentlige mål og hensigt er krig og efterfølgende sporadisk symbolsk demokratisering af de bekrigede nationer, eller om det er de langsigtede konsekvenser i demokratier såvel som ikkedemokratier, af uretfærdig krigsførelse der er disse lobbyers mål ❓Og hvis det er det så lytter politikere og beslutningstagere til lobbyistiske landsforræddere❓
Disse uretfærdige krige efter anden verdenskrig har i generationer knækket manges realisering af passende store etiske idealer og drømme i demokratierne og kun formået at støtte op om stadigt mindre etiske idealer og drømme.
Ganske vist er militærindustrien en multimilliard forretning efter anden verdennskrig men de penge kunne have givet råd til grønne investeringer og uddannelse og arbejdspladser på mere bæredygtige investeringsområder.