Bøn og tilgivelse

Nogle gange kan vi have utroligt svært ved at tilgive os selv. Sammen med en mængde andre sjove gode råd om bøn, fandt jeg dette:
"Sand er et godt visuelt og føleligt middel til bøn (og det er sjovt at lege med!). Her er et forslag til, hvordan du kan håndtere ‘byrder’ eller skyldfølelse i forbindelse med ting, du har gjort galt. Sommetider kan du føle dig skyldig i forbindelse med ting, du gjorde for længe siden, og kan finde det svært fuldt og helt at tro på Guds tilgivelse. Men glem ikke, at Gud har lovet at tilgive dig!
Der er en side ved Gud, som jeg har vanskelig ved at forstå, og det er hans løfte om, at han ikke husker vore synder (Jer. 31,34). Han tilgiver os og ønsker i så høj grad, at vi skal forsones med ham, at han vælger at ‘glemme’.
En måde, der kan hjælpe dig til at slippe af med dine skyldfølelser, er for det første at skrive dem ned i en kasse med sand (for at indrømme dem over for dig selv og bekende dem til Gud).
Mens du efterfølgende beder om tilgivelse og om, at skyldfølelsen må forsvinde, skal du som det næste viske alle spor i sandet efter dine forkerte handlinger bort. Derpå kan du læse dette løfte højt: „Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.“ (Sl. 103,12)." http://udfordringen.dk/kronik.php

En ting er at modtage Guds vidunderlige tilgivelse, og som det hedder på engelsk, at få en remission of sins, en ny chance, og den salige vished der følger med.
Noget andet er at tilgive sig selv, det kan være endnu sværere, end at "komme ud af busken" og bekende sig for Herren. Men jeg har erfaret, at det kan hjælpe i den sammenhæng, at tænke over hvem der har forbrudt sig imod dig, og i dit hjerte, virkelig at tilgive dem for deres synder, ja, sågar at elske dine fjender. Dernæst er der måske nogen du kommer i tanke om, som du har forbrudt dig overfor, og så kan det være en god ide at bede om deres tilgivelse. For en ting er Guds tilgivelse, noget helt andet er menneskers tilgivelse. Jesus siger jo også til sine disciple, at dem hvis synder de tilgiver dem, deres synder skal sandelig være dem tilgivet, men dem hvis synder de ikke tilgiver dem, deres synder skal ikke være tilgivet. Derfor vil jeg opfordre til, at hvis der er nogen der beder om din tilgivelse, så må du aldrig vende dem ryggen, eller undlade at svare. Det kan være et led i deres tilgivelse af dem selv, og iøvrigt for det almene velbefindende, en god ide at bekræfte andre i at de er tilgivet, også af dig.
Og iøvrigt, hvis du ikke tilgiver andre, hvordan kan du så regne med at Gud vil tilgive dig?

Hmm, når jeg læser dit indlæg med mange gode tanker, får jeg en fornemmelse af, at du bl.a. tænkte på mig, da du skrev et indlæg, hvor du bad om tilgivelse, forleden. Hvis du bl.a. tænkte på mig, må jeg sige, at jeg ikke har følt mig trådt på af dig:-) Vi har været uenige om en del ting, men jeg ser uenighed som en mulighed for frugtbare diskussioner:-)

Der lå en lille hentydning imellem linierne, da jeg også fornemmede, at dit nærværende indlæg muligvis kunne være affødt, af det andet indlæg om tilgivelse, som du selv henviser til.
Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder?
Vær ikke stridslystne, men vær af ét sind, og ét hjerte, i Herren Jesus Kristus.
Det at kommunikere afhænger af om der er en modtager. Kommunikationen opstår først når dit budskab er modtaget(og forstået). Hvis nogen har lukket ørene overfor andre, hvad hjælper det så at kritisere dem, og kalde det for diskussion? Jeg tilgiver dig igen(again), for ikke at høre efter hvad jeg siger, og derfor erklære dig selv for uenig. Men hvis du kritiserer den der mener han tjener Gud, kritiserer du så ikke Gud? Er Helligånden ikke i stand til at overbevise verden om synd, eller skal vi gå Herren i forkøbet og dømme dem der er "udenfor"? Jeg tilgiver dig for at skabe splid og uenighed imellem troende, der ønsker af hele deres hjerte at tjene Gud. Jeg tilgiver dig for at skubbe dem fra dig, og for at gøre den ægte, sande tro til et religionscirkus. Jeg tilgiver dig for at kalde din bror for en spade, og bringe dig selv i fare, for evig fordømmelse. Jeg hidkalder Herren Jesus Kristus suveræne barmhjertighed og tilgivelse over dit legeme, din sjæl og din ånd, og beder for din frelse. Amen.

Jamen, det er da rart at du tilgiver mig for noget der åbenbart plager dig ved min måde at debattere på.
Men nej, min trådstarter havde intet med din tidligere trådstarter at gøre. Og egentligt er det ikke min opfattelse, at jeg ikke lytter til, hvad du skriver. Jeg tror blot vi er uenige om mange ting, og fred være med det.
Jeg synes du lyder helt ok, og synes det er et inspirerende vidnesbyrd du kan berette om, hvordan Gud har gjort en forskel i dit liv. Men det får mig altså ikke pludseligt til at blive fundamentalist.
Jeg har ikke tænkt mig at "tilgive" dig for noget som helst, for jeg synes du er i orden som du er. Jeg synes nemlig det er i orden, at vi er uenige:-)