min kæreste efterlyste nogle cornflakestoppe han har fået som barn, det er en slags konfekt, cornflakestoppe med chokoladeovertræk? er der nogen der kender dem???
tilføjet af Kristine1
her er en opskrift!
150 gram mørk eller lys chokolade
50 gram blød nougat
2 tsk vanillesukker
100 gram let knuste cornflakes
50 gram smuttede grofthakkede mandler
chokolade og nougat smeltes og resten røres i. fyldes i konfektforme og stilles på køl.
du kan evt udelade de ingredienser kæresten ikke er så vild med. fx mandlerne.
tilføjet af Jamie Oliver
Her er nogle opskrifter:
Opskrift 1:
Ingredienser: 150 g. cornflakes
200 g. palmin
200 g. flormelis
125 g. kakao
Reven skal af 2 appelsiner
Smelt palminen i en gryde-tag den fra varmen og rør flormelis, kakao og reven skal fra appelsinerne i. Vend cornflakes i. Sæt massen i små toppe med 2 teskeer på en plade og stil dem køligt.
Opskrift 2:
Ingredienser: 100 g. margarine
100 g. sukker
100 g. mel
1 æg
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanille
4 dl. knust cornflakes
Margarinen smeltes og afkøles. Bland alle ingredienserne i. Dejen sættes på bagepapir i små toppe med en teske Bages ved 180 grader C til de er lysebrune.
Opskrift 3:
Ingredienser: 100 g smør eller margarine
100 g sukker
1 æg
125 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk kanel
1/4 tsk nelliker
30 g cornflakes
50 g korender
Smørret røres blødt med sukkeret. Ægget røres i lidt ad gangen. Mel, bagepulver, kanel og nelliker sigtes i. Cornflakes og koriander vendes i. Dejen sættes i små toppe på plader med bagepapir; husk mellemrum. Bages i 10-12 minutter ved 175°.
Håber én af dem falder i din (og din kærestes) smag ;)
tilføjet af Anonymos
Her er den nemme slags...
Når vi er færdige med at lave konfekt hælder vi alt den tilovers blevne smeltede chokolade sammen hælder cornflakes i, rører rundt og lægger nogle klatter på et stykke bagepapir og lader det størkne.
Lækre cornflakes med chokolade....
Bon appetit.
tilføjet af myown_image@sol.dk
Corn Flakes Toppe
Hej her er min opskrift på corn flakes toppe som jeg fik da jeg var "lille".
5 dl corn flakes
125 g palmin
100 g cacao
100 g flormelis
Smelt palmin og bland flormelis og cacao i. Corn flakes tilsættes og der røres forsigtigt rundt. Sættes køligt på bagepapir i toppe.
Du kan evt. tilsætte lidt fintreven appelsinskal.
250 g palmin
250 g flormelis
200 g cornflakes
50 g kakao
smelt palminen og lad den køle af.. rør flormelis og kakao i og lad det køle lidt igen. rør cornflakes i... lav små mundrette toppe på en bageplade og sæt i køleskab til de er hårde.. ( ca 20 min)