Cosmos 4, Hvem er vi? Hvem?

Cosmos 4.
Når jeg tænker på dig og din udtalelse ” gud har ingen religion” tvinger du mig ind i det univers, hvor jeg må tænke tænke på hvordan det hele hænger sammen.
Vi har talt om og jeg har skrevet til dig min mening om oprindelsen og den universelle kosmiske sammenhæng jeg forstår, må vi nødvendigvis have vor oprindelse i urtiden, altså tiden før tiden.
Den verden og den stoflighed og substans, som udtrykkedes dengang kender vi ikke noget til. Vi kan gætte, men det fører ikke til noget da vi ingen forudsætninger har for, at begribe noget af det.
Vi taler om ”ånd” og allerede her har vi at gøre med forskellige ”begreber”, som dækker sig ind under ordet ”ånd”. Alligevel klarer vi os nogenlunde med det ord og forstår vel også noget omkring ”den anden verden”, men alligevel….
I hvert fald kan vi ret filosofisk tale om tiden før tiden og den dimensions beskaffenhed i sin væren, så vi kan fabulerer omkring vor egen virkelighed.
Alle er enige om, at vort univers ( som består af flere universer) dannedes af en ”energimasse” af en art vi ikke kender, engang for 20 milliarder år siden, regnet ud efter vor tids målestok.
Hvad der var dengang før det skete, ved vi ikke og kender ikke til den tids virkelighed. I dag taler vi om, at universet
( universerne) udvider sig, så som jeg forstår det, må ”det” altså udvide sig i noget. Dette noget er muligvis uden begrænsning og universet i dag, som vi kender det udvider sig i det, altså er vort univers begrænset ubegrænset.
Da vor stoflige verdens molekylære og atomare struktur repræsenterer tidens energi og den tids virkelighed vi ikke kender beskaffenheden af finder vi, at indholdet af denne energi, som pludselig optræder i en fysisk form, indeholder alt det vi kan se og føle.
Det betyder, at i urtidens ”stof” fandtes alt, men udtrykte ikke indholdet før energien fremstod og derfor satte en virksom kædereaktion i gang, som efterhånden kunne udtrykke sit ”indhold” eftersom betingelserne gradvis fremstod og blev til virkelighed.
Alt liv, alt i det hele taget fandtes udtrykt i andre koder end de blev til. Det har man fra begyndelsen udtrykt i fantasien og urtidens kultur, men først langt senere millioner af år senere indtil for 10.000 år siden, hvor man begyndte at udtrykke sig på skrift og nedfældede sine tanker og forestillinger systematisk.
Deraf vor urmenneskelige historie. Efterhånden som ”samfundet” blev mere komplekst nødvendiggjorde menneskets ”opfindsomhed” regler og love. Bedst kendt er måske Hammurabi ´s love fra tiden omkring 5.000 år før vor tidsregning.
Fra det øjeblik begyndte man at udtrykke sin spiritualitet i ritualer og på ”skrift”.
Efterhånden tegnede der sig et billede af den menneskelige forestilling om sin fortid og oprindelse og fremtid. Hvem er jeg og hvorfra kommer jeg og hvorhen går jeg når jeg ”dør” blev de essentielle spørgsmål.
Svaret måtte gives i sammenhæng med det liv og den hverdag mennesket efterhånden fik og det dannede nogle helt specielle og fundamentalistiske regler og ritualer.
Det er det vi kalder religion. Mennesket forestilling og fantasi omkring sin væsensart og liv i forholdet til omgivelserne og hinanden og den begyndende magt og samfundsmæssige struktur man var begyndt at leve under.
Herefter fulgte det slag i slag og vi kender alt for godt den ”virkelighed” eller forestilling der under trusler eller løfter har ført til alle de mange religioner og tilhængere verden over.
Vi vil kunne finde alle mulige og umulige sammenhæng i disse religioner og filosofier, idet de alle handler om mennesket og forholdet til omgivelserne og livet i det hele taget.
Ned gennem tiden har der så været perioder med reformatorer og kloge mennesker, som enten har taget afstand fra gængse normer eller fundet på en nyudvikling, som kunne være bedre eller værre.
Det er så blevet tvunget ned over menneskeheden uden undtagelse. I tillæg til disse ”bedrifter” har man så knyttet alle mulige politiske og religiøse forestillinger og vrangforestillinger for om muligt bedre at kunne styre folket.
Det gælder religiøst og især politisk.
Hvor befinder Gud sig i alt dette? Ingen steder. Gud er en fiktion vi har opfundet for ikke, at miste forstanden i universets
uendelighed og storhed. Og alligevel.
Det er måske lige netop det der er meningen. At Gud opstod i vor bevidsthed tvunget af vore egne omstændigheder og ikke som en udefra komme ”mand” der har levet meget længe.
Vi har behov for at identificere os med noget, som er større end os selv, idet vi helt naturligt har vor oprindelse i noget som er større end os selv, cosmos.
At vi så begyndte med og fortsætter med at personificere Gud med os selv og vore begrænsninger er vort eget problem, som vi ikke har kommet os over endnu.
Det ville måske være bedre for enhver og derfor os alle sammen, hvis vi begyndte at forholde os til hinanden ud fra vor universelle oprindelse og ikke ud fra vort Gudssyn eller snævre menneskesyn.
Vi forholder os til hinanden ikke med universelle ”øjne”, men med vore egne øjne eller Guds øjne. Vi påstår at vide hvordan Gud tænker og hvordan Gud betragter os og det vi tillægger Gud er bestemt ikke altid i vor egen interesse.
Så det, som ikke er i vor egen interesse, overfører vi til Guds sfære og trods det, at vi er mennesker og befinder os her, bestemmer vi hvad Gud har sagt og ment om alt og bedømmer ( fordømmer) hinanden ud fra det parameter.
Det begyndte så godt da Jesus fremstod og påstod sig direkte slægtskab med Gud. Hele tankegangen og Jesu lære, er noget vi kan bruge til at forandre vort liv og den måde vi ser på os selv på og hinanden, men det som begyndte så ”godt” endte så skidt.
Hvad man i Jesu og Guds navn har forårsaget af lidelse og ødelæggelse, trodser enhver beskrivelse. Alligevel står Jesu lære stadig, som det bedste bud på en forståelse af vor tilværelse her på planeten jorden og senere i ”himmelen”, et sted ingen ved hvor er, men som vi relatere til et sted der er godt at være og hvor vi nødvendigvis må vende tilbage til, muligvis en dybere forståelse og latent viden om, hvor vi kommer fra gennem urcosmos.
I den senere tids historie er der så opstået en videreførelse af Jesu tanker og lære, hvor der er lagt mere vægt på det spirituelle og den del af vort væsen, som samstemmer med det spirituelle og gennem denne viden og følelse har opnået en bedre forståelse af hvem vi er og hvorfra vi kommer og hvor vi går hen.
Det som alt kan summes op i er derfor. Er det noget som gavner fællesskabet og det samfund vi befinder os iblandt eller er det noget, som ødelægger og strider mod menneskets frie natur?
Hvis det gør det, er det ikke noget der vil føre menneskeheden til noget bedre og nødvendigt, idet mennesket stadig må formodes at befinde sig på vej mod det ultimative.
Så Gud har ikke de problemer vi har og Gud har ikke de religioner vi har. Gud er Gud og vi er os. Vi har meget med Gud at gøre, men kun i den udstrækning vi har dannet os et billede af noget større end os selv.
Det vil til gengæld fremkalde følelser, som kan befordre mennesket videre i sin vandring og udvikling på sin vej mod nye verdener og horisonter.
Det vil være forståelsen af denne virkelighed, som kan løfte os op over hverdagens middel mådelighed og endelig løsrive os fra undertrykkere og religiøse fanatikere.
Verden og derfor vi, har brug for et funktionelt fællesskab som vi kan leve med og bygge på og derfor har vi brug for filosofierne og tankerne og vor opførsel. Det som ikke tjener til menneskehedens bedste og videreførelsen, er ikke i vor interesse, men modarbejder udviklingen.
Sådanne tanker og handlinger og væremåde må og kan kun bekæmpes med ånd og viden og oplysning og det skal det. Derfor må vi tale med hinanden og leve med hinanden ud fra det, som tjener fællesskabet bedst og ikke ud fra en religiøs fanatisme eller påstået bedreviden.
Alle vore følelser er ægte og dem må vi forsøge, at indordne under det samfundsmæssige og vort sociale fællesskab. Ingen kan tillade sig at leve for sig selv i dag, da verden ikke kan bære at nogle få lever i overflod og flertallet dør af sult og sygdom. Vi er heldigvis nået til det tidspunkt i historien, hvor vi må leve for hinanden og hvis den enkelte ikke kan tage ansvar for sig selv, må samfundet gå ind og støtte vedkommende. Samfundet, det er os alle.
Det som vi ikke selv bryder os om, det ønsker den anden sikkert heller ikke. Til gengæld er det ikke sikkert, at det vi synes er det den anden ønsker. Derfor må vi leve med hinanden i et samfundsmæssigt tolerant fællesskab indtil vi alle oplever en ”fornyelse” af vor ånd.
For at ånden i os kan løftes op til fornyede ”højder” er det ikke lige meget hvad vi gør, siger eller beslutter. Alt må målrettes mod det mål, at løfte ånden op i os.
Der er ”ting” som er nedbrydende og menneskets ånd og der er ting der løfter ånden op. Det sidste må og skal vi fokusere på
ellers står vor udvikling stille.
Det er en udfordring til os alle og vi skal være meget opmærksomme på vore tanker og handlinger og følelser, for ”Gud” oprejser stadig ”profeter” iblandt os for at lede os.
Hvem er disse i dag? Det ville nok være klogt af os, at forsøge at finde ud af det. Så religionerne er menneskers opfindelse og det er et forsøg på ,at reflekterer over livet.
Meget venlig hilsen
Enoch.

Kære enoch..
Længe om siden har jeg lige fået muligheden for at få net igen og se dine spændende viden livsankuelser angående livet. Og selvet Gud begrebet..og forstår nu hvorfor du har kontakte´t mig.
Jeg er yders imponerende over ALLE dine indlæg..giver mig som sagt en glæde ved at menneskene kan faktisk "udvidet" sig i deres stof og daglig tænkegang og komme med sådan en absolut sandhed videnforskning.
JEg vil svare på den og lærer om den. Jeg skal have alle dine breve print ud så jeg kan læse dem alle...
Tak for din godhed ....
Venlig Hilsen Sofie

Kære Enoch...
Så længe siden jeg har skrevet med dig. Jeg ved at du længsel efter svar...men eftersomt jeg ved så ved du i dit hjerte at menneskene med åndelige relationer vil altid finde frem eller tilbage på hinandens svar...Jeg har haft så meget travlt i min verbale liv at jeg knap nok husker hvad jeg har gang i. Og at man ikke kan kombinere sandheden med det liv man lever er man muligvis fortabt uden. Hver gang jeg læser dine indlæg fryder det sådan i ånden at have den glæde af at lære og modtage en sådan stor taknemlighed...nemlig at kunne få den glæde at blive lært og belært guddommelige budskaber og læredomme, som man aldrig har fået fået.
Du har den kendskab og den klogskab en åndelige profet besidder af og du bringer budskabet rundt for alle kan få smag af det. Men ikke alle forstår en<-<som du selv siger. Kunsten er vel at kunne forstå det samme sprog og så tyde sproget. Jeg forstår dit sprog så tydeligt som man kan mærke solens varmen på huden i en varm sensommer dag....Det er en knowlegde og budskab jeg tager dybt ind i mig. Du har i hver faldt inspirerer mig til at kunne tænke langt og nå mine mål. Og at at blive løftet højere op i ånden er det vigtigt at gøre de ting man er bestemt til og kunne se budskabet i det. Og jeg lærer hver dag. Tusind tak for dine ord....
...Jeg er altid i nærheden...når du mindst venter det.
Venlig HIlsen Sofie...( Gud har ingen religion )

Kære Sofie, Gud har ingen religion.
Tak for dit meget kærlige svar til mig. Jeg har ventet dig. Hvis du ikke havde skrevet lige her nu skulle jeg til, at "efterlyse" dig på debatten.
Nu er du her. Velkommen tilbage.
Ja, der er "løbet meget vand i åen siden sidst".
Det betyder, at mange har skrevet og mange "svar" er sendt. Mange tanker og følelser har jeg givet udtryk for i de sidste 4 til 5 måneder. Håber, noget af det er blevet modtaget til opbyggelse og tankevirksomhed. Noget nogen har kunne bruge.
Jeg vil skrive til dig og glæder mig til at modtage dine oplevelser og hvad du har spec. oplevet her i den senere tid.
Der sker jo hele tiden noget, som får os til at reagere både følelsesmæssigt, men også tankemæssigt. Det er som om "omstændighederne" åbner for "nye" tanker, som vi ikke kendte før.
Jeg synes selv jeg har været meget " rundt omkring". Det ukontrolleret flow af "viden" som ikke kan styres, men gerne vil lukke op for informationer, som kommer fra et sted som vi så kan prøve, at komme i overensstemmelse med; oplever jeg, som en " kilde" til åndelig erkendelse.
Nu du er " tilbage " glæder jeg mig til at uddybe dette med dig.
Indtil da de bedste ønsker til dig.
din ven
Enoch

Efter at have læst dine spændende indlæg og dine tanker teorier om det ubevidste har du jo givet folk en nærmere indblik i hvad cosmo betyder. Jeg håber at der er nogle der ude som kan fange budskabet i med hvad "cosmo" Betyder?
Det er jo længe siden sidst vi har skrevet sammen. Og jeg ved jo godt hvor let det er at siddet ned og få skrevet noget til dig..men tankerne og lysten til at inspirer sig har ikke haft det bedst for tiden.
Det pratiske og triste liv er ved at tage drejning i mitb liv og jeg skal finde en balance for at kunne holde det hele i fokus så jeg ikke halter bagefter. For hvis man vnkler stof ind ad så ser man ikke det der udvikler og bliver til glæde, så det er vigtigt at lige at sætte sig ned og tag en dybt indånding:-D
Livet er jo egentlig noget mærkelig<-<sir de fleste..men uden at stille store krav til livet tager de det som en selvfølge og lader livet selv føre sig frem uden at kaste en eneste indblik hvad de har en betydning for denne her handling af at være til stedet<- mens livet står ¨på. Jeg er et godt eksempel...Jeg har haft det godt i mit liv..fundet ny kærlighed komme ovre den triste tilværelse, men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen til at fatte mod og sætte rusen ned.
Ro er meget vigtigt hvis man skal kunne lære at fokusere mere på det åndelige værdier - og viden er ikke noget som skabes af sig selv. Jeg har endelig fået printe alle dine visdomme ud og skal læse dem igennem..for livet til det uendelig er i det små budskab vi hverdag møder af forskellige mennesker, som giver os så store indtryk og efterlader spor som gør vi aldrig bliver den samme...det gør du enoch..en tanke til dig her...

Vi har meget at snakke sammen om...
Jeg har dig stadig i ånden..
Og vil glæde mig at høre fra dig...
Endtil videre...
Have det godt og jeg tænke på dig:-D
Kærligst Sophia

Kære Enoch…min åndelige ven…
Dagene kommer og går så hurtigt – og månederne bliver til dage og timer til sekunder…hvilket giver den hurtige proces af hvad tid og stof består af…nemlig ingenting. Men vores tilstand i ånden hvilket vi stadig bærer i vore indre er en evig tilstand, og der med aldrig forsvinde.
Du har ledt efter mig og savnet høre fra mig? Det kan jeg være meget stolt af. For en så vis person som dig eftersøger en som jeg - må være meget stort. For mig er vores viden ”sharing” en stor rigdom for mig. *****Jeg er TAKNEMLIG*****
Tiden bærer stort præg i vores tid på jorden og hvis vi ikke tager os sammen til at udforske vores sandhed forbliver vi på den samme niveau – nemlig det at leve og benægte sin egen eksistens og hvad vores mission i livet er…..det er vel godt som at leve og smide sin ånd ud af luften…
Nu vil Jeg gerne fortælle lidt og kort om den forsvundet tid….Okay…Jeg har haft et meget kaos liv…men er på rettet spor…Og godt som vel var det næste problem lidt mere akavet for jeg har jo ingen computer…men endelig har jeg fået computer, men derimod ingen net. He he, for tid har jeg i sandhed ikke noget af..medmindre jeg får taget mig sammen til at låne nettet et eller andet sted henne? He he
Jeg arbejder som køkkenchef for en mindre kro…hvilket har taget mest af min tid, men det er en jo en nødvendig proces for at leve som en funktonal menneske. Det at kunne skaffe tag over hovedet og mad til at overleve. Men vi er jo rige menneske..vi mangler jo ingenting og det at forskyde tiden med at sige at vi ikke har tid, jamen det er jo rent skær dovenskab.
Dovenskab

Her er et godt emne at snakke om – for hvad driver menneske ikke til at kunne stå fast på deres søgen efter sandhed og kærlighed. Deres dovenskab til at forkynde sig med det guddommelige. Som menneske har man frit valg til at stå frem som det mest vigtigt væsen der findes på vores solsystem eller som det mest ligegyldig person der kan gå på jorden.
Men hvad er det der driver os til at være ’os’?? Hvad er jeg’et for noget og har menneske nogensindet kendt sin egen identitet og den søgen efter det absolutte?? For mange unge i dag – og jeg understreger at jeg er ungt af udseendet, men jeg føler mig meget vis indeni. Det er svært at sige om voksne er mere voksne end de burde at være - for her er alderen en ubetydelig sag. Jeg har oplevet at selv voksne menneske er uvidende på det værste. Det forbavser mig at de ikke har mere visdom i deres liv. Et eller andet sted gør det ondt at man kan føle sådan en stor ulykke. For menneske har egentlig ikke noget med en at gør…De lever bare deres liv. Men nej hvor gør det ondt. For det vigtigste i et menneske struktur er dets bevidsthed. Jeg ar spildt for meget af tid og det ærgrer mig for jeg ved det. Jeg længsel efter ro og tid for mig selv – til at heale mig selv og siddet og funderer over livets mening.
Livets mening.
Du har givet mig mange gode input i hvad livets mening er, Enoch. Og jeg ved at jeg kan lære mange ting af dig. Jeg har ikke fået printe tanke og ord ud fra nettet endnu…sådan nogle stor emner som disse er ikke til at sluge med det samme. Det tager tid og rum at sætte sig ind i det. For jeg tager dine ord og dine viden alvorligt. Og jeg er så glad for dem. For det er jo gode ord og viden kan man altid tage imod og lære. Jeg er meget taknemlig. Og jeg har ikke glemt din unikke tankegang – og et eller andet sted har vi mange samme synspunkter på livet. Og det overrasker mig på gang på gang. Jeg er dig dybt taknemlig
Nettet i vores dage..
….bringer mange gode og positiver ting. At kunne finde sine åndelige venner er jo blevet meget populær. Det er sjovt sådan at det kan lades sig gøre. For ser man på hverdagen – så er det jo meget sort og hvidt sådan som mennesker bærer sig ad. De snakker knapt nok til hinanden og man kender hinanden ikke mere end man har lyst til. Gennem

Kære Enoch…
Før man kunne komme tilbage til sin livsånd – som vi havde diskuteret tidligere – som du selv har nævnt, skal man søge det sted hvor ånden kan blive løftet op. Jeg har i denne tid haft ingen kontakt med min ånd. Kan mærke den – men den har været svundet. Teoretisk ved jeg hvad der er sket, men det er som om ens hverdag fylde for meget. Man kan ikke rigtigt overskue noget. Det er jo lige det LIVET handler om! Aah! Det er da utrolig at livet skal være så kompliceret – og fordi man går igennem nogle fase i ens liv – så er man da en kæmpe egoist. For hvis menneske havde den bredt forståelse af at tænke bredt – så vil man kunne se noget mere mellem linjerne. Så det jeg vil snakke om i dag er ” Menneskets ligegyldighed”.
Som jeg kan huske tilbage da jeg var 17 år…så skrev jeg en essay om at det bare at tænde for fjernsynet og bare kaste en af livets værdi ud – er netop det at man ikke ved hvad skal give sig til og ligegyldigheden røber frem. Som man gør det til en vane - jo større chancerne er for at udviklingen står stille. For igen har mennesket sin egen frie vilje. Hvad vil vi stille op med denne fri vilje? Er vi i stand til at udføre det rigtig og så leve som en samvittighedfuld og bære næstkærlighed til sine omgivelser? For hvad er vi i dag egentlig?
I dag er der ingen næste kærlighed til sin næste. Livet er svært at komme igennem. Godt nok lever vi i vesten- hvad nytter det egentlig at du skal stræbe for hårdt for at nå dine mål? Og den tredje verden står i lidelser? Hvad sker der? Jeg har hårdt nok at komme igennem livet her – forstå på den måde at vi lever for at nå en kunstig mål – at rette mod vores lille Danmark – og alle det man kan være. Som jeg ser på livet i dag – så vokser lidelserne overalt – fra sult, dyremishandlinger, uretfærdigheder og sygedommer. Det er ligesom vi ikke kan styre det mere. Den negativitet energi som vi er omgivet af dræner os for den gode energi. Menneskets ego er den værste fjende jeg kende. Kort og kontant – Jeg er ked af det!
Nogle gange kan jeg ikke styre det – og så dobbeltmoralsk som man nu om dage kan være – så vælger vi at lukke det for øjene..for det er nemmere nogen gange. Vil man kende sandheden så skal man kunne tåle at se ”sandheden” i øjne . Når jeg ser disse udsendelse..jeg så en udsendelse om dyremishandling på nettet…( det var noget om flået levende af husdyr). Det fik mig til at tænke over nogle ting. Hvordan helvede mon ser ud?
Der kan ikke være noget mere værre end det der grusomhed og barbarisk mishandling af levende små dyr – derfor tænkte jeg den her tanke: Helvede findes allerede.
Den moderne verden:
Der er bare en tid hvor føler at man let opgiver alt. Der skal ikke meget til - før man tænker alt for negativt – om sig selv og sine omstændigheder.
Livet svære omstændighed gavner os først når vi føler at vi har bestået en mål – men der er mange mål at nå endnu. Som du udmærket kan høre så tasker min rastløse sjæl frem og får det hele til at virke lidt umuligt? Du ser over alt – at en lille gruppe kan overvinde alt dårligt – ved at arbejde mod Gud og lyset. Der hvor lysets løftet os op er svært at finde. Det man besidde kan man nemt miste.
Lidelser historie har gentaget i flere tusinde år. Man har bare ikke vidst at det hele tiden har været kliché. Ser man historien som Jesus Kristus og mange andre ser man mange fælles nævner. Svært at sætte ord på hvorfor det skulle være en stor social arv. Ordet en Social arv har eksisteret i mange år og med dette ord åbnes der en større forklaring. Hvad er det
Mennesket skal lære? Som jeg bemærket har dette sociale arv ikke fået en stoppe – fordi mennesket ikke har gjort noget i flere år….da vil det gentage igen og igen i samfundsbilledet - tilbage fra år 0. At tænke i en så stor helhed og ikke kan stille så meget op – gør en sgu meget trist. For lige meget om man kæmpe retfærdigheden i små biddet vil man altid finde en større dialemme. Det er jo meget akavet som livet udvikles sig….
Liv og det der følger med i livet findes i små løgringe….der er altid noget der er større end det andet. At leve er at tage handling!
Jeg priser dig for din tilstedeværelse Enoch – for at give mig stadig håbet af at livet er værd at leve.
Din Ven Kim

Hej min kære Kim,
Du får et lille svar her og nu, men jeg vil vende tilbage til dig snart.
Fra mit hjerte.
din Enoch