Depression og kærlighed

Hejsa. Jeg er efter endt uddannelse, i 1997 havnet i en depression. Har haft arbejde indimellem, men kun vikariater el. orlovsstillinger. Jeg føler at jeg ikke kan overkomme et job. I 2004 rejste jeg til udlandet for at arbejde. Det gik også meget godt, men jeg orkede ikke andet end at gå på arbejde og sove. Jeg er nu hjemme igen og det med blandede følelser, jeg kan ikke finde fodfæste og ved ikke om jeg skal rejse igen.
Og hvad har det så med kærligheden af gøre. Jo, jeg har været alene i ca. 10 år, kun med forhold ind i mellem. Nu er det lige som om jeg slet ikke kan finde følelserne i mig selv. Hvis en mand viser mig interesse kan jeg overhoved ikke finde mine følelser. Jeg længes efter at have en kæreste, men hvordan, når jeg føler mig helt død indeni.
Jeg får antideperssiv medicin(tbl. zoloft 150 mg pr. dag)min læge og jeg aftalte at jeg skulle prøve at sætte dosis ned, men det gik ikke, efter 4 uger kunne jeg mærke hvordan jeg dykkede og dosis blev sat op igen. Jeg er henvist til en psykiatiker, men ventetiden er enorm, jeg har fået tid 1. Maj 2006. Jeg syntes livet er trist, har ikke lyst noget som helst, sidder bare og tuder hele tiden el sover. gid du kan komme med et godt råd el en ide, så jeg kan komme videre. Mange gode hilsner Den triste.

Hej kære dig "som er trist" og har været det altfor længe. Jeg vil bare opmuntre dig til at holde ud, indtil solen bebynder at skinne på dig igen. Min mand og flere af mine venner har ligesom dig, sat fast i depressionens mørke over en tid.
Heldigvis er de ved at være på den anden side af den mørke tunnel, og kan se lys på den anden side.
De fleste af dem jeg kender, har fået hjælp hos en psykolog, kombineret med medicin, og så har de haft nogle mennesker som har været tæt på de har kunnet dele liv med. Derudover har de også fundet hjælp uden for dem selv gennem Gud og kirkens budskab, måske kunne det også blive en hjælp for dig.
Jeg ønsker dig alt godt, og håber du har nogle mennesker omkring dig, som kan fortælle dig at du er værdifuld og betydningsfuld, når du selv har svært ved at se det.

Indledende vil jeg lige sige, at jeg føler med dig. Har selv været igennem en depression og ved; hvad det handler om.
1.Hvilket jobområde er du uddannet indefor? Er ledigheden stor?
2. Hvad interesserer dig udover job/uddannelse?
- noget du kan finde glæde ved og ikke mindst møde mennesker!
3. Hvor længe har du fået antidepresiv medicin?
Der er noget, der skurer i mine ører. Det er jo ikke ualmindeligt, at der kommer et vakuum, når man er færdig med uddannelse. Mange spørgsmål om jobmuligheder og hvilken retning. Praksischok hedder det i nogle kredse.
Hvi s det er det, der har udløst depressionen (eller gjort dig ked af det), så lyder det i mine ører ikke rigtigt at skulle have medicin.
Jeg blev selv i en kort periode overtalt til at få antidepressiv medicin. Jeg følte, jeg kom til at gå i en tåge/dyne og mistede sanserne, oplevede at jeg "døde" endnu mere. Jeg besluttede mig for at finde ud af, hvad der gjorde mig glad.
Herefter dyrkede jeg det intenst (jeg spiller musik - i denne sammenhæng harmonika). Jeg tog på højskole i en uges tid og mødte glade mennesker; noget der kunne fylde mig op; og der droppede jeg medicinen.
Ikke at jeg siger, du skal droppe medicinen fra den ene dag til den anden; men jeg tror, at den "dødsfølelse" indeni kan hænge noget sammen med medicinen (prøv at læs listen over bivirkninger - det var nok til at gøre mig mere "syg")
Jeg har læst et sted, at der er nogle der siger, at depression er "ikke levet liv". Og det kan jeg godt følge. Siden min nedtur er jeg blevet mere opmærksom på at leve efter hjertet; og det virker - på godt og ondt. Og så har jeg lært at holde min depressivitet i hånden (for den er der jo et eller andet sted ind i mellem).
Er der noget i dit liv, du ikke lever ud?
Kan du gøre noget ved det?
Er der alternative jobmuligheder?

Selv har jeg gået "alternative veje" og har haft MEGET glæde af at gå hos en Rosenpædagog (prøv at se deres hjemmeside www.rosenmetoden.dk) Men det er jo, hvad man er til. Jeg er nået til den erkendelse, at jeg skal ikke ha' kemi i min krop igen for mit depressive sind - jeg har fundet andre veje.
Held og lykke - en blomst til dig ;-)
Du er velkommen til at spørge igen på denne debat!

Kære triste... Lyder til at det er meget svært at være dig. Har selv haft en deprition, men nok ikke så alvorlig som din...
Men jeg prøvet at blive hyptoniseret, og det hjalp på mig.. måske skulle du prøve det...?
Hels og lykke... knus cecillie

Der er en stor fejl ved antidepressiver;
De løser ikke hovedårsagen til dit problem, men
fjerner kun symptomerne. Derfor skal nedtrapningen
altid foregå sideløbende med samtaleterapi.
Der er en mulighed for at løse dit problem, og
det er faktisk en ret effektiv behandling;
Regressionshypnose eller regressionsterapi
Men behandling virker ikke, hvis du har indtaget
designer stoffer på et diskotek. Nogle unge
er så onde at de komme det i folks drikkevarer.
Derfor skal man aldrig gå alene på et diskotek,
og altid sørge for at veninder og venner
overvåger alle drikkevarerne.
Designer stofferne ødelægger nogle vitale
signalstoffer i hjernen, og det kan gøre at du
er depressiv resten af livet.

Når jeg læser det du skriver med at du får antideperssiv medicin så stivner jeg helt i min krop...søde dig ! du må ud af de piller i en fart.Er lidt bange for du muligvis er kommet ind i en ond cirkel og ja du næsvner selv du ikke kan undvære de piller, så længe du ikke får hjælp til at komme helt af med de piller så er chancerne for du finder dig selv igen meget små!! psykiatiker lyder måske godt nok men min erfaring med det er at når pillerne er i dit liv så hjælper det heller ikke meget. Der er mange behandlingsteder i dk hvor fu kan komme ud af dit pillemisbrug.
Jeg selv valgte en minnasota behandling og har i dag være ude af mit i over 2 år!! et nyt liv med glæde og kærlighed til mig selv og andre,er det jeg har fået og tro mig det er det bedste jeg har gjort i mit liv.
Håber det bedste for dig.
har du brug for mere indformation så kan du skrive og jeg vil smide en mail adresse til dig du kan kontakte mig på.
de varmeste hilsner til dig

nervemedicin bedøver, glæden, kreativiteten,
seksualiteten, vreden, sorgen og smerten.
Du skal trappes ned hos lægen over et længere
stykke tid, samtidigt med at du går i gruppeterapi
en aften hver uge.
Du er velkommen i en af mine aftengrupper eller på
sommerkurset som køre frem til 30 juli
hilsen
carl-mar møller

jeg kan heller ike finde ud af kærlighed jeg synes det mega svært.
jeg tror jeg har deprimantisons angst for det :-(