Skattestop eller velfærd?

Hvis skattestoppet ikke bliver droppet, må der skæres i velfærden.
Sådan lyder beskeden fra de uafhængige økonomiske vismænd. Ellers bliver økonomien overophedet og går i stå, mener økonomerne ifølge DR Nyheder.
- Hvad er så vigtigst: Skattestoppet eller velfærden?
*FedeBritt*
http://dr.dk/Nyheder/Penge/2006/12/05/130156.htm

Det er det eneste fornuftige at gøre.

tja..
under alle omstændigheder, bliver det spændende at se hvordan regeringen vil komme videre, for de har formået at få et godt resultat med skattestoppet og lav arbejdsløshed i Danmark. men nu kommer der en ny udfordring, hvem skulle have troet at den lave arbejdsløshed skulle være en hæmmende faktor.
men umiddelbart hælder jeg også til at ophæve skattestoppet. tror bare der er en effekt ved det, siden det skulle være så farligt at sænke skatten, der er næppe nogle som ikke gerne vil betale mindre i skat.
mh Jacob

Ingen velfærd !........... og de økonomiske vismænd har jo aldrig haft ret i deres spådomme endnu, så de burde forsøge med deres krystalkugle på markedspladser i stedet, der har de sandsynligvis mere succes !.

.. personligt er jeg ligeglad - jeg betaler alligevel ikke skat til dk. Men i alle disse skattedebatter savner jeg stadig, at bare een peger på bare eet land, hvor skattelettelser har givet mere velfærd.
Tager man fx. et land som USA (ikke for at sammenligne iøvrigt) så er fx. det amerikanske sundhedssystem dyrere end det danske, regnet ud pr. borger og det på trods af at ikke alle er omfattet af gode behandlingstilbud .......
1-2-3

Jeg har ikke en personlig indsigt i forskellige landes økonomi til at jeg kan udtale mig herom.
Men grundet min baggrund, kan jeg til gengæld udtale mig om skattelettelsen som fænomen. De samfundsøkonomiske mekanismer vil bevirke, at den aggrigerede statsindkomst vil stige, da folk får større rådighedsbeløb og således vil forbruge mere, som betyder at virksomhederne sælger flere varer og derfor, forsat kan vækste og skabe arbejdspladser. Det vil altsammen betyde, at man vil kunne bevare den vækst som er i landet p.t uden at gå på kompromis med velfærden.
Det er selvfølgelig altsammen en balancegang og man kan således ikke blot nedsætte skatterne uhæmmet for at opnå vækst, men hvis det styres rationelt, så er succesen mere eller mindre garanteret.

Hvis der kommer skattelettelser og dermed øget forbrug (flere nyindkøb) stiger priserne og fabrikkerne vil (måske) mangle folk for at følge med. Mangel på folk giver mulighed for mere i løn hvilket giver endnu højere priser, hvilket vil gå ud over eksporten, og så kører det hele af helvede til. For slet ikke at tale om devalueringen som vil komme af kronen, og nej det hjælper ikke med Euro!
Det er en af grundene til at vi ikke allerede har fået skattelettelse, men det skal nok komme.
Vi kan så godt regne med at hvis det bliver en socialdemokratisk regering der kommer til, vil vi omgående blive afkræøvet det dobbelte beløb i øgede grønne afgifter.

... det er sådan jeg husker det er sket tidligere. Skatten som finanspolitisk værktøj til at dæmpe tegn på ophedning ..........
1-2-3

... jeg forstår hvad du skriver - men, hvis det er så åbenlyst at det skulle virke ...... hvorfor gør alle det så ikke❓Jeg mener, hvis statens provenu vitterligt skulle være uændret så er der jo ikke grund til at tale om øget brugerbetaling osv i den boldgade❓
Og vækst i sig selv er jo heller ikke nogen garanti for velfærd, eller at den kommer samfundet bredt til gode i form af ordentlige lønninger der kan sikre ordentlige levevilkår for fx. de lavest lønnede. Det sidste er verden fuld af eksempler på ...........
1-2-3

Du er altså nødt til at se på formålet med skattelettelsen og de situationelle forhold som foranlediger den. I dette tilfælde er formålet med en skattelettelse på arbejde, ikke at skabe vækst, men at bibeholde den.
Dvs. at en forøgelse af privatforbruget og konsekvenserne heraf, er nødvendigt for, at finansiere fremtidens velfærdssamfund hvor der er færre til at betale til alle. Gør du det attraktivt at arbejde i form af et forhøjet økonomisk incitament, vil arbejdsstyrken også yde en ekstra indsats som gør det muligt opretholde den nuværende standard.
Manglen på arbejdskraft er allerede et udbredt fænomen, derfor bør man også effektivere den offentlige sektor og allokere ressourcerne til den private sektor. I dag arbejder ca. 40 % af den samlede arbejdsstyrke i den uendeligt ineffektive offentlige sektor og det er et kæmpemæssigt problem.

Der er flere årsager til at man ikke bare lige foretager en skattelettelse. blandt andet:
1) Det kan forstørre uligheden i samfundet, som det meste af venstrefløjen er meget imod.
2) Det er en balancegang som kan være svær at håndtere. Der er jo et ligevækstpunkt i en sådan ligning og her handler det om at komme til at ligge i et aggrigeret plus.
3) Samfundsøkonomisk er det ikke altid hensigtsmæssigt, at stimulere erhvervslivet.
4) I mange lande er skattensatsen så lav, at effekten heraf ikke er så stor.
Velfærd er desuden en politisk opgave og vækst er derfor naturligvis ikke lig med en automatisk forbedret velfærd. Men væksten dikterer dog rammerne for denne velfærd, da det offentlige får flere penge ind i skatter fra virksomhederne og deres medarbejdere. Desuden så skaber væksten arbejdspladser som gør, at der vil ske en reduktion i antallet af folk på overførselsindkomster.
Implikationerne af dette, skulle således gerne være, at staten får et større rådighedsbeløb og bliver mere fleksible i forhold til kontekstuelle og konjunturelle ændringer. Om så regeringen vurderer, at disse penge skal benyttes på mere velfærd er jo en helt anden sag.