de slog min sjæl ihjel!

min mand var mig utro for 3 år siden, jeg lider stadig væk under det!!!
han var først utro uden jeg opdaget noget, så gik han fra mig, kom tilbage efter 2månder, var mig utro igen efter han kom hjem, 14. månder gik der med alt hans løgn og bedrav med hende fra hans arbejde. for altid har de taget et stykke af min sjæl, uanset hvor meget jeg gerne ville glemme, var det så groft psykisk nedbrydende for mig, at der går ikke en dag uden jeg tænker på det. jeg tabte mig utrolig meget og var ikke andet end skind og ben, det der holdte mig oppe var vores 2 dejlige børn, jeg gjorde alt for at de kom godt igennem det så jeg glemte mig selv! tro det eller ej jeg er stadig væk sammen med han. hvorfor? fordi jeg dybt i min sjæl elsker ham og min lille familie.der er ikke den ting han ikke vil gøre for mig idag, men jeg glemmer aldrig hvordan han har behandlet mig!!!!

Jeg føler med dig et eller andet sted, men jeg fatter ved Gud ikke hvorfor du stadigvæk er sammen med ham - så mener jeg altså, at du selv stiller dig i en situation, hvor du risikerer at blive trådt på igen. Du tog ham tilbage 2 gange! hvorefter han gjorde det igen.
Er det ikke enormt selvdestruktivt at vælge at blive hos en, der "har slået din sjæl ihjel"?
Hvorfor giver du ikke dig selv en chance for at hele din sjæl igen - uden ham?
Jeg kan forestille mig, at du altid vil gå rundt og spekulere på om han nu gør det igen.
Men ok, måske synes du, at han det hele værd...??

Jeg tror ikke at folk der ikke selv har mærket det på deres egen krop kan sætte sig ind i hvorfor vi bliver hos partneren, der har behandlet os skidt. Det er så nemt for andre at sige, ud med ham, kom nu videre, men det er ikke altid ligetil , mange ting spiller ind, økonomi, børn, etc.

lisa jeg kan godt forstå at du ikke forstår mig, på det tidspungt alt det her skete,var min selvtillid så langt nede at han var mit på alle leder og kanter sammen med børnene, min kærlighed var/er så dyb.jeg er den tybe der vil gøre alt for andre og ender tit med at blive såret. jeg høre ikke!!!!! til de mennesker idag der skrider fra hinanden for pga. et lille skænderi. jeg elsker ham og derfor fik jeg børn med ham, jeg skylder mig selv og børnene at kæmpe for kærligheden. og på mange mange punkter har det været vær at kæmpe. han siger selv at han ikke fatter hvorfor han gjorde det, han siger at det var som at leve i en anden verden hvor han overhoved ikke tængte på andre end sig selv, jeg har vist ham og mig selv at der findes ægte kærlighed og jeg er bare den der betalte med min sjæl. sker det her nogen sinde igen så er jeg væk fra han hurtiger end lynet!!!!!

Hej Mette
Jo, men jeg HAR skam prøvet det på egen krop og netop derfor forstår jeg det ikke.
Min mand var også utro ved den klassiske julefrokost og jeg var sønderknust. Jeg havde jo indstillet mig på, at vi skulle se vores børn vokse op sammen, nyde børnebørn og ja, i det hele taget bare blive gamle sammen. Vi havde lige bygget vores hus og jeg troede at alt var perfekt.
Han var én stor undskyldning og der var ikke alt det gode han ikke ville gøre for mig. Han græd og bad og var dybt ulykkelig. Så ja, jeg gav det en chance mere og tilgav ham hans ene sidespring. Men det er jo hårdt, for det ligger hele tiden i baghovedet og meget af tilliden er jo brudt - og den er svær at bygge op igen. Men jeg prøvede.
Et lille års tid senere fandt jeg så ud af, at han havde en affære der havde stået på i en måneds tid. Igen var han dybt ulykkelig og undskyldte sig med, at han bare var dum og slet ikke fattede at han havde gjort det - han elskede jo mig og vores familie og liv sammen.
Samme dag blev han smidt ud - ikke tale om, at jeg vil finde mig i sådan noget! Han fik én chance og det synes jeg er rigeligt! Jeg er mere værd end som så og jeg vil ikke spilde mit liv sammen med en mand der er så svag, at han konstant dummer sig og så bagefter fyrer den mest ynkelige forklaring af med,at han simpelthen ikke kan gøre for det og han er bare SÅ ked af det. Hvor mange gange skal man finde sig i det??
Ikke engang for børnenes skyld vil jeg finde mig i det, for jeg elsker mine unger mere end alt andet og de fortjener ikke at vokse op i sådan et rod!
Ja gu' var det hårdt at komme over (jeg elskede ham virkeligt) og det var også svært rent økonomisk. Der fulgte et par hårde år hvor vi skulle ovenpå igen og jeg har skam grædt mange tårer.
Det er nu 5 år siden og jeg kan kun sige, at jeg aldrig har fortrudt min beslutning. Selvfølgelig er jeg ked af, at mine børn ikke har en såkaldt kernefamilie hvor mor og far er sammen, men de lider ingen nød. De ser deres far så tit de vil og vi kan sagtens være i stue sammen og være sammen med børnene.
Jeg har oplevet kærligheden på ny og den er mere dejlig end nogen sinde - ja bedre end jeg egentlig troede at den kunne blive.
Så ja, jeg har oplevet det på egen krop - og derfor ved jeg, at det slet ikke er dét værd at få smadret sin sjæl og ofre alt på at holde sammen på noget, der bygger på løgn og tvivl.

Som du kan se på mit andet svar så har jeg også været i en lignende situation og jeg forstår skam godt din frustration. Men HVOR mange gange skal der til? At man dummer sig én gang er en ting, men at man så gør det igen - i min verden er det utilgiveligt. Første gang kan være en fejl, men anden gang er det ikke længere en fejl - så er det dumt og viser at man ikke har lært noget af sin fejl!
Kan du ikke selv høre, hvor ynkelig en undskyldning det er at sige "jamen jeg levede bare i en anden verden og tænkte kun på mig selv"? Synes du ikke,at det er pinligt og viser tegn på manglende modenhed og empati?
Det kan godt være at jeg får det sagt på en hård måde, men du siger jo selv, at du er typen der giver og giver og altid ender med at blive såret. Er det fedt? Fortjener du ikke bedre end det? Der er ikke noget galt med at være en givende type, man må bare ikke være så selvudslettende, at man ikke engang kan finde den indre egoist frem en gang imellem - for så ender du altså selv med at slå din sjæl ihjel!
Du siger,at du hører ikke til den type der skrider bare fordi man har haft en skænderi...nej og det er da meget prisværdigt, det kunne mange lære noget af. Men det her drejer sig jo ikke om noget så dagligdags som et skænderi - det drejer sig om brudt tillid og mangel på respekt over for dig, jeres familie og de løfter i har givet hinanden.
Vi kan alle fejle, men når fejlen gentager sig gang på gang, så vil jeg vove at påstå, at det ikke længere er et fejltrin.
Jeg skal ikke dikterere hvad du skal gøre og hvis du vil give det endnu en chance på bekostning af din sjæl, så er det jo helt op til dig.
Jeg synes bare at du og dine børn fortjener bedre.
Men held og lykke med det hele *s*

til lisa, vi snakker samme sprog jeg forstår din holdning! jeg har tit set mig over skulderen og tilbage til den tid, hvor alt det her skete, jeg afskyer den person jeg var! jeg bød mig selv meget smerte fordi jeg ikke kunne sætte grænser, jeg fandt mig i alt. de 14 månder var en gang han var utro, han løj for mig så jeg troede at det sluttet, de sidste 7 månder hvor de mødtes var "kun" sex og det fortalte hun mig ikke han, så hun fik ramt på min psyke og ham med.
det hele er en meget indviklet historie. idag har jeg det sådannen at hvis jeg viste hvad jeg skulle igennem for at rede min familie, ville jeg ikke kæmpe et sekund, men det er jo forsent.
der er de håre typer og de bløde typer, jeg høre til de bløde uheldigvis. de leget med mit liv som det passet dem,de skulle kun passe på at jeg ikke opdaget noget, og det gjorde jeg ikke fordi han blev med at sige at jeg var nød til at stole på ham, og selvfølig prøvet jeg så det, jeg ville for alt i verden vise ham at jeg var god nok. hold kæft!!! hvor har jeg været ydmyget og naiv. dørmåtten er ikke en helt forkert signatur.
lisa håber vi kan skrive mere sammen.

hvor jeg dog føler med dig. Jeg er gift på 25 år og min mand har været utro hele ægteskabet. først den ene så den anden. jeg ved ikke hvad det handler om men lever også for min familie. jeg skulle være gået først gang jeg var 26 år i dag er jeg 46 og fandt ud af for 3 uger siden at han var i gang igen. Herregud manden er over 50 men det skal nok følge os op i årene. du lider gør det rigtige valg tro mig du skal bære det fremover i mange år for familiens skyld. knus til dig.

du forstår mig virkelig ik! det er så forbandet hårdt at leve dette liv, det eneste jeg ville var at leve et rent pænt liv uden snusk i krogene, men det er man åbenbart ikke herre over. tænk at andre kan tilsmusse ens liv og tage alt glæde ud af ens liv på den måde. idag døjer jeg ikke synet af folk der kysser eller krammer "pling" så er tankerne tilbage på dem hvad har de lavet osv.... det er et rent helvet! jeg mødte tit folk der sage så skrid fra ham og den slags, jamen der var bare det store men , jeg elsket ham! når jeg ser tilbage kan jeg godt se hvad jeg skulle have gjordt for han leget med mig,hvad jeg ikke fik af vide før langt sener var at han både lå med mig og hende den.....
han valgte frit mellem os og i dag føler jeg mig så billig. men det var sgu ham der var billig og brugt,nogle gange når jeg ser på ham væmmes jeg ved ham kigger på hans hænder hvor har de ikke været henne FØJ FØJ FØJ!!!!!!!!!!!!!
tak for støtten så er jeg ikke alene.

Kan kun sige igen og igen, forstår overhovedet ikke at I finder jer i den slag fjolser.
Er desvære single for tiden. Vil/kan ikke tilgive at en kvinde er mig utro, så må eller hun flytte.
Har aldirg og kommer aldrig til at være en kæreste utor, er simpelkhent bare for lavt.
Har selv lige mødt en kvinde, som jeg troede var den store kærlighed. Men fik at vide, at du (JEG) er alt for sød. Hvordan f...... kan man være det??? Vil hun heller have et dumt svind, som evt slår på hende og/eller er hende utro. Eller som nogle mænd gør kommer dringlende hjem i en halv/hel- brandert og er fuldstændig ligeglade med børn, og husholdningen???
Kan/vil ikke forstå det, og er efterhånden i en aldre hvor jeg burde.

jeg kan godt forstå,at du tænker meget på "økonomien"-men er det det vær!..
da tænker jeg meget på hvilken en behandling du fik af din tidligere mand.jeg tror rent faktisk ikke jeg ville "se"på det "svin"igen.det lyder som om han har ville straffe dig på noget.så er det jeg spørg ...har...du været ham utro!?..hvis ikke ,så har han et meget useriøst problem.dvs.han gør for det første sin handling smadsk forkert,han sørger for at du ikke opdager noget til ,at begynde med,han prøver igen sætter farten endnu højrer op,så du nu skal opdage hvor "dum"han er i sin rolle som "nymfen".
en mand som åbentbart elsker "sex"så meget at han ville revne hvis ikke han kunne se en andens lille "brevsprække".
jeg syntes lidt det er forkert,at du holder op med ,at spise for sådanne et røvhul.-jo,jeg ved godt at mange siger de ved ikke hvordan det er at mærke det på egen krop!.jo det kan du tro man ved.jeg har selv prøvet noget lignende for mange år siden,hvor jeg troede jeg fandt løkken,men et "nybagt"dumt svin.men jeg straffede ikke mig selv på det.næ,nej du skulle man straffe nogen ,var det "vildsvinet"selv.det var jo ham som satte hele familien ude på et side spor,hvor alt skraldet måtte ende.det er rigtigt nok man glemmer ikke hvordan det ægteskab/forhold var.det skal jo helst "glemmes"selv om det er svært nok for dig.
et råd til dig vil være lade vær med at græde over ham.du skal virke føelses kold over for ham.vis ham der er andet du vil bruge tiden til,end at græde krokodille tåre over en "utro mand.
et eksempel her:hej sonny boy,er du kommet forbi igen.hvad er undskyldningen denne gang for dig?
har du glemt din krøllede skjorte fra dit stævne mødet ,hvad var det nu man kaldte sådan en.
eksempel nr 2.nej hvor er det et dejligt vejr unger,se engang jers far er begyndt at få intressen for jer igen-meget mystisk!..men det var ærgeligt jeres far må pludselig forlade bopælen igen.smæk døren i fjæset på ham.
3.forsøg:hold da op mand kan modhageren ikke stryge dit tøj mere,eller vaske det.prøv de gule sider til selvhjælp.
forsøg 4:telefonen ringer gæt engang hvem det er?.den uselvæmmelige mand.du er stadig kold.han siger til dig han vil se dig igen,og jeres to børn.du lyder intresseret over for ham.den æder han vældigt godt.han kommer som aftalt til dig på bopælen.du siger ingen ting du åbner døren lader ham spytte ud af kavlilanten.så griber du fat.hm,ønsker ikke dit nærværer længere.besøg børnene ,ja når du har betalt for dem.
mange gange kan jeg ikke forstå,at man ender tilbage til den samme mand,man har to dejlige børn med.yderst fortroligt,at kvinder gør det.men det er nok ikke noget os kvinder forstår når man ikke selv har børn i glemme.
er det virkeligt dit hjerte vær!?..
kan det lille såret hjerte ikke leve et nyt liv,uden den utro mand.rent faktisk i visse tilfælde ender mange gange med "vold" hvor kvinder er det svageste køn i ægteskabet.jeg syntes ikke du skal være såret mere,pågrund af den utro mand du har her.jeg ville værne om minne børn giv dem det der var stjålet fra dem og dig.lad ikke den fortabte sjæl overvinde hans "charme".lad ikke dinne børn lide under jeres tab i familien her.sørg for,at få talt med dinne to børn om lige netop jeres sitiation i er i nu.jeg er helt sikker på de forstår "mor".
hvis i skal skilles, så hvis ikke din sorg over for ham.han har godt af at mærke hvem der har "bukserne" på.
selvfølgelig er der det med jers to små kære børn her.tro mig de vil helere være hos deres mor end deres far(for det var ham som var dum)!..ikke sandt.han vil måske "kæmpe"for sinne to børn.haha,det må han da meget gerne gøre.for i hvert tilfælde er det mødrerne som får forældrer rettighedderne over børnene.
myndighedderne ville ikke sætte to små børn i en ny familie hvis "faderen"hele tiden er på spring efter damer.(da menes)!..hvis faderen bliver gift med en anden kvinde som kommer til,at være "stedmor"for de små.det vil du da ikke ønske de skal vel.
-der er flere ting man ser på,det er hvis der er for store konflikter i familien vil der blive tale om/eller spurgt om en reserve familie til de små.men rolig ,det er dit valg!..
det bliver osse en svær kamp når i skal møde i "skifteretten"du skal stadig være føelses kold.men kæmp,for dit eget liv og børnenes liv.men det er jo kun hvis jeres forhold går så langt.
-der er meget hjælp,at hente hos myndighedderne hvis du bare kan se dem for dig!..det var svaret til det du skrev om økonomien!..
jeg håber jeg har været til trøstelig med minne ord.
"husk,det er aldtid værst for manden end for kvinden.for manden bliver klædt helt af til skindet".

mange knus fra
"smilende sommer":-)

Har du talt med din mand, som du åbenbart elsker, om at gå til parterapi?
Måske kan i ved fælles hjælp finde nøglen til en bedre fremtid, hvis der er nogen base for det? Man siger én gang utro-altid utro... den tror jeg ikke holder. Jeg har selv været utro i mit ægteskab ( er nu skilt- ikke p.g.a utroskab ) og kunne aldrig drømme om at være utro igen. Men jeg vil alligevel have lettere ved at forstå hvis min kæreste var mig utro, hvordan jeg vil reagere ved jeg ikke, men når man selv har været på den anden side forstår man bedre.
Det med at nedgøre specielt mænd for at være mere utro, er da en skrøne. De gør det jo som oftest med kvinder, og også nogle som er gift som dem selv...

Har læst dit indlæg igen. Hvis du ikke er indstillet på at glemme eller i det mindste forsone dig med ham, så kan i lige så godt gå hvert til sit. Du skriver at der er ikke dét han ikke vil gøre for dig, altså han vil gerne gøre det godt igen, forstår jeg det rigtigt?
Med had og nag når I ingen vegne. Så vil du ham af hele dit hjerte, og elsker du ham som du skriver, så gå ham i møde og giv forholdet en chance, gerne med hjælp fra en parterapeut.

jeg er i terapi og har været det i snart halvt år, der sker bare ikke noget i mig, lige nu får jeg nogle piller fordi de skulle gøre mig glader, der sker heller ikke noget. jeg prøver virkelig at komme ud af det her psykiske jeg har i mig. lægen der råder mig siger at jeg skal finde ud af hvad der nager mig, og det har jeg fundet ud af og det er tingder er sket mellem dem i den tid, jeg får tit af vide at det ikke raver mig, men der gik 14 månder af mit liv og han lod mig vente pga at han løj for mig, jeg ventet af kærlighed på ham, han vil ikke snakke om det, det skal bare glemmes færdig så er den ikke længer! det kan jeg ikke, jeg har for ondt i mit sind. jeg ved at han har fortalt hende den lede .. alt om mig og mit udsene, at jeg har spæninger, en slap røv,knopper på kroppen. hvorfor skulle han fortælle om det sygt i min verden, hvorfor fortæller han ikke mig om hende?????????? han gjorde alt for hende!
jeg føler mig intet vejr i forhold til hende jeg hader min krop, de ting han har sagt om mig til hende hader jeg ved mig selv,eks. mine spæninger gemmer jeg så han ikke ser det.
jeg ved aldrig hvornår han tænker på hende, det gør så ondt. ja nu løber tårene ned af kinderne på mig og han ligger inde i sengen og sover selv om han godt viste at jeg var ulykkelig, han skulle bare vide at jeg har brug for ham lige nu, men han var jo den part der hygget sig og bearbejdet tingene mens de skete,det kunne jeg ikke da halv delen var løgn. jeg skal være ærlig og fortælle at jeg har jagtet ham for at få sandheden og det er der kommet en del skænderier ud af!!!!!!! og når alt blev for meget købte jeg øl , så jeg kunne glemme alt om deres svineri, men smerten kommer jo igen, jeg har lavet en del af de flugter, jeg er på ingen måde stolt af det , tvært imod!!!! men jeg vil jo bare ha fred i mig lidt, væk fra tankerne om hvordan han har taget på hende,elsket med hende,jeg kan se hun griner af mig,se hende gøre ting ved min elsket som han kan li beder måske? nej jeg må slutte her jeg er helt ødelagt. svar endelig.

Er du nede i en depression? Jeg forstår udmærket at du er frustreret og ulykkelig. En ting er sikkert, hvis... du virkelig ønsker at fortsætte forholdet ( jeg spørger mig selv, hvorfor???) så må i begge have hjælp. Vil han ikke deltage i parterapi, eller snakke med dig, så er jeg bange for at sige at så er i begge bedst tjent med at gå hvert til sit. Hvorfor har han ikke forladt dig? hvis han er utilfreds... Har han det for godt?
Et forhold hvor der hverken findes kærlighed eller venskab, er uværdigt. Jeg er lykkelig fraskilt.

ja jeg er depremeret det er da klart, efter så langt tid hvor jeg blev løget til, hvor jeg troede på ham, han tegnet et helt andet billed af tingene end hvad der enlig skete. han bedte mig om at tage mig sammen kigget mig i øjene og sage du kan stole på mig,jeg tog mig sammen og prøvet at stole på hans ord. med det var bare en stor komedie for at forsætte med hende uden om min viden. på det tidspungt sage han til andre at jeg var mistroisk hele tiden osv. så var den også lagt i dem. det blev lagt på mig det hele så de så rene ud og de ting gør ondt. jeg er godt klar over at jeg var et stykke papir for ham,når han haved brug for mig glattet han papiret ud og brugte mig, når hun kaldte krøllet han papiret sammen og lage det i skrællespanden, han viste bare ikke at papiret blev vårt af tåre, sådannen gik det i ring i langt langt tid!
derfor har jeg det blandt andet svært for der er maget mere i alt det her. det var min kærlighed der bar os her idag, han genfandt sin kærlighed hen af vejen, for jeg tror han fandt ud af at se hvor godt han enlig havet det hos mig?? men spænningen kunne han bare ikke håndterer, jeg var hans ven hele vejen igennem tros alt han bød mig!
der er både kærlighed og venskab i vores forhold idag.

Hvor længe siden er det han sidst var sammen med den anden? Og hvad vil han sige til at i begge gik til en parterapeut? Tror du trods alt at han elsker dig lidt? Og hvad er dine egne følelser for ham?

Kære du, jeg kan godt høre, at livet ikke har været med dig, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil have medfølelse. Jeg er dog overbevist om, at det der virkelig kan hjælpe dig på vej til et liv hvor du føler dig levende og ikke kun identifisere dig med det som du kalder dig selv, og det som andre har "gjort imod dig" er
AT STOPPE MED AT VÆRE OFFER - DU lærer andre mennesker hvordan du vil behandles, så du skal ændre din egen opfattelse af dig selv og begynde at sætte grænser for, hvad du vil og ikke vil. Det kræver naturligvis at du tager det fulde ansvar for dit liv og din trivsel og ikke dækker dig ind under alle dine velmenende bortforklaringer om børn og følelser. Tag dig selv alvorligt og tag ansvar - søg evt. hjælp til det hos en dygtig autoriseret psykoterapeut, det er en investering i dit livs trivsel.