De unge, naturvidenskaben og fremtiden?
Kun 35% af unge som vil på gymnasiet vælger en naturvidenskabelig retning (ref:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/08/112413.htm).
Det hænger meget dårligt sammen med det eklatante behov for ingeniører med spidskompetencer (læs evt artikel: http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006104070061&NL=1&Category=JOB ). I Danmark uddannes stadig færre ingeniører og med færre kompetencer end tidligere. Mangel på teknologisk topkompetence svækker over en bred kam, lige fra grove sjuskeregnefejl i byggebranchen, dårligere fødevarekontrol pga. manglende viden, maskinindustrien i landet taber ordrer til udlandet, da det ikke er herhjemme state-of-the-art udviklingen foregår (pånær i få, store virksomheder).
En ung, nyuddannet dygtig ingeniør taler idag meget om "karriereplanlægning" og vælger derfor hurtigt små og mellemstore virksomheder fra - hvilket hænger dårligt sammen med at der i Danmark er en meget stor anddel og stor tradition for små og mellemstore virksomheder.
Samtidig bliver manglen på kvalificeret ingeniørmæssig arbejdskraft mere og mere tydelig. Der er ikke længere samme sammenhængskraft mellem hvad industrien efterspørger og hvad universiteterne uddanner af ingeniører.
Endvidere er det en kendsgerning (omend stadig et tabu) at nyuddannede ingeniører simpelthen ikke får nok basal viden på universitetet. Jeg kan selv genkende det - selv har jeg været på arbejdsmarkedet som ingeniør i nu snart 9 år. Før jeg kom på universitetet var jeg første årgangs "prøveklude" på en "ny gymnasiereform" der trådte i kraft i 1988, hvor den gamle klassiske opdeling i matematisk- og sproglig linie før 1988 var endnu mere tydelig end den blev efterfølgende. Det kunne jeg straks mærke som en af de få der gik direkte fra 9. klasse over 3 år i gymnasiet og direkte på civilingeniørstudiet - jeg havde simpelthen ikke lært nær så meget som mine medstuderende på uni.
Niveauet for førsteårsstuderende på naturvidenskabelige længerevarende uddannelser er endvidere blot faldet og faldet gennem årene, hvilket har fået den konsekvens at forelæserne har været nødsaget til at lægge niveauet derefter.
Da pensum på 5 års civilingeniørstudium i forvejen er tæt pakket bliver det færdige "produkt", den nyudklækkede ingeniør i sagens natur ikke rustet nær så godt til arbejdsmarkedet - et arbejdsmarked hvor kravene til at kunne sætte sig ind i kompliceret højteknologi vokser nærmest dag for dag.
Jeg har selv været med til at ansætte nyuddannede ingeniører med endda meget fine eksamensbeviser. Jeg er derfor blevet desto mere forbløffet over deres manglende basalviden, en viden som er helt evident for at kunne være med til at udvikle nye state-of-the-art produkter med højeste faglige kvalitet bag.
Den nye "a la carte"-gymnasiereform anno 2006 trækker derfor uundgåeligt niveauet endnu længere ned for ingeniøruddannelserne.
Det er stærkt bekymrende, set gennem en ingeniørs øjne! Hvem skal i overskuelig fremtid kunne give mig faglig sparring? Hvem tør jeg overlade ansvaret til for mine opgaver? Hvem tør jeg lade afløse mig når jeg om 25-30 år går på pension?
I min virksomhed har man allerede taget konsekvensen for længe siden - der har været ansat en del udenlandske, dygtige ingeniører fra Holland, Tyskland, Irland, Tjekkiet, Rusland, undsoweiter, ja der overvejes i øjeblikket at lave en teknologiafdeling i Letland. Simpelthen fordi der ikke er de rigtige kvalifikationer blandt danske ingeniører.
Hvad gør man så oveni al den suppedas når hele fødekæden til uddannelse af dygtige danske ingeniører ser ud til at falde af? Kun 35% af en folkeskoleårgang interesserer sig for naturvidenskab.
Hvad skyldes det mon? Min egen mistanke er, at der simpelthen mangler en del bindeled:
1) i første række:
-mellem arbejdsmarkedet og universiteterne
-mellem universiteterne og gymnasierne
-mellem gymnasierne og folkeskolen
2) men i anden række også
-mellem arbejdsmarkedet(ingeniørerne) og gymnasierne
-mellem universiteterne og folkeskolen
og ikke mindst:
-mellem arbejdsmarkedet og folkeskolen
Jeg tror det, der virkelig ville 'batte", var hvis der kom flere ingeniører ud på folkeskolerne og fortalte om livet som ingeniør. På den måde får de unge måske øjnene op for HVOR spændende tilværelsen kan være som ingeniør og får en naturlig interesse for det naturvidenskabelige.
Hvis jeg selv havde lidt mere tid, ville jeg da hellere end gerne ud på folke-/privatskolerne og fortælle om hvor spændende en arbejdsdag som ingeniør kan være.
Noget må ihvertfald snart gøres, hvis Danmark skal undgå at sakke helt bag dansen om bare 10-15 år mht. vækstgivende (og dermed også arbejdspladsgivende) ingeniørkompetencer!
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/08/112413.htm).
Det hænger meget dårligt sammen med det eklatante behov for ingeniører med spidskompetencer (læs evt artikel: http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006104070061&NL=1&Category=JOB ). I Danmark uddannes stadig færre ingeniører og med færre kompetencer end tidligere. Mangel på teknologisk topkompetence svækker over en bred kam, lige fra grove sjuskeregnefejl i byggebranchen, dårligere fødevarekontrol pga. manglende viden, maskinindustrien i landet taber ordrer til udlandet, da det ikke er herhjemme state-of-the-art udviklingen foregår (pånær i få, store virksomheder).
En ung, nyuddannet dygtig ingeniør taler idag meget om "karriereplanlægning" og vælger derfor hurtigt små og mellemstore virksomheder fra - hvilket hænger dårligt sammen med at der i Danmark er en meget stor anddel og stor tradition for små og mellemstore virksomheder.
Samtidig bliver manglen på kvalificeret ingeniørmæssig arbejdskraft mere og mere tydelig. Der er ikke længere samme sammenhængskraft mellem hvad industrien efterspørger og hvad universiteterne uddanner af ingeniører.
Endvidere er det en kendsgerning (omend stadig et tabu) at nyuddannede ingeniører simpelthen ikke får nok basal viden på universitetet. Jeg kan selv genkende det - selv har jeg været på arbejdsmarkedet som ingeniør i nu snart 9 år. Før jeg kom på universitetet var jeg første årgangs "prøveklude" på en "ny gymnasiereform" der trådte i kraft i 1988, hvor den gamle klassiske opdeling i matematisk- og sproglig linie før 1988 var endnu mere tydelig end den blev efterfølgende. Det kunne jeg straks mærke som en af de få der gik direkte fra 9. klasse over 3 år i gymnasiet og direkte på civilingeniørstudiet - jeg havde simpelthen ikke lært nær så meget som mine medstuderende på uni.
Niveauet for førsteårsstuderende på naturvidenskabelige længerevarende uddannelser er endvidere blot faldet og faldet gennem årene, hvilket har fået den konsekvens at forelæserne har været nødsaget til at lægge niveauet derefter.
Da pensum på 5 års civilingeniørstudium i forvejen er tæt pakket bliver det færdige "produkt", den nyudklækkede ingeniør i sagens natur ikke rustet nær så godt til arbejdsmarkedet - et arbejdsmarked hvor kravene til at kunne sætte sig ind i kompliceret højteknologi vokser nærmest dag for dag.
Jeg har selv været med til at ansætte nyuddannede ingeniører med endda meget fine eksamensbeviser. Jeg er derfor blevet desto mere forbløffet over deres manglende basalviden, en viden som er helt evident for at kunne være med til at udvikle nye state-of-the-art produkter med højeste faglige kvalitet bag.
Den nye "a la carte"-gymnasiereform anno 2006 trækker derfor uundgåeligt niveauet endnu længere ned for ingeniøruddannelserne.
Det er stærkt bekymrende, set gennem en ingeniørs øjne! Hvem skal i overskuelig fremtid kunne give mig faglig sparring? Hvem tør jeg overlade ansvaret til for mine opgaver? Hvem tør jeg lade afløse mig når jeg om 25-30 år går på pension?
I min virksomhed har man allerede taget konsekvensen for længe siden - der har været ansat en del udenlandske, dygtige ingeniører fra Holland, Tyskland, Irland, Tjekkiet, Rusland, undsoweiter, ja der overvejes i øjeblikket at lave en teknologiafdeling i Letland. Simpelthen fordi der ikke er de rigtige kvalifikationer blandt danske ingeniører.
Hvad gør man så oveni al den suppedas når hele fødekæden til uddannelse af dygtige danske ingeniører ser ud til at falde af? Kun 35% af en folkeskoleårgang interesserer sig for naturvidenskab.
Hvad skyldes det mon? Min egen mistanke er, at der simpelthen mangler en del bindeled:
1) i første række:
-mellem arbejdsmarkedet og universiteterne
-mellem universiteterne og gymnasierne
-mellem gymnasierne og folkeskolen
2) men i anden række også
-mellem arbejdsmarkedet(ingeniørerne) og gymnasierne
-mellem universiteterne og folkeskolen
og ikke mindst:
-mellem arbejdsmarkedet og folkeskolen
Jeg tror det, der virkelig ville 'batte", var hvis der kom flere ingeniører ud på folkeskolerne og fortalte om livet som ingeniør. På den måde får de unge måske øjnene op for HVOR spændende tilværelsen kan være som ingeniør og får en naturlig interesse for det naturvidenskabelige.
Hvis jeg selv havde lidt mere tid, ville jeg da hellere end gerne ud på folke-/privatskolerne og fortælle om hvor spændende en arbejdsdag som ingeniør kan være.
Noget må ihvertfald snart gøres, hvis Danmark skal undgå at sakke helt bag dansen om bare 10-15 år mht. vækstgivende (og dermed også arbejdspladsgivende) ingeniørkompetencer!