Det er ikke kun størrelsen på budgettet, som bestemmer kvaliteten af pasningen
Som far til en 15 måneder gammel dreng som går i vuggestue, er tanken om flere børn på stuerne og deraf mindre tid til hvert enkelt barn naturligvis ikke sød musik i mine ører. Lad mig slå fast med dette samme: Jeg er ikke tilhænger af nedskæringerne og synes man skal se om ikke man kan finde pengene til at opretholde niveauet. Omvendt er jeg også af den mening at den offentlige sektor i forvejen har penge nok til at løbe rundt for og jeg ønsker ikke at blive ved med at pumpe flere penge i den offentlige sektor med deraf stigende skattetryk. Derimod ønsker jeg at der bliver sat fokus på, hvordan kvaliteten af pasningen kan øges uden ekstra penge men ved simpelthen at gøre tingene lidt bedre, lidt smartere, lidt klogere.
Jeg mener der kan gøres meget for at forbedre den pasning vores børn får – uden at den store pengepung skal op. Som eksempel kan jeg tage udgangspunkt i min egens søns vuggestue.
Eksempel 1
På de fleste af stuerne er der legehuse, som børnene kan lege i – noget som de åbenlyst har stor glæde ved. På de stuer hvor der ikke findes er der ikke noget ekstra, som stuerne med legehuse ikke har. Jeg er sikker på at børnene på min søns stue ville blive ellevilde hvis de også fik et hus på stuen, som de kunne lege gemme i osv.
At man ikke stuerne imellem snakker sammen om hvad der fungerer godt hos os og jer og bruger hinandens erfaringer overrasker mig i den grad.
Eksempel 2
Ca. 500 m fra vores søns vuggestue var der for et par uger siden cirkus, som opholdt sig i nærheden 5 dage. Min kæreste og jeg kom flere gange forbi og så andre vuggestuer være på udflugt for at se dyr m.m. Vores søns stue og institution benyttede sig ikke af den mulighed. Da vi selv havde vores søn med deroppe i weekenderne var han ellevild.
At institutioner ikke snakker med deres nabo institutioner i nærområdet undrer mig da der må være en masse gode erfaringer, som kan udveksles.
Min konklusion
Jeg går ikke ind for ensretning og standardisering, men jeg går ind for at man deler erfaringer (deling af best practices hedder det i erhvervslivet) og man overfører de elementer, som fungerer godt et sted til et andet.
Det koster ingen penge, men kræver blot lidt fokus og nye måder at tænke på. Hvis deling af best practices blev en måde at arbejde på i blandt institutionerne var der så mange lavthængende frugter og gevinster, som kunne høstes. Til glæde for vores børn, som fik bedre pasning baseret på de bedste erfaringer der er gjort sig i blandt pasnings institutioner i hele landet.
Derfor…
Skal kravene om stop for nedskæringer i mine øjne tilføjes et ligeså stort krav om øget kvalitet i pasningen af vores børn. Der er så mange åbenlyse fordele ved at dele erfaringer indenfor faggrupper at det er endnu mere tåbeligt ikke at komme i gang med dette end at kigge på budgettet.
Jeg mener der kan gøres meget for at forbedre den pasning vores børn får – uden at den store pengepung skal op. Som eksempel kan jeg tage udgangspunkt i min egens søns vuggestue.
Eksempel 1
På de fleste af stuerne er der legehuse, som børnene kan lege i – noget som de åbenlyst har stor glæde ved. På de stuer hvor der ikke findes er der ikke noget ekstra, som stuerne med legehuse ikke har. Jeg er sikker på at børnene på min søns stue ville blive ellevilde hvis de også fik et hus på stuen, som de kunne lege gemme i osv.
At man ikke stuerne imellem snakker sammen om hvad der fungerer godt hos os og jer og bruger hinandens erfaringer overrasker mig i den grad.
Eksempel 2
Ca. 500 m fra vores søns vuggestue var der for et par uger siden cirkus, som opholdt sig i nærheden 5 dage. Min kæreste og jeg kom flere gange forbi og så andre vuggestuer være på udflugt for at se dyr m.m. Vores søns stue og institution benyttede sig ikke af den mulighed. Da vi selv havde vores søn med deroppe i weekenderne var han ellevild.
At institutioner ikke snakker med deres nabo institutioner i nærområdet undrer mig da der må være en masse gode erfaringer, som kan udveksles.
Min konklusion
Jeg går ikke ind for ensretning og standardisering, men jeg går ind for at man deler erfaringer (deling af best practices hedder det i erhvervslivet) og man overfører de elementer, som fungerer godt et sted til et andet.
Det koster ingen penge, men kræver blot lidt fokus og nye måder at tænke på. Hvis deling af best practices blev en måde at arbejde på i blandt institutionerne var der så mange lavthængende frugter og gevinster, som kunne høstes. Til glæde for vores børn, som fik bedre pasning baseret på de bedste erfaringer der er gjort sig i blandt pasnings institutioner i hele landet.
Derfor…
Skal kravene om stop for nedskæringer i mine øjne tilføjes et ligeså stort krav om øget kvalitet i pasningen af vores børn. Der er så mange åbenlyse fordele ved at dele erfaringer indenfor faggrupper at det er endnu mere tåbeligt ikke at komme i gang med dette end at kigge på budgettet.