Dejligt at være inspireret til livet igen
Måske er der nogen af jer der kender det?! Man går i stå, mens man troede man var på rette vej?!
Jeg var igang med en BA som faktisk lød spændende. Jeg startede med den i 2002. I mellemtiden var jeg plaget af mange mange flytninger og da jeg hele tiden skulle dele værelse/lejlighed med andre (dog folk jeg kendte), var det i længden svært at få det ud af studiet som jeg gerne ville. Og jeg havde glædet mig sådan.
Jeg deltager meget i studielivet på den sociale front, men studiet i sig selv lever heller ikke op til mine forventninger. Jeg ville ønske jeg havde været moden nok til at springe fra og vælge noget andet. Men jeg tænkte "det bliver nok bedre". Det gjorde det bare ikke.
Jeg tror jeg røg ind i en studiedepression af en art. Der var pludselig ikke noget der kunne få mig op af starthullerne, jeg levede i en døs. Jeg skrev min BA opgave, men der var nogle fag jeg ikke fik gjort færdig. Det var i årene efter min intention, men hver gang jeg bare tænkte på det, fik jeg det fysisk dårligt.
Nu har jeg så indset, at mine venner er ved at være færdige, men jeg er ikke den eneste der er røget ind i den krise. Kender nu nogle stykker der heller ikke lige i tide indså, at det var den forkerte vej. Man har jeg bare været vant til, at afslutte det man var begyndt på.
Jeg har arbejdet nogle år og nu er jeg igang med at søge ind på en anden BA som lyder rigtig god. Jeg kan få merit for en masse af de fag jeg allerede har haft, så jeg kan hurtigt komme på overbygningen også.
Men selvom jeg er 28 år nu, så glæder jeg mig til at komme igang. Jeg føler mig meget inspireret og har lyst til en masse igen. Jeg føler omsider jeg har fundet mig selv og den ro jeg manglede🙂
Jeg har vænnet mig til, at folk kigger skævt til én fordi man ikke allerede har levet sit liv i en alder af 28 år. Det er ærgeligt at det skal være sådan, men nu må jeg videre.
Jeg glæder mig til foråret kommer, jeg er parat til at tage imod det, mere end nogensinde før🙂
Hvis du har været i samme situation, så skriv endelig. Der er så mange bud på hvorfor det pludselig går galt på et studie.
Er du nogensinde droppet ud og hvorfor?
Jeg var igang med en BA som faktisk lød spændende. Jeg startede med den i 2002. I mellemtiden var jeg plaget af mange mange flytninger og da jeg hele tiden skulle dele værelse/lejlighed med andre (dog folk jeg kendte), var det i længden svært at få det ud af studiet som jeg gerne ville. Og jeg havde glædet mig sådan.
Jeg deltager meget i studielivet på den sociale front, men studiet i sig selv lever heller ikke op til mine forventninger. Jeg ville ønske jeg havde været moden nok til at springe fra og vælge noget andet. Men jeg tænkte "det bliver nok bedre". Det gjorde det bare ikke.
Jeg tror jeg røg ind i en studiedepression af en art. Der var pludselig ikke noget der kunne få mig op af starthullerne, jeg levede i en døs. Jeg skrev min BA opgave, men der var nogle fag jeg ikke fik gjort færdig. Det var i årene efter min intention, men hver gang jeg bare tænkte på det, fik jeg det fysisk dårligt.
Nu har jeg så indset, at mine venner er ved at være færdige, men jeg er ikke den eneste der er røget ind i den krise. Kender nu nogle stykker der heller ikke lige i tide indså, at det var den forkerte vej. Man har jeg bare været vant til, at afslutte det man var begyndt på.
Jeg har arbejdet nogle år og nu er jeg igang med at søge ind på en anden BA som lyder rigtig god. Jeg kan få merit for en masse af de fag jeg allerede har haft, så jeg kan hurtigt komme på overbygningen også.
Men selvom jeg er 28 år nu, så glæder jeg mig til at komme igang. Jeg føler mig meget inspireret og har lyst til en masse igen. Jeg føler omsider jeg har fundet mig selv og den ro jeg manglede🙂
Jeg har vænnet mig til, at folk kigger skævt til én fordi man ikke allerede har levet sit liv i en alder af 28 år. Det er ærgeligt at det skal være sådan, men nu må jeg videre.
Jeg glæder mig til foråret kommer, jeg er parat til at tage imod det, mere end nogensinde før🙂
Hvis du har været i samme situation, så skriv endelig. Der er så mange bud på hvorfor det pludselig går galt på et studie.
Er du nogensinde droppet ud og hvorfor?