De rædselsfulde unger

Ved godt at de nok er planlagt inden undfangelsen. MEN for den da, hvor er der mange der ikke skulle have haft de unger.
Er desværre havnet i et forhold med børn, magen til tyrani har jeg aldrig oplevet. Få ellers altid at vide i min omgangskreds at jeg er meget omgængelig og at for god af mig.
Min grænser er nok også lidt større end mange andres. Men at en 14 årig tøs står og kalder mig for diverse ting og derefter går hen til sin far og siger at det er mig der har været uretfærdig overfor hende, det værste er sku at faren tro på den lille løgnagtige tøs. Så er det jeg vil høre jeres mening: Skal jeg finde mig i det? Eller skal jeg gå?
Mvh
Den ulykkelige[:*(]

Du skal i hvert fald ikke bede faderen om at vælge mellem jer. 😉 Så har du tabt på forhånd. Du kan prøve på at slå hende i hendes eget spil, for det er hvad hun har gang i. Hun prøver på at komme af med dig, og det skal nok lykkes hende hvis du viser din vrede overfor hende. Hun er kun ude på at provokere dig, og det ser desværre ud til at det lykkes for hende alt for godt. 😉
Det eneste du KAN gøre i denne situation, er simpelthen at lade det pralle af som vand på en gås. Ignorere hende i de fleste fald, og vær venlig og forstående i de andre. 🙂 Så snart hun mærker at hun ikke kan provokere dig længere, falder interessen for dig, og hun vil måske acceptere dig.
Hvis ikke, må du gøre op med dig selv om dine følelser for faderen er det hele værd.
Held og lykke. 🙂

Jeg ville ikke ignorere hende. Jeg har selv prøvet det samme, blev kaldt for alt muligt grimt og fik af vide at jeg slet ikke boede i huset, som i øvrigt var mit da jeg flyttede sammen med pigens far.
Jeg gav hende den største verbale skideballe, hun nogen sinde har fået.
Kan ikke huske jeg nogensinde har råbt så højt og været så skræmmende.
Hun blev rigtig bange og undgik mig i et stykke tid. Kunne mærke hun var blevet nervøs for, hvornår jeg tændte sådan af igen, så der kom ikke flere smarte kommentarer fra hendes side af.
Det gjorde så, at vi langsomt kunne bygge et forhold op til hinanden igen, uden der var nogle der skulle snakke grimt igen, balancen blev genoprettet.
Hendes far forholdt sig rimelig neutralt, men han lod pigen vide, at hvis hun ikke kunne opføre sig ordentligt, måtte hun flytte hjem til sin mor på heltid.
Han ville ikke finde sig i en datter, der prøvede at styre hans liv.
Idag er jeg ikke sammen med hendes far, af andre årsager, men datteren som nu er 19 år og jeg, ses stadig og er rigtig gode venner.
Hun husker stadig episoden hvor jeg tændte af, og siger det var det der endelig ændrede vores forhold til hinanden.
Hun fik en anden respekt for mig og fandt ud af, at hun ikke kunne styre hendes far, som hun først ønskede.

Jeg har skam ignoreret hende i 2 år nu, hun bliver bare mere og mere modbydelig. Jeg ved at den eneste hun har respskt for er hende far. Aelv i skolen er lærerne bange for hende.
Hun får ikke lov til at provokere mig, jeg gider bare ikke at finde mig i hendes opførsel mere. Alle er sure hele tiden nå hun er hos far. Jeg tænker bare at det måske bliver mere udholdeligt for alle parter hvis jeg flytter. Orker ikke den ballede mere, det er heller ikke sådan et forhold skal køre.
Faren og mig kan være sammen når hun er hos sin mor.🙂

Men lige meget hjalp det, hun er godt nok den værste teeanager jeg i mit liv har oplevet. Hun har ingen vener, de gider hende ikke. På hendes skole er lærerne bange for hende og den eneste hun har respekt for er hende far og han kan ikke være over hende hele tiden.
For mig viker hun som om der er ikke er nogen hjemme i overste etage.

Hvis hun har respekt for sin far, så burde han tage en alvorlig snak med hende, og fortælle hvad der er acceptabel opførsel og så køre en hård disciplin til hun fatter det.
Det kan heller ikke være i hans interesse, at venner og lærere ikke gider hende, eller er bange for hende.
En teenager der kan gøre sine lærere bange, burde virkelig have noget seriøst hjælp.
Hvad gør hendes forældre for at opdrage hende ?? De kan da umuligt bare se passivt til.

Hvis du vidste hvor mange alvorlige snakke han har haft med hende, det hjælper lige i 1 uge, så er hun hos mor igen og der bestemmer hun. Så er det hele sku lige meget det hele igen, men han starter forfra igen og igen. Moren er ligeglad med hvordan hun opfører sig og kan ikke se at der er noget galt i den opførsel hun har.( ja, forstå det hvem der kan)
Jeg mener også at hun har et seriøst problem som hun skal have hjælp til.
Men jeg er ikke så klog da jeg ikke har børn selv.🙂