Den indre vejrudsigt
Solen skinner fra en klar blå himmel og det skarpe forårslys optør enhver vintergrå tanke, som måtte være ladt tilbage i mit sind.
Går på biblioteket og udvælger bøger fuldstændigt uden omtanke, men blot bedømt på deres kunstfærdige eller farverige ydre.
Når ikke hjem, men finder pludselig mig selv, siddende på en bænk, blændet af sollysets genskin i bogens blanke hvide sider.
Fuldstændigt ligegyldigt indhold, en indretningsbog, men smukke billeder af antikke møbler med afskallet maling i rum med lyse bredplankede gulve og perfekt lysindfald, søde vaser med yndige blomster, små køkkenbænke med stribede puder i sarte farver.
Efter lille time med åben jakke, løsnet tørklæde og solvarme kinder trasker jeg modvilligt hjem.
Som havde der været en grund til at nå hjem, andet end følelsen af, at, videre må man vel.
Dejser omkuld i dyner og puder til den velkendte duft af rent sengetøj.
Sover.
Ikke af træthed, men af velvære, fordi det er weekend og man kan gøre hvad man har lyst til.
Solen tegner kantede figurer der langsomt flytter sig glidende henover væggene, imens jeg drømmer.
Vågner langsomt og overvejer, endnu inden jeg har åbnet øjnene, hvad manden laver.
Den mand, som jeg elsker, men som er så langt væk.
Vil bare synke tilbage i søvnen, ind i drømmen og være hos ham.
Smiler.
Tænk sig at være så heldig at være så elsket, og så endda af den dejligste mand i verden.
Ser hans øjne og hans smil på det lille billede og smelter indeni.
Hvid kat strækker sig dovent ved mine fødder.
Laksen lynhurtigt på panden. Avokadosalat. En snert af sommer kildrer i næsen.
Når engang solens sidste stråler er forsvundet bag de, endnu, nøgne grene vil jeg tænde levende lys og tænke mig til midsommernætternes bål og de lyse nætter.
Hvor er det dog vidunderligt at leve.
Går på biblioteket og udvælger bøger fuldstændigt uden omtanke, men blot bedømt på deres kunstfærdige eller farverige ydre.
Når ikke hjem, men finder pludselig mig selv, siddende på en bænk, blændet af sollysets genskin i bogens blanke hvide sider.
Fuldstændigt ligegyldigt indhold, en indretningsbog, men smukke billeder af antikke møbler med afskallet maling i rum med lyse bredplankede gulve og perfekt lysindfald, søde vaser med yndige blomster, små køkkenbænke med stribede puder i sarte farver.
Efter lille time med åben jakke, løsnet tørklæde og solvarme kinder trasker jeg modvilligt hjem.
Som havde der været en grund til at nå hjem, andet end følelsen af, at, videre må man vel.
Dejser omkuld i dyner og puder til den velkendte duft af rent sengetøj.
Sover.
Ikke af træthed, men af velvære, fordi det er weekend og man kan gøre hvad man har lyst til.
Solen tegner kantede figurer der langsomt flytter sig glidende henover væggene, imens jeg drømmer.
Vågner langsomt og overvejer, endnu inden jeg har åbnet øjnene, hvad manden laver.
Den mand, som jeg elsker, men som er så langt væk.
Vil bare synke tilbage i søvnen, ind i drømmen og være hos ham.
Smiler.
Tænk sig at være så heldig at være så elsket, og så endda af den dejligste mand i verden.
Ser hans øjne og hans smil på det lille billede og smelter indeni.
Hvid kat strækker sig dovent ved mine fødder.
Laksen lynhurtigt på panden. Avokadosalat. En snert af sommer kildrer i næsen.
Når engang solens sidste stråler er forsvundet bag de, endnu, nøgne grene vil jeg tænde levende lys og tænke mig til midsommernætternes bål og de lyse nætter.
Hvor er det dog vidunderligt at leve.