Den lille pige, der blev en stor kvinde pga en lille (uacceptabel? )handling!

Der var engang en lille højgravid pige, hun valsede lykkeligt rund på sit arbejde og strålede om kap med den lavtstående og skarpe vintersol, hun glædede sig så inderligt til at blive mor - hun ville blive en god mor!
Ja, sådan ønsker vi alle at huske tilbage på vores graviditet - men virkeligheden var lidt en anden, et rent helvede tiltider, men resultatet var det hele værd...
Udsigten til at blive enlig mor skræmmede mig egentlig ikke, jeg vidste dengang heller ikke hvad jeg ind til, ikke at jeg vil vælge anderledes, hvis jeg kunne gøre det om. En lille maveinfluenza og en brusende forelskelse, ja sådan kan det gå, når man er ung og usikker.
En ting jeg glædede mig til, var at slippe for gamle damer, kvinder i overgangsalderen og børn, der alle ville røre min mave - en ting jeg ikke forstår, hvorfor er det, at gravide kvinders mave, bliver opfattet som fælles eje - til sidst blev det mig for meget og jeg lagde min hånd på en kvindes mave da hun ud i den blå luft havde gjort det ved mig imens jeg stod i kø i netto, så sagde jeg til hende, at hun da også havde en fin mave.
Jeg arbejdede dengang på det lokale hotel, i en lille by hvor alle kender alle, så I kan tro snakken gik, men jeg goldte hovedet højt, selvom det tiltider var svært. Jeg arbejde hård, nok også for hårdt, når jeg tænker tilbage.
en aften serverede jeg for denne her familie, de virkede både som søde, fornuftige mennesker... De var en rigtig kernefamilie mor, far, lillesøster og storebror... Men det viste sig hurtigt, at mit førstehåndsindtryk bestemt ikke holdt stik...
Pigen blev ved med at plage sine forældre, om hun ikke nok måtte røre ved min mave, det gav hendes far hende lov til, uden at spørge mig først, det overskred min grænse, men jeg var en usikker lige pige, der aldrig har været god til at sige fra, så jeg smilede bare usikkert og sagde jeg hellere måtte gå hen og tage bestilling ved et andet bord, men det skulle vise sig at blive meget værre - Den lille pige blev ved og ved med at komme og spørge om hun ikke godt måtte se min mave, hver gang jeg sagde nej, stak hun i et hyl og løb hen til sinde forældre, til sidst rejste fare sig op, gik hen til da jeg kom ud med en bakke drikkevarer og sagde noget i stil med: "Så lad hende da for guds skyld se den mave" Hvorefter han, til pigens store fornøjelse, rev i min skjorte, så knapperne røg af - og der stod jeg så med halv åben- ødelagt skjorte og bar mav, ja selv min bh var at se. De andre gæster var selvfølgelig dybt forarget, jeg selv var så forskrækket, at først bare stod der, og i et split sekund gik det op for mig, at jeg ikke vil finde mig i hvad som helst, jeg tog den fyldte bakke med drikkevarer, tippede den og klappede mande sådan en med bakken, derefter bad jeg ham om at forsvinde sammen med hans familie. Nå men det bliver værre, for tænk, jeg havde jo glemt i alt det hurlumhej, at bede om betaling, jeg ville bare have dem ud i en fart! (han truede iøvrigt med at melde mig for vold, men gjorde det ikke)Og tænk så, min chef var ikke den mindste smule forstående, han truede mig med at trække mig i løn for deres værelse, det de havde spist og drukket for og min arbejdsskjorte - heldigvis fandt en kollega frem til deres adresse og sendte dem regningen, men jeg sagde op den dag, smed den iturevne skjorte og mit forklæde, kiggede min chef dybt i øjnene og sagde at det her var jeg simpelthen for god til og det ville jeg under ingen omstændigheder finde mig i. Han har været vant til, at jeg gjorde alt, arbejdede 15-20 timer i døgnet om nødvendigt, hvis der ikke var andre til at dække vagterne, så den behandling blev mig for meget, og for første gang sagde jeg fra! At jeg så stod uden arbejde og derfor også fik barselspenge derefter - det er ligegyldigt, for jeg har da min stolthed endnu - og faktisk er min selvtillid vokset en del efter den lille oplevelse... Vi har det fantastisk godt i dag :-)

Lidt for meget på din mave?
Den form for syglig opmærksomhed som du der beskriver, har jeg ikke oplevet under nogen af mine graviditeter.
I øvrigt tror jeg ikke på din historie overhovedet. Der er simpelthen for mange løse ender. Sådan en ting som at en kollega fandt frem til adressen på gæsten, FØR du sagde op... Holder ikke!

Hmm står Om: Mænd, er min browser ødelagt? Er det her:
Om: Del Din Kedelig Historie Om Gravidetet?

... at tale nedsættende til folk man ikke kan se og derfor heller ikke stå til ansvar for... Jeg beklager selvfølgelig, at jeg var lidt uopmærksom, da jeg skrev indlægget, jeg kom til at klikke ind det forkerte sted og opdagede det først bagefter... Ellers har jeg egentlig ikke lyst til at kommentere dit indlæg, da din tone er uden for al god skik... Du kunne jo bare bladre videre og glemme det....

Jeg forstår ikke, hvorfor du overhovedet spilder din tid, med at besvare et indlæg du tror er usandt. Jeg læste lige indlægget igennem - og jeg kan godt se, at jeg har fået formuleret mig uklart på flere punkter. Min kollega fandt adressen udfra deres tlf nummer, som var opgivet, da de ankom til værelset. Hun fandt frem til dem inden jeg blev trukket i løn, altså ikke inden jeg sagde op. Jeg ringede efter min chef lige kort efter det var sket samme aften - jeg var så rystet - og følte mig ydmyget.
Det kan da godt ske, at jeg har været opmærksom på min mave - jeg tror jeg havde en tendens til at gå med en hånd på maven ofte, uden at tænke over det - men det var på ingen måde ment, som en invitation til andre om at gøre det samme... Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men jeg kender et par stykkker, der også har været udsat for, at folk sådan udenvidere har rørt ved deres store gravide mave. Så har jeg en veninde der slet ikke kender til det. Det kan da godt ske, at det er vores egen opmærksomhed på maven, der gør at andre også bliver mere opmærksomme på den, det har jeg egentlig ikke tænkt over,men det lyder logisk nok. Det har jo været ganske ubevidst...

jeg var selv enlig-mor-gravid og jeg kan ogsaa fortealle en historie.Man blir voksen og learer efterhaanden ikke at finde sig i noget som helst.Det var en lang proces og naar jeg taenker tilbage,harmes jeg mange gange ,for I guder hvor havde folk travlt,blot fordi man var ung og alene.Godt gaaet og jeg haaber du har laert ikke at finde dig i noget som helst mere fra "velmenende" idioter.

Hvis det du påstår virkelig er sket - hvorfor har du så ikke anmeldt familien - faderen især - for usømmelig adfærd?
Jeg har aldrig nogen sinde hørt om et barn der ikke har forstået, at de ikke kan rende rundt og rage på andre.
Og hvorfor har du ikke lagt sag and mod din arbejdsgiver? Det tangerer jo sex-chikane.
Og slutteligt: selvfølgelig reagerer jeg på dit indlæg. Jeg tror ikke på dig, og det skriver jeg. Men du vil måske kun debattere med dem der klapper dig forsigtigt på hovedet med et "nåååreee"?

Hvorfor er det lige I tror I er så interessante, at nogen gider glo og rage ekstraordinært på jer? Går I rundt og skilter med at I er enlige?
Det er vist bare syge fantasier I har. Godt I kan dele dem med hinanden, for der er da vist ikke ret mange andre der hopper på de historier.

det var syge historier,men desvaerre er det det ikke. Hvis (vi) havde haft en mand ved siden af os,eller en gifyering paa fingeren,saa ser folk anderledes paa en(i gamle dage).Hvis de vidste at en mand stod bag en,var der ikke en eneste som ville blive tiltalt paa en uforskammelige maade og mange andre ting.Saadan var det i gamle dage(for mit vedkommende tilbage til de tidligere 70`er.) Var du mon født den gang? Hvad ved du om livet den gang som enlig mor uden nogen foirmer for back-up? Hvorfor tror du ikke paa vores (pigens) historie? Er det fordi du aldrig selv oplevede noget ligende samt din omgangskreds? Jeg kan fortaelle dig,at vi skulle staa model til uforskammede mennesker hver dag.Og fordi man var saa ung og uden nogen former for selvtillid(som man har faaet senere) ja saa skulle man tage imod alt hvad der kom ens vej af alle mulige idioter,velmenende eller ej.Jeg ville sommetider ønske,at jeg kunne skrue tiden tilbage og fortaelle samtlige man mødte du ved alle de "velmenende" hvad jeg syntes om dem.Heldigvis har (jeg) med aarene faaet haard hud og finder mig ikke i noget som helst fra nogen som helst.Det tog lang tid al laere .Ok,hvad mere var det du ikke forstod?

Jeg gik ikke rundt og skiltede med at jeg var enlig, folk der ikke kendte mig fortalte jeg det da heller ikke til. Mang mente det jo vel, når de lige lagde en hånd på maven og sendte mig et lille smil og jeg har da også taget det med et smil ofte. Det kan godt ske, at vi som enlige reagerer anderledes, det kan godt ske, at andre har mere overskud til bare at ryste på hovedet - det slår ikke skår i mig om du tror mig eller ej, jeg vil hellere end gerne debattere med dig, men i en ordentlig tone... Dine formuleringer er nedværdigende... Jeg må også ærligt sige, jeg ville ønske jeg havde meldt alt dette, men jeg havde på ingen måde overskuddet, tror faktisk ikke engang det var inde i mine overvejelser. Så din konklussion er at jeg lyver, fordi jeg ikke reagerede som du ville have gjort? Men så kan vi jo bare konkludere, at jeg er en løgnagtig og hysterisk kvinde - Hvad er det man siger? "Hver tyv tror hver mand stjæler"