at miste...

Jeg mistede min farfar for ca 2 måneder siden (han havde været syg længe) og selvfølgelig var det hårdt og specielt da jeg så ham i kisten... og også hårdt fordi jeg har haft så mange barndomsminder med ham, min farmor og mine brødre...
men altså det jeg tænker på nu er hvordan min farmor hun vil klare det, det er på en måde det jeg er mest ked af for tiden... hvordan hun har det og hvor hårdt det er for henne at miste sin elskede mand igennem ca. 50 år.
det må bare været hårdt, og specielt hårdt ved tanken om at man skal leve 10-20 år mere uden den mand...
kunne godt tænke mig at høre fra nogen der har mistet deres mand igennem lang tid hvordan det er at leve viderem for det skal man jo.. eller bare andre der har erfaringer med dette...