den fortvivlede far

Hej
Jeg har en datter på 6 år, på de fleste områder fungere hun helt normal men det der med at høre efter virker overhovedet ikke.
Det er værst om morgenen jeg kan starte med at vågne hende omkring kl. 6.30 for så derefter at gå ind og bede hende om at stå op den næste halve time, når hun så endelig er kommet op kan hun bare ikke få snøvlet sig i tøjet og spise morgenmad, det ender næsten altid med at jeg står og råber og hun står og hyler og vi komme begge forsent afsted.
Hendes mor er kørt for hun møder meget tidligt, vi har prøvet at tale om det, og nogle få gange i løbet af en mdr. går det fint.
hun kommer i seng kl 20 hver aften, og så skal hun lige have 20 beskeder på at nu skal hun altså sove så klokken når jo at blive 21 inden hun falder i søvn.
Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg griber sagen an ??

Hun er morgenstille! Bær hende ud af sengen med dyne og hele molevitten - ca. 15-20 min. FØR hun skal op. Sæt hende i sofaen, tænd et par stearinlys, sæt en tegnefilm på og lad hende vågne lige så langsomt med en kop mælk eller noget. Beslut dig for at du IKKE vil råbe ad hende. Hjælp hende i tøjet i stedet for - så bestemmer DU farten ;-)
Det er ikke noget hun selv kan styre når hun kun er 6 år.
hilsen
fra en kender !

have været mit råd.. smiler!
Sådan har jeg også måtte gøre med nogle af mine børn!

ikke at din datter er spor unormal. Min søn havde også sådan nogle dage. Én ting er helt sikkert, du får intet ud af at råbe af hende. Når børn er i det humør om morgenen er der kun én ting der virker. Hjælp hende i tøjet mens hun ser en tegnefilm så vil det gå som en leg. Hvad morgenmad angår, kan det klares med en klapsammen i hånden mens i kører til børnehave, det fungerede også glimrende for min søn. Ikke alle børn er lette at få til at spise morgenmad, men på den måde går det lettere. Håber mine råd kan hjælpe dig. En god dag og god morgen til dig.

På dette område fungerer hun altså OGSÅ helt normalt!!!
HVordan går det i December måned ??? Når hun skal op og åbne kalendere ??? Kan hun komme op der ???
Hvis du sørger for at vække hende, ca ½ time før hun skal op, og sørge for at hun bliver vasket pg kommer i tøjet, inden morgenmaden, kan det være at det hele går meget nemmere.
Det hjælper jo ikke at råbe, på trods af at det bare er udtryk for at du bliver stresset.....
Hun er bare 6-år ....og hvis hun ovenikøbet er B-menneske, så er det jo umuligt at ville slippe den dejlige varme dyne og drømmeland :)
Da min datter var 6-år NØD jeg december måned, for da var der INGEN palaver med at komme op om morgenen ;)

.... en ganske normal pige .....
Det nytter ihvertfald ikke at vegybnde at råbe ad hende ....
Måske du skulle prøve at blive inde hos hende, når du skal ind og vække hende, istedet for at lade hende klare selv at skulle vågne helt op ... vi ved jo allesammen hvor nemt det er at ligge og slumre, hvis man stadig er træt ....

Og bered dig på at det varer nogle år. Her en pige på 9. hun skal stadig have tingene at vide 3 gange inden vi kommer ud af døren. Så det er med at være 2 skridt foran og så grin i stedet for at råbe, så går det lettere.
Hulla

Kære du, har selv stået der - med 2 børn.
En aften til aftensmaden sagde jeg til dem, at jeg var så ked af altid at råbe af dem om morgenen. Og så skulle vi til at lave noget sjovt i stedet. Jeg lavede to skemaer, et til hver. Hvor der i siden står de forskellige ting de skal om morgenen. Eller dvs. jeg lavede tegninger af fx børste tænder, stå op, tage tøj på osv. Og så en kolonne for hver dag, så skulle du se nogle glade børn der hoppede ud af sengen, for så skulle de ud at sætte kryds hver gang de havde gjort een af tingene, og jeg behøvede ikke længere at gøre dem opmærksom på hvad de skulle. Da det havde kørt nogle måneder, så gad de ikke mere. Een ting de ikke får lov til er at se fjernsyn om morgenen, det gør bare hos os at de går helt i stå. Min søn er nu 8 og og min datter 10. Netop idag har jeg talt med min søn om at vi da vist skal have lavet et skema igen, for vi er lidt tilbage i situationen igen, han har svært ved at stå op og nå det han skal. Mine børn var første gang 5 og 7 år. Og een gang siden har vi haft skemaerne fremme. Nu skal vi til det igen. Min datter på 10 år smører selv mad, men nu skal hun huske at få deodorant på også, og der er kommet flere ting til hun skal huske om morgenen, og også om aftenen.
Håber du kan bruge mit råd. Jeg tror i længden at det er rart for barnet, at det selv gør tingene, i stedet for at man servicerer dem. Der er også dage hvor min søn får lidt service, fordi han bare er så træt. Men hans selvtillid har bedst af at få gjort tingene selv.
Ha' det godt, jeg er sikker på din dejlige datter vil tage godt imod forslaget.

for jeres svar der er helt sikkert noget jeg kan bruge,og ja det hjælper jo ikke at råbe det er nok mere et udtryk for afmagt eller stress, jeg vil prøve jeres råd og vende tilbage med en opdatering.

gavner de færreste børn. Bevares, det er nødvendigt nogle gange. Men lige præcis om morgenen er det måske nok ikke en god metode. Sæt dig i dit barns sted. Du er træt og har ikke lyst til at skulle afsted, og så står der en voksen mand og råber dig ind i hovedet. Sørg dog for en hyggelig stemning, selvom du har travlt. Væk hende med kys, og har hun brug for ekstra lang tid om morgenen, så må I jo stå det tidligere op. Det regulerer som regel sig selv, ved at hun så skal lægges tidligere om aftenen. Morgenen er vigtig. Den første oplevelse af dagen skal være god. Og den sidste kontakt med dig, inden hun skal i børnehave, skal være god.

Kære Far
Du kan tro din lille "bøn" vækker minder hos mig.
Idag er mine sønner 27 og 21, og de var begge nøjagtig som din datter...... langsomme vågnere.... jeg har også stået fortvivlet og stresset som dig, og er også af og til faldet i den grøft - pga stress og afmagt - at jeg har råbt af dem......... og du kan tro de begge kan huske det.
Giv ikke din absolut normale lille pige de minder med i bagagen - hun er som mange andre her skriver, absolut meget normal !!
Giv hende stille dejlige morgner - løsningen med lidt hyggemorgen-tv og at få lov til at putte lidt i sin dyne imens, er rigtig god - den har jeg også brugt, og det virkede.
Jeg lagde deres tøj klar ved siden af dem, somme tider fik de selv taget noget på, og ellers satte jeg mig med en kop kaffe og fik hjulpet dem med resten - men det betød selvfølgelig, at jeg skulle op 10 min. før, så jeg selv var færdig, og vi på den måde fik lidt ekstra tid, hvor jeg ikke stressede.

Jeg kan også huske, at når de skulle op til noget, som de glædede sig til - f.eks udflugt i børnehaven - gik det hele meget nemmere, så jo december med julekalendere var slet ikke så tosset *S*
Af og til overnatter de hos mig - og nu er de voksne unge mænd - og det er stadig svært at få dem op - men en kop morgenkaffe på sengen klarer det idag, og der kan også dukke lidt minder frem imens *S*
Jeg ønsker dig og din datter masser af dejlige morgner - og en god december, med små morgenglæder.

Ingen forældre er perfekte. Men du er allerede kommet et godt stykke ved at reflektere over din rolle som far. Din åbenhed skal nok bringe dig videre. Godt gået!

Dvs. Min kærreste's søn og han kan heller ikke komme ud af fjerene om morgenen.
Vores løsning:
Han bliver (som andre også har rådgivet til i denne tråd) hevet ned på sofaen hvor vi andre sidder og drikker morgenkaffe og så kommer det stille og roligt. Vi hygger os rigtigt meget om morgenen så det bliver hurtigt en "atmosfære" som barnet ønsker at deltage i. Bare sørg for at være i god tid i starten så hele "morgenrutinen" ikke skal hastes igennem, det er UTROLIGT vigtigt sådan nogle små størrelser (os andre for den sagt skyld osse) får en god start på dagen.
At råbe ad et barn er slet ikke løsningen men vær ALTID konsekvent, et NEJ betyder nej og et JA betyder ja
Bare min 5øre !
:)LeonM

Hej,
Puha, sikken rædselsfuld morgen for jer begge. Jeg har selv været dér. Min søn var slet ikke til at få ud af sengen og dér stod jeg med en følelse af magtesløshed og blev mere og mere stresset. Så kommer frustrationerne og man begynder at råbe og presse barnet, men fuldstændig formålsløst, for det gør kun situationen værre. Den dårlige samvittighed hænger på én når man er taget på arbejde, eftersom man har medvirket til en dårlig start på dagen for både sig selv og sit barn, i stedet for at forhindre det. Jeg begyndte at stå tidligere op. Fandt tøj frem til min søn og vækkede ham i god tid. Jeg fandt ud af at, hvis jeg startede morgenen med lidt sjov, så vågnede han også op med et grin, hvilket gjorde vores morgener helt anderledens. Jeg blev siddende ved han seng, til han var startet med at tage tøj på...så vidste jeg at NU var han vågen. Når det gik langsomt med fx at få spist eller tage overtøj på, så skyndte jeg på ham ved at bruge sjove vendinger så som 'Hey, hvis du står helt stille, så kommer støvlerne nok selv på' Det morede min søn og fik ham til at komme videre.
Der er kommet mange gode foreslag til dit indlæg, find ud af, hvad du kan bruge og så begynd med det samme. Det vigtigste er at din datter får en tryg og vant morgen, så lav ikke for meget om på rutinerne når du har fundet ud af, hvad der fungerer bedst for jer. Og så rigtig GOD morgen til jer begge :o)
Lillemor

vil jeg ikke bo!
Jeg skal bare vågne, ikke køres med militærhånd gennem livet!

Jeg kan sagtens forstå at du synes det virker unormalt at din datter på 6 år ikke vil slippe dynen om morgenen...
Jeg har samme problem med mine unger...
Og de er 8, 11 og 12 år
Det er nærmest på skift at de ikke er til at få ud af fjerne...
Det stresser ens morgen totalt...
Hvis det ik er den ene er det den anden
De kommer alle i seng kl.21.00 hver aften og skal op kl.7.00 Det vil sige at de burde være udhvilet med 10 timers nattesøvn...
Men det er de ikke - de er ik til at hive ud af sengen om morgenen...
Vi bliver tit uvenner inden vi når bilen... og kommer afsted...
Det er ingen rar måde at komme ud af døren på.
Min søn på 12 år er den værste...
Han står op efter en halv times vækning - og tar sit tøj på - hvis jeg så ik holder øje med ham kan han sagtens komme til at smide sig på sengen og slumre med tøjet på og får ikke pakket taske og gjort sig klar...
Hvad gør man så når man har børn i den alder der ikke kan komme op om morgenen ??
Jeg aner ik hvad jeg skal stille op...

Det er straks værre for unger i den størrelse er jo ikke så nemme at hive på sofaen om morgenen :-) men jeg ville lave nogle aftaler med dem om, at hvis de stod op første gang du kaldte, så fik de f.eks. pandekager eller blødkogt æg, historie eller noget andet de meget gerne vil have til morgen - i en hyggelig stemning. Sørg for at de lægger tøj klar aftenen før - smører (eller planlægger) madpakker, pakker tasker og i det hele taget gør så meget de kan inden de går i seng. Tal med dem om hvad DE synes du skal gøre, hvis det ikke hjælper og prøv deres egen løsning af. Og hjælper det heller ikke, så ville jeg være benhård og lade dem selv klare de problemer, der opstår, når de kommer for sent. Du kan jo ikke hente og bringe dem, når de en dag skal på arbejde. Men prøv med de hyggelige aftaler først.

Jeg har prøvet mange ting af efterhånden... både hygge om morgenen - ordne tasker tøj etc. om aftenen osv osv men lige meget hjælper det...
Men tak for rådet alligevel...
Trr jeg vil prøve den med deres egne forslag kunne være det virkede ;o)
Det med selv at tage ansvar for at komme for sent... den går bare ikke - Den bliver lagt over på vores skuldre der hjemme...
Skolen mener jo at det er vores ansvar at få dem sendt afsted til tiden... det er jo bare et problem når de ikke er til at få ud af fjerne...
Vi har også prøvet at stå en halv og sågar en hel time op før de skal op - det hjalp heller ikke - og de er jo lidt tunge at slæbe rundt på i den alder ellers havde jeg nok taget dem i hoved og røv og smidt dem ned i sofaen ;o)

har ingen børn.
men det sku da ik noget.
alle kan være morgen sure ik.også mig

Men i mange familier er der flere børn og de kan og skal heller ikke tage hensyn til en 6 årig der ikke kan snøvle sig færdig. Det er fint for mig hvis man har tiden og muligheden for at kræse om den lille om orgenen, men de fleste familier har flere børn, flere gøremål,madpakkesmring mv der skal ordnes så den 6 årige må lære at der er noget man SKAl nå indenfor en tidsramme.
Jeg tror skolerne vil være godt og grundig træt af børn der alle individuelt er vant til blide startups på dagen og jeg ville selv være utilfreds med en skoleklasse der først begyndte når alle syntes de "havde tid og lyst".
Det er absolut ikke for tidligt at lære børn faste spisetider, faste sengetider og faste "ud af døren tider" og da jeg selv har været i samme situation en overgang med min nu 6 årige er jeg ganske sikker på at jo længere snor(jo længere det går) jo bedre, det er nemlig også barnets måde at provokere på og se hvorlangt man kan strække det behagelige fremfor det pligtige :)

Nu gik mit indlæg ikke på at der ikke skulle være faste rammer men om at man skulle prøve at give sig god tid og hvordan vi har løst problemet med den lille for han var som trådens starter overhovedet ikke til at få vækket.
Naturligvis skal der også være "routiner" og de skal være faste. Vi har også en 13årig pige, vækkeuret ringer kl. 4.30 og alle har deres egne pligter. Hos os der smøre ungerne selv deres madpakke osv. Men der SKAL osse være tid til den daglige morgenputter på sofaen, den lille vil bare side imellem os voksne og den store vil se tegnefilm og have nusset fødder.
Tror at du misforstod mig !
:)leonM

Jeg misforstod dig såmænd ikke, men mange mennesker har ikke dne fornødne nusse/hyggetid om morgenen og lige kan bruge den ½ time ekstra.
Flere unger skal fikses, ting skal pakkes,madpakker smøres,mange skal ud i vinterkulden og cykle langt med måske 2 børn der skal afleveres.
Derfor skal ungerne lære at der er noget man "skal" og desuden er det de samme unger der når de ikke kan blive færdige som 12-13 årige, ja så er de dorske :)
Og hvorfor er de så lige blevet det .)

den tid som man TAGER sig og tid til ungerne er det allermest vigtige. Lav en ordentlig planlægning og sørg for at den bliver overholdt (både voksne og børn). Nu skal jeg ikke sidde og gøre mig skide klog for jeg har ikke været "papfar" så længe men hos os der virker det fint og som sagt så er den lille en "langsom vågner" og det har vi bare løst stille og roligt !
Og jeg kan forsikre dig om at der ikke bliver råbt af nogen, det være sig både voksne og børn, her i huset !
:)LeonM

Børn følger den metodik, som man anvender som far og mor. Dvs hvis du vænner hende til at komme op under råb og skrig osv, så ender det også sådan. Hun kommer jo afsted alligevel til tiden :-) du drives bare til vanvid af det, men pt. ikke nok.
Du kunne eventuelt en dag forsøge at gøre det klart aftenen inden, at der kaldes en gang, og det er det. Den første dag virker det nok ikke, men det kommer ret hurtigt. Du kan evt kalde anden gang 2 minutter inden du kører, og hun er helt sikkert oppe hurtigt.

hej jeg er en fyr på 24 år og har ingen børn men kan huske tilbage på den gang jeg var på samme alder husker jeg at mig og min mor (min far døede da jeg var 4) Vi stod op over en time før vi skulle afsted og sad og spistede og spille spil mest kort spil.. måske kunne du prøve at lokke med lidt spil om morgen så hvis hun er en glad spille tøs kunne det være det hjalp.. Held og lykke med det

At sige man tager den tid man tager eller skal tage.
For mange kære debatdims er dette som jeg forsøger poientere ikke praktisk muligt, man har xxx antal tid til rådighed og må så planlægge derefter.
Jeg synes stadig ikke det skal gå ud over hele familien og de resterende større børn hvis der skal tages hensyn til en 6 årigs manglende lyst/vilje til at blive klar til tiden om morgenen.
Skulle vi eks bruge denne ekstra halve time- på hvert af vore børn ville vi skulle stå op 1½ time FØR kl 0550, dvs kl 0420 vi skulle i seng kl 20 senest for at fungere optimalt og dermed skulle vore store teenagebørn liste rundt i huset efter den tid.
Så det er muligt det fungerer fint for jer, men tænk på de mange og også enlige der har 2-3 børn og et job hvor de skal møde kl 07.
De har bare ikke den ekstra 1 time pr barn til rådighed.
Desuden mener jeg stadig børn skal lære at blive klar, som sagt er det noget skoler kender til- altså med unger der mener de skal styre tiden og når vi kommer længere op i klasserne vil vi jo gerne vore børn lærer noget istedet for at vente på dem der endnu ikke har lært at indordne sig tidsmæssigt.
Og så kan man altså give sine børn en god ballast ved at lære dem at ordne sig efter tidspunkter i en tidlig alder og man behøver efter min femøre ikke spendere dyrebar morgentid for at give dem mental kærlighed, det har man jo rigtig meget tid til på andre og mere velegnede tidspunkter.
Så summa er (igen)
Man må indrette sig efter den rytme hele familien har eller er nødt til at have- også selvom man er 6 år.

Og det gælder også om morgenen. Jeg kunne ikke forestille mig en skoleklasse med børn der er blevet hundset med og råbt af fra de slog øjnene op og til de sad i klassen skulle være mere medgørlige.
Det er synd for jeres familie at kvaliteten af dagens start er så nedprioriteret hos jer.
Du ved jo også, at der er noget man SKAL, men det er dig, der har ansvaret for, om det skal foregå med råb og skrig eller være lidt bedre planlagt med plads til at alle går glade ud ad døren.
Jeg har svært ved at se dit råd til indlægsindehaveren er andet end: Fortsæt i den rille der ikke dur!!

Børn er lærenemme og de forstår hurtigt et fast tonefald. Er de ydermere vant til at regler er regler på bestemte tidspunkter er bdet intet problem.
Jeg synes nu ikke det er spor synd at have faste regler og ritualer- børn elsker faktisk ritualer hvedenten det er morgen eller bestemte putteting man gør. Faktisk er de mere harmoniske ved at vide at de gør resten af flokken tilpadse og alle er glade.
Så jeg tror på et barn med en god tryg fornemmelse på længere sigt har det bedre end et barn der er overbeskyttet mod livets lurende farer(tidspunkter)
Dine børn møder vel heller ikke klokken 9 hvis de skal møde klokken 8 ?

"Man må indrette sig efter den rytme hele familien har eller er nødt til at have"
Men det må være op til de voksne at planlægge og bestemme den rytme.
Om man vil have "kvalitetstid" om morgenen eller på andre tidspunkter må være op til den enkelte famillie at vurdere.
Jeg gav bare et bud på hvordan vi gør det i vores famillie ud fra at vi også har en lille krøltop som ikke kan finde ud af at få åbnet øjnene om morgenen. Personen som startede den her tråd havde problemer med dette og skrev at det hver morgen ender med at personen må "råbe" af sit barn og det reflekterede jeg på og gav et bud på hvordan vi har løst det !
Husk at smile !
:)LeonM

Hun kommer simpelthen alt for sent i seng, så det er forståeligt at hun er træt om morgenen.
Min søn på 6 kommer i seng kl.19 hver aften og kl. 20.30 fredag,lørdag. Det gælder bare om at lave nogen putteritualer.
Og jo længere tid hun er om at falde i søvn jo tidligere putter i hende. Det tager nogle dage men så har hun lært det.

........mørk stuearrest uden TV eller playstation burde hjælpe ;-)

Set udefra virker det nu ikke som om Debatdimsens familie ligefrem har arrangeret deres morgenrutiner efter den lille.Det lyder faktisk som om alle i familien er vaeldigt tilfredse med ordningen.Og hvem kan saa brokke sig?Bare fordi man tager sig tid til (og ja! jeg mener "tager sig tid til") at hygge sig om morgenen med sin familie, betyder det jo ikke at ungerne kommer for sent i skole,eller at dagen faar lov til at flyde uden faste tidsrammer.Der er mange ting der skal klares om morgenen,men maaske man kan klare nogle af de ting om aftenen?Jeg er selv pseudoenebarn med en meget morgenfrisk far,saa min madpakke er altid blevet smurt om morgenen (af ham, under kyndig vejledning fra mig, mens jeg spiste morgenmad. Det var saa vores morgenhygge),men hvis det kniber med tiden om morgenen,saa kunne den jo blive smurt om aftenen. Morgenbadet kunne jo ogsaa flyttes til aftenen for de smaa.Der er mange ting der kan rokeres rundt,saa morgenerne bliver mindre stressende for en boernefamilie.Og rare morgener er bare bedre. Selv som voksen har jeg svaert ved at komme igennem en dag, hvor morgenen har vaeret stresset og traels.Og det kraever uanede maengder af kaffe! Jeg husker mine morgener som barn som noget godt og rart,og det har betydet,at selv paa kolde, traelse morgener, med udsigt til laange, traelse dage, kommer jeg ud af dynerne, drikker min kaffe og tager afsted paa arbejde med hoejt humoer.Morgenerne saetter dagsordenen for min dag. Saadan er det bare. Saa jeg stemmer paa rare morgener. Naar det saa er sagt, saa haaber jeg, at jeg kan vaere lige saa klog naar jeg selv faar boern! Det kan vaere jeg aendre mening, naar jeg selv har en 3-4 stykker, der skal ud af doeren inden kl. 8:-)
Spaendende diskussion. Den saetter mange tanker igang hos mig:-) Tak for indblikket
Abo

For 20 aar siden, da jeg selv var den lille,blev der snakket meget om, at tv fra morgenstunden havde daarlig indflydelse paa boern.Der blev snakket negativt, specielt om amerikanerne, som jo gerne har et tv (og havde dengang ogsaa) i hvert enkelt rum i huset.Nej, hvad blev der af orden, rutiner og faste rammer?Traditioner!Nu bor jeg selv i USA, og det er stadig kotume, at der er tv overalt, specielt i koekkenet,saa man kan se tv fra morgenstunden.Det jeg ser hver dag, er glade foraeldre, og velafbalancerede boern. Det er meget sjaeldent mine foraeldre-kolleger kommer paa arbejde og siger, at de har haft en stresset morgen.Langt de fleste gange kommer de grinende paa arbejde, og fortaeller "dagens morgenhistorie",om hvad de smaa pus nu har sagt i loebet af morgenen.Se, nok bliver der set tv,men der bliver ogsaa snakket.Om hvad de ser paa tv,hvordan det passer i den virkelige verden etc.Og det er ikke smaating der bliver diskuteret over morgenmaden i disse hjem.Jeg har indset,at nok tilbringer disse boern mange timer enten i daycare, skole eller afterschool programs,ofte 8-9 timer om dagen,og derefter gaar alt saa staerkt,fordi der jo skal hentes,handles,spises,laves lektier...Men ungerne er glade,velopdragne,eventyrlystne,og slet ikke i tvivl om,hvem der er foraeldre,og hvem der bestemmer.Jeg troede i mange aar,at amerikanerne svigtede deres boern ved at lade dem vaere i institution saa mange timer om dagen,og ved at lade dem sidde foran fjernsynet baade morgen og aften,men sandheden er oftest (med undtagelser,naturligvis), at naar ungerne er sammen med deres foraeldre,saa er det 110%.Det er hyggemorgener,det er faelles opblevelser (bla. at se tv sammen),det er snak og grin, lektielaesning med foraeldres deltagelse.Ikke stress.Jeg er ved at laere,at det ikke kommer an paa den tid man er familie sammen, men paa hvordan man er familie sammen, naar man endelig er familie sammen.Nogle gange skal man bare lige se noget andet, end det man er opdraget til, for at se, at andre loesninger ogsaa kan vaere gode.Jeg laerer meget lige for tiden, og jeg haaber jeg husker paa det, naar jeg en dag selv stifter familie.
Naa, det var bare lige mine 2 cents.Snakken om morgenrutinerne fik lige sat nogle tanker igang hos mig om familierutiner generelt:-)
Nu skal jeg have en kalkun i ovnen, for ellers bliver den ikke faerdig til aftenens Thanksgiving middag. Held og lykke til alle jer med smaa boern. De fleste af jer lyder som om I har fundet noge rutiner der er holdbare for jer og jeres familie. Og det er jo reelt det eneste der betyder noget.
Rigtig glaedelig thanksgiving!
Abo

Har selv haft en søn der ikke ville sove hvis jeg ikke sov med ham prøv at læse en godnat historie og nus hende i et par minutter i starten og så skære ned på det, det med at høre det er bare at skære nd på nogle ting så forstår hun at man skal høre hvad der bliver sagt man skal ikke være blødsøden, det med at stå op så sig til hende at så må det være fordi hun er træt så må du tidligere i seng, du kan tro hun forstår det hun prøver kræfter med jer i skal sætte hårdt mod hårdt, har været igennem det hele så jeg ved hvad jeg taler om.

skær ned med goderne indtil de forstår at kan man ikke stå op kan man heller ikke få nogle ting eller gøre noget man gerne vil før man forstår at det her er alvor og sig i må trænge til søvn så må i tidligere i seng sæt hårdt mod hårdt.

Hvis det virkede ville jeg helt sikkert gerne prøve det...
Men den er prøvet af for længe siden og det var ikke en gulerod - jo for den yngste - men har det da ikke for godt med at true...
Hvis i ik står op får i ik fredags slik eller biffentur...
Der vil jeg nødig ud... smiler
Men virker sikkert på nogle børn ;o)

Som der bliver skrevet, så har børnenesselvtillid GODT af at lære rytmen selv. Hvordan vil de ellers klare sig hvis de feks. skal på koloni❓eller sove hos andre? Der er jo ikke tale om babyer, men børn i en alder dertrods alt kan mange ting selv.
Forstår ikke helt den forkælelse og servicering forældre yder deres børn i dag. Det kan da kun være det der er årsagen til at så mange unge ikke kan klare basale ting når de flytter hjemmefra.
Som jeg ser det, så er en af de vigtigste opgaver for forældre da, at gøre vores små poder til selvstændige voksne med ansvarsfølelse der kan klare sig selv.Og dette skal vi jo lære dem INDEN de flytter hjemmefra.
Men dette er jobare mit synspunkt.
Go´morgen.

Jeg kan godt forstå din frustration, men her du prøvet at spørge ind til hvorfor hun ikke vil stå op? Måske er der noget der ikke helt er som det skal være med veninderne eller andet hun har brug for at snakke om. Der må jo være en grund til hun gør som hun gør for hun syntes jo heller ikke det er en sjov med at start og slutte dagen på...
Held og lykke med hende:-)

........at lige netop til dig ville lidt kadaverdisciplin være velanbragt. Om ikke andet, så for at vise dig at verden ikke drejer sig om, endsige venter på dig.

Hvor er der mange steder i denne tråd hvor jeg nødig ville være barn.
Mange af jer er så gennemsyret af holdningen: Så lidt ulejlighed med børn som muligt. Udelukkende for jeres egen behageligheds skyld - og uden overhovedet at tænke på andre behov end jeres egne (i kalder dem god nok samfundets) udstyrrer i børnene med problemer, de kan bruge store dele af deres voksenliv på at få udredt hos terapeuter af forskellig slags.
Jeg takker min egen far for hans forståelse, tålmodighed og kærlige vækning om morgenen - i samtlige 12 år jeg gik i skole.

Din datter er bare som mange andre børn. Vil du tage imod råd, er her et par stykker:
Uanset hvad du vil hende, må du tale ordentlig til hende. Hun kender DIG, så hun ved godt, hvornår det er alvor. Husk, at det er de voksner, der bestemmer - og er rollemodeller. Klare regler/grænser giver tryghed for såvel børn som voksne.
Du/I må sørge for et "putteritual", så hun ved, præcis hvad der forventes af hende og så skulle det jo gerne hver eneste dag være hyggeligt at komme i seng (det kan være ro en halv time før sengetid, en godnathistorie eller sang eller såmen blot at sidde på sengekanten hos hende. En forudsætning for en god morgen er en god nattesøvn, nok af den samt en positiv start på dagen. Du kunne jo afsætte tid til at hjælpe hende med påklædning m.v.
Jeg kan forstå, at du gerne vil løse det og ved at være ekstra opmærksom på, hvad der eventuelt kan afhjælpe situationen, er jeg sikker på, at det nok skal lykkes for dig. Held og lykke!

Jeg har haft samme problem med min søn for 1års tid siden, da var han ca 8½ år. Jeg gjorde det at jeg bare rykkede sengetiden frem.Han ville ikke accepterer at han skulle i seng og lægge sig til atr sove med det samme,så jeg lagde ham bare en ½ time tidligere hver dag så sengetiden endte med at være kl. 18. også i weekenden og i sommerferien og da knægten så tændte sit tv, ja da fjernede jeg det og langsomt mistede han sit anlæg, mobil ovs...
Han endte med at lære det.. ja det var hårdt men det gør også at jeg i dag ikke har de problemer..
Rådet var et jeg fik at en hjemmevejleder i omgangskredsen. og i dag har han selvfølgelig sit tv, anlæg og sim mobil og vores problemer er væk..
og ingen ballade om morgnen.
Cassidy

Men ikke omkring tv om morgenen.
Sid i stedet og snak lidt med hende, om hvad hun har drømt, og hvad hun skal bruge dagen på.
Nogen børn har bare ikke lyst til at stå op, og det hjælper bestemt ikke at råbe af dem. Min erfaring er, at tv om morgenen bestemt heller ikke er særligt befordrende for at komme ud af døren til tiden. Der er hele tiden et eller andet de vil se færdigt, og så kommer I jo alligevel til at skændes om tiden.
Sid lidt med hende, nus hende lidt, og lad hende så sidde lidt selv mens du ordner hendes morgenmad.
Sluk også gerne for radioen, så kan hun mærke at du er 100% omkring hende, og det vil vække hende langt bedre en 20 gange "kan du så blive færdig".

Ikke 16!
Hvad ville du gøre hvis barnet ikke står op, ej heller anden gang du kalde - 2 min. før du kører? lade hende være alene hjemme?
Tænk dig lige om!

det kan gøres nemmer, læg din datter i seng kl 19:30, på den måde kan du også nå de 20 beskeder, bliv hos hende til hun er faldet i søvn, hun har måske brug for at du er der. om morgenen gør dig selv færdig, ha hendes tøj klar væk hende og hjælp hende så med tøjet, vis hende du er der hele vejen, selv om man er 6 år kan man ikke klare det hele, man er stadig såbar, sørg for at morgenmaden står på bordet, på den måde bliver i hurtigere færdig og i har tid til at snakke og hygge jer ved morgebordet, har selv en datter på snart 4 år og hun kan heller ikke høre, det er der vist ikke ret mange børn der kan, de søger grænser og det er vores opgave at de får dem og samtidig ved hvor de har os og vi ikke behøver at råbe af vores børn hele tiden.

hmm jeg har selv børn på 11 og 12 år og jeg advare altid min børn, står i ikke op så er det et glas is kold vand og jeg skal love for at du kun behøver at smide vand på dem 2 gang, så husker de det ellers skal du bare nævne det, de bliver måske sure men det går hurtig over.

Hej du
Jeg har selv et barn på 6 år - en dreng. For halvandet år siden døjede jeg selv med dé problemer du beskriver med din datter. Jeg var netop blevet alene med min søn, og hans lillesøster - og sled frygteligt. Sammen med børnehaven indstillede jeg min søn til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), for at finde ud af om han mon behøvede mere hjælp - end jég kunne præstere.
Det viste sig at PPR fandt ud af, at han måtte lide af Aspergers Syndrom - mild form for autisme. Folk med denne diagnose evner ikke at indleve sig i andre menneskers tankegang, og har meget lidt forståelse for andre end sig selv. Der er nogle andre ting til denne diagnose. Men uanset fandt vi ud af, hvorfor min søn var som han var. Vi ved nu hvordan han skal tackles, og hverdagen går noget bedre end førhen. Det er stadig hårdt til tider, - men bare dét at vi nu véd hvorfor han er sådan - hjælper en del.
Det er ikke farligt at henvende sig til PPR, - tværtimod. De hjælper hellere end gerne, - og måske kan det være du finder ud af hvorfor din datter 'hører så dårligt'. Det er måske ikke bare fordi hun ikke gider...

hvores 2 drenge på 2 på og 4 år er ikke nogen jørgenørn til at komme op om morgen
men . hvores børn gøre vi klar til at putte ved 19:30 med børste tænder vaskes og nattøj på
så er klokken ca 19:50 der efter sider vi og hygger snakker lidt de leger lidt når klokken er 20:00 så er det godnat tid. jeg putter den store dreng moderen putter den lille. børne siger godnat til hinanden og til os..der efter synger vi 2 sange til hvert barn . og der efter passer det ca med at klokken er 20:10
så passer det hele men om morgen er de ikke friske
men kærste står op med børne. og sender den store ud og tisse. fortælder ham at når han kommer ind i stuen ligger han tøj på bordet og at han skal tage det på. der efter siden han og ser lidt tegne film i ro og fred så han kan starte stille op. den lille vægges og bliver skifted der efter tøj på og så render han lidt rundt og leger. så er det på med overtøjet . som deres more har lagt frem... det virker ingen balade ingen problemer sædføligt kan det da være umulige det kan alle børn men den måde er det sjællent de er umulige.. ps . kærsten/ moderen står op før børne ca 15 før børne de vægges så er der ingen stress på fra starten af morgen ... troer det tit er det der skabber problemerne børne føler sig stresset
håbber i prøver det og at det virker mvh killerfluffy

ikke diskutere med et barn på 6 år. Det er DIG der bestemmer og DU skal tage ansvar og være den voksne. Lad hende da hyle hvis hun vil det - det er bare blevet en dårlig vane fordi hun ved du kommer rendende. Hun har fundet ud af at hyler hun får hun en masse omend negativ opmærksomhed. Og negativ opmærksomhed er bedre end ingen.
Forældre er i dag alt for blødsødne og tror de kan forklare et barn hvad det drejer sig om og tror at de kan diskutere med et barn. Min egen niece tror hun kan lave en aftale med sit 4 års bare om at blive siddende i en trailer på en befærdet vej, mens vi andre render rundt med ting. Han vil da være hvor vi er og går selvfølgelig ned af traileren og ind til os og så bliver hun vred fordi: "du lovede jo mor at ......" Glem det - vær den voksne og bestem!!! Vær kærlig men bestemt.

enig. Kanongodt indlæg.
Alt det der med at "tale med barnet" og alt det der blødagtige pis er til at få knopper af.
Hun skal gøre som der bliver sagt "FORDI DU SIGER DET". Hun har overhovedet ikke krav på en forklaring, og er ejheller istand til at forstå den.

Som far til to piger - 7½ og 2½ år - kan jeg ikke se, at kl. 20 er for tidligt. Står børnene op, så de er klar til at møde kl. 8, så behøver mine børn ikke at sove kl. 19.
Vi lægger den yngste kl. 20 og den ældste har i mindst et par år haft sengetid kl. 21. Det har aldrig været noget problem. Den ældste er glad og frisk hele dagen og klarer sig absolut bedre end gennemsnittet i skolen (var til skole/hjem-samtale i går!).
Jeg vil ikke afvise, at nogle - måske især de aktive drenge - har behov for at sove før kl. 21. Men kl. 19 er for mig at se MEGET tidlig for et barn på 6 år.
Om morgenen tager vi det med ro. Har de lyst til at se morgenfjernsyn på TV2 frem til kl. 7, så er de velkomne. Min kone og jeg skiftes til at aflevere børn - og vi kan godt nå at komme ud af døren alle tre på 30-40 minutter, hvis den voksne er vasket og har tøj på omkring kl. 7.
:-) Far til to glade piger

Vorherre på lokum!

Og så er det rigtig synd for barnet, hvis man virkelig tror at et barn forstår det. Ordene ja- forstås måske - men ikke meningen eller konsekvensen af det der bliver sagt/lovet. Du har ret - al den "snakken med barnet" duer ikke - de kan ikke kapere det og glemmer det forøvrigt kort efter alligevel - skønne spildte kræfter.
Dermed mener jeg selvfølgelig ikke at man skal være herske- og magtsyg - men igen har du ret når du skriver at barnet skal gøre som man siger - FORDI MAN SIGER DET!! Der er jo en mening med at barnet skal stå op og få tøj på osv osv - det er jo ikke fordi man synes det er sjovt at drille barnet. Tak iøvrigt for komplimenten.

Har selv en datter på 7 (desværre kun hveranden weekend). Mandag morgen kunne være et helvede, indtil vi aftalte at hun stod op og blev færdig med tøj/ morgenmad etc. Er hun så hurtig nok, sidder vi og hygger i sofaen med en tegnefilm ell. lign. indtil vi skal køre.
Det virker perfekt med min !