Barndommens spor

Med små trippende barneskridt løb hun glad ud på plænen
Dukkevognen stod der stadig, og glad hev hun dukken op
Solen dampede duggen af græsstråene
og vindens brise tørrede de sidste dråber bort.

Med store forventninger trak hun den fine hvide kjole over sit nysatte hår
Kirkeklokkerne bimlede fra landsbykirken
Den fine salmebog med de guldprægede bogstaver
lå sirligt i hendes fint foldede hænder

Med trætte skridt og et grædende barn
travede hun gaderne tynde i forsøg på at vugge barnet til ro
Hun tænkte dog kærligt på sin far og mor der altid
var der når nattens drømme blev for vilde

Ensomt gik hun fra kirken i sit sorte tøj og pæne støvler
Et sidste farvel til sine forældre var sagt og hun var helt alene
Sorte skyer trak op og blæsten ruskede træernes grene
En skygge af afmagt fulgte med ind ,da døren lukkede sig