Danmark = Haiti?
Det skulle være så "fint og godt" at bo i Danmark, med et godt socialt "sikkerhedsnet" og hvor man sørger for ældre, svage, syge, og børn.
Men hvordan ser hverdagen ud i praksis?
Min hverdag er snart sådan her:
Jeg er nødsaget til at "bo" på 25 m2, efter et forlist forhold. Gælden er uoverskuelig. Jeg vil ikke engang få plads til en seng. Enhver handling er et spørgsmål om penge.
Mangler der mælk eller toiletpapir eller andre basale ting er spørgsmålet: er der flere penge?
Nogen gange er der, andre gange ikke, og man må tænke "kreativt". Sommetider er der end ikke nogen former for mad, og man må sulte.
Man "går" nogen tid på dagpenge, eller ufaglærte jobs uden fremtid i, men en dag slutter det.
Man har i hele sit voksenliv været vant til en indkomst som kunne dække det basale + en kæreste som man kunne dele de faste udgifter med.
En overgang havde vi endda "fælles økonomi" med måtte stoppe det da jeg "officelt" måtte flytte fra hende, da vi ellers ikke havde en jordisk chance for at betale alm omkostninger til basale udgifter.
I dag har vi begge skudt os begge to i foden uden at vide det.
Fra i morgen er hun "hjemløs" dvs bor hos sin mor med sit barn på urealistisk lidt plads, og uden et værelse eller seng.
Det har hun tænkt sig at gøre i en måned, hvorefter den billigste lejlighed hun har fundet koster hele 5700 pr måned + el, hvilket jo er meget meget lidt når man er på kontanthjælp og har gammel gæld. Faktisk tvivler jeg stærkt på at hun kan bo der ret længe, men det mener hun åbenbart selv at kunne...
Hun er en pige som er vant til at spise 3-4 gange hver dag, som vægten også afslører, og har man lyst til at leje en film, eller is og slik og at købe tøj, jamen så gør hun det.
Hun "piver" først når hendes pung er tom. "lån" har "reddet" hende FOR mange gange, og nu er blot renterne svære at betale. Samtidigt tror hun at hun har råd til at eje en bil, i samvær med sin mor som bor tæt på, hvilket kun gør det værre for det er hundedyrt at have bil i Danmark.
Jeg er faktisk ved at brække mig når jeg oplever hvor meget jeg skal betale for at fylde min knallert eller motorsav eller plæneklipper op.
Og allerede dér er ja faktisk på kant med loven - man kan jo ikke stå sådan med en motorsav på en helt alm tankstation, folk bliver bange... Så må man jo have fat i en dunk til benzinen og den tager de let over 50 kr for - og det er forbudt at benytte sodavandsflasker eller lign, fordi børn kunne tro det var sodavand.
Men der er til gengæld ikke andet end "anbefalinger" når det gælder opbevaring af andre kemikalier som afløbsrens, sprit, gas, eller andre rengøringsmidler som potentielt er farlige for børn.
I stedet har hele samfundet koncentreret sig om få ting:
Hvis man er ryger: Intet job, næsten "dødsdømt" til at få sygdomme eller "skavanker" tidligt i livet.
Daglig "bruger" af alkohol: Intet job, ingen mulighed for at benytte bil, og en pæn stor bøde hvis man prøver.
Nogen forsøger sig med kriminalitet, fx stjæle og sælge ting fra huse, og via en "mellemhandler" - eller hæler - få dem afsat.
Sådan kan man også få "problemer". Men i 99% af tilfældende slipper de afsted med det. Både for hæleriet og indbruddet. Typisk begået i sommerhusområder fx i vintermånederne...
Så er der også nogle som "opdager" at man selv kan "opdrætte" forskellige ULOVLIGE planter til fremstilling af stoffer med henblik på salg.
Også ekstremt "farligt" for medmindre man udelukkende dyrker til sig selv, så skal der ikke mange rygter igang før man møder politiet, for folk, man måske troede man kunne stole på ikke "at sladre" får måske talt over sig alligevel.
Så uden job og fremtid, er man lidt på skideren i Danmark.
Fattigdomen lever lystigt og bliver kun værre og værre.
Selv min svigermor som er en "ældre dame" - ja ok omkring 50, måtte flytte fra sin lejlighed, og i den nye - som var ½ størrelse - havde hun stort set ingen møbler.
Jeg besøgte hende, og der var tomt - hun havde smidt sine old-gamle møbler ud, men havde ikke råd til noget pænere - hverken nyt eller brugt.
Samtidigt "opgav" hun at bo sammen med min ex, som ejede de fleste af møblerne. Dermed skulle 1 husstand laves til 2, og så mangler man jo 1 af alting ;/
Jeg selv har opbygget mit voksenliv siden jeg var 16, og det har faktisk kørt nogenlunde ok. Ikke som rig, men ok. Men regningerne blev betalt, bilerne blev ældre men virkede, og min datter manglede ikke noget.
Om det er finanskrisen der "hjælper" ved jeg ikke, men idag kan jeg end ikke forsørge mig selv.
Fra jeg var 18-27 havde jeg biler, og kunne derfor transportere næsten alt. Nu har jeg kun 2 ben, og en en knallert som jeg IKKE kan parkere ved tog-stationer, belært af tidligere oplevelser med at den er stålet når du kommer tilbage.
Jeg tror jeg har 8-10 knallerter kørende rundt omkring, men de har sikkert malet dem om, eller solgt dem til nogen langt herfra....
Selv ved højlys dag på denne stille, blinde, villavej stak de sgu af med den mens jeg sov til middag...! De er sgu frække.
Kun 2 gange har jeg ved hjælp af rygter og sager genfundet knallerten, dog som regel "skraldet" for motordele eller decideret vandaliset, opsprættet sæde og den slags.
Og INGEN hverken forsikring eller politi eller andre rører en finger i sådan en sag, nøjagtig som med cykler.
I biler er det endnu værre og dyrere: På 3 mdr fik jeg 3 indbrud i min bil. De første 2 ville de have mit musikanlæg. Det 3. kunne de ikke se ind pga is/sne, men brød ind alligevel.
Da jeg ikke havde noget anlæg mere, ville idioterne stjæle selve bilen, men jeg tog dem på fersk gerning og genkendte dem.
Politi på: straf: en bøde.
Resultat: en næsten totaltskadet bil (man kunne ikke længere benytte højre dør og ratstammen kom til at ligne en bil der VAR stjålet) og div andre små-skader. Og man er helt uden mulighed for at kræve "voldsmændene" for erstatning/udbedring af skaderne.
Bilen endte til skrot, for skrot-manden var den eneste som ville give blot lidt penge for den...
For tiden er jeg så på den "ultimative skider" Der ligger regninger jeg ikke aner hvordan jeg skal betale, skal flytte i "mikro-bolig", har end ikke TV-signal, bil eller andet. Jeg har lige til indskuddet men er "lost" derfra.
Mange af mine egendele må jeg gange enkelt smide ud, da der ikke er plads til dem.
Mange kreditorer må vente på betalingerne, og jeg kommer sandsynligvis i RKI. Kriminalforsorgen vil se mig hver måned, og lægen mener jeg har en depression.
Tandlægen har jeg slet ikke råd til at gå til selvom jeg nok trængte til behandlinger for 30-40000 men det er et beløb jeg ikke er i nærheden af.
Jeg vil få 3 km til nærmeste købmand og til stationen, hvilket gør en knallert nødvendig. Der er ingen busser eller lign.
De fleste "større" indkøb må jeg foretage via internettet og få leveret.
Alt i alt endnu mere isolation.
Måske skal jeg også til at "bøvle" med den teenage-søn som har "værelse" lige ved siden af. Det kommer jeg i al fald til hvis han har samme "vaner" som da jeg var teenager...
Og der ligger 2-3 diskoteker kun 2-3 km derfra... fulde/skæve folk i hver weekend?
Nå, men det bliver en lang "mission" forhåbentlig, finder jeg ud af tingene... Ønsk mig held og lykke fra i morgen, hvor jeg skal starte med at pakke ting og sager ned ;)
Men hvordan ser hverdagen ud i praksis?
Min hverdag er snart sådan her:
Jeg er nødsaget til at "bo" på 25 m2, efter et forlist forhold. Gælden er uoverskuelig. Jeg vil ikke engang få plads til en seng. Enhver handling er et spørgsmål om penge.
Mangler der mælk eller toiletpapir eller andre basale ting er spørgsmålet: er der flere penge?
Nogen gange er der, andre gange ikke, og man må tænke "kreativt". Sommetider er der end ikke nogen former for mad, og man må sulte.
Man "går" nogen tid på dagpenge, eller ufaglærte jobs uden fremtid i, men en dag slutter det.
Man har i hele sit voksenliv været vant til en indkomst som kunne dække det basale + en kæreste som man kunne dele de faste udgifter med.
En overgang havde vi endda "fælles økonomi" med måtte stoppe det da jeg "officelt" måtte flytte fra hende, da vi ellers ikke havde en jordisk chance for at betale alm omkostninger til basale udgifter.
I dag har vi begge skudt os begge to i foden uden at vide det.
Fra i morgen er hun "hjemløs" dvs bor hos sin mor med sit barn på urealistisk lidt plads, og uden et værelse eller seng.
Det har hun tænkt sig at gøre i en måned, hvorefter den billigste lejlighed hun har fundet koster hele 5700 pr måned + el, hvilket jo er meget meget lidt når man er på kontanthjælp og har gammel gæld. Faktisk tvivler jeg stærkt på at hun kan bo der ret længe, men det mener hun åbenbart selv at kunne...
Hun er en pige som er vant til at spise 3-4 gange hver dag, som vægten også afslører, og har man lyst til at leje en film, eller is og slik og at købe tøj, jamen så gør hun det.
Hun "piver" først når hendes pung er tom. "lån" har "reddet" hende FOR mange gange, og nu er blot renterne svære at betale. Samtidigt tror hun at hun har råd til at eje en bil, i samvær med sin mor som bor tæt på, hvilket kun gør det værre for det er hundedyrt at have bil i Danmark.
Jeg er faktisk ved at brække mig når jeg oplever hvor meget jeg skal betale for at fylde min knallert eller motorsav eller plæneklipper op.
Og allerede dér er ja faktisk på kant med loven - man kan jo ikke stå sådan med en motorsav på en helt alm tankstation, folk bliver bange... Så må man jo have fat i en dunk til benzinen og den tager de let over 50 kr for - og det er forbudt at benytte sodavandsflasker eller lign, fordi børn kunne tro det var sodavand.
Men der er til gengæld ikke andet end "anbefalinger" når det gælder opbevaring af andre kemikalier som afløbsrens, sprit, gas, eller andre rengøringsmidler som potentielt er farlige for børn.
I stedet har hele samfundet koncentreret sig om få ting:
Hvis man er ryger: Intet job, næsten "dødsdømt" til at få sygdomme eller "skavanker" tidligt i livet.
Daglig "bruger" af alkohol: Intet job, ingen mulighed for at benytte bil, og en pæn stor bøde hvis man prøver.
Nogen forsøger sig med kriminalitet, fx stjæle og sælge ting fra huse, og via en "mellemhandler" - eller hæler - få dem afsat.
Sådan kan man også få "problemer". Men i 99% af tilfældende slipper de afsted med det. Både for hæleriet og indbruddet. Typisk begået i sommerhusområder fx i vintermånederne...
Så er der også nogle som "opdager" at man selv kan "opdrætte" forskellige ULOVLIGE planter til fremstilling af stoffer med henblik på salg.
Også ekstremt "farligt" for medmindre man udelukkende dyrker til sig selv, så skal der ikke mange rygter igang før man møder politiet, for folk, man måske troede man kunne stole på ikke "at sladre" får måske talt over sig alligevel.
Så uden job og fremtid, er man lidt på skideren i Danmark.
Fattigdomen lever lystigt og bliver kun værre og værre.
Selv min svigermor som er en "ældre dame" - ja ok omkring 50, måtte flytte fra sin lejlighed, og i den nye - som var ½ størrelse - havde hun stort set ingen møbler.
Jeg besøgte hende, og der var tomt - hun havde smidt sine old-gamle møbler ud, men havde ikke råd til noget pænere - hverken nyt eller brugt.
Samtidigt "opgav" hun at bo sammen med min ex, som ejede de fleste af møblerne. Dermed skulle 1 husstand laves til 2, og så mangler man jo 1 af alting ;/
Jeg selv har opbygget mit voksenliv siden jeg var 16, og det har faktisk kørt nogenlunde ok. Ikke som rig, men ok. Men regningerne blev betalt, bilerne blev ældre men virkede, og min datter manglede ikke noget.
Om det er finanskrisen der "hjælper" ved jeg ikke, men idag kan jeg end ikke forsørge mig selv.
Fra jeg var 18-27 havde jeg biler, og kunne derfor transportere næsten alt. Nu har jeg kun 2 ben, og en en knallert som jeg IKKE kan parkere ved tog-stationer, belært af tidligere oplevelser med at den er stålet når du kommer tilbage.
Jeg tror jeg har 8-10 knallerter kørende rundt omkring, men de har sikkert malet dem om, eller solgt dem til nogen langt herfra....
Selv ved højlys dag på denne stille, blinde, villavej stak de sgu af med den mens jeg sov til middag...! De er sgu frække.
Kun 2 gange har jeg ved hjælp af rygter og sager genfundet knallerten, dog som regel "skraldet" for motordele eller decideret vandaliset, opsprættet sæde og den slags.
Og INGEN hverken forsikring eller politi eller andre rører en finger i sådan en sag, nøjagtig som med cykler.
I biler er det endnu værre og dyrere: På 3 mdr fik jeg 3 indbrud i min bil. De første 2 ville de have mit musikanlæg. Det 3. kunne de ikke se ind pga is/sne, men brød ind alligevel.
Da jeg ikke havde noget anlæg mere, ville idioterne stjæle selve bilen, men jeg tog dem på fersk gerning og genkendte dem.
Politi på: straf: en bøde.
Resultat: en næsten totaltskadet bil (man kunne ikke længere benytte højre dør og ratstammen kom til at ligne en bil der VAR stjålet) og div andre små-skader. Og man er helt uden mulighed for at kræve "voldsmændene" for erstatning/udbedring af skaderne.
Bilen endte til skrot, for skrot-manden var den eneste som ville give blot lidt penge for den...
For tiden er jeg så på den "ultimative skider" Der ligger regninger jeg ikke aner hvordan jeg skal betale, skal flytte i "mikro-bolig", har end ikke TV-signal, bil eller andet. Jeg har lige til indskuddet men er "lost" derfra.
Mange af mine egendele må jeg gange enkelt smide ud, da der ikke er plads til dem.
Mange kreditorer må vente på betalingerne, og jeg kommer sandsynligvis i RKI. Kriminalforsorgen vil se mig hver måned, og lægen mener jeg har en depression.
Tandlægen har jeg slet ikke råd til at gå til selvom jeg nok trængte til behandlinger for 30-40000 men det er et beløb jeg ikke er i nærheden af.
Jeg vil få 3 km til nærmeste købmand og til stationen, hvilket gør en knallert nødvendig. Der er ingen busser eller lign.
De fleste "større" indkøb må jeg foretage via internettet og få leveret.
Alt i alt endnu mere isolation.
Måske skal jeg også til at "bøvle" med den teenage-søn som har "værelse" lige ved siden af. Det kommer jeg i al fald til hvis han har samme "vaner" som da jeg var teenager...
Og der ligger 2-3 diskoteker kun 2-3 km derfra... fulde/skæve folk i hver weekend?
Nå, men det bliver en lang "mission" forhåbentlig, finder jeg ud af tingene... Ønsk mig held og lykke fra i morgen, hvor jeg skal starte med at pakke ting og sager ned ;)