9tilføjet af

Blasfemi?!?

Er der andre end mig der aldrig forstod argumenterne for at beholde blasfemi-paragraffen?
For mig at se ligner den et oldtidslevn fra dengang kirken ikke tålte modsigelse, uden jeg skal gøre mig klog på paragraffens oprindelse...
Helt ærligt ligger den kun og forhindrer at man kan diskutere religionerne åbent. Racismeparagraffen ligger allerede og beskytter religiøse mennesker... Hvilket med andre ord vil sige, at det eneste blasfemiparagraffen gør godt for er at give dem mundkurv på der modsiger religionerne, eller hvad?
tilføjet af

3 ting

der KUN skber splid og spektakel verden over :
religion, militær og politik !!!
tilføjet af

Jødehetzen og blasfemi-paragraffen

Blasfemi-paragraffen har i moderne tid stor ikke været anvendt.
Den blev sidste gang anvendt en enkelt gang i slutningen af 1930’erne kort før anden verdenskrig. For at standse udtalelser som var hetzende overfor jøder.
Nogle få år sendere reddede danskere helt frivilligt og med livet som indsats flere hundrede jøder. Ved smugle disse jøder over Øresund til Sverige.
Man kan jo godt forestille sig, at det har været en medvirkende årsag til denne spontane og frivillige indsats fra helt almindelige og tilfældige danskere, at jødehade og fordomme omkring jøder blev delvist standset ved hjælp af blasfemi-paragraffen.
Men under alle omstændigheder, så synes jeg det er forkert at kalde denne historiske erfaring for et ”oldtidslevn”. (Dit udtryk)
tilføjet af

?!?!?

Læs lige hvad jeg skrev:
"For mig at se ligner den et oldtidslevn fra dengang kirken ikke tålte modsigelse, uden jeg skal gøre mig klog på paragraffens oprindelse..."
Du læste åbenbart kun ordet "oldtidsnævn"...
Ved en hurtig søgning fandt jeg faktisk omtalte sag... Hvor i øvrigt også paragraffen om æreskrænkelse og racismeparagraffen er i spil...
Jeg efterlyser blot et svar på hvorfor der skal være to paragraffer der stort set dækker det samme?!?
Det eneste blasfemiparagraffen tager med, som ikke er dækket ind af racismeparagraffen, er at man ikke "offentligt driver spot" med religionen...?
Er der én der har en nudansk ordbog? Jeg har nemlig ikke nogen, og kunne godt tænke mig at få den præcise definition af begrebet... For mig at se, når det handler om religion, er der nemlig tale om at gøre grin med, forhåne (er dækket ind i forvejen), eller blot sætte spørgsmålstegn ved vigtige "sandheder" i religionerne.
Racisme-paragraffen:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=74&posting=130410
Blasfemi-paragraffen:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=74&posting=130420
SweetDreams


Til evt. personer der skulle synes det kunne være spændende:
***
Landsret
Dato: 01/19/1938
Sagsnummer: 418/1937
Forbrydelser mod Religionen - Ærefornærmelser

Fem Tiltalte som i Blade, Skrifter og Plakater havde fremsat Udtalelser, hvori Jøderne og deres Troslærdomme gjordes til Genstand for Spot og ærerørige Angreb, blev anset, efter Strfl. § 267 og for nogle af de Tiltaltes Vedkommende § 268 samt efter § 140 med Hæfte i fra 20 til 80 Dage.

Ø. L. D. D. 19. Januar-1938 i Anke i 418 og 419/1937 (Anklagemyndigheden mod Jensen, Olsen, Andersen og Møller) og i Anke I 522/1937 (Anklagemyndigheden mod NN) blev de Tiltalte anset: Jensen. efter Straffelov. § 267 Stk. 2, jfr. Stk. 3 og efter § 140 i Medfør af § 89 med Hæfte i 20 Dage, Olsen efter Straffelov § 267 Stk. 2 og § 268, jfr. i det hele § 267 Stk..3, og efter § 140 med Hæfte i 80 Dage, Andersen efter Straffelov § 267 Stk. 1 og 2 og § 268, jfr. i det hele § 267 Stk. 3, og efter § 140 med Hæfte i 80 Dage, Møller efter Straffelov § 267 Stk. 2, jfr. Stk. 3, og efter § 144 med Hæfte i 20 Dage og NN efter Straffelov § 267 Stk. 2, jfr. Stk. 3, med Hæfte i 40 Dage. Anklagemyndighedens Paastand om Mortifikation og Konfiskation blev derhos taget til Følge.
Sagerne angik en Række, af de Tiltalte i Blade, Skrifter og Plakater fremsatte Udtalelser, hvori Jøderne og deres Troslærdomme, bl. a. under Henvisning til saakaldte Citater fra Talmud og andre jødiske Skrifter, blev gjort til Genstand for Angreb. Tiltalen lød paa Ærekrænkelse og Bagvaskelse mod her i Landet boende Medlemmer af det jødiske Religionssamfund og til dels for offentligt at have drevet Spot med og forhaanet det jødiske Religionssamfunds Troslærdomme. Sagerne var rejst paa Foranledning af en af Repræsentanterne for "Det mosaiske Trossamfund i København" til Justitsministeriet rettet Hen-vendelse. Under Sagerne havde Professor i Teologi ved Københavns Universitet, Dr. theol. Fr. Torm afgivet en Erklæring, i hvilken det bl. a. udtales, at han, der ofte tidligere har staaet overfor lignende Citater i antisemitisk Litteratur, sjældent har fundet et saa omfattende Misbrug som her. Endvidere udtaler han, "at naar, "det Spørgsmaal". rejses, om man overhovedet har. Ret til paa Grundlag af dette Citatmateriale at karakterisere Nutidsjødedommens Moral, saa kan der kun svares med et afgjort Nej. Endnu større end Kløften er mellem mangfoldige af Citaterne og de citerede Skrifters egentlige Mening, er Kløften mellem Nutidsjødedommens moralske Grundsætninger, saaledes som man lærer dem at kende gennem de. gængse Lærebøger i Religion og gennem Bønnebøger og lignende, og den Moral, som de i denne Sag paaklagede Skrifter tillægger Jøderne".
"Det Billede af Jødedommens Moral, som gives i de paagældende Skrifter er et ondartet Fantasifoster."
tilføjet af

Forresten...

Som det fremgår blev sagen netop kørt på BÅDE racisme- og blasfemiparagraffen, samt paragraffen om æreskrænkelse...
Behøver det være dækket dobbelt ind?
tilføjet af

Den indirekte hetz

Anti-racisme paragraffen beskytter kun en nærmere defineret gruppe (f.eks. jøder eller muslimer) imod hetz.
Men hvis man vil hetzen, så kan man ”slippe uden” om anti-racisme paragraffen ved f.eks. kun at hetze jødernes eller muslimernes hellige skrifter f.eks. igennem fordrejende og ondskabsfulde løgne om jødernes eller muslimernes hellige skrifter.
Men denne indirekte hetz (blasfemi) kan bruges helt bevidst til at skabe en direkte hetz (racisme).
Derfor mener jeg, at blasfemi-paragraffen skal fastholdes. Men ok, blasfemi er en svær størrelse at have med gøre. Så jeg er da enig med den danske retspraksis, hvor blasfemi-paragraffen meget sjældent bliver anvendt.
Jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener med mit selvopfundne udtryk ”indirekte hetz”.
Men jeg har lyst til spørge hvorfor, at finder blasfemi-paragraffen så problematisk? Hvis har lyst til at kritisere islam, så kan du vel bare gøre på et nuanceret, alsidigt og KONSTRUKTIVT grundlag, så er vel ingen fare for at nogle beskylder dig for blasfemi.
Ps. At ”drive spot med en religion” forklares faktisk i den dom, som du henviser til, som ”ondartet fantasifostre” (om jødedommens morallære i skrifter).
tilføjet af

Var theo van Gogh ikke nuanceret nok?

"Men jeg har lyst til spørge hvorfor, at finder blasfemi-paragraffen så problematisk? Hvis har lyst til at kritisere islam, så kan du vel bare gøre på et nuanceret, alsidigt og KONSTRUKTIVT grundlag"
Hvem skal afgøre om kritikken er nuanceret og konstruktiv?
Var theo van Gogh ikke nuanceret nok?
Skulle Thorsens Jesus film forbydes?
Du er i hvertfald ikke i stand til at afgøre noget som helst med din ringe intelligens!
tilføjet af

Domstolene

"Hvem skal afgøre om kritikken er nuanceret og konstruktiv?"
Det er vel domstolene der afgører hvorvidt en kritik er konstruktiv osv. Hvis nogen beskylder en anden for overtrædelse af blasfemi loven, afgører domstolen om der skal gives medhold i beskyldningerne.
tilføjet af

Historiebogen & Kapanui

Ok, så er jeg med! Umiddelbart startede indlægget også med en undren, men jeg kan godt se det kan være problematisk at man indirekte kan drive hetz ved at gå efter ideerne istedet for personerne...
Men alligevel undrer det mig, vi har også en injurie-paragraf, der beskytter mod bagvaskelse (men det er måske igen kun personer?). Og det undrer mig også at den rettes specifikt mod religioner, følgere af en bestemt politisk ideologi kan vel have ligeså meget krav på beskyttelse? Grænsen mellem religion og politik jo heller ikke altid er lige tydelig. Det er nok mest begrebet "drive spot med" der generer mig, idet det har en noget diffus betydning, men jeg kan godt se ideen i at beskytte de overordnede ideer for at undgå den indirekte hetz...
Men tak for de opklarende svar!
tilføjet af

Din samvittighed

Det er vel vores samvittighed, som i første omgang skal afgøre, om vores kritik af hvad som helst er nuanceret, alsidig og konstruktiv.
Og i sidste omgang skal domstolene afgøre om vores kritik er bagvaskelse i form af racisme, injurie eller blasfemi.
Ps.: Har du set min IQ test? Eller har du omdefineret intelligensbegrebet til graden af enighed med dig.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.