13tilføjet af

De riges samfundssind

Siden 2001 har den borgerligt-liberale regering hærget det danske samfund med drænede kommunekasser, omsorgssvigt, nedslidte skoler, ikke-fungerende offentlige hospitaler og et voksende antal fattige medborgere i dens kølvand. I dag fejldianogsticeres hver anden patient ved første indlæggelse, plejehjemsbeboere udsættes for vanrøgt og ågerpriser for deres mad, og psykisk syge udskrives til gaden, hvor de må begå kriminalitet i håb om at blive indlagt igen. Jo, der er konsekvenser, når regeringen år efter år giver færre bevillinger til regioner og kommuner, end der i realiteten er brug for. Der er efterdønninger, når der indføres kontanthjælpsloft, og folk sættes på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen. Det kan mærkes, når privat sygeforsikring indføres ad bagdøren, så kun de velbjergede har råd til kvalificeret hospitalsbehandling enten på privathospitaler her i landet eller i udlandet for egen regning. I det store og hele er vores højt besungne velfærdssamfund for længst forsvundet; kun Lars Løkke Rasmussen postulerer dets tilstedeværelse, når der er valgkamp.
Til februar kommer belønningen til de rige i form af fremlæggelsen af de skattelettelser, selvsamme politiker har kæmpet hårdt for siden 2001; skattelettelser som ikke kun de fattigste, men også ganske almindelige mennesker kommer til at betale en høj pris for. Mellemskatten på 6% foreslås afskaffet, topskatten reduceres med halvandet procentpoint, og samtidig skal topskattegrænsen hæves med 36.000 kr. På foreløbig basis skal forslaget finansieres ved en sænkning af rentefradraget fra 33 til 25%, og der skal indføres højere grønne afgifter, som vil ramme socialt skævt. Altså jo rigere man er, desto mindre gæld har man, og desto større glæde vil man få af regeringens skattereform. Mellemindtægts-gruppen vil få deres skattelettelse ædt op af det mindre rentefradrag, og de laveste indtægsgrupper vil blive hårdt ramt af højere grønne afgifter og de konsekvenser, der yderligere følger med, når resterne af velfærdssamfundet får det sidste og endelige dødsstød.
For at afbøde velfærdssamfundets endeligt blot en anelse, har Socialdemokratiet foreslået en genindførelse af formueskatten på 1% på formuer fra bankkonti og værdipapirer over 1,5 millioner kr., hvilket kun vil ramme de allermest velhavende. Ikke overraskende er forslaget blevet mødt med iskold foragt fra de riges regering, DF og de rige selv. Man skulle tro, at de virkeligt velhavende godt kunne undvære sølle 1% af deres kæmpeformuer, så virkningerne af den venstreliberale regerings skatteforslag kunne mildnes bare en lille smule for vores socialt udsatte samfundsgrupper. Men nej: nogle går endda så langt som til at sige, at de hellere vil forlade landet end betale formueskat - også selvom de i en lang årrække har nydt godt af borgerfinancierede skattelettelser til erhvervslivet...
Hertil kan jeg kun sige: jamen så SKRID og tag den venstreliberale regering og dens støtteparti med jer. For mig at se er I ikke de fortovsfliser værd, I træder på. Lad os slutte dette grådighedens årti og genfinde samfundssolidariteten, hvor de bredeste skuldre kan indse det humane og anstændige i at bære de tungeste læs.
tilføjet af

hvor meget

må jeg have tilbage af min årsindtægt på 280.000 for at du er tilfreds med mit "samfundssind"?
tilføjet af

Det gør de allerede

De rige bærer allerede langt det største læs... Og det være rig, er vel ofte noget folk har arbejdet hårdt for, og måske ofret andre af livets glæder. Man skal også passe på, at man ikke læsser de rige så hårdt, at de flytter deres bærekraft et andet sted hen.
tilføjet af

frygter flere grønne afgifter

Åh ja, hvor er det synd for de rige, som betaler så meget i skat.
Men det er altså katastrofalt for os, som ikke har så meget, hvis der skal lægges yderligere afgifter/skjulte skatter på vores indkomst, som i forvejen er lav nok.
Jeg har så mange gange måttet sige til mine børn, at jeg ikke har råd til det ene eller det andet - og de beder altså ikke om dyre ting eller mærkevaretøj, for de har forlængst lært, at det kan de ikke få. De sidste mange år, har jeg stort set ikke købt tøj til dem, for det måtte de selv betale ud af deres løn som først avisbud og senere andre efter-skoletids jobs.
Jeg kan godt se, at det er fornuftigt, at vi skal spare på energien - elektricitet, vand og varme, for at skåne miljøet osv. Men jeg sparer alt det jeg kan, så det er altså ikke min husholdning, der bruger alt for meget CO2! Hvis de grønne afgifter skal stige yderligere, burde det laves på en måde, så det først træder i kraft, hvis husholdningen bruger mere end absolut nødvendigt udfra boligens størrelse og antallet af personer i husstanden. Ja, det giver måske lidt mere administration, men så kunne lidt flere kontorassistenter måske komme i arbejde, der er nok ledige af dem at tage af.
Jeg vil også gerne arbejde hårdt for at tjene mere, og måske endda opbygge et vist overskud (måske endda formue), men min uddannelse giver desværre ikke umiddelbar adgang til et højtlønnet job.
tilføjet af

Grønne afgifter

Vent du bare til social akrobaterne kommer til magten.
Så skal du bare se de grønne afgifter stige til uanede højder, og som du selv skriver så rammer de afgifter alle, og en eventuel skattelettelse til de lavestlønnede er mere end ædt op af den øgede afgift.
De grønne afgifter er en af Sossernes mærkesage rog de ved at det ikke hjælper alverden at beskatte de rigeste yderligere, så pengene kan kun komme et sted fra, nemlig dem med de normale og de laveste lønninger.
Sosserne kan så altid dække sig ind under at pengene går til miljø, og man til en vis grad selv bestemmer forbruget, men hvor mange vælgere hopper på den en gang til?
Sidst var det poul uldimund og svin auken der lavede det stunt, og den går næppe en gang mere
tilføjet af

At være rig

er ikke lig at du har arbejdet hårdt?
Idag er det da ligeså tit mors og fars penge man er rig for?
Og så er det forøvrigt ikke et fripas, at blive født ind i en stabil familie, således man kan fokusere på sin uddannelse, istedet for mors alkoholproblem, eller fars tæsk f.eks - det eneste man kan sige med sikkerhed om de rige, er at de er født ind i en stabil og sund familie, det afskriver dem ikke for at tage et større ansvar i vores land.
tilføjet af

Se filmen "Ritch Kids"

Så kommer du nok på andre tanker om hvor fantastisk de riges børn har det.
Der er mindst lige så mange svigtede børn i den rige del af befolkningen som i den fattige. At være fattig er ikke synonymt med alkohol og tæv - og at være fattig er ingen undskyldning for ikke at yde sit bedste, hverken i grundskolen, gymnasiet, videreuddannelsen og senere i samfundet.
Ja, der er nogen der er født med en guldske i munden. Men hvad er den værd, hvis mor og far har for travlt med at vedligeholde guldskeen, til at være til stede? HUSK: SU er til alle - altså lige bortset fra de hvis forældre tjener for meget....
tilføjet af

Du kan ikke regne

Dem der har stor eller større gæld, har nomrmalt også større indtægt. Der bliver ikke lånt ud til dem med små indtægter, så den der med dem med en lille indtægt og renteudgifter holder ikke.
Skattekommissionens forslag er alt for vagt og socialdemokratisk.
Topskatten skal helt væk.
I øvrigt lugter dit indlæg langt væk af mangel på indsigt i økonomiske forhold. Dem der i forvejen betaler mest i skat, er også dem der fremover skal betaler mest i skat, selvom det er andre der udnytter de offentlige ydelser.
Du skriver også at nogen har fået "borgerfinansierede
ydelser". Forkert. det er nogen som DIG jeg og masser andre bliver tvunget til at finansierer imod vores vilje,
Har du ingen skam i livet?
tilføjet af

Du kunne jo.

Selv skride !...... må jeg foreslå Cuba !.... der må du jo stortrives, så hvorfor blive her og forlange det du ikke kan få. 😉😃😃

KOMMUNISMEN ER DØD ! 😃😃😃
tilføjet af

Du er da naiv.

Så du tror helt ærligt på at de penge ikke gavner dem i deres liv, hvor sødt og naivt. Men vi bliver som det vi vokser op i, ganske simpelt. Har du en bagage med du også skal have bearbejdet, kan det være fandens svært at tage stilling til alt andet i livet. Det chokerer mig hver eneste dag at der er danskere der tror at det er en su der tager uddannelsen og ikke mennesket.
tilføjet af

Det er sku jeres

egen skyld hvis der er indbrud i jeres højpolerede kæmpevillaer imens i er på måned lange ferier i thailand.. så kan i bare yde til de svage..
se hvordan det går i usa.. er det et samfund du gerne vil leve i..?
det er kun dyr der tænker at de stærkeste overlever og de svage dør.. det er en dyrisk tankegang.. spørg en løve.
tilføjet af

Og dem som ikke tænker sådan....

..."det er kun dyr der tænker at de stærkeste overlever og de svage dør"
.....ender med at blive alt, alt for mange til deres miljø
tilføjet af

Også hensigten

Denne regering har til hensigt at overføre pengene fra de offentlige, til de private sygehuse.
Hensigten at private skal overtage kommunale opgaver, til Falck- priser. Og at kommunerne skal betale al administration
Det er hensigten at tage de almennyttiges vedlige-holdsfond, og give til byggespekulanter.
tilføjet af

He-He

fattigrøv...thailand er dejligt i en måned af gangen...og indbrud!!..det betaler forsikringen sgu....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.