12tilføjet af

DF fordrejer og forringer historien om danskerne

Folkepartiet har i 20 år modarbejdet bærende værdier i den danske fortælling.
Da Morten Messerschmidt for en uge siden stormede ind i Europaparlamentet, var det med sloganet ’Mere Danmark – mindre EU’.
Men det store paradoks er, at Dansk Folkeparti reelt har arbejdet for ’mindre Danmark’, siden Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard stiftede partiet i 1990’erne.
Man har fundet belejlige symboler til dagens ledige standpunkt, men systematisk skåret bærende danske værdier fra: barmhjertigheden, solidariteten og åbenheden.
Den kristne kulturarv er en del af de fleste danskere og også af mig. Jeg holder af sangene, af traditionerne og af barmhjertighedsbudskabet om, at vi skal elske vores næste som os selv.
Som dansker er jeg født på det fundament. Og som minister for Danmarks indsats i verdens fattigste lande rummer mange af mine politiske tiltag netop det gamle ord, som stadig lever stærkt i vores kultur: barmhjertighed.
Det kan lyde lidt flot i en politisk kontekst, som mange måske forbinder med kynisk kalkule. Men gennem Danida bekæmper Danmark hver dag fattigdom og krænkelser over hele kloden. Som rigt land stiller vi op for sultende og forfulgte.
Nogle af mine første beslutninger som minister var at yde humanitære bidrag til Den Centralafrikanske Republik på randen af sammenbrud og til Syrien, hvor familier er splittet til atomer.
Vi vil som samfund ikke leve med, at mennesker slagtes på åben gade og børn spiser græs for at overleve. Vi handler, fordi barmhjertigheden er mere naturlig for os end ligegyldigheden.
Men det er den ikke for Dansk Folkeparti, som vil beskære ulandsbistanden dramatisk. Det står i skærende kontrast til det flertal af danskerne, som er imod at skære i bistanden.
For vi har som nation fået barmhjertigheden ind med den kulturelle modermælk. Gennem det kristne budskab, ja. Men også gennem ulandskalenderens låger i december. Organisationernes raslebøsser på dørtrinnet nogle søndage om året. Danmarks Indsamling lørdag aften foran tv-skærmene. Og hvis vi af og til glemmer det, har vi i over 40 år haft en dronning til at minde os kærligt om det nytårsaften.
Men historien om danskerne som et barmhjertigt folk bliver både fordrejet og forringet, hvis Thulesen Dahl igen en dag skulle blive chefredaktør på den danske fortælling. Det passer ikke ind i den skabelon, han og Pia Kjærsgaard har brugt til at designe deres politiske projekt.
Budskabet om det solidariske Danmark skal også undergå skarp redigering. Fagbevægelsens kamp for et anstændigt arbejdsmarked mødes med skuldertræk. Social dumping engagerede DF sig ikke i, da de havde magten i 10 år. Og som oppositionsparti har de mest været optaget af at modarbejde regeringens politiske forslag til gavn for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Senest ved at stemme imod et forslag om at slå hårdt ned med bøder over for vognmænd, der dumper lønningerne med ulovlig kørsel. Det nærmeste Thulesen Dahl er kommet den danske model, var vel, da han hånede solidariske overenskomster ved at spise flæsk på Restaurant Vejlegården og passerede 3F’s blokadevagter på vejen.
Det ærgrer mig både som socialdemokrat og som handels- og udviklingsminister. For netop den danske model har sikret os et stabilt og socialt samfund, som verden ser til med beundring. En samfundsmodel, vi bør eksportere til de udviklingslande, som netop i disse år er ved at blive til vækstlande.
Vi kan være med til at ansvarliggøre nye markeder og dermed både skabe bedre vilkår ude og på sigt værne mod lønpres herhjemme.
Men arbejderen, der står skulder ved skulder med sin kollega, beskæftiger Dansk Folkeparti sig kun med i overskrifter. Hvor er den politiske indsats? De 70 procent af danskerne, som ønsker større fokus på social dumping og lønpres, må være stærkt optaget af, om DF nu reelt – ikke bare i slogans – vil tage den kamp for Danmark. Indtil videre har det ikke været tilfældet.
Danmark har altid været en åben søfarts- og handelsnation. Som minister for eksporten møder jeg igen og igen danske virksomheder, der modigt og nysgerrigt drager ud i verden for at erobre nyt terræn gennem eksport og etablering af virksomhed. Det er imponerende, når jeg ude i det vestlige Kina kan møde midtjyske virksomheder, der med ægte pionerånd kaster sig ud på et fremmed marked.
Men med skræmmekampagnen mod patentreformen modarbejdede DF i danskhedens navn noget af det allermest danske: åbenheden og lysten til at begive sig ud i verden med danske produkter og med teknologi, som er unik for vores land.
Det var et kolossalt svigt af danske arbejdspladser, at Dansk Folkeparti sagde nej til en forenkling af patentsystemet, så man hurtigere kan få patent i hele Europa og komme ud på nye markeder. Og det viste sig da også at være helt ude af trit med folkestemningen.
Danskerne bakker op om vores indsats i de fattigste lande. Danskerne ønsker reel kamp mod globalt lønpres. Danskerne tør godt møde verden med alt det, vores land har at byde på. Vi er barmhjertige, solidariske og åbne.
Dansk Folkeparti skylder os at overholde løftet om ’mere Danmark’ – og begynde at tage folkesjælen alvorligt.
tilføjet af

DF fordrejer og forringer historien om danskerne

tilføjet af

DF fordrejer og forringer historien om danskerne

DF vil helt sikker beskære Ulandshjælpen, dog ikke alene kroner og øre mæssigt, men i lige så høj grad ved at sørge for at kronerne bruges der hvor de gør mest nytte.
Man kan hjælpe mange gange flere personer ved at hjælpe dem i det der kaldes nærområderne, og samtidig undgår man kulturchokket der ind imellem sker når en (muslimsk) familie rykkes til vesten, hvor der er helt andre værdier og et helt andet livssyn.
Patentdomstolen er uden tvivl et gode, men et dyrekøbt gode hvor vi endnu ikke kender konsekvenserne, for der er mindst lige så store ulemper ved det.
Tallene viser at ja'et koster Danmark 88 milliarder, og mon ikke disse mange penge kunne være brugt mere fornuftigt?
http://patentdomstol.eu/dansk-ja-til-patentdomstol-koster-88-milliarder/#
DF var imod fordi der er tale om suverænitetsafgørelse, og så SKAL det til folkeafstemning, men istedet benyttede [strike]regeringen[/strike] alle mulige og umulige krumspring for at undgå en folkeafstemning, og det klæder sq ikke polikerne at sjofle befolkningen på den måde.
Ja'et giver ikke flere danske arbejdspladser, uanset hvad polikerne siger, men de største firmaer sparer uden tvivl en del kroner.
Men, og dettte glemte polikerne at fortælle vælgerne inden afstemningen, disse firmaer kunne have benyttet sig af enhedspatentet uden at Danmark var med i den.
Så havde det bare ikke været en del af den danske lovgivning, dekreteret af Øv.
Den ulovlige kørsel du skriver om, er vel i bund og grund bestemt af Øv?
Jeg fornemmer du skriver at du mangler at se "danskfremmende" resultater fra DF's side.
Du skal lige huske på at DF endnu ikke har været et regeringsparti, men kun et støtteparti.
tilføjet af

DFs sjæl er dybt jødisk

og det er nok på det punkt de adskiller sig mest fra at være rigtigt danske.
tilføjet af

Mange af DFerne er gift med Jøder

inkl. Messerschmidt -
tilføjet af

Mange af DFerne er gift med Jøder

Er det Dot Wessmann du tænker på?
Nu var jeg egentlig slet ikke klar over at hun og Morten var gift.
Der vil så så tilfælde være tale om bigami, da Dot mig bekendt allerede er gift en gang og stadig var det i 2012.
Doloria Otna Tigrisdottir Wessman, Tjahh, Wesmann lyder da jødisk men det er vist også det eneste......
Men bakkens hvile blev startet af en hvis "jøde andersen".
http://www.bakkenshvile.dk/da/om-bakkens-hviles
tilføjet af

Nå, lever de på polsk?

Så Søren Espersen da
Eller Karen Jespersen..
tilføjet af

Nå, lever de på polsk?

Jeg tror du skal gå i seng eller i det mindste tage din medicin inden du laver flere fejl i aften.
Karen Jespersens mand, Pittelkow, er IKKE jøde.
http://www.mosaisk.com/Danmarks-Radio/Deadline-Nyheder-02.php
Men Søren Espersen er ganske rigtigt jødisk gift, og jeg kan så regne ud at i din verden er 1-2 lig med mange, når det gælder jøder.
Hvor mange jøder er der så hos sosjalakrobaterne og ved de Stupide Fjolser i sf og i uenighedslisten?
tilføjet af

Pittelkow ikke jøde?

Det tror jeg ganske enkelt ikke på. Han har også været ansat på morgenavisen jødeposten.
tilføjet af

Pittelkow ikke jøde?

Jamen så lader du da være med at tro på det, men han er altså sønderjYde med tyske aner.
tilføjet af

Pittelkow ikke jøde?

Så du kan altså komme med ét eksempel på at en DF'er er gift med en jøde. Sikke flot.
Men hvor vil du egentlig hen med det? Er det ulovligt at gifte sig med jøder? Hvorfor denne forfølgelse?
tilføjet af

DF fordrejer og forringer historien om danskerne

Jeg var ikke klar over at du er minister, Wittgenstein.

Folkepartiet har i 20 år modarbejdet bærende værdier i den danske fortælling.
Da Morten Messerschmidt for en uge siden stormede ind i Europaparlamentet, var det med sloganet ’Mere Danmark – mindre EU’.
Men det store paradoks er, at Dansk Folkeparti reelt har arbejdet for ’mindre Danmark’, siden Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard stiftede partiet i 1990’erne.
Man har fundet belejlige symboler til dagens ledige standpunkt, men systematisk skåret bærende danske værdier fra: barmhjertigheden, solidariteten og åbenheden.
Den kristne kulturarv er en del af de fleste danskere og også af mig. Jeg holder af sangene, af traditionerne og af barmhjertighedsbudskabet om, at vi skal elske vores næste som os selv.
Som dansker er jeg født på det fundament. Og som minister for Danmarks indsats i verdens fattigste lande rummer mange af mine politiske tiltag netop det gamle ord, som stadig lever stærkt i vores kultur: barmhjertighed.
Det kan lyde lidt flot i en politisk kontekst, som mange måske forbinder med kynisk kalkule. Men gennem Danida bekæmper Danmark hver dag fattigdom og krænkelser over hele kloden. Som rigt land stiller vi op for sultende og forfulgte.
Nogle af mine første beslutninger som minister var at yde humanitære bidrag til Den Centralafrikanske Republik på randen af sammenbrud og til Syrien, hvor familier er splittet til atomer.
Vi vil som samfund ikke leve med, at mennesker slagtes på åben gade og børn spiser græs for at overleve. Vi handler, fordi barmhjertigheden er mere naturlig for os end ligegyldigheden.
Men det er den ikke for Dansk Folkeparti, som vil beskære ulandsbistanden dramatisk. Det står i skærende kontrast til det flertal af danskerne, som er imod at skære i bistanden.
For vi har som nation fået barmhjertigheden ind med den kulturelle modermælk. Gennem det kristne budskab, ja. Men også gennem ulandskalenderens låger i december. Organisationernes raslebøsser på dørtrinnet nogle søndage om året. Danmarks Indsamling lørdag aften foran tv-skærmene. Og hvis vi af og til glemmer det, har vi i over 40 år haft en dronning til at minde os kærligt om det nytårsaften.
Men historien om danskerne som et barmhjertigt folk bliver både fordrejet og forringet, hvis Thulesen Dahl igen en dag skulle blive chefredaktør på den danske fortælling. Det passer ikke ind i den skabelon, han og Pia Kjærsgaard har brugt til at designe deres politiske projekt.
Budskabet om det solidariske Danmark skal også undergå skarp redigering. Fagbevægelsens kamp for et anstændigt arbejdsmarked mødes med skuldertræk. Social dumping engagerede DF sig ikke i, da de havde magten i 10 år. Og som oppositionsparti har de mest været optaget af at modarbejde regeringens politiske forslag til gavn for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Senest ved at stemme imod et forslag om at slå hårdt ned med bøder over for vognmænd, der dumper lønningerne med ulovlig kørsel. Det nærmeste Thulesen Dahl er kommet den danske model, var vel, da han hånede solidariske overenskomster ved at spise flæsk på Restaurant Vejlegården og passerede 3F’s blokadevagter på vejen.
Det ærgrer mig både som socialdemokrat og som handels- og udviklingsminister. For netop den danske model har sikret os et stabilt og socialt samfund, som verden ser til med beundring. En samfundsmodel, vi bør eksportere til de udviklingslande, som netop i disse år er ved at blive til vækstlande.
Vi kan være med til at ansvarliggøre nye markeder og dermed både skabe bedre vilkår ude og på sigt værne mod lønpres herhjemme.
Men arbejderen, der står skulder ved skulder med sin kollega, beskæftiger Dansk Folkeparti sig kun med i overskrifter. Hvor er den politiske indsats? De 70 procent af danskerne, som ønsker større fokus på social dumping og lønpres, må være stærkt optaget af, om DF nu reelt – ikke bare i slogans – vil tage den kamp for Danmark. Indtil videre har det ikke været tilfældet.
Danmark har altid været en åben søfarts- og handelsnation. Som minister for eksporten møder jeg igen og igen danske virksomheder, der modigt og nysgerrigt drager ud i verden for at erobre nyt terræn gennem eksport og etablering af virksomhed. Det er imponerende, når jeg ude i det vestlige Kina kan møde midtjyske virksomheder, der med ægte pionerånd kaster sig ud på et fremmed marked.
Men med skræmmekampagnen mod patentreformen modarbejdede DF i danskhedens navn noget af det allermest danske: åbenheden og lysten til at begive sig ud i verden med danske produkter og med teknologi, som er unik for vores land.
Det var et kolossalt svigt af danske arbejdspladser, at Dansk Folkeparti sagde nej til en forenkling af patentsystemet, så man hurtigere kan få patent i hele Europa og komme ud på nye markeder. Og det viste sig da også at være helt ude af trit med folkestemningen.
Danskerne bakker op om vores indsats i de fattigste lande. Danskerne ønsker reel kamp mod globalt lønpres. Danskerne tør godt møde verden med alt det, vores land har at byde på. Vi er barmhjertige, solidariske og åbne.
Dansk Folkeparti skylder os at overholde løftet om ’mere Danmark’ – og begynde at tage folkesjælen alvorligt.
tilføjet af

DF fordrejer og forringer historien om danskerne

Ja, hvem ved.
Måske benyttes Solens sider også af polikere, der skriver incognito herinde.
Herinde kan tonen trods alt være lidt anderledes end det mere dannede sprog der er et must på folketingets talerstol.
Hvem husker ikke Preben Møller Hansens "Jeg plejer sq at sige Mugge til ham"?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.