5tilføjet af

Dansk justis er et cirkus

http://politiken.dk/indland/article257172.ece
Forsvarer: Retsmøder var en cirkusforestillng
Beskikket forsvarsadvokat for anholdte under urolighederne på Nørrebro finder retsforløbet mod de mange varetægtsfængslede dybt deprimerende.
»Det har nærmest været umuligt at overbevise dommeren om noget som helst«.
Sådan siger forsvarsadvokat Jakob Arevad til Politiken.dk.
Under retsmøderne har han i tre dage fungeret som beskikket forsvarer for godt 20 af de hundredvis af anholdte under urolighederne i København.
Ifølge advokaten har langt de fleste af hans klienter blot været uheldige med at have været inden for rækkevidde, da politiet lagde lovens lange arm om Nørrebro under de seneste dages uroligheder.
Gik efter smøger
»En fyr ville gå sin gamle far, der kom med toget, i møde og gik uden om demonstrationen for at undgå urolighederne. Men han blev altså anholdt i Sjællandsgade, da politiet 'rusede' folk sammen. Et par kammerater gik efter smøger og sidder nu i Vestre Fængsel«, fortæller Jakob Arevad.
»Jeg sidder tilbage med en rigtig dårlig smag i munden. Jeg har en klar fornemmelse af, at der er en hel del uskyldige tilskuere eller forbipasserende personer, der nu sidder varetægtsfængslet. Det er dybt deprimerende«, siger Jakob Arevad.
Byretten var et cirkus
Ifølge advokaten har politiets strategi med masseanholdelser været forfejlet. Og situationen blev ikke bedre, da de anholdte kom for en dommer.
»Det har været en cirkusforestilling uden program. I alle tilfælde har kun én eller to politimænd talt på hele politistyrkens vegne, og henvist til politirapporter, udfærdiget af en enkelt betjent. Og når man som betjent i en politirapport for eksempel skriver, at samtlige 44 anholdte med hundrede procent sikkerhed har kastet med sten, så skal betjenten altså også være sikker,« siger forsvaren.
Ville ikke fremskaffe mobiltelefon
Ifølge Jakob Arevad har generaliserende politirapporter og billeder fra TV2 NEWS udgjort grundlaget for de langt de fleste af varetægtsfængslingerne.
»Der har selvfølgelig været tilfælde, hvor den enkelte politimand med sikkerhed har set en person kaste med sten. Men i tilfælde har der været tvivl, og når en fyr, der med sin konfiskerede mobiltelefon har filmet og påstår, at optagelsen kan bevise hans uskyld, mener jeg ikke, at det er rimeligt, at anklageren afslår det som umuligt at fremskaffe telefonen fra politiets varetægt, før dommeren sender fyren i Vestre Fængsel«, siger Arevad og tilføjer:
»Jeg kan jo ikke sige, hvorfor dommerne handler, som de gør. Men jeg ved, at de har været under et stort pres«.
Byretten i København har varetægtsfængslet 218 personer, siden urolighederne begyndte torsdag 1. marts.
--------------------------------------------
Var der nogen der sa "politistat"?
tilføjet af

Man ser blot her et partsindlæg for de autonome

Den er fejlplaceret.
tilføjet af

Politistat

Ja, mange rettigheder er blevet trådt under fode siden krigen mod "terror" startede. Lad os håbe at folk vågner op snart. Det er på høje tid!
tilføjet af

uanset

hvad man mener om ungdomshuset og de sidste dages uroligheder på nørrebro, må det da være i alles interesse at retsprincipperne bliver overholdt. Håber de uskyldige får kæmpe erstatninger
tilføjet af

Det bliver givetvis det næste, der sker

- Efterspillet på det her, bliver en langstrakt og bekostelig affære.
- Jeg mener fortsat, det havde været smartest om Københavns Kommeune havde udvist rettidig omhu.
tilføjet af

anholdelser af uskyldige

er vist nu kommet til Danmark. Det kan ikke undgås midt i sådan et kaos, men nu kan vi måske forstå det er foregået med Amerikanernes arrest af uskyldige i Mellemøsten, de er bare så stædige at nogen er holdt tilbage på Guantanamo i over fem år uden retssag, jeg håber ikke at det går så galt her i lille Danmark, men hvor der handles, spildes der.
Et godt råd til alle uskyldige, næste gang der ser ud til ballade, hold jer væk!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.