Ateistiske læger -

forkorter vores levetid.
http://podia.dk/site/artikler/andre-medier/kristeligt-dagblad/145737-ateistiske-laeger-forkorter-patienters-liv.html
Ikke-religiøse læger fremskynder ifølge en britisk undersøgelse oftere uhelbredeligt syge patienters død end religiøse læger. Værdier spiller en rolle for lægers behandlinger, mener en lektor og en læge.
http://nyhederne.tv2.dk/article/33217152/?rss

nogle vil jo også sige at sygehjælp og pleje er opstået af kristne baggrunde.
Dog ser vi alligevel eksempler på at det giver problemer at være troende som sundheds og plejepersonale.
Jeg husker et eksempel hvor en kvinde fra England tror jeg, blev fyret fordi hun tilbød at bede for en syg patient.
Men selvom jeg tror at troen kan være meget gavnlig i den henseende som du kommer ind på, så skal vi nok passe på med at drage forhastede konklusioner.
Det er også nemt at sige at de ateistiske læger forkorter livet, men der er forskel på det og at de troende forlænger.
Vi ser at positiv forstærkning er yderst effektiv i krisearbejde og socialt arbejde, hvis man magter det og ved hvornår man skal benytte det.
Det burde ikke være forbeholdt kristne og det tvivler jeg også på at det er.
Der skal sikkert også være et argument der hedder, hvorfor skulle vi forlænge deres lidelser, er det at foretrække?
Men jeg har dog også set at folk med stor hjælp fra positiv tænkning er særdeles effektivt, jeg husker en ung pige der var kræftramt og lægerne kunne ikke fjerne kræften fra hende, hun begyndte at leve livet med fuld fokus på det positive og hun kom til undersøgelse og fandt faktisk ud af at kræften var forsvundet helt og aldeles.
Meget kan vi vinde, hvis vi vil.
mvh multani

Der er noget her jeg ikke forstår: Hvis man troende og tro på et liv efter døden, det være sig reinkarnation, opstandelse, what ever, hvorfor har man så travlt med at holde fast i et liv, hvor man er uheldbedelig syg og måske lider med store smerter. Vil døden, afståelsen af lidelsen, netop ikke være en gave?
Jeg kunne forstå hvis det var ikke troende der klyngede sig til livet, men troende?
Kunne det tænkes at både det troende og ateistiske lægge begge har høje standarder for livet og det at værne om liv, men måske opfatter hvad livskvalitet og værdighed forskelligt.
Hvad er vigtigst eller mest ønskværdigt: Mange middelmådige år, mange år med lidelse og smerte eller færre år med høj livskvalitet?

den største af alle, og nu kan jeg ikke udtale mig på alle religioners vegne, men jeg kan sige for mig selv, at de gaver jeg har fået at Gud tager jeg vare på.
Jeg tror du har helt ret i at både ateister og troende læger har høje standarder for livet og det at værne om det, som du selv udtrykker det.
Jeg vil heller ikke udtale mig for meget med nogen form for sikkerhed om hvorvidt det er et gode at forlænge et liv der er på vej nedaf alligevel.
Men omvendt kan vi heller ikke bare lade folk dø som udgangspunkt hvis de ønsker hjælp og vi kan tilbyde det.
Men jeg kommer faktisk til at tænke på den gode Hr Johannes Møllehave og hans tanker om døden.
http://www.youtube.com/watch?v=NuoHORJzZ7U
mvh multani

der "klamrer sig til livet" - men lægernes behandlinger der er forskellige.
Som kristen ser man sådan på det, at man ikke slå ihjel - tage andres liv.
Vi har ikke tiladelse til aktiv dødshjælp i Danmark - men det foregår alligevel - og det kan jeg skrive, fordi jeg har oplevet det tæt på.
Den syge blev spurgt, om han gerne ville have lov til at sove ind - han svarede ja.
Han fik sprøjten - der ville gå en tid - der gik lidt længere end beregnet, men inden for en time, var han sovet ind i døden.
For andre kræftsyge - især...tror jeg, de sætter medicinen gradvist op, og tilsidt får de en overdosis.
En kristen læge, beder måske for patienterne - jeg ved det IKKE - men hvis patienten er kristen, så er det en mulighed.
Ingen skal lide - alle skal kunne holdes smertefrie efter min mening.

Hvis jeg var så alvorligt syg at jeg ønskede at dø ville jeg så sandelig foretrække en læge der ville være barmhjertig og hjælpe mig i stedet for en der pga. sin egen tro vil lade mig lide.
Jeg er overbevist om at hvis en læge vælger at bryde loven og hjælpe en patient med aktiv dødshjælp så er det ikke en satanisk handling og et dybtfølt ønske om at dræbe men derimod det etiske og næstekærlige valg.
Hvis religionen vil tage patent på næstekærlighed burde det vel netop være de religiøse læger der tilbød denne form for hjælp.
Ja der står i biblen at man ikke må slå ihjel men er det ikke med biblen som med enhver anden regelsamling ikke reglernes ordlyd men deres mening der er det vigtigste.

på eutanasi (aktiv dødshjælp) og begrebet passiv dødshjælp.
den forenklede form er noget hen af
"Aktiv dødshjælp er når X gør sig til årsagen for Ys død"
Passiv dødshjælp er tilgengæld lovligt! og det er hvis man fjerner det, som forlænger ens liv.
F.eks. Når man slukker respiratoren, stopper medicinbehandling (Dog giver man stadig smertestillende for lindring) og lign.
En cancerpatient kan fravælge medicinen (under de rigtige forudsætninger) og dermed kun få smertestillende og dermed holde op med udskyde døden.

lidt kildemateriale:
http://www.etiskraad.dk/sw6207.asp

Du skrev:
"Ikke-religiøse læger fremskynder ifølge en britisk undersøgelse oftere uhelbredeligt syge patienters død end religiøse læger."
Hvilket er forbilledligt!
Vi bør have aktiv dødshjælp her i landet, som i Holland.
Det virker uhyggeligt at uhelbredeligt syge skal lide mere end højst nødvendigt.
Dette er endnu et eksempel på de middelalder & primitive/ barbariske tilstande religion medfører. Det er så indlysende at det skriger til himlen

Du skrev:
"En cancerpatient kan fravælge medicinen (under de rigtige forudsætninger) og dermed kun få smertestillende og dermed holde op med udskyde døden."
De lyder ret barbarisk! Passiv dødshjælp er bare ikke godt nok!
På passiv dødshjælp og ingen dødshjælp er meget kynisk!
Vor kæledyr har langt bedre vilkår idet DE kan få aktiv dødshjælp!
Det optimale er at få en sprøjte, der ender livet og lidelserne på 0,1 sek.
Sådan!

som jeg (og familie) havde for mange år siden hørte til en sammenslutning af kristne læger.
Ellers er mit indtryk, at der er visse læger, der er kyniske, og kan være nødt til det på grund af pres fra politisk og kommerciel side, (Term-modellen?)
og også en del emsige ikke-læger der kan bagtale til tredje person med (stigmatiserende) diagnoser, evt. blotlægge skjulte diagnoser, (Dem med tavshedspligt kan udskifte den med oplysningspligt, hvis de skønner det nødvendigt) og hvad der er endnu værre, men godt nok stik modsat: "Kirken", der ikke er en kirke, der er psykiatrifjendsk over én kam.
At der findes kyniske læger i en kynisk tidsalder, hvor gamle, syge og invalide regnes som en belastning, er ikke spor mærkeligt.

Hvor går grænsen mellem selvmord og at acceptere at blive slået ihjel, måske ligefrem at
resignere?
Drejer det sig om selvmord, og hvis det ikke lykkes, så bliver man buret inde på en psykiatrisk afdeling! (med hegn for vinduerne og låste døre og bedøvende sprøjter?)
Også om dem der drives til selvmord og ser det som eneste udvej i virkeligheden ikke udsættes for indirekte mord?