Can't get her off my mind.
Hej folkens.
Jeg er en stakkels studerende der de sidste 4 måneder har været helt væk i en pige fra min klasse. Problemet er bare at hun har en kæreste som hun har været sammen med i nogle år, og som hun bor sammen med.
Jeg valgte at fortælle hende om mine følelser for hende, en aften til en lille komsammen, med nogle andre fra klassen (selvfølgeligt mens vi var alene). Hun reagerede somewhat positivt og fortalte mig at hun synes jeg var sød, men at hun kun vil være venner.
Det accepterede jeg og troede at jeg bare skulle fortsætte med at ignorere mine følelser, som jeg havde gjort, op til den aften. Men efterfølgende er hun så varmet betydeligt meget op overfor mig. Hun flirter meget, vi bruger timer på at snakke sammen over facebook og over sms og arrangere tit caféture og "hyggedates" hjemme hos mig, hvor vi snakker, spiller brætspil eller ser film. Dog sørger hun altid for at der er en eller 2 fra klassen som også er inviteret med... jeg ved ikke om det er fordi hun er bange for hvad der ville ske, hvis vi er alene sammen.
Anyways, så har hun nu fortalt mig at hun ser mig som mere end en ven, men at hun er forvirret. Desværre så siger hun også, på trods af den udmelding, at hun først og fremmest vil forsøge at få forholdet til hendes kæreste til at fungere og at hun ikke kan love noget. Og det er dét der ødelægger mig fuldstændig. På den ene side kan jeg godt forstå hende, fordi - selvfølgeligt holder hun af kæresten. Og hun er sikker på hvad hun har sammen med ham, modsat hvad hun kunne få sammen med mig. Jeg ville forgude hende, men det kan hun jo ikke vide.
Jeg har forhørt mig hos min bedste ven, om hvad jeg dog skal gøre og han var kold og kontant og mente jeg skulle tage afstand til hende og holde kontakten på det minimale.
Det råd har jeg ignoreret fordi jeg simpelthen ikke KAN få hende ud af mit hoved.
Når ikke jeg snakker med hende, eller skriver med hende, har jeg hende i tankerne.
Hun har den fedeste personlighed, er enormt sjov at være sammen med og så er hun bare smuk og dejlig. Jeg prøver at skifte fokus lidt væk, gennem besøg hos vennerne og styrketræning, men lige lidt hjælper det.
Grunden til at jeg skriver det indlæg her, er vel først og fremmest bare for at få det ud og høre nogle meninger.
Dernæst er det for eventuelt, at få nogle gode råd til hvordan jeg kan få hende til at blive min.
Og i værste fald, hvordan jeg skal få hende ud af hovedet hvis ikke det går som jeg ønsker det.
Håber i kan kaste lidt lys over det mørke jeg befinder mig i lige nu. 🙂
Jeg er en stakkels studerende der de sidste 4 måneder har været helt væk i en pige fra min klasse. Problemet er bare at hun har en kæreste som hun har været sammen med i nogle år, og som hun bor sammen med.
Jeg valgte at fortælle hende om mine følelser for hende, en aften til en lille komsammen, med nogle andre fra klassen (selvfølgeligt mens vi var alene). Hun reagerede somewhat positivt og fortalte mig at hun synes jeg var sød, men at hun kun vil være venner.
Det accepterede jeg og troede at jeg bare skulle fortsætte med at ignorere mine følelser, som jeg havde gjort, op til den aften. Men efterfølgende er hun så varmet betydeligt meget op overfor mig. Hun flirter meget, vi bruger timer på at snakke sammen over facebook og over sms og arrangere tit caféture og "hyggedates" hjemme hos mig, hvor vi snakker, spiller brætspil eller ser film. Dog sørger hun altid for at der er en eller 2 fra klassen som også er inviteret med... jeg ved ikke om det er fordi hun er bange for hvad der ville ske, hvis vi er alene sammen.
Anyways, så har hun nu fortalt mig at hun ser mig som mere end en ven, men at hun er forvirret. Desværre så siger hun også, på trods af den udmelding, at hun først og fremmest vil forsøge at få forholdet til hendes kæreste til at fungere og at hun ikke kan love noget. Og det er dét der ødelægger mig fuldstændig. På den ene side kan jeg godt forstå hende, fordi - selvfølgeligt holder hun af kæresten. Og hun er sikker på hvad hun har sammen med ham, modsat hvad hun kunne få sammen med mig. Jeg ville forgude hende, men det kan hun jo ikke vide.
Jeg har forhørt mig hos min bedste ven, om hvad jeg dog skal gøre og han var kold og kontant og mente jeg skulle tage afstand til hende og holde kontakten på det minimale.
Det råd har jeg ignoreret fordi jeg simpelthen ikke KAN få hende ud af mit hoved.
Når ikke jeg snakker med hende, eller skriver med hende, har jeg hende i tankerne.
Hun har den fedeste personlighed, er enormt sjov at være sammen med og så er hun bare smuk og dejlig. Jeg prøver at skifte fokus lidt væk, gennem besøg hos vennerne og styrketræning, men lige lidt hjælper det.
Grunden til at jeg skriver det indlæg her, er vel først og fremmest bare for at få det ud og høre nogle meninger.
Dernæst er det for eventuelt, at få nogle gode råd til hvordan jeg kan få hende til at blive min.
Og i værste fald, hvordan jeg skal få hende ud af hovedet hvis ikke det går som jeg ønsker det.
Håber i kan kaste lidt lys over det mørke jeg befinder mig i lige nu. 🙂