Bare min mening!!

Jeg er selv blevet mobbet en del gennem min skolegang... og i staten generede det mig meget, men mine lærer tog det ikk alvorligt... dvs. det gjorde ingen, men i dag tror jeg egentligt at jeg er lidt glad for det... jeg kan mærke at det har hærdet mig, og jeg er ikk så modtagelig for dumme kommentare mere!!
Jeg er enig i at mobbing kan tage overhånd, men tror på det ordsprog der siger: Intet er SÅ skidt, at det ikke er godt for nået!!

Jeg har hørt om forskellige mobnings metoder , det er meget svært for dem der bliver mobbet. På arbejdspladserne er der også noget der hedder mobning , det kan være , hvis en person ikke retter sig efter * den fagforening er du bare medlem af , færdig med det* . På skolerne er der grov mobning , en pige trak de trusserne af og kom sand i trusserne. En dansk dreng havde en spegepølsemad med i skole , det ville de muslimske børn ikke finde sig i. Mobning burde man gøre noget ved , det kan være over en meget lang periode. Det kan udvikle sig til noget jeg vil kalde terror , og man kan ikke forsvare sig . Bliver jeg mobbet , har jeg lyst til at bruge vold for at få det stoppet - så bliver jeg straffet , og ikke den der har mobbet.

Du er kommet godt over at være blevet mobbet, så godt at det endda har givet dig en fordel=)
Jeg er selv blevet mobbet gennem flere år, på 2 skoler, Jeg fik bl.a. tæv af pigerne i klassen. Jeg er først kommet rigtig over det i løbet af de sidste par år, jeg har først nu set at det har styrket mig. Det har styrket mig til at kæmpe mod mobning, og gribe ind i mobningsituationer.
Der er mange punkter hvor det har været en belastning, i mange år har jeg ikke troet på mig selv og gået langs væggene og gemt mig.
Det er flot du kan vende det til noget positiv, respekt herfra.
/Karina

I det ordsprog her...
Jeg var selv i 6.klasse udsat for mobning...
Vi flyttede fra Centrum af Århus, hvor folk sgu er helt nede på jorden og havde alletiders sammenhold..
Men der var for mange byskoler og mange blev lukket der i midt 70érne....
Vi flyttede så udenfor byen og den skole der var plads på, lå i et villa kvarter...
Det var udelukkende Jante Loven der regerede her...
Jeg begyndte, at pjække og gå mine egne veje..
( har nu forresten som voksen fået mig en hue jeg er stolt af, min ældste datter gav mig den sågar på... Pavestolt over mor.. Jeg har taget en 2-årig voksen HG, med blærede karakterer, men nu praler jeg jo ikke, sååå de forbliver en hemmelighed... He he, nå lille sidespring.. ;0)))
Men, Det lærte også mig meget lover jeg dig, den mopning...
Jeg lavede mit eget lille oprør og flyttede hjemmefra, fik tidligt barn..
Og min tanke var altid, jeg ska sku lære dem der er efter andre, og lære mine børn om Takt og Tone over for sine medmennnesker...
De er store nu og vores lille søster er udviklingshæmmet, og det har godt nok også lagt dagsordenen, for hendes søstres syn på, det at være efter andre også dem der er lidt anderledes...
Her tolereres ikke at man mopper, og det være sig...Pga. hvad du spiser, hvordan du ser ud, hvilket tøj du går i , om du stammer, er ordblind, and so on....
Ja mam kunne blive ved, for fantasien sætter ingen grænse for hvad folk kan finde på, at moppe med...
Mit indlæg er nok mest baseret på børne-mopning... Men voksne...?? Uha de er sgu ikke en dyt bedre...
Hilsen Mummi fra den Moppe Fri Zone ;0)

på den anden side, men der er mange, der ikke gør det........... så kan man sige alt det man vil, at intet er så skidt.........
At du føler dig stærkere, var du nok blevet alligevel.......... det er gener, der styrer denne del....