Ateisten
Der Atheist !
Das schreckliche Gesetz, naturgegeben,
dass Leben lebt allein von Leben
und selbst die Liebe noch ist unser Feind,
da nimmt, wo nur zu geben sie vermeint,
dass jede Freundschaft, selbst der Opfertod,
ist nur instinktgebundenes Gebot,
macht mir verhasst die Welt und damit den,
der sie erschuf und fand sie auch noch schön !
Februar 1960.
Finde meine, Deine, unsere Welt für missglückt !
Ateisten !
Den forfærdelige lov, naturens,
at liv kun trives på liv,
og selv kærligheden er vores fjende,
der tager, hvor den kun mente at give,
at ethvert venskab, endda døden for andre,
er kun instinktets krav,
får mig til at hade verden og dermed den,
der skabte den og fandt den oven i købet smuk!
Hvorfor nu dette sortsyn❓Er der ikke rigeligt sorg og lendighed på SOL-debatten i forvejen ?
Jo, det er der vel. Men jeg har nu valgt dette digt til i dag alligevel, fordi denne digter (navngivet på min profilside) normalt er et tårn af styrke og optimisme og kampgejst mod denne verdens sociale og polistiske undertrykkelse - med dette digt bliver han mere "menneskelig", mere i øjenhøjde. Også han har haft sine anfægtelser og sine tvivl. Også han er gået i rette med Gud.
Den sidste linie i digtet opfatter jeg som en reference til skabelses-beretningen: "og Gud så, at det var godt".
Men i digterens aktuelle sindsstemning er min, din, vores verden mislykket.
Og hvis vi skal få noget som helst positivt ud af dette, må det vel være, at det er i orden at tvivle. Større menneske end jeg har tvivlet, så kan jeg vel også. Og når jeg så har accepteret det, finder jeg forhåbentlig nye kræfter i kampen mod modgang, snæversyn og umenneskelighed.
Vi mennesker har fået vores frie vilje. Vi er blot ikke særligt gode til at forvalte den. Det er svært at tage imod fremmede, især hvis vores tilgang til dem er præget af mistillid og angst.
Das schreckliche Gesetz, naturgegeben,
dass Leben lebt allein von Leben
und selbst die Liebe noch ist unser Feind,
da nimmt, wo nur zu geben sie vermeint,
dass jede Freundschaft, selbst der Opfertod,
ist nur instinktgebundenes Gebot,
macht mir verhasst die Welt und damit den,
der sie erschuf und fand sie auch noch schön !
Februar 1960.
Finde meine, Deine, unsere Welt für missglückt !
Ateisten !
Den forfærdelige lov, naturens,
at liv kun trives på liv,
og selv kærligheden er vores fjende,
der tager, hvor den kun mente at give,
at ethvert venskab, endda døden for andre,
er kun instinktets krav,
får mig til at hade verden og dermed den,
der skabte den og fandt den oven i købet smuk!
Hvorfor nu dette sortsyn❓Er der ikke rigeligt sorg og lendighed på SOL-debatten i forvejen ?
Jo, det er der vel. Men jeg har nu valgt dette digt til i dag alligevel, fordi denne digter (navngivet på min profilside) normalt er et tårn af styrke og optimisme og kampgejst mod denne verdens sociale og polistiske undertrykkelse - med dette digt bliver han mere "menneskelig", mere i øjenhøjde. Også han har haft sine anfægtelser og sine tvivl. Også han er gået i rette med Gud.
Den sidste linie i digtet opfatter jeg som en reference til skabelses-beretningen: "og Gud så, at det var godt".
Men i digterens aktuelle sindsstemning er min, din, vores verden mislykket.
Og hvis vi skal få noget som helst positivt ud af dette, må det vel være, at det er i orden at tvivle. Større menneske end jeg har tvivlet, så kan jeg vel også. Og når jeg så har accepteret det, finder jeg forhåbentlig nye kræfter i kampen mod modgang, snæversyn og umenneskelighed.
Vi mennesker har fået vores frie vilje. Vi er blot ikke særligt gode til at forvalte den. Det er svært at tage imod fremmede, især hvis vores tilgang til dem er præget af mistillid og angst.