Brug for svar INDEN i morgen

Hej.
Jeg er en pige på 15 år som er meget forelsket i en fyr på 16 år, for nogle dage siden spurgte han om jeg ville med i biografen på lørdag (altså i morgen) det sagde jeg selvfølgelig "ja" til... og i går spurgte han mig så om det var iorden at han også inviterede mig på middag inden vi skulle i biografen... Er bare rigtig glad nu, og glæder mig til i morgen... men tror I at det er en date eller at han bare vil mødes med mig som venner???
(det skal lige siges at vi kun har skrevet sammen på msn og mobil, vi har aldrig set hinanden i virlkeligheden... men har da sendt billeder og det hele)...
Synes på en måde at det var lidt pinligt at fortælle mine forældre at jeg skulle mødes med en fyr, fordi det er faktisk første gang... men har bestemt ikke sagt at jeg kun har skrevet med ham, sagde bare at vi har kendt hinanden i lang til osv. er der nogle af jer andre piger der kender til det..??
mangler nogle svar...
Kram

Tillykke med det du har gang i, for det er en del af livet, både når man er 15 - 35 - 55.
Forskellen er (hvis der er en), at man har lidt mere erfaring (på godt og ondt) og lidt mere med i bagagen jo ældre man er.
Nu ved jeg jo ikke hvad i har talt om sammen, men husk på, at han sikkert er lige så usikker som dig.
Hvis du ikke ved hvad i kan tale om når i sidder over middagen, kan du da tale om den usikkerhed.
Om i er venner eller om det er en date, ja godt spørgsmål. Men udgangspunktet er, at man mødes som venner og så må man se om det fører til noget videre. Det kan ingen fortælle, kun dig og ham og den kemi der vil være imellem jer. Så det vil tiden vise.
Bare husk en ting. Gør ikke noget du ikke vil. Også selv om han siger at det er normalt at gøre sådan og sådan (uanset hvad det er). Hvis du ikke vil ja så vil du ikke. Om så du mister en evt. ven eller partner. Dette gælder ikke kun imorgen, dette gælder faktisk hele livet.
Håber du kunne bruge dette til noget.

det kan jo være han ikke er 16 og er 30 eller 40, altså pædofil.. det skal du endelig passe på med, for de har det med at skrive de er et par år ældre end en selv og så vil de mødes! jeg synes bestemt du skulle sige det til dine forældre da du ikke ved om han er den han udgiver sig for at være!

Mange tak for dit svar... det skal jeg ihvert fald nok huske på🙂jeg håber så bare at det føre til mere end bare venskab, men nu må vi jo se... :-)

Når man har mødt hinanden på nettet, kan han give sig udfor hvad som helst.
Derfor sig det til dine forældre, men sig samtidig med, at finder du ud af at han har løjet - ja så er du den der er smuttet. Fortæl også at i HELE TIDEN vil være hvor der er andre mennesker (på restaurent, i bio, café mm). Altså ikke noget med at gå hjem til ham eller nogen af hans venner.
På denne måde vil dine forældre være mere trygge og ved, at du har din hjerne med dig.
Også uanset om han er åh så dejlig. Vær ikke alene med ham eller hans venner. Lær ham lidt at kende først før i mødes hvor i er alene.
Dine forældre ved jo at du er i den alder hvor drenge begynder at være en del af livet. De vil være mere trygge ved at vide hvad du render rundt og laver, end hvis de ikke ved hvor du er - og ved at du tænker dig om samtidig.

Hej,
Jeg kan godt forstå du er kanon glad, det lyder jo rigtig dejligt :-)
Jeg synes du skal mærke hvordan "stemningen" er når i mødes, det er jo aldrig til at vide på forhånd, hvordan det vil udvikle sig.
Som der bliver nævnt tidligere, så har han det jo sikkert på sammen måde som dig, så træk vejret dybt og nyd aftenen.
Men - jeg har nu et godt råd til dig, og jeg taler ud fra egen erfaring...
Fortæl dine forældre hvor du skal hen og at det er første gang du skal se ham. Giv dem lov til at ringe/skrive, og aftal at du ringer i løbet af aftenen, for at fortælle at alt er ok. I sidste ende er det meget rart at mor og far kender sandheden, hvis der skulle ske noget. Det tror jeg selvfølgelig ikke - det skal du heller ikke gå ud fra, men hav det i baghovedet.
Jeg mødte min kæreste over nettet, og vi blev kærester før vi havde set hinanden irl (Der havde vi snakket i godt et år over nettet (vi bor langt fra hinanden)). Da vi mødtes første gang så aftalte jeg med mine forældre at jeg lige ringede når jeg havde hentet ham, for at fortælle at alt var ok. Ikke fordi nogen af os regnede med der var noget - de havde selv snakket med ham - men mere for at vise dem, at jeg (vi) ikke skjulte noget.
Sådan har jeg gjort med dem jeg har mødt på nettet, og det er klart en fordel at dine forældre kan mærke at du er åben og ærlig overfor dem :-)
Den første gang - overhovedet - jeg skulle mødes med en fra nettet, gjorde jeg det uden mine forældre vidste det. De opdagede det (aner ikke hvordan de gør det.. men de har åbenbart øjne flere steder end i nakken :S), og det var ikke ligefrem sjovt... Vær ærlig overfor dem, det er trods alt dem der skal give dig lov.
Det lyder måske "kedeligt" og bedrevidende, men det er den vej jeg synes man skal gå.
Ellers, så pas på dig selv, og hav en rigtig god aften ;-)
Hvis han er lige så forelsket som du er, er jeg sikker på at I finder sammen.
Det var mine råd, du er velkommen til at skrive hvis det er ;-)
Knus Tia

Få evt. en til at møde ham sammen med dig, så man er sikkert på at det ikke er en støder, hehe. Men så i dit indlæg indlæg at du var den yngste i en børneflok, du kunne jo evt få en af dine ældre søskende med, og ellers ringe til dem, hvis du ikke vil involvere dine forældre.
Det kunne jo være hvis dine søskende, nu havde sagt god for det, at dine forældre ville kunne acceptere det, - om end ikke andet så vil det jo være for sent ;o)
Har selv "prøvet" noget lignende for 5-6 år siden, "mødte" også en på nettet, som var 14 på det tidspunknt og jeg var 17, og et årstid efter mødtes vi. Men hun vidste, at hendes forældre ville syntes det ville være en dårlig ide, - men hun gjorde det nu alligevel, takker jeg nu gladeligt for, hehe. Men det var vel ikke så gennemtænkt, men nu tog hun nu ikke med mig nogen steder, jeg kom til jylland (Silkeborg som det så var), og boede på en campingplads i 3 dage, og så sås vi et par gange om dagen (så hun ikke var væk længere tid hjemmefra end man plejede), lidt akavet, men vældig hyggeligt.